Turen gik ad krogede veje i retning mod Gilze, en landsby med ca. 7.500 indbyggere. På vejen passerede jeg flere ”campingarealer” og de får mig altid til at tænke på, hvor heldige vi/man er i Danmark, hvor der som regel er plads nok til alle. Campingarealerne er ikke almindelige campingpladser, hvor man kan køre ind med sin campingvogn/telt for at overnatte. Nej, det drejer sig om store områder, hvor man kan leje et lille bitte stykke jord og opstille sin hytte eller enorme campingvogn, der her kaldes Starcaravan og bruge den som sommerhus i weekends og ferie. Det er mit indtryk, når jeg ser den plads der er imellem hytter/vogne, at man skal være utrolig social anlagt for at befinde sig godt på stedet. Hvad jeg nød mest i sommerhuset i Tranum var, at man på terrassen kunne gå rundt i hvor lidt/meget tøj man var i humør til, uden der var nogle der havde mulighed for at se det, den mulighed vil jeg betragte som ikke eksisterende på disse ”campingarealer”.
Videre mod Gilze, hvor der reklameres for årets ”Sauwelavond” en før-karnevals aktivitet, der i al sin enkelthed går ud på, at man udklædt skal stå på scenen og fortælle så meget vrøvl som man kan finde på, hovedsagelig er det ens medborgere det går ud over og den der gør det bedst bliver årets sauweler. Gyldendal kender ikke ordet sauwelen, men oversættelsen må være at vrøvle. En enkelt forretning havde pyntet op til karneval selv om det først er midt i Februar.
Mens jeg nu var i Gilze, skulle jeg have fundet en forretning som vi af og til får reklame fra. Så vidt jeg har kunnet dømme ud fra reklamerne, er det noget i retning af Søstrene Grene/Notre Dame og sådan en butik er det jo altid godt at vide adressen på ☺
Efter en del cyklen rundt fandt jeg den og det var selvfølgelig et eldorado af alle de ting, som man ikke behøver, men som det er godt at have og lidt kom der med i cykeltasken.
Efter en del cyklen rundt fandt jeg den og det var selvfølgelig et eldorado af alle de ting, som man ikke behøver, men som det er godt at have og lidt kom der med i cykeltasken.
Denne cafe så noget hyggeligere ud lørdag aften da vi kørte forbi, da havde man lavet bål i store tønder udenfor. I dag i kulden så den lidt trist ud.
Jeg kan ikke se mig træt på disse restaurerede gamle gårde. Nu er denne ikke lige den smukkeste, men den eneste på min vej.
På hjemvejen kom jeg forbi 2 ponyer der gik og græssede på en mark, de mindede mig utroligt meget om de dejligt tykke ponyer fra Thelwell´s streg, men inden jeg havde fået kameraet op af tasken, handskerne af, da kom der mad til dem og så havde de ikke tid til at agere fotomodeller. Derfor dette uskarpe billede af de 2 charmerende skønheder.
Lige et sidespring! Som barn havde jeg en pony Klaus Jørgen (min mor døbte ham efter Grethe Sønck´s ”Mon du elsker mig stadig Klaus Jørgen”), det navn var ligesom mere fremkommeligt end hans oprindelige Willem van Maurik. Selv om jeg elskede ham højt, så var der altid en vis distance imellem os (han bed). Om sommeren var han oppe hos min morfar og mormor der havde en stort stykke jord med frugttræer, dette var hegnet ind og Klaus Jørgen gik og hyggede sig til skræk og advarsel for alle skolebørnene, der indtil han holdt sit indtog havde været vant til at kunne stjæle frugt. De få der fra skolen vovede sig over hegnet, de gjorde det kun en gang, da Klaus Jørgen med diverse nap og bid fik fortalt, at han ikke havde lyst til at dele frugten med nogle andre.
Hjem nåede jeg, fuldstændig stivfrossen. Det blev til 19,8 km og der gik cirka 3 timer inden jeg var bare nogenlunde varm til trods for 2 tykke trøjer og et tæppe ☺
Lige et sidespring! Som barn havde jeg en pony Klaus Jørgen (min mor døbte ham efter Grethe Sønck´s ”Mon du elsker mig stadig Klaus Jørgen”), det navn var ligesom mere fremkommeligt end hans oprindelige Willem van Maurik. Selv om jeg elskede ham højt, så var der altid en vis distance imellem os (han bed). Om sommeren var han oppe hos min morfar og mormor der havde en stort stykke jord med frugttræer, dette var hegnet ind og Klaus Jørgen gik og hyggede sig til skræk og advarsel for alle skolebørnene, der indtil han holdt sit indtog havde været vant til at kunne stjæle frugt. De få der fra skolen vovede sig over hegnet, de gjorde det kun en gang, da Klaus Jørgen med diverse nap og bid fik fortalt, at han ikke havde lyst til at dele frugten med nogle andre.
Hjem nåede jeg, fuldstændig stivfrossen. Det blev til 19,8 km og der gik cirka 3 timer inden jeg var bare nogenlunde varm til trods for 2 tykke trøjer og et tæppe ☺
24 kommentarer:
Hvor dejligt at bo i et cykelvenligt land som Holland. Og så er jeg vild med de spøjse gamle huse og de smukke gårde, de har. Holland skal bestemt udforskes nærmere på et senere tidspunkt (jeg sætter min lid til den autocamper, der står på ønskesedlen... :-) )
Lyder som en dejlig tur!
Her sner der igen igen og eftermiddagen skal vidst byde på stiv kuling oveni....
Fine billeder, cafeen minder mig om Casa Blanca her i Aalborg..
Hvor var det synd at Klaus Jørgen ikke var særligt flink, men han var da en effektiv "vagthund":)
Mia, Holland er et skønt cykelland, der er cykelstier overalt og ingen bakker, det eneste der kan ødelægge fornøjelsen er vinden ☺
Vi har samme ønske på vor ønskeseddel ☺
MissMuffin, åh nej ikke mere sne til jer, det er da utroligt at det kan blive ved.
Casa Blanca, er det ikke den nede ved havnen? Den der engang har været øldepot?
Godt at læse at det lykkedes dig at komme ud af fjer´ne ☺
Du er sej, til at cykle..
Tak for at jeg kom med ud på en spændene tur..
Mette, det går altså ikke så stærkt når jeg cykler ☺ ☺
Jeg er imponeret!!!! Cykle 20 km i den kulde!!! Det tror jeg nok ikke, at jeg ville overleve :-)
Jeg ville heller ikke egne mig til campingpladser - for mig er det den mest rædselsfulde måde at holde ferie på. Man har jo intet privatliv overhovedet - og fællesbadning og hvad ved jeg! Næh tak!
Men traditionen med vrøvleren lyder rigtig sjov - de er også begyndt at varme godt op til karnevalssæsonen hernede nu. Det er jo lige om lidt :-)
Nille, det var også afsindig koldt! Og jo længere jeg kom væk fra hjemmet, jo koldere blev det. Nå pyt, jeg overlevede ☺
Ja, nu varer det ikke mange dage, før alt står på den anden ende, plejer du at deltage?
20 km i den kulde!! Men det lyder nu til at have været en skøn tur. Dejlige billeder - næsten som selv at have været der. Den der før karnevals tradition er sjov!!! Tænk hvis jeg en gang kunne tage en cyjkeltur rundt omkring i Europa! KNUS
Kære Annette
Jeg er meget imponeret over de lange cykleture du tager og så er du så god til fortælle, om de ting du møde på din vej.Her i Viborg har vi også en butik der heder Søstrene Grene.Sjov at høre om din hest Klaus Jørgen,sangen husker jeg også.I går frøs der 14 grader og i dag er der tøvejr her i VIborg
Tina, ja det var måske også lige i overkanten, men det føltes ikke specielt koldt, da jeg cyklede hjemmefra, men jeg skal godtnok love for at det kom senere. Sjovt nok, jeg har foreslået min mand at vi skulle cykle rundt i Europa, men det vildeste han kunne gå med til var at tage cyklerne med på bilen ☺ ☺
Knus
Wauw, hvor er du altså sej. 20 km på denne årstid.
Sikke da en Klaus Jørgen. Min datter fik en pony af min far, da hun var barn. Den havde nøjagtig samme egenskaber som Klaus Jørgen. Rideturene på den blev kun af meget kort varighed, så havde Lotte fået nok - drejede hovedet og bed rytteren. Apropos Klaus Jørgen, det var min første grammofonplade.
Karnevals traditionen lyder til at være vanvittig morsom.
En god aften til dig
Kære Conny, du skal såmænd ikke være så imponeret, det går ikke så stærkt, det er måske derfor det var så koldt ☺
Har I tøvejr, endelig kom det, det er jeg glad for at læse. Jeg mener, at jeg læste at der et eller andet sted i Danmark skulle komme en ny omgang sne. Jeg kan forestille mig, at I er godt trætte af al den sne efterhånden. Det eneste gode ved det, er alle de smukke billeder af sne som jeg får at se.
Hei!! jeg bliver helt misundelig, savner at cykle. Her er for meget sne, jeg har ellers pigger på mine cykel dæk. Så normalt cykler jeg året rundt. Der dejlig friskt at komme på arbeje med frisk vind og røde kind.
Herligt at høre fra dine ture.
Ha det godt.
Lisbeth :-))
Det lyder som den skønneste cykeltur Annette - og dine billeder røber, at Holland er et smukt land. Tænk at du havde egen hest som barn. Jeg tror, det er de fleste pigers drøm at eje en Hans Jørgen. Jeg fik ikke lov, selv om jeg plagede utrolig meget.
Ha' en dejlig aften ;-)
Du kom så meget rundt på dine 20 km, at der næsten er alt for meget at kommentere på :-)
Jeg vil derfor nøjes med at deklamere, at camping nu ikke er så slemt, som det kan lyde, og det er en god måde at holde ferie på, når man har børn. Det gør ferien økonomisk overkommelig, og børn og unge i alle lande forener sig... de finder altid nogen at lege eller snakke med.
Du er lidt sej. Mine julekilo får lov at blive siddende i sådan et vejr :-D
Jeg tror også, man skal være meget socialt anlagt for at kunne holde af at campere. Det ville bestemt ikke være noget for mig :)
Det var en frisk cykeltur, du tog. Selvom man klæder sig godt på, fryser man hurtigt om hænder og fødder. Især bliver hænderne kolde, når man skal fotografere med jævne mellemrum :O
Jeg kan tænke mig, at det var herligt at komme hjem til varmen igen. Man er svært godt tilpas, når man har fået taget sig sammen til at motionere.
Jeg holder også meget af Hollands karakteristiske bygninger. De er meget genkendelige, når man ser dem andre steder - fx på Amager :)
Klaus Jørgen kunne sætte sig i respekt og passe på plantagen :) Tillod han, at du red på ham?
Manna, da jeg kom hjem fra turen var jeg også en lille bitte smule stolt af mig selv ☺
Det er nok det der er så charmerende ved de Shetlandsponyer, de har bestemt deres egen vilje. Der står mange rundt omkring på markerne her og når jeg ser dem, kan jeg ikke lade være med at tænke tilbage på Klaus Jørgen.
Som regel var vi mest venner, når jeg havde noget spiseligt med til ham.
En rigtig god dag til dig.
Lisbeth, pigdæk til cyklen, jeg vidste slet ikke at det fandtes.
Jeg skiftede min danske racercykel ud i sommer med en ægte hollandsk cykel og i forhold til racercyklen, har denne næsten traktordæk ☺ ☺
Jeg elsker også at cykle, men det bliver bare til alt for lidt.
Du må også have det rigtig godt.
Madame, jeg tror egentlig mest det var for min fars egen skyld, at vi fik ponyen, det blev bare dækket ind under at det var min ☺
Nej, det ved jeg ikke, men min far var den der bedst kunne styre ham.
Holland er så utrolig smukt og jeg elsker alle de smukke restaurerede huse, men jeg har det lidt dårligt med at stille mig op og fotografere dem, selv om jeg gerne vil vise dem frem.
En god dag til dig.
Ellen, misforstå mig ikke, jeg har skam ikke spor mod at campere, vi har camperet i mange år i telt, da min datter var mindre.
Campinarealerne som jeg skrev om er ikke almindelige campingpladser, det kan vel nærmest sammenlignes med et sommerhusområde hvor der er ½ - 1 meter mellem hvert sommerhus. Det er udelukkende fastliggere (tror jeg det hedder) der findes på disse pladser, "almindelige" campister er ikke velkomne.
Mht. julekiloene, så er det nødvendigt for mig at gøre en indsats, de kom oveni de andre kilo der er for meget ☺ ☺
En god dag til dig.
Lone, du har fuldstændig ret, hænder og fødder bliver utroligt kolde og man finder ud af, at uanset om man er i en tyk vinterjakke, så finder vinden alligevel vej indenfor jakken.
Åh ja, de hollandske bygninger på Amager, dem har jeg aldrig set. Men jeg var godt klar over, at hollænderne blev hentet til Danmark, var det ikke for at dyrke jorden?
Jeg ved ikke om jeg har ret, men det virker som om man har gjort meget mere for at bevare de gamle bygninger her end i Danmark og uanset hvor man kommer så findes de. Jeg vil så gerne fotografere dem, men har lidt svært ved at stille mig op foran folks huse og fotografere, det er jo ikke alle der er lige interesserede i det.
Jeg mener at kunne huske, at jeg var oppe og forsøge at ride på Klaus Jørgen 3 gange og at jeg alle 3 gange kom hurtigere af end jeg var kommet op, det sørgede han for. Han var charmerende, men vanvittig stædig.
En god dag til dig, Lone.
Hej Annette,
Dejligt at læse om din cykeltur. Det er så vidunderligt at cykle, og Holland er jo et stort cykelland.
Er I godt forsynet med cykelstier og bilister, der ser cyklisterne?
Det kan jeg godt savne her i Champagne.
Selv savner jeg meget at cykle, men det er så hårdt, at jeg kun sjældent finder disciplin nok til at komme afsted.
Der er masser af cykelryttere i vores bakker, men de er ret professionnelt udseende. Selvom bakkerne kun er op til 200 meter høje har de mange bratte stigninger. Det er på alle disse skrænter, at vinstokkene vokser.
Mange hilsner
Solveig
Nu har sneen igen lagt sig tungt over Danmark, og der trues med mere sne på tirsdag. Da jeg læste om din cykeltur, kom jeg til at længes efter at cykle. Sådan rigtigt, bare for fornøjelse (og af hensyn til julekilo og andre snigende kilo).
Send en kommentar