torsdag den 14. januar 2010

”Elfstedentocht”.

Gad vide hvad det ender med, mon det lykkes i år?
Hollænderne er vilde med skøjteløb og så snart den første frost viser sig, hører man ordet "Elfstedentocht". Kan det mon lade sig gøre?

Det berømte skøjteløb skøjtes på naturis på kanaler og over søer imellem 11 byer i provinsen Friesland. Løbet har en længde af lige knap 200 km. og ruten blev for første gang skøjtet i 1891 af Pim Mulier, der også var foregangsmand da det første officielle ”Elfstedentocht” blev afholdt i 1909. Siden da, er det kun lykkedes at afholde skøjteløbet 15 gange og sidste gang var i 1997, hvor Henk Angenent løb den lange distance på 6 timer og 49 minutter, hvilket gav en gennemsnitshastighed på 29,3 km. i timen.

Endnu ved ingen om 2010 bliver året for næste løb, jeg så i aftes et glimt fra en udsendelse fra den Frisiske lokalsender, hvor man selvfølgelig stadig håber.

Jeg kan ikke helt finde ud af, om jeg forstår begejstringen for det berømte skøjteløb, da jeg hører til en minoritet der aldrig nogensinde har haft et par skøjter på mine fødder.

Jeg forstår spændingen, jeg forstår den fantastiske fysiske præstation det må være for en skøjteløber at løbe distancen og jeg forstår at man dagligt måler istykkelsen for se om der er mulighed for afholdelse af løbet, men så er det også sagt (skrevet). Jeg har ikke det gén i mig, som kan gøre mig fuldstændig vildt begejstret for sport, jeg har prøvet at finde det, men det er aldrig lykkedes. Der er så meget andet som jeg synes er meget vigtigere og jeg har utrolig svært ved at finde nogen begejstring frem ved at se et antal spillere der løber fra den ene ende af en bane til den anden for at fange en bold.

Men sådan er vi heldigvis så forskellige og for skøjteløbernes og skøjteinteresseredes skyld håber jeg, at det lykkes at afholde Elfstedentocht i år.

29 kommentarer:

Kisser sagde ...

Annette: jeg forstår dig - jeg har bestemt heller ikke det gen i mig - med sport og konkurrencer.
Min husbond elskede også sport over alt (på TV)!!
Men Elfstedentocht løbet lyder som en national samlende ting?
Mine hollandske pennevenner løber meget på skøjter og har gjort det hele deres lange liv.

Tina - omme i London sagde ...

Nej, for en spoejs tradition! Jeg haaber det lykkes og jeg kunne helt sikkert finde det sportsgen der skal til for at saette pris paa saadan noget. Faktisk kunne jeg sagtens finde paa at loebe med. :)

Tina Liel sagde ...

Sikke en herlig tradition - håber det bliver til noget! Se jeg er jo vild med sport så jeg synes det er fantastisk. Må nu være koldt med næsten 7 timer på isen. KNUS

Mette Lykke sagde ...

Det var sjovt at høre om, jeg har været ret hård til at løbe på skøjter.. Gad vide om jeg stadigvæk kan..
Stor smil fra øen.

Annette sagde ...

Kisser, her troede jeg at jeg var den eneste i hele verden som ikke var sportsinteresseret, tusinde tak skal du have.
Jeg tror også, at når det kommer til Elfstedentocht, så er det en begivenhed som hele nationen samles om, som for eksempel Koninginnedag.
Jeg plejer nogen gange at sige, at hollænderne er født svømmere og skøjteløbere, de behøver ikke at træne, men kan det fra fødselen. Men min udtalelse skyldes ene og alene misundelse ☺

Annette sagde ...

Tina, så kommer jeg altså op til Friesland og hepper på dig, det er helt sikkert ☺

Annette sagde ...

Tina (nede i varmen), jeg synes også at det er en fantastisk præstation at være i stand til at løbe den tur og jeg håber bestemt, at det lykkes i år. Vi har stadig frost, men isen skal være min. 5 cm. tyk før løbet afholdes. Vi krydser fingre. Knus

Annette sagde ...

Mette, du må da prøve, har du ikke lyst til det? Jeg har aldrig prøvet at løbe/stå/gå på skøjter og jeg er overbevist om, hvis jeg prøver nu, så vil det ende med adskillige brækkede knogler. Så derfor holder jeg mig væk fra det.
Smil tilbage til dig.

Conny sagde ...

Kære Annette
Jeg håber for hollænderne, at det må fryse så lenge ,at de får deres skøjteløb, hvor må det være stort,at kunne gemmenføre såtten et løb.Jeg er meget glad for sport især håndbold, glæder mig til sidst i januar, for der skal være EM, for herre Østrig
Kan du have en god aften

Rosemary and thyme sagde ...

Det må da være kjekt med et slikt skøyteløp!
Jeg skulle gjerne vært der og heiet på dem!
Håper du får en fin kveld, Anette!
Klem Tove

Lotte Glensnov sagde ...

Hej Annette!
Det var da en fantastisk fortælling :0)
Jeg krydser finger for, at de i 2010 kan gennemføre løbet - for jeg kan forestille mig, at de mennesker mere end nogen andre, ønsker at komme på isen.
Jeg hører til nogen andre -:0) Har dog stået en del på skøjter som barn, men ville ikke turde kaste mig ud i sådan en omgang.

Knus herfra
Lotte

Annette sagde ...

Conny, ja jeg har jo luret, at du er glad for sport ☺ Jeg håber også, at der bliver mulighed for at gennemføre løbet i år, min mand siger at det er fantastisk sjovt.
En rigtig god dag til dig.

Annette sagde ...

Tove, jeg håber også at det lykkes i år.
Det foregår jo oppe nordpå og jeg plejer at sige, at det er lidt mere "hjemme", så det ville være dejligt at komme op og heppe, bare for sjov.
En rigtig god dag til dig.

Madame sagde ...

Jeg synes, det lyder sjovt, Annette, selv om jeg heller ikke går vildt meget op i sport. Men det er lidt synd, at du ikke har prøvet at løbe på skøjter - det er en dejlig følelse at suse af sted hen over isen.

Ha' en dejlig fredag, klem :-)

Annette sagde ...

Lotte, jeg kan slet ikke forestille mig hvordan man vil have det efter at have løbet på skøjter næsten 200 km., selv om det jo selvfølgelig kun er supertrænede, der vover sig ud i sådan noget. Jeg har lige checket websiden, stadig intet nyt.
Knus til dig.

Nille sagde ...

Det lyder som lidt af en præstation! Jeg er absolut - som du sikkert kan regne ud - heller ikke begejstret for nogen form for sport, hvor jorden bevæger sig under mine fødder... skøjter, ski, slæde...

Jeg elsker at se kunstskøjteløb på fjernsynet - men jeg har aldrig helt forstået fascinationen ved de løb, hvor det bare gælder distance. Men det er altid hollændere, der vinder den slags synes jeg?

Men for de ivrige håber jeg selvfølgelig, at de får muligheden! Så længe de holder isen på floderne er det OK!

Lone sagde ...

Jeg er heller ikke udstyret med et sportsgén. Det interesserer mig heller ikke at se andre udføre sport.
Men dagligdags motion som cykling og gang nyder jeg.

Når der en sjælden gang er mulighed for at stå på skøjter på naturis, er det også en dejlig form for motion. Jeg ville være lykkelig for at løbe på bare nogle få km på Elfsteden-ruten. Det må være utroligt smukt at løbe i sit eget tempo på kanalerne gennem landskabet.
Det er egenligt mærkeligt, at du ikke har prøvet at stå på skøjter som barn. Har du heller ikke prøvet at løbe på rulleskøjter?

Bistels Brenneri sagde ...

Hej!! Tak for kommentar på min blog. Jeg har en ny udfordring til dig se på min blog. Håber det er okay.
God weekend.
Knus fra Lisbeth :-))

Bettys blog sagde ...

Det lyder som en fantastisk præstation. Jeg håber, isen holder, så løbet kan afholdes. Her i Silkeborg er der is på nogle af søerne og i morgen afholdes en stor event med forskellige slags sport på skøjter, ishockey, curling og hvad ved jeg.
Da jeg var barn havde vi skøjter, der kunne spændes på gummistøvler. Ikke så stabilt, men det gik, og det var sjovt.

Annette sagde ...

Nille, min helt personlige teori for hvorfor det altid er hollænderne der vinder (selv da jeg var barn) er, at de simpelthen bliver født som skøjteløbere ☺
Jeg læste på et tidspunkt en artikel om skøjtenationen Holland og der stod, at tilbage i tiden var skøjterne det eneste transportmiddel hollænderne havde om vinteren og det skulle være grunden til, at det var blevet så berømt.
Men uanset hvad, så er jeg desværre bange for at chancerne for togtet svinder ind, vi har nu haft 2 dage med plusgrader - ikke meget - men alligevel.
En rigtig dejlig weekend til dig.

Annette sagde ...

Lone, jeg bliver så glad når jeg læser, at der er andre end mig, der ikke kan blive fuldstændig ustyrlig over sportslige aktiviteter. Jeg holder mig også til cykling og gang og som dig, så nyder jeg det meget.
Jeg tror godt, at jeg kan sætte mig ind i glæden over at kunne løbe stille og roligt i eget tempo, jeg læste at det endda havde været muligt at skøjte på kanalerne i Amsterdam, det må have været en specel oplevelse.
Jo, som barn elskede jeg at løbe på rulleskøjter (med 4 hjul) og jeg mener at kunne huske, men jeg er ikke sikker, at jeg fik valget mellem rulleskøjter og skøjter og da skøjtemulighederne var meget få i den lille landsby, hvor jeg voksede op (der var kun en branddam, som vi ikke måtte bruge), så blev det rulleskøjter. For nogle år siden ville jeg genopfriske mine kundskaber udi rulleskøjtning (på min datters inliner rulleskjøjter), det var ingen succes, jeg klamrede mig til husmurene rundt og endte med at gå på bare fødder hjem ☺ ☺
En rigtig dejlige weekend til dig.

Annette sagde ...

Lisbeth, jeg skynder mig at kigge på hvad du har fundet på til mig ☺
En rigtig dejlig weekend til dig.

Annette sagde ...

Betty, jeg er bange for at chancerne for afholdelse af det berømte løb svinder ind, vi har nu haft plusgrader i et par dage. Men jeg læste, at I stadig har det koldt hos jer.
Mange af mine venner havde også skøjterne spændt på gummistøvlerne og det var jo en luksus den gang. Hvorfor jeg egentlig aldrig fik prøvet, det kan jeg ikke længere huske.
En rigtig dejlig weekend til dig.

Lone sagde ...

Jeg tror, jeg ville få samme oplevelse som dig, hvís jeg skulle løbe på inlinere :))

Lene sagde ...

jeg krydser også fingre for at det gennemføres, det er da stort, tænk at det er 13 år siden sidst. jeg gad godt prøve at skøjte igen, drømte som barn om at være skøjteprinsesse ;-)

Sol sagde ...

Hej Annette,

Jeg har ligesom dig heller aldrig løbet på skøjter. Men nu trækker det lidt, for egentlig synes jeg, at mine børn skal prøve. Og nu er der jo alle disse her kunstige skøjtebaner til jul i Odense, hvor vi altid holder jul, men endda også i Reims. Vi nåede det dog ikke i 2009.

Jeg er egentlig også lidt hemmeligt bange for at brække en eller anden kropsdel, som jeg har brug for i dagligdagen.

Til gengæld har jeg hørt om denne tradition ved flere lejligheder, når noget hollandsk har krydset mit liv. Fx i Åbenrå, hvor en hollandsk nabo fortalte om netop dette løb.

Jeg har det forresten også ligesom dig med sport. Da jeg var i beg. af 20'erne arbejdede jeg en tid sammen med en hollandsk programmør - vi var ansat i multinationale Philips - og han skulle bruge sine to ugers sommerferie på at følge Tour de FRance. Jeg kan stadig huske, hvor himmelfalden jeg var over at nogen kunne finde på at bruge to hele store dejlige uger på noget så vanvittigt. Selv brugte jeg dem gerne på at rejse på to ugers Interrail og se så mange kunstmuseer i Italien og ØStrig som muligt, hvilket han uden tvivl fandt uforståeligt.

Nå, men god dag til dig udi Holland

May Anna sagde ...

Hej Annette
Heller ikke jeg har haft et par skøjter på fødderne, lysten har aldrig været der.
Som barn og ung gik jeg til gymnastik og spillede volleyball. Jeg har det på samme måde med sport som dig.
Elsker at se isdans og skøjteløb på Tv.

Annette, det var et skønt indlæg om skøjtende hollændere. Sikke da en sport/lyst, og dejligt at blive oplyst om

En god søndag til dig

Anonym sagde ...

Det er nok gået op for dig, at du ikke er alene. Sport er ikke noget, der fylder ret meget i min hverdag.
Men lige præcis skøjter... jeg løb meget på skøjter, da jeg var barn - jeg var helt vild med den fart, man kunne få på. Og jeg øvede og øvede mig i alle de fine ting, isdanserne kunne.

Jeg synes, det er en sjov tradition med 'kanalløbet' nede hos jer. Skal isen virkelig kun være 5 cm tyk? Herhjemme kommer man nærmest i fængsel, hvis man så meget som prøver, når isen ikke er 16-18 cm tyk.
Det er lidt latterligt.

Tina Liel sagde ...

Hejsa søde - se ind på min blog der ligger en velfortjent award til dig! KNUS