søndag den 24. januar 2010

Søndagstur.....

Intet syskrin af træ i denne omgang!
Men det er fint nok, så kan jeg jo komme af sted til mange, mange flere loppemarkeder ☺
Men du godeste, hvor har vi dog set meget bras, alt imens afdøde sanger Andre Haze´s stemme rungede ud over hele sportshallen. Hans sangstil var det man her kalder ”levenslied”, hvilket vil sige sentimentale sange om livet. Jo, jo vi har skam været ude og blive luftet i dag.

Det skal siges til min mands store ros, at han egentlig var den der sørgede for at vi kom til loppemarked og han brokkede sig ikke en eneste gang under besøget. I morges da jeg så, at der var sne udenfor, synes jeg egentlig slet ikke det var så tiltrækkende at skulle ud, men jeg fik at vide, at nu havde jeg snakket om det loppemarked i flere dage, så nu skulle vi også afsted ☺



På hjemvejen kørte vi en del af min tidligere vej til/fra arbejde. Jeg brugte vejen når bilkøerne på motorvejen var alt for lange og alting sad fast. Vejen har, ud over at den er meget smuk og fører igennem et par små romantiske landsbyer, også den fordel at den ligger langs med motorvejen, et par steder føres den over motorvejen, så man hele tiden kan holde øje med hvordan det går med bilkøerne og om det kan svare sig, at køre på motorvejen ved næste tilkørsel. Nå, det er lykkeligvis alt sammen fortid og nu kan jeg nyde turen når vi af og til kommer på de kanter.

I Moergestel er møllen allerede i karnevalsstemning.

Vejen fører blandt andet forbi Hollands eneste bryggeri af trappist øl "La Trappe" klostret, der ligger smukt i udkanten af et skovområde. Jeg ved ikke hvor mange gange vi har haft planlagt, at vi vil prøvesmagning (på cykel), men endnu er det ikke blevet til noget, måske lykkes det denne sommer.

13 kommentarer:

May Anna sagde ...

Sikke da en herlig søndagstur dig og gemalen har været på. Herlige billeder og møllen den er da charmerende - trak på smilebåndet.
Jeg har kun været i Holland en gang. Det var i marts 1970, og da sov vi på et vandrehjem med fugt ned ad væggene. Det var en kold "fornøjelse".
Syskrinet skal du nok finde en dag - lige pludselig står det der.

En god søndag aften til dig

Lene sagde ...

Og jeg kan se at der stadig er lidt sne tilbage, men stakkels motorcykel ;-)

Anonym sagde ...

Annette - jeg kan kun gentage, at det måske viser sig, at jagten var den mest spændende del af det hele :-D

I hvert fald for os, som læser med hos dig... nu får vi jo flere chancer for at komme lidt rundt i Holland - det glæder jeg mig til.
Vi har besøgt landet nogle gange, og har hver gang været dybt imponeret over, så rent landet er. Ude i de små provinsbyer tror jeg faktisk, at de vasker deres fortove dagligt.
Jeg synes, Holland er et dejligt land, men nok lidt for fladt til mig. Siger en dansker ;-)

Fortsat god jagt.

Conny sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Conny sagde ...

Kære Annette
Håber du har bedre held næste gang.Det er rigtig smukke billeder du har taget,det ser så flot ud med et lille drys sne.Her har der været meget koldt i dag.
Kan du have en god mandag

Annette sagde ...

Manna, jeg håber at det engang lykkes for dig at komme herned, så du kan få et bedre indtryk af landet, end du har fra 1970.
Ja, i de næste par uger står alt hernede sydpå i karnevallets tegn med fest, optog, sang og glade dage.
Jeg håber du har ret mht. syskrinet ☺
En god aften til dig.

Annette sagde ...

Lene, det er nyt sne!
Al sneen var væk indtil i morges hvor vi fik en ny portion. Men sneen fra i dag er som det plejer - væk i løbet af et par timer.
Min mand (bidt af motorcykler, som jeg har forstået, at din mand er) synes også, at det var synd at den skulle stå ude i det vejr ☺

Annette sagde ...

Ellen, det var lige præcis din bemærkning jeg tænkte på, da der ikke var noget der lignede syskrin på loppemarkedet ☺
Jeg havde også fra bekendte hørt, at Holland var utrolig rent og at man skurede fortovene,
hvor blev jeg skuffet da jeg kom herned. Det eneste sted jeg har set at fortovene bliver skuret er i Belgien!
Jeg har fundet ud af, at der er store fordele i det flade Holland - det er lettere at cykle. Men du har ret, det er som om jeg påskønner bakkerne i Danmark meget mere nu og min mand synes det er helt fantastisk med bakkerne.

Annette sagde ...

Conny, sneen er allerede væk!
I dag har det været som det plejer med den hollandske sne, den ligger sjældent mere end 1 dag. Det er første gang jeg har set sneen ligge så længe, som den vi fik før jul har gjort, den forsvandt først i sidste uge.
Jeg håber ikke vi får meget mere sne i år, jeg synes jeg trænger til et andet vejr nu ☺ Men jeg har set rundt på forskellige blogge ,at du også er ved at være træt af dette vejr ☺
Også en rigtig god mandag til jer.

Rosemary and thyme sagde ...

Det ser ut til at dere hadde en flott tur!
Mange fine bilder.Koselig med det bryggeriet!
Syskrin finner du nok en annen gang, skal du se!
Ha en fin kveld
Klem Tove

Mette Lykke sagde ...

Du finder det helt rigtige sy skrin en dag..
Det giver jo lejlighed for at besøge et loppemarkede en anden dag.. Men det var da en god tur i kom ud på i dag..

Annette sagde ...

Tove, tak for det.
Ja, jeg håber at syskrinet pludselig dukker op og hvis jeg så kan nå et par loppemarkeder inden, så er det jo meget fint.
Også en fin aften til dig.
Knus

Annette sagde ...

Mette, tak skal du have.
Ja, du har fuldstændig ret, det giver mulighed for at se nogle flere loppemarkeder og jeg tror godt jeg kan lokke Frank med til dem også ☺