onsdag den 9. maj 2012

Det er tit de små ting, som gør livet vidunderligt…..

Stressen har ellers hvilet tungt på mine skuldre de sidste dage…..

Babytøjet, som er blevet strikket gennem de sidste par måneder, skal vaskes. Ikke fordi det haster så vanvittig meget, for det har vist sig at være strikket i over, over størrelse. Mens lille Merijn stadig lå trygt og godt i mors mave, mente både jordemoder og læger, at han ville blive en meget stor baby og derfor strikkede jeg i størrelse 60! Men det varer lige et par dage før Merijn kommer i den størrelse. Alligevel vil det være rart, hvis det der er produceret, kan blive afleveret søndag ☺.

Midt i børnetøjsproduktionen kom den vordende mor med en bestilling, ikke på babytøj, men på lilla karklude! Lilla, der skulle passe i farven til de indkøbte løsdele til det prægtige nye køkken i den lille families nye hus. Ikke for at beklage mig, men Holland er altså godt nok ikke så velassorteret hvad garnbutikker angår (indrømmet, det er blevet bedre i de 10 år jeg har været her) og der skulle en del søgning til, før den rigtige lilla farve dukkede op og det endda på årsmarkedet i vor lille by. Min søde nabo fortalte i øvrigt, at tidligere var markederne fyldt med garnboder, bl.a. med lækkert hjemmespundet og farvet uld. Det ser man aldrig mere, kun på Texel, vadehavsøen oppe nordpå. En stor stak karklude mangler nu at få hæftet ender og blive vasket, så er de klar til søndag.

Og så er der ”hadeprojektet”, mit smertensbarn, som det delvis er lykkedes mig at ignorere gennem de sidste par måneder! Nej, det er ikke nøl det hele, det er også ventetid! Gardinerne, er noget så såre enkelt som 2 sidestykker til bonus sønnen og hans kærestes arbejdsværelse, men arbejdsmaterialet har været ret problematisk. Det var stofresterne fra de ny soveværelsesgardiner, som gardinforretningen havde sendt med. Fint nok, men først og fremmest, så var der klippet et stort hul i stoffet, dernæst så er stoffet med store tern, hvilket gjorde, at jeg har måttet klippe lidt af her, for at sy lidt i der, for at få mønstret til at passe og sidst men ikke mindst, så er der ikke vældig meget stof at gøre godt med.

Da sidestykkepuslespillet endelig var klar, bad jeg de unge mennesker om at købe kroge, rynkebånd var jeg leveringsdygtig i. Men nej, nej, der skulle skam ikke rynkebånd i, der skulle kroge, der kunne forskydes! Det kan da godt være, at det er en supergod ide, det skal jeg lade være usagt, men for søren da hvor det driller. Jeg har bare overhovedet slet ikke lyst til de gardiner længere, så nu SKAL de være færdige til søndag og jeg vil aldrig, aldrig nogensinde have dem indenfor huset igen!

Tilbage til overskriften, under eftermiddagens gardinsyning, fik jeg pludselig trang til frisk luft (jeg har været vældig god til overspringshandlinger, mens det gardinprojekt har stået på ☺). Cykelturen gik til nabobyen, hvor der blev handlet lidt, afleveret et par bøger på biblioteket osv. På hjemvejen, der går gennem et naturområde, var der en svane som lige skulle fotograferes. Mens jeg stod på broen og fumlede efter kameraet i cykeltasken, hørte jeg en stemme råbe ”Mevrouw, mevrouw” (det lyder lidt underligt på dansk, men han råbte ”Frue, frue”), jeg kiggede op og mod mig kom en 10 – 12 årig gut, der havde overhalet mig et stykke før broen. Drengen ville vide, om der var noget i vejen og om jeg havde brugt for hjælp!!! Han blev lidt forundret, da jeg fortalte ham, at jeg såmænd bare ville fotografere en svane ☺. Han ventede pænt et stykke fra min cykel til jeg var klar med mit forehavende og kørte ikke, før han var sikker på at alt var ok med den gamle kone i regntøjet ☺ ☺ ☺.

Svane

Kort før jeg nåede hjem, passerede jeg en lille mark, hvor der altid går en smuk hvid hest, i begyndelsen den stod der, var den noget udmagret, men heldigvis har den fået mere sul på kroppen og en lille brun Shetlandspony. I samme øjeblik jeg passerede marken begyndte regnen at styrte ned og den hvide hest kom i fuld galop, det var tydeligt, at regn ikke var dens favorit. Da den nåede læskuret, stod den længe og var så vidt jeg kunne se i vildrede. Den var åbenbart ikke meget for at gå ind i skuret, men på den anden side set, regn var åbenbart heller ikke sagen ☺.

Paard

Stressen forsvandt som dug for solen….

13 kommentarer:

Michael sagde ...

Overspringshandlinger kan altså være utroligt givende Annette og i dit tilfælde virkede det nærmest som balsam for sjælen kan jeg fornemme, det bliver dejligt når du kommer til weekenden så du kan få afsluttet dine projekter.
God Torsdag.

Kisser sagde ...

En skøn historie om den lille omsorgsfulde dreng.
Det er snart søndag, og så er du færdig med gardinerne og at hæfte ender.
Heldigvis er der jo mange garnbutikker på nettet, hvis du mangler dem i fysisk form i Holland.
God torsdag og knus

Rejen sagde ...

Når ting driller er det godt lige at foretage sig noget andet..Det var sødt af drengene at bekymre sig om dig, det oplever man vist ikke så tit mere...;-D God dag til dig..Knus

Fruen i Midten sagde ...

Dejligt, at du kunne møde sådan en omsorgsfuld dreng. Den slags kan man blive i helt godt humør af.

Håber, du får afsluttet dit gardinprojekt med kun et passende antal overspringshandlinger undervejs :-)

Ellen sagde ...

Argh, hvor jeg også hader hadeopgaver :-) Jeg tror du er en meget, meget flink person, Annette - sommetider lidt for flink, måske?
Men ih, hvor vil du have det godt, når alle projekter er færdige.

Hvor var det dog en skøn og betænksom lille knægt - dejligt med den slags positive oplevelser :-)

Lone sagde ...

Når du først kommer igang, får du sandelig noget fra hånden. Jeg husker dit sokke-projekt til hele familien og alt dit malerarbejde i hjemmet.
Jeg har strikket en masse babytøj til for tidligt fødte børn for længe siden. Det skulle sendes til et hospital, men jeg kan ikke få taget mig sammen til at sy knapper i trøjerne og få det vasket.
Sikken en omsorgsfuld lille dreng, du mødte på din vej :-)
Klem til dig.

Annette sagde ...

Kære Michael, godt det er gået så godt med dit kursus. Jeg belønner lige mig selv med en kop kaffe og 2 småkager for endt "hadearbejde" ☺. En rigtig god weekend til dig.

Annette sagde ...

Kære Kisser, det var en totalt uventet oplevelse med den lille omsorgsfulde dreng, men skønt var det.
Ja, heldigvis er der andre muligheder end almindelige garnbutikker, så det går jo altsammen. Rigtig god weekend og god bedring med fingeren.

Annette sagde ...

Kære Annemarie, ja heldigvis hjælper det ofte, når tingene kommer lidt på afstand ☺. En rigtig dejlig weekend til dig.

Er der MC-vejr i Danmark lige nu, her kniber det en del, hvis man ikke lige har lyst til at køre i regnvejr ☺.

Annette sagde ...

Kære Fruen i Midten, det er afsluttet, jubiiiiih. Jeg kan næsten ikke få armene ned af bare glæde over, at de pokkers gardiner nu er klar.
En rigtig skøn weekend til dig.

Annette sagde ...

Kære Ellen, hvor er du altså sød ☺. Gad vide, om de unge mennesker de tænker det samme ☺ ☺ ☺. Nej, nu er det overstået, og jeg gør det aldrig, aldrig mere, i hvert fald så skal arbejdsmaterialet være noget bedre.

Ja, er det ikke fantastisk med sådan en ungersvend i 2012, min første tanke (skam dig, Annette) var, om han var ude efter at snuppe min tegnebog.

En rigtig dejlig weekend til jer.

Annette sagde ...

Kære Lone, tak skal du have. Jeg læste for nylig om babytøjet, som du har strikket til de små pus, hvor er det en smuk tanke. Jeg kender alt for godt, at det sidste finish bliver udskudt op til flere gange. Det er også grunden til, at det ikke er alt babytøjet til bonus barnebarnet, der bliver afleveret på søndag ☺.

Klem og en rigtig dejlig weekend til jer.

Salix sagde ...

Hjemmestrikkede karklude - det er dog en dejlig gave; men må være noget træls at strikke på?
Jeg er sikker på gradinerne blev gode. Håber de passer, og at de unge mennesker er glade for dem.
Lene