Så er jeg så småt ved at være oven vande igen, efter 1½ uge med gigant forkølelse. Der mangler bare at komme af med en hoste, som gør mig så træt, så træt…..
Jeg kan huske, at Betty fra ”Alting har sin tid” tidligere har nævnt udsendelserne om ”Bonderøven” og mens jeg har nu haft rigtig ondt af mig selv, fandt jeg pludselig ud af, at jeg kunne se udsendelserne via nettet og hvor har jeg dog nydt de afsnit jeg indtil nu har nået at se.
Bonderøvens brug af håndværk og alt forefaldende materiale minder mig utrolig meget om min far, der var fantastisk udi brug af værktøj. Han renoverede det hus som mine forældre boede i fra slutningen af 40´erne, han renoverede familiens sommerhus (der stod kun ydermurene tilbage, da han var færdig med at rive ned og rydde ud), han byggede - dog med hjælp af diverse håndværkere - i løbet af årene 1964 – 1969, det hus som mine forældre flyttede ind i 1969, samtidig med at han havde sit job.
Jeg har en del ting som min far har lavet, bl.a. 2 hattehylder, den ene er lavet af hvad han nu lige havde af træ (den er den smukkeste) og den anden lavede han til mig på bestilling, da jeg manglede et sted til at opbevare hjemmelavet saft og marmelade.
Efter min far gik på pension, begyndte han at lave skære figurer af træ. Desværre har jeg kun nogle få af dem, da det var begrænset hvor meget vi havde plads til. Der var 2 som jeg især holdt af, den ene var en munk i munkekutte, hvor der stak toppen af en flaske op af lommen, den faldt desværre ud af vinduet hvor vi boede før og da jeg opdagede at figuren var væk, løb jeg ned på fortovet for at se om den kunne reddes, men der var ikke skygge af figur eller stumper af træ, så den står formodentlig og pynter i et hollandsk hjem, den anden var den figur som han var påbegyndt, da han døde i 1983, den står på mit skrivebord
Ud over at han havde evnerne, lysten og energien til at gå i gang med alverdens forskellige projekter, så havde min far også en anden stor interesse, som vi delte – bøgerne. Jeg husker stadig, da min far første gang tog mig med på Halvrimmen Bibliotek, sikken en verden der åbnede sig for mig. Senere da jeg flyttede hjemmefra og fik mulighed for at gå på større biblioteker, havde jeg som regel mine lån med, når vi var på besøg hos mine forældre, for at se om der var nogle der faldt i min fars interesse.
Der er meget få ting som min far ikke var i stand til, stor var vores datters glæde da hun som lille pige fik et legehus af morfar, da hun fik et dukkehus af morfar (det står nu hos barnebarnet) og sådan kunne jeg blive ved.
Når jeg ser bonderøven arbejde med sit smukke gamle værktøj, kan jeg ikke lade være med at tænke på min fars værksted, der var fyldt med alle de smukke gamle ting. Tak fordi du gjorde mig opmærksom på ”Bonderøven”, Betty.
Der er meget få ting som min far ikke var i stand til, stor var vores datters glæde da hun som lille pige fik et legehus af morfar, da hun fik et dukkehus af morfar (det står nu hos barnebarnet) og sådan kunne jeg blive ved.
Når jeg ser bonderøven arbejde med sit smukke gamle værktøj, kan jeg ikke lade være med at tænke på min fars værksted, der var fyldt med alle de smukke gamle ting. Tak fordi du gjorde mig opmærksom på ”Bonderøven”, Betty.
8 kommentarer:
Sikke nogle dejlige minder, du har har om din spændende far, Annette :-)
Hvor er det ærgerligt, at I ikke har plads til mange flere af hans arbejder - det burde jo gemmes alt sammen.
Han har virkelig været noget af et multitalent -du må savne ham meget.
Det var et dejligt og varmt indlæg at læse.
(...Nu er det åbenbart ikke kun WordPress, du er blevet 'uvenner' med? Jeg håber dig og Blogspot finder melodien igen.)
Kære Annette
Dejlig at høre fra dig igen, jeg vil ønske dig god bedering. Dejlig at høre om hvor dygtig din far var med sine hænder, jeg kan god lide at man bruger det material man har, tit kan det også fortælle en historie."Bonderæven" har jeg kun set en enkel gang,nok fordi det ikke har passet ind,i noget andet jeg har set.
Stor knus til dig
Det lyder som den dejligste udsendelse, Annette - den må jeg se på nettet. Og hvor er det smukt at læse om din fars sans for håndværk og kunsthåndværk! Min far havde fem tommelfingre på hver hånd og kunne ikke engang slår et søm i - han kaldte altid på min mor :-)
Ha' en dejlig aften og god bedring med hosten!
Ellen, ja er det ikke utroligt at jeg pludselig er uvenner med både WordPress og Blogspot. Jeg tror heldigvis det var forbigående med Blogspot ☺ det tyder ikke på det samme mht. din WordPress ☺
Ja, savnet af min far vil altid være der samt fascinationen af hvor meget man kan lave med sine hænder, hvis bare interessen er der. I dag irriteres jeg selvfølgelig over, at jeg ikke forsøgte at suge mere af hans viden til mig.
Conny, jo tak jeg synes det går bedre efterhånden, det skal nok bare have sin tid, men jeg er ikke så tålmodig ☺
Jeg var meget imponeret af "Bonderøven" da jeg så ham på nettet. Du har fuldstændig ret i hvad du skriver om gamle materialer, som ofte kan fortælle en historie, det synes jeg er så dejligt. Knus tilbage til dig og jeg håber at du snart får mere energi.
Madame, hvor er det sjovt den forskel der er på hvem der er "håndværkeren" i hjemmet. Min mand påstår, at han har 2 venstrehænder og intet kan lave selv, men jeg har luret ham, han er faktisk rigtig god, han ved det bare ikke selv ☺
Også en rigtig dejlig aften til jer og tusinde tak.
Det er utroligt, som nogle mennesker har skabende hænder og overskud til at frembringe så mange ting selv. Din far har virkelig været kreativ :)
Jeg holder også meget af udsendelserne med Bonderøven. Det er spændende at følge hans arbejder efter de gamle traditioner.
Lone, hvor er det dejligt at læse, at også du holder meget af at se udsendelserne. Selv om jeg med årene nok er blevet alt for forvænnet til at kunne gøre det, så har jeg stadig en lille bitte plet inden i mig, som gerne vil leve på den måde som han og hans kæreste gør.
Tak for ordene om min far.
Send en kommentar