lørdag den 4. februar 2012

Lørdag i sne…………

Zaterdag1

Det har igen-igen-igen været lidt småt med bloggeriet, men diverse besøg i ”Den hvide verden” har gjort et indhug i energien og det er kun blevet til lidt pip på Facebook af og til.

I mandags fik Holland sne, nej, nej slet ikke i samme mængder som i Danmark, men lidt har jo også ret. Umiddelbart vil jeg tro, at der faldt 3 – 4 cm, men det er nok til, at hele landet næsten går i stå, det giver problemer med offentlig trafik og de altid tilstedeværende kilometerlange køer på motorvejene blev endnu længere. Til trods for frostgrader, nåede det meste at tø under det pragtfulde solskinsvejr vi havde tirsdag, onsdag og torsdag. Fredag havde vi igen sne og denne gang i så kolossale mængder, at der måtte skovles fortov osv. Jeg så på Belgisk TV, at landet havde rekord i bilkøer på motorvejene og det tog husbond næsten 3 timer at komme fra Zaventem (Brussel) til Breda.

Maandag1

Alle, især de der bor helt oppe nordpå, venter at det i år bliver året, hvor der igen kan skøjtes Elfstedentocht. De skøjteglade håber hvert år, at det vil lykkes, sidste gang var i 1997, så der har været rigelig tid til at opøve skøjtefærdigheder i mellemtiden. Jeg har absolut ingen forstand på skøjteløb, faktisk så begrænser min viden sig til at sidde foran TV og sluge Ard Schenk, da han blev medaljevinder, men så vidt jeg husker var det nu ikke så meget på grund af selve skøjtningen. Det siges, at det er noget helt andet og meget bedre, at skøjte på natur is i stedet for kunstig is. Lad os håbe, at det lykkes med et Elfstedentocht i år.

Maandag2

I dag viser termometeret minus 14 grader, hvilket jeg mener er den laveste temperatur jeg har oplevet i min tid her i Holland, men heldigvis er temperaturen kombineret med flot solskinsvejr og blå himmel. En rigtig god weekend til alle jer derude i Blogland.

32 kommentarer:

Kisser sagde ...

God week-end også til dig, Annette.
Jeg ved, at jeg kan glæde mig til skøjtebilleder fra en af mine hollandske pennevenner i næste brev. Hun og hendes familie ELSKER at skøjte.
Mit termometer viser -3.0 grader i skrivende stund.
Ih, jeg får sådan en lyst til at sætte mig ud på terrassen (der er dækket over og lukket af), men det er nok en anelse for køligt.

Conny sagde ...

Hej Annette
Vi har ikke så meget sne i Viborg men det fryser meget om natten, Vi har også haft 12-14grader i nat, lige nu er det overskyet, men solen titter frem ind i mellem de grå skyer men deter rigtig koldt, jeg kan ikke lide det kolde vejr.

Kan i have en rigtig god weekend

Inge sagde ...

Det lyder som om vi har det samme vejr, lidt hvidt og bidende hård frost.
Knus og helbredende tanker til dig.

Rejen sagde ...

Uf her er det også koldt, men heldigvis i Københavnsområdet er der ikke faldet ret meget sne...Vi gider det heller ikke, vil hellere have forår...God lørdag aften til dig..;-D

Bettys blog sagde ...

Aj, har I så mange kuldegrader og sne hos dig?
God weekend alligevel. ;-)

Mai-Britt, den danske slikmund sagde ...

Flotte snebilleder! Én fordel ved kulden er, at man får koldt drikkevand... ;-)
Her i Delft er vi influenza ramte, så vi lider ikke under sneen/kulden.
Så du at jeg var i ugebladet Hjemmet i forrige uge?

Tina - omme i London sagde ...

Jeg tror jeg flytter til Holland, hvis man faar saadan noget vejr der. :) Jeg har skoejtet rigtig meget i min barndom og var 21 inden jeg proevede at skoejte i en skoejtehal. Naturisen er langt den bedste. :)

Fruen i Midten sagde ...

Skøjtevejr - hmm, jeg ved ikke rigtigt. Altså for min skyld må Holland gerne få al kulden, så I kan lave fine skøjteløb på kanalerne. Men herhjemme må det for min skyld gerne blive forår NU!

Pia sagde ...

De sidste par dage har vi fået lidt sne her, men ikke de helt store mængder. Til gengæld stod vi op til 13,2 minus grader i morges.
Jeg har også løbet en hel del på skøjter i mine unge dage, også i skøjtehal. Naturisen er langt at foretrække :-)

Annette sagde ...

Kisser, ja så synger weekenden på sidste vers. I henhold til nyhederne, så skulle kulden fortsætte en uges tid endnu, så der bliver nok af muligheder for skøjtefolket at komme ud at øve.
En god mandag til dig.

Annette sagde ...

Conny, jeg vil også hellere have sol og varme, men på den anden side set, så kan jeg også godt lide, at årstiderne skifter.
Jeg tror ikke, at jeg ville synes om at bo et sted, hvor der altid var varmt, hvad mener du om det.
En rigtig god mandag til dig.

Annette sagde ...

Inge, tusinde tak skal du have.
Knus og en rigtig god mandag til dig. Pas nu på, når du cykler igennem hovedstaden.

Annette sagde ...

Annemarie, se det kan vi let blive enige om.
Vi har set sne og vi har set lave grader på termometret og så er det godt. Nu er vi klar til forår ☺.
Knus og en god mandag til dig.

Annette sagde ...

Betty, ja det er helt vildt, tidligere var man slet ikke vant til så lave temperaturer (jeg håber ikke, at det er noget jeg har taget med fra Danmark ☺).
Jeg kan ikke lade være med at undre mig, togene kan ikke køre hernede i dette vejr og de rejsende strander overalt, i gamle dage havde vi da ikke de problemer, men materiellet var sikkert også af en anden slags, dengang tilbage i 60´erne i Nordjylland.
En god mandag til dig.

Annette sagde ...

Mai-Britt, øv da, er det jer begge der er ramt? Jeg håber, at I snart er på benene igen.
Hjemmet, for søren da, fortæl, fortæl, fortæl. Da jeg læste, at du havde været i bladet, var jeg straks på internettet for at se om jeg kunne finde dig, men nej. Heldigvis plejer jeg at få gamle Hjemmet blade fra min datters svigermor. Du bliver nødt til at løfte sløret for, hvor jeg skal lede efter dig.
Rigtig god bedring til jer.

Annette sagde ...

Tina, du skal være så hjertelig velkommen. I nyhederne siger de, at vejret ikke ændrer sig den første uges tid.
Fortæl mig, hvad er forskellen på at skøjte på natur is og kunst is? Jeg har aldrig haft et par skøjter på mine fødder og aner intet om det. Jeg måtte vælge imellem rulleskøjter eller skøjter og så kan du jo næsten regne ud hvad jeg valgte.
En skøn mandag til dig.

Annette sagde ...

Fruen i midten, jeg vil også rigtig gerne have forår, bare sådan lige lidt ☺.
Men på den anden side set, jeg kan godt leve med, at de i år får lov til at løbe det berømte skøjteløb "Elfstedentocht", der er på 200 km. Hvis så altså foråret kommer i samme øjeblik den sidste er nået over mållinien ☺.
En rigtig god mandag til dig.

Annette sagde ...

Pia, også du foretrækker naturisen. Jeg spurgte lige Tina hvad forskellen egentlig er, for det har jeg svært ved at sætte mig ind i.
Vi så i nyhederne her i aften, at chancerne for, at der kan afholdes "Elfstedentocht" stiger og stiger. De må godtnok være bidte af det, dem der hopper ud i sådan et løb, 200 km.
En rigtig god mandag til dig.

Salix sagde ...

Kære Annette,
Det eneste gode ved sne og frost, er efter min mening at hundene, når de har været ude, kan komme direkte ind i huset igen - uden at skulle tilbringe tid i garagen, medens de bliver tørre, så mudder kan børstes af.
Håber da, at du er færdig med "den Hvide Verden" for en tid.
Ha det godt,
Lene

Annette sagde ...

Lene, jeg kan godt se den store fordel både for dig og hundene, når der er sne. Sjovt nok, så er det lige omvendt her, hvor man ikke er så flittig med skovlen, til gengæld er man meget gavmild med saltet. Så i disse dage må der tørres poter samt af og til en tur under bruseren, når jeg har det 4 benede dagplejebarn på besøg ☺. Men pyt, solen skinner i dag, så der er håb for at der ikke spredes så meget salt.
Tusinde tak for dine ønsker, men desværre byder både denne og den kommende uge på besøg i den hvide verden, ØV!
Knus og en rigtig dejlig uge til dig, helt derovre på den anden side af det store vand ☺.

Conny sagde ...

Kære Annette.
Jeg vil også nøde undvære årstiderne skifter og jeg tro også jeg hurtig kunne blive træt af varmen, hvis der altid var varmt. knus til dig

Ellen sagde ...

Det er lidt slemt med sne, men det er meget slemt med sne, når det offentlige ikke er gearet til at tackle sne...
Jeg er ked af at høre, at den hvide verden er den dominerende verden for dig for tiden - håber for dig, at det snart må være overstået.
Det skulle det kolde vejr gerne være ... men okay: det er faktisk meget flot lige nu, med dybblå himmel og hvidt landskab :-)

Pøj-pøj med hvidverden-resultater.

Annette sagde ...

Kære Ellen, tak for din dejlige kommentar og gode ønsker. Undskyld det sene svar.
Tro mig, jeg er også rigtig træt af at være "en kendt kunde" i den hvide verden. "Gammelmandssukkersygen" slipper jeg vist aldrig af med, men hvis det så var det eneste. Næste uge byder på 2 besøg hhv. diabetesdame og sygehus. Nå, men skulle vi ikke få større problemer, så klarer vi det jo nok.
En rigtig dejlig søndag til dig og John.

Anonym sagde ...

Hvis I har fået 3-4 cm, så har I fået meget mere end her hvor jeg bor. Jeg tror vi har fået det halve..... men jeg synes det er dejligt, at vi lige har fået en lille smule sne i år. :-D

Fru Blå ,frublaasgemmer sagde ...

Hej Annette , faldt lige over din blog. Da jeg også har en hollænder til mand syntes jeg det var lidt sjovt at læse om dit liv (dernede sydpå hi hi)for min mand rejste til danmark , for mig.På fredag køre vi så til holland ,så kan jeg jo selv se hvordan vejret er. Melder mig lige som fast læser,er selv ny i blogverdenen.

Pia sagde ...

Det må være på tide, at svare på dit spørgsmål :-)
Den kunstige is er mere blød, og vandet. Skøjterne skærer ikke nær så godt i den kunstige is, med mindre man har de professionelle skøjter som kunstskøjteløberne bruger :-)

Lone sagde ...

Hej Annette
Jeg tænker, at den hvide verden er hospitalet og ikke den, som er udenfor. Er det din diabetis, som ikke er under kontrol endnu?
Jeg håber, energien snart vender tilbage, så du er klar til dine dejlige cykelture om et par måneder.

Dejlige vinterbilleder, du viser. Er det dit lille plejebarn, du er ude at gå tur med?

Teddy trives godt hos os. Han er en god og kærlig hund og har en dejlig personlighed.

Varme hilsener til dig fra mig :-)

Michael Seeger Hanmann sagde ...

Så er det ikke kun herhjemme i Danmark at alt så at sige står stille på grund af en smule vinter Annette, ja det må vel også kunne lade sig gøre at stå på skøjter på Amsterdams kanaler.
I kærlige tanker, god Torsdag aften.

Annette sagde ...

Jens, langt om længe et svar! I mellemtiden er al sneen væk, det har den nu været længe, idet den sjældent bliver liggende så længe hernede. Vi er helt enige, jeg vil også gerne have bare en lille smule sne, det hører sig ligesom til. En god weekend til dig.

Annette sagde ...

Fru Blaa, velkommen herned til det sydlige Holland og undskyld det sene svar.
Jeg regner med, at I i mellemtiden er nået til Holland og ved, at vejret har været lidt svingende.
Min mand flyttede også til Danmark i første omgang, men efter et års tid blev vi enige om at flytte til Holland ☺.
Jeg har prøvet, om jeg kan komme ind på din blog, men jeg kan ikke få lov, ved du hvorfor? Jeg vil meget gerne følge den.

Annette sagde ...

Lone, det var vel nok en dejlig overraskelse.
Du har ret, det er min diabetes der driller, jeg håber ikke at din mand skal igennem de samme problemer som jeg har været/er. Jeg skrev på et tidspunkt på bloggen, at alle skønhedsprodukterne efterhånden bliver erstattet af medicin på hylden i badeværelset, ØV.

Jo, det er mit lille plejebarn, der er ude og lege i sneen, hun nægtede at vende sig, så jeg kunne få et billede af hendes fine "jakke" til hundesnoren ☺.
Også en god weekend til dig.

Annette sagde ...

Michael, jeg ved faktisk ikke engang om de skøjter på kanalerne i Amsterdam, men der er i hvert fald muligheder nok.
Men til gengæld er der blevet skøjtet overalt på de små kanaler og vandløb langs med motorvejene.

Man havde håbet, at det i år ville lykkedes at afholde det store skøjteløb "Elfstedentocht", der ikke har været afholdt siden 1997. Men desværre, isen skal have en tykkelse af 15 cm overalt og enkelte steder var den kun 11 cm tyk, så det blev heller ikke denne gang. En rigtig dejlig weekend til dig deroppe på Fyn.