Hvorfor er det så besværligt?

Efterhånden er jeg ved at miste troen på udbydere af forskellig art, på flere forretningsdrivende og nu til sidst på en del af det hollandske bankvæsen og jeg tænker tit på, om det kun er her tingene ofte ender i hårdknude og koster en del blod, sved og tårer før alt er på plads igen eller det generelt er noget der tilhører vor tid til?

Første oplevelse havde vi få dage efter jeg var flyttet til Holland og vort nyindkøbte køle/fryseskab i løbet af 14 dage nåede at slå fra 3 gange. Jeg husker ikke længere mærket, men det var lækkert med alverdens lys indikationer i døren og vi døbte det straks ”Nintendo”. Alle 3 gange var det et forfærdentlig svineri af optøet kød og ødelagte madvarer men forretningen påstod hårdnakket, at der skam ikke var noget i vejen med deres produkt og at det var os der hev stikket ud af kontakten (som sad bagved køle/fryseskabet og kun kunne nås hvis skabet blev flyttet ud fra væggen). Det endte dog med, at vi efter at have været udsat for diverse grovheder og chikane fra forretningen endelig fik et nyt køle/fryseskab. Som et par ekstra krøller på den historie skal bemærkes, at da det nye blev leveret da blev der lavet et grimt mærke på køkkengulvet, men vi orkede ikke at skulle i gang med en ny diskussion og levede med mærket indtil vi flyttede efter 3 år samt at det krævede 3 breve samt flere tlf. samtaler til forsikringsselskabet før de ville dække alle de ødelagte madvarer.

Da vi på et tidspunkt ville skifte elektricitetsudbyder fik vi en ret stor sum penge tilbage fra den ”gamle” udbyder, min mand ringede til dem og fortalte at det var en fejl og at vi ikke var berettiget til at skulle have de penge. Men selskabet påstod, at det var korrekt og at der bestemt ikke var sket en fejl - indtil ca. 2 måneder senere, hvor der ud af den blå luft kom en rykkerskrivelse hvori der stod, at hvis ikke vi indbetalte det manglende beløb (samme beløb som vi havde fået) inden 1 uge, så kom fogeden og gjorde udlæg i vore ting.

Ændring af tlf. - og internetudbyder endte med 2 måneder uden telefon og internet selv om begge var rettidigt opsagt og jeg kunne blive ved med at fortælle om lignende oplevelser over mange A4 sider.

Hvad der får mig til at skrive dette hjertesuk er den sidste oplevelse som vi har haft inden for de sidste 14 dage. Vi blev enige om, at det var en god ide at vore løn- og sparekonti stod i begges navne. Vi fik det først ændret i min mands bank - grunden til jeg ikke har samme bank som han skyldes, at da jeg i sin tid skulle oprette min første bankkonto i Holland, da ville de have 30 € for at oprette kontoen og det synes jeg var lige groft nok og derfor gik jeg til konkurrenten som gratis oprettede en ny konto.

I min mands bank glemte man at give mig adgang til online banking til trods for, at vi bad om det specifikt, det kostede et par telefonsamtaler og jeg venter stadig på det endelige brev om at det er på plads. I min egen bank tog det næsten en hel eftermiddag at få papirerne i orden og jeg forventede da at alt var i en fantastisk orden, men du godeste nej.

Ved ændringen af kontohavernes navne var man nødt til at lukke for min online banking, men jeg fik torsdag et brev om at det nu var oprettet. Det virkede hverken torsdag eller fredag, derfor ringede jeg fredag til helpdesken for at spørge hvornår jeg kunne forvente at få adgang? Den søde dame i den anden ende af linjen fortalte mig, at der skam ikke var noget i vejen med min online adgang, men at jeg ikke havde noget kontokort til min bankkonto!!!!!! Det affødte en længere samtale, da jeg sad med mit kort foran mig og udløbsdatoen var først i 2011. Senere blev jeg stillet om til min egen afdeling, hvor jeg kom til at tale med en der ikke anede noget som helst og som nok ikke lige burde have siddet på den position, men hun lovede da at hun ville ringe tilbage. Da jeg havde ventet en times tid skrev jeg en mail til helpdesken og bad dem hurtigst muligt om at finde ud af hvad der var galt og da mailen var sendt ringede jeg igen. Denne gang fik jeg fat i en herre som udviste en udstrakt service og som efter en del detektivarbejde fandt ud af, at man ved tilføjelsen af min mand som kontoindehaver havde slettet mit kontokort i systemet!!!!!!! Det var desværre for sent til at kortet kunne aktiveres igen, så eneste mulighed var at bestille et nyt kontokort. Jeg behøver vist ikke at fortælle hvordan mit humør var da jeg ½ time senere stormede ind i min lokale afdeling.

Heldigvis er vi 2 her på matriklen som begge har konto, så indtil det famøse kort engang dukker op i løbet af den kommende uge (forhåbentligt) skal vi nok få det hele til at lykkes, men hvad nu hvis man var alene? Banker og sparekasser har her siden september 2008 overhovedet ingen kontanter liggende inde i banken (det kunne jeg så også fortælle en historie omkring, den foregik ved naboskrivebordet da vi var i min bank og vi kunne ikke undgå at høre dialogen), der er kun kontanter i pengeautomaten som man jo som bekendt skal have et kontokort for at benytte.

Selvfølgelig er det menneskeligt at fejle og det er absolut heller ikke fordi jeg anser mig selv for at være fejlfri, nej det være sig langt fra.

Er det kun hernede at man bare ikke skal foretage ændringer af nogen art, for det er systemet (læs dem der betjener systemet) ikke gearet til eller er det et generelt problem?