Tusinde tak skal I have, piger.
Udfordringen gik ud på at jeg skulle fortælle 7 interessante ting om mig selv og netop det var grunden til at det tog så lang tid, før jeg kom i gang. Jeg kunne skrive i timevis om mit liv, men er det nu interessant? Nå, vi springer ud i det:
- Som barn/ung havde jeg en drøm om at blive designer alternativ kunsthåndværker.
- Jeg var offentlig ansat i 28 år inden jeg besluttede mig for, at jeg ville se verden udenfor murene. Det skulle senere vise sig at være en god beslutning, da det netop var min joberfaring igennem de par år, der gav mig jobmuligheder i Holland.
- Jeg elsker og savner tit min lille familie i Danmark, mit barnebarn og hendes forældre og deres lille Cairnterrier på 12 år samt en travetur i Aalborgs gader.
- Jeg elsker at komme rundt i det vidunderligt smukke Holland og det spændende, interessante Belgien, jeg tror aldrig jeg bliver træt af de 2 lande.
- Jeg elsker ro og stilhed og jeg bliver lidt småstresset, hvis der er alt for megen rod omkring mig.
- Jeg tror aldrig, at jeg lærer at forstå mentaliteten i det sydlige Holland. Jeg er kommet til det punkt, at det nok bare drejer sig om at acceptere at man er anderledes her end i det nordlige Jylland.
- Jeg tog i oktober 2008 en gigantisk beslutning! Jeg ville stoppe med at arbejde, da jeg ikke orkede arbejdsuger på 60 – 65 timer (plus det løse der lige skulle klares når jeg kom hjem) længere. Jeg har bestemt ikke fortrudt den beslutning, men nyder hver eneste dag. Min plan var egentlig, at jeg vill finde et job for 2 - 3 dage om ugen, da man hernede ikke får nogen form for økonomisk godtgørelse når man selv siger op, men indtil videre nyder jeg bare det hele.
Herefter var det meningen, at jeg skulle videregive udfordringen til 7 andre bloggere. Men jeg ser rundt på de forskellige blogs at den har cirkuleret (jeg så endda en der havde fået udfordringen hele 3 gange ☺), derefter vil jeg gerne videregive udfordringen til jer alle.
14 kommentarer:
Hej Annette
Tillykke med awarderne. Du får en mere, som ligger på min blog til dig.
Min linkliste har ikke opdateret, så jeg fik ikke set, at du er blevet tildelt awarden tidligere
Hej Annette!! Livet dit er jo som et eventyr, herligt at læse. Jeg tænker også mere på at man må nyde hverdagen, vi ved jo ikke hvad morgendag bringer. Der har opståed flere dødsfald rundt mig i det sidste, mennesker på min egen alder der falder fra. Jeg bliver 54 år til sommeren. Her i Norge er det så mange der snakker om at det er så vigtig at arbejde 100% så har du opptjent fuld pension til du bliver gammel. Det er jo ingen garanti for det, så nyd heller dagene med mindre penger. Jeg arbejder 80% som Vejleder for psykiskudviklingshemmede. Min drøm er at arbejde 50% og leve af keramik jeg laver....det får tiden vise.
Ha en god dag...nyd den;-)
Knus fra Lisbeth :-))
Det var meget spændende at læse, hvad du fortæller, Annette! Og jeg forstår dig så godt, når du fortæller, at du nyder dine dage i frihed :-) Jeg kender en del, der kun var i 50'erne, men allerede er døde. Det er så trist. Jeg har en foreløbig plan om at arbejde, til jeg er 62 - men jeg er jo heldigvis på deltid.
Varme klem og ha' en dejlig tirsdag!
Kære Manna, tusinde tak fordi du tænkte på mig, men jeg håber at du undskylder at jeg springer over denne gang ☺
Lisbeth, når jeg ser på hvad du laver i dit keramikværksted, så tror jeg at let at du kan nøjes med at arbejde 50% og bruge resten af tiden på din hobby.
Det var en lang beslutningsproces inden jeg sagde stop i mit job. Jeg synes at hverdagene kun var arbejde, køre på motorvejen, sove og spise og weekenderne drejede sig om alt det praktiske. Om jeg på et tidspunkt prøver at finde et deltidsjob, det ved jeg ikke endnu ☺ ☺
Knus og hav en dejlig dag.
Madame, tak skal du have.
Ud over det økonomiske aspekt, så var jeg også lidt bange for at gå i stå, hvis jeg sagde op. Jeg har altid arbejdet samtidig med at jeg i mange år også har studeret samtidig og så pludselig intet. Men det er vidunderligt og jeg er utrolig taknemmelig for, at det har kunnet lade sig gøre. Deltid ville jeg også fint kunne live med, bare det man har lidt tid i ugens løb, det er dejligt.
Knus og en fortsat rigtig dejlig dag til dig.
Spændende at lære lidt mere om dig :-)
Nej, hvor ville jeg gerne kunne gøre det samme som dig, men det kan økonomien desværre ikke bære. Jeg er nødt til at blive ved, til jeg er mindst 60; desværre nok også 62. Vi får se...
Men arbejdsuger på 60-65 timer? Det var da også heeelt vildt! Godt du tog beslutningen - der er ingen grund til at arbejde sig ihjel.
Tak for indblikket i dit liv. Flot at du tog den beslutning, og flot at I kan klare det.
Jeg regner med at blive ved til 62, nu får vi at se :-)
Altså spændende når man får et bedre kik ind i en blogvenindes liv. Det var godt nok noget af en arbejdsuge du havde!!! Og din positive indstilling til Holland er skøn - det behøves jo ikke at betyde at du forstår dem he he - kender problemet! KNUS
Hej!! Tak for kommentar. Her skal det være nogen glade og rare dyr...Det er lige før jeg kan åbne en dyrehave, he he.
Ha en fin dag.
Knus fra Lisbeth :-))
Ellen, jeg er også utrolig taknemmelig for at jeg har muligheden. Jo, den er god nok med timeantallet for arbejdsugerne, det var rædselsfuldt bl.a. fordi jeg måtte køre på arbejde i den værste myldretid og det gav endnu længere tid væk fra hjemmet.
Hvis jeg havde haft et job jeg var glad for og betingelserne havde været til at leve med, så havde jeg egentlig aldrig forestillet mig, at jeg ville stoppe før pensionsalderen.
Tak Lene, du kan tro at jeg er også taknemmelig for, at jeg har fået muligheden for at stoppe.
Tina, skønt at jeg ikke er alene ☺
Jeg har forsøgt mig udi kreativ tankegang om ikke jeg kunne finde en fordel for 16½ mill. hollændere plus diverse andre nationaliteter i at blive lidt mere danske.
Det er ikke lykkes endnu!
Knus til dig dernede i varmen.
Send en kommentar