mandag den 9. januar 2012

Smaragdbryllup.

Smagradbryllup

I lørdags var vi til noget så usædvanligt som smaragdbryllup hos min mands tante og onkel. Det må vist være lidt af en bedrift i 2012 og de søde ældre mennesker er begge meget energiske og friske.

Dagen blev fejret på samme vis, som hvis det var fødselsdag, hvor alle stuens siddemøbler er rykket ud til væggene og vi sidder på rad og række og bliver beværtet ☺.  Jeg elsker, når jeg til en sådan begivenhed kan sidde lidt afsides og bare lytte, for der snakkes og der snakkes meget højt og der snakkes meget dialekt. Husbond bekræfter som regel min antagelse om, at der ikke bliver lyttet særlig meget, kun snakket ☺. I lørdags sad jeg ved siden af en sød ældre dame med høreapparater, hun spurgte hvor meget jeg egentlig fik ud af snakken, for hun havde problemer med at følge de forskellige diskussioner i rummet. Det samme gælder for mig, men vi var rørende enige om, at det var uden betydning, så lang tid vi havde det godt.

Traktementet var også fødselsdagstraktement, kaffe med stor flot flødeskumslagkage ved billede af smaragdbrudeparret, som vi fik ved ankomst. Derefter diskes der op med alverdens forskellige salater, ost og kiks samt øl/vand/vin og der er bestemt ingen der går sultne hjem.

Brudeparret er som nævnt friske og energiske mennesker med en meget fyldt agenda. Det plejer at høre til langtidsplanlægning, når vi skal have en aftale i stand. De går stadig efter 55 år og smådriller hinanden dagen lang og det er bestemt ikke mit indtryk, at de er løbet tør for diskussionsemner efter de mange år ☺.

14 kommentarer:

Inge sagde ...

Det er så flot og imponerende når et par holder sammen i så mange år, mine forældre har også rundet de 55 år som ægtefolk, og også med hinanden.. :-)
Knus til dig Annette..

Rejen sagde ...

det er flot at være sammen i så mange år, vi var til guldbryllup i lørdags...Jeg elsker også bare at sidde og kigge og lytte, det er også det jeg er bedst til..;-D

Annette sagde ...

Inge, det er bare så dejligt, når et ægtepar holder sammen i så mange år og man ser, at de stadig godt kan lide hinandens selskab.
Knus og en god dag til dig.

Annette sagde ...

Annemarie, ja et guldbryllup er også en bedrift i dag. Nogle gange synes jeg godt, at jeg vil bidrage til samtalen, men jeg opgiver som regel og lytter i stedet, det tror jeg også at jeg er bedst til ☺.
Knus og en dejlig dag til dig også.

Bettys blog sagde ...

Det lyder hyggeligt med dig og hende med høreapparatet. ;-) At I bliver enige om, at det er godt at sidde og lytte.
Jeg får det nemt sådan, at jeg synes, jeg skal bidrage, og så bliver sådan en sammenkomst lidt anstrengende.
Så nu vil jeg tænke på dig og værdien i at lytte. Det er jeg vist også god til. ;-)

Fruen i Midten sagde ...

55 år, ja det er en bedrift. Men dejligt, når det trods alt sker en gang i mellem - og ikke mindst når parret holder sig godt. Mine forældre fejrede guldbryllup for ca 1 år siden. Med til fest var 6 andre par, der alerede havde fejret guldbryllup plus et enkelt par, der et par måneder senere fejrede diamantbryllup. Ret ekstra-ordinært var alle enige om.

Bommert sagde ...

Hej Annette.
Faldt tilfældigvis lige over din blog og har nu efterhånden læst en del af dine historier, hvilket jeg faktisk synes er vildt spændende og hyggeligt, da jeg selv har en kæreste i Holland og regner med at flytte derned i sommerferien 2012 :-)

Tina Wishart sagde ...

Aah Annette - jeg elsker saadan nogle forsamlinger. Mine bedsteforaeldre naaede hhv guld og diamantbryllup og mine foraeldre er godt paa vej til guld til naeste aar. Jeg synes bare det er saa dejligt at folk holder sammen i saa mange aar. Forleden var der en artikel paa nyhederne her om et par der har vaeret gift i (sidder du ned?) 86 - JA, SEKSOGFIRS aar! Se selv her: http://www.bbc.co.uk/news/uk-england-16441633 :)

Ellen sagde ...

Det er så dejligt, når sådan noget opleves, og det vel at mærke er en god oplevelse.
Min mor døde to måneder inden guldbrylluppet, men jeg er ikke helt sikker på, at det var så sørgeligt endda - selv om det er noget frygteligt noget at skrive.
Så meget bedre, når man kan læse om dit eksempel og bare blive glad :-)
Det er da ellers noget af en rekord, som Tina nævner i sim kommentar...

Annette sagde ...

Betty, i Danmark plejer jeg ikke at holde mig tilbage for at bidrage (hvis jeg vel og mærke ved noget om det der bliver snakket om ☺).

Hernede er jeg af og til lidt handicappet, når der diskuteres i større forsamlinger ☺. Enten tænker jeg for længe over hvordan sætningen nu skal udformes og så er tiden forpasset eller jeg bliver for ivrig og så bliver ordstillingen ikke korrekt eller der smutter enten et tysk, engelsk eller måske endda et dansk ord i en sætning og så aner folk ikke hvad jeg egentlig snakker om ☺. Men at sidde stille og lytte er nu heller ikke det værste der kan overgå én ☺.
En rigtig god dag til dig.

Annette sagde ...

Fruen i midten, fantastisk, hvor var det flot. Jeg sidder og tænker på, om ikke noget lignende måske kunne være tilfældet i min fars familie, jeg tror det. Folk rendte ikke sådan "af pladsen" tidligere ☺. Det må have været en dejlig oplevelse.
En dejlig dag til dig.

Annette sagde ...

Bommert, nej hvor spændende, det glæder jeg mig rigtig meget til at høre mere omkring.

Jo flere danskere, jo bedre. Hernede sydpå er jeg i mange tilfælde, den første dansker hollænderne har mødt, det giver af og til lidt meningsforskelle ☺.
Held og lykke med det hele, fortæller du mig ikke hvordan det går hen ad vejen?
En rigtig god dag til dig.

Annette sagde ...

Tina, du har fuldstændig ret, det er bare så dejligt at se, når et par holder sammen i så mange år og at få lov til at deltage i festlighederne omkring dagen.

Det er en helt utrolig bedrift med Chandparret der har holdt sammen i 86 år, gad vide om de aldrig nogensinde har større meningsudvekslinger? Og hvor ser de glade ud.

Jeg kunne altså ikke lade være med at grine lidt, da jeg nåede slutningen af artiklen. Det har selvfølgelig ikke det fjerneste med de mange år sammen at gøre, men at fru Chand stadig har sine egne tænder, det må da være helt ekseptionelt. Jeg har tit undret mig over, at Frank og jeg er de eneste i vor aldersklasse (sidst i 50´erne), der har vore egne bisser. De øvrige beboere i opgangen fortæller glade og fro, at nu har de fået gebis (hvilket i min verden vil være ganske forfærdentligt) ☺.
En skøn dag til dig.

Annette sagde ...

Ellen, når det kommer til min mands onkel og tante, så er der helt sikkert meget at glædes over. Selvfølgelig har der været helbredsmæssige skavanker undervejs, men det tager de i stiv arm. De har et energi niveau, som af og til kan tage pusten fra os. Ud over utallige tidskrævende hobbies, så har de en fyldt kalender med diverse selskabelighed.

Af og til må vi jo være realistiske, hvis det drejer sig om sygdom for eksempel. Men det er en stor lykke, hvis man kan få lov til at blive gamle sammen og stadig være friske og raske.
En dejlig dag til dig.