tirsdag den 26. januar 2010

Tillykke med fødselsdagen....

33 år, ja det er utroligt at det er så lang tid siden, hjertelig tillykke med dagen, min skat.

Når jeg tænker tilbage på den dag for 33 år siden, så føles det næsten som var det i går, men når jeg ser mig selv i spejlet, så kan jeg godt se at det er nogle dage siden.
Da vi ventede på, at du skulle komme til verden lå jeg på sygehuset det meste af januar på grund af svangerskabsforgiftning. Lægerne besluttede sig for, at tirsdag den 25. januar skulle være dagen for din ankomst, men da din far var på øvelse, bad jeg så mindeligt om, at vi kunne vente til onsdag i stedet for, da han så kunne være hjemme og deltage i festlighederne.
Onsdag morgen gik forberedelserne i gang, men du sov og havde bestemt ikke lyst til at skulle ud fra din varme hule. I løbet af dagen blev der gjort en del tiltag for at vække dig – uden held - jeg husker, at man sagde at du ligefrem snorkede ☺
Endelig sidst på eftermiddagen var det slut med freden og roen for dig - ud skulle du - hvad enten du havde lyst eller ej og omkring ved 22 tiden, da så du verden for første gang, uendelig smuk med langt sort hår.

Jeg ønsker dig en rigtig dejlig dag (mon ikke de fejrer dig på jobbet) samt alt godt for fremtiden.
Knus

16 kommentarer:

Madame sagde ...

Åh, hvor var det smukt at læse, Annette - hjertelig tillykke med din datter!

Kisser sagde ...

Stort til lykke til din datter.

Ellen sagde ...

Nårrh, hvor var hun sød. Men det er hun sikkert endnu, kan jeg forestille mig ;-)
Til lykke med hende.

Det var fint beskrevet, at det på én gang var i går og mange år siden. Den følelse kender jeg godt...

Mette Lykke sagde ...

Annette, du beskriver det så smukt..
Tillykke med din datter.

Annette sagde ...

Madame, tak skal du have.

Kisser, også en tak til dig.

Ellen, jo jeg tror godt at hun ved at hun er en dejlig "tøs". Ja, er det ikke underligt at vi kan se det på os selv hvor gamle vore børn er ☺ ☺

Mette, også en stor tak til dig.

Nille sagde ...

Hvor var det en fin skildring! Et stort tillykke med datteren - jeg er sikker på, at hun bliver fejret selvom du ikke er der til at deltage.

Bistels Brenneri sagde ...

Heisann!! Tillykke med din datter. Hyggelig læsning, du er så god til at beskrive. Ja,der er nogle stærke oplevelser i vort liv som føles som det var i går. Flott at vi er i stand til å huske de.
Ha det godt!!
Lisbeth :-)

Conny sagde ...

Kære Annette
Du skiver så smuk om, da du bød din datter velkommen verden,et stor tillykke med hende.

Irene sagde ...

Til lykke med datteren! Min fylder 34 på fredag. Jeg havde også svangerskabsforgiftning og fik fødslen sat i gang. Hun ville heller ikke ud, men kom det efter at jeg havde ligget med drop i 2 dage. Hun havde det ene ben forrest og stod nærmest i spagat på vej ud i verden:-)

May Anna sagde ...

En dejlig smuk beskrivelse om datterens ankomst til verden. Tillykke med hende.

Annette sagde ...

Nille, tak skal du have. Har lige snakket med hende og der var blevet hygget omkrig fødselaren på kontoret, så jeg behøver ikke at bekymre mig ☺

Lisbeth, tak skal du have. Ja der er oplevelser, som har mejslet sig ind i erindringen og som aldrig forsvinder ☺
Du må også have det rigtig godt.

Conny, tak skal du have.

Irene, også tak til dig. Det er egentlig meget sjovt, det er ikke kun musiksmagen vi har til fælles ☺ Åh nej, det må have været en grim oplevelse da hun skulle ud, det lille pus. Jeg håber ikke, at hun har men af den hårde medfart.

Manna, tak skal du have.

Sol sagde ...

Kære Annette,

Hvor smukt og godt og både varmt og varmende at læse.

Det kan ikke have været ret sjovt for dig indtil miraklet skete, og dit barn var født. Alligevel er stort set kun det smukke, jeg læser. Det er sådan noget fantastisk noget vi mennesker kan, og der er vist ikke noget, der får det mere frem end netop at få børn.

Når de stadig er små som mine, er det næsten surrealistisk at forestille sig at de en dag, snart, bliver store som din(e).

Mange hilsner og jeg håber du har haft en god dag for nu er der sørme ikke meget tilbage af den,
Solveig

Annette sagde ...

Solveig, det kan ikke siges (skrives) smukkere end du gør. Også mange hilsener til dig og sov godt, hvis du stadig er med på linien ☺

Lone sagde ...

Tillykke med din datter, Annette :-) Hun ser rigtig sød ud på billederne.

Det er en mærkelig fornemmelse, når man føler en begivenhed skete i går, og der så er gået flere år siden. Det er lidt skræmmende, at det går så hurtigt :)

Annette sagde ...

Lone, tak skal du have.
Vi er da helt enige om, at det der med at man synes begivenheden skete i går, den er da ikke aldersbetinget, vel ☺ ☺

Lene sagde ...

Tillykke med datteren, lidt forsinket :-) Tak for en smuk beretning, og jeg kan godt lide at du fik lov til at bestemme dagen, men datteren bestemet tidspunktet :-)