Hvad var det nu for en uorden?

Fredag morgen lidt halvtidligt kvidrede fuglene så det var en lyst. Faktisk så synes jeg, at det var første gang i år, at de havde lagt en sådan energi for dagen med deres sang og jeg glædede mig til en dag på landevejen i et smukt solskinsvejr og godt selskab. Hvad kan man forlange mere?

Meeeeen, vejret forandrede sig hurtigt og ca. 20 km. syd for den hollandske grænse så det sådan ud.
Sneen forsvandt dog hurtigt for at blive erstattet af regn og en kulde, der skar igennem marv og ben. Men vi kan jo ikke tillade os at klage, når man tænker på vinterens vejrmæssige udskejelser i Danmark.

Vi så en del flodbåde i dagens løb og som så mange andre, så har jeg altid været lidt betaget af dem og livet der leves om bord på disse. Der findes en del forskellige typer, bl.a. dem som jeg vil kalde industribåde, hvor der arbejdes i skiftehold som på en hvilken som helst anden arbejdsplads med vagtordning og skipper har sit hjem og familie andetsteds. Ud over at de er et imponerende syn, så synes jeg ikke at de er så spændende som de flodbåde, hvor skipper selv bor med sin familie og måske en skibsdreng.

Det er ofte skipper der er ejer af båden og jeg er ikke spor i tvivl om, at det er et hårdt at skulle skaffe fragt hele tiden og hvordan det egentlig foregår, det har jeg ingen anelse om, men jeg ved at også på dette område, som inden for al transport, har det været hårde vilkår indenfor det seneste par år. Men på så godt som alle de flodbåde vi så i fredags stod der biler, som tydede på en indtægt af en vis størrelse, så der er givetvis kommet gang i trafikken igen.

I Ronquiere i det sydlige Belgien findes en fantastisk sluse, hvor flodbåde og andre skibe trækkes til/fra slusen i et kæmpe "badekar", der er fyldt med vand.

Ja, sådan noget kan man jo ikke skrive om uden også at tage et par billeder med, selv om dette jo ikke handler om selve slusen, men det var en fantastisk oplevelse at se. Hvad jeg egentlig ville fortælle er, at der ved slusen findes et museum der fortæller om livet på en flodbåd før og nu.

Det sker af og til at vi får os en sludder med en skipper, når vi besøger en sluse og en af de samtaler jeg husker bedst var sidste sommer, hvor vi snakkede med en yngre mand med kone og lille søn ombord. Skipper var selv skippersøn og havde som alle andre børn af flodbåds skippere været sendt væk fra båden for at gå i skole og bo på internat.