Hverdag igen…..

Det har været 3½ hæsblæsende og ganske vidunderlige dage med besøg fra Danmark, hvor har jeg dog nydt det.

Vi nåede en tur til Turnhout i Belgien, hvor et besøg hos Dille og Kamille selvfølgelig stod allerøverst på listen. Heller ikke denne gang kunne jeg undgå at blive fristet og det blev til både lidt nyt til hjemmet og lidt lækkert indenfor madvarer.

På hjemvejen spiste vi pandekager i Barle-Nassau. Nu skal jeg nok prøve at undgå den helt store historiske beskrivelse, men jeg synes historien om de 2 små enklaver Barle Nassau og Barle Hertog er sjov.

Begge enklaver ligger tæt forbundne med hinanden i Holland, ca. 5 km. fra den belgiske grænse, men Barle Hertog er belgisk og hører under provinsen Antwerpen. Nogle få steder er grænsen aftegnet, men generelt er det umuligt for ikke-lokale at vide præcis, om man er i Holland eller i Belgien, idet også bygninger er delt imellem de 2 lande. Jeg har læst, at grænsen et sted går igennem en kro og da man i Holland iht. lovgivningen skal lukke tidligere end i Belgien, så går gæsterne over i den belgiske del, når det var lukketid i Holland - dejligt, at det kan lade sig gøre i denne verden med ufred over alt og alle.

Den besynderlige konstellation kommer sig af, at hele området tidligere hørte under Hertugdømmet Brabant, der nu er splittet op i den hollandske provins Noord Brabant og den belgiske provins Antwerpen.

Da man i 1843 skulle fastligge grænsen imellem Holland og Belgien, var det umuligt at indgå kompromis angående Baarle-territoriet imellem grænsepæl 214 og 215. I stedet for at definere en grænse, besluttede man sig for, at definere grænsen enkeltvis på 5732 parceller. Det er mit indtryk, at den anderledes grænseinddeling ikke volder problemer indbyggerne imellem, men det har selvfølgelig givet hovedbrud på det administrative og juridiske plan. Jeg har tidligere haft en del kolleger, der boede i Barle Nassau/Hertog, idet det – som jeg tidligere har været inde på – er en givtig forretning, at bosætte sig i Belgien og arbejde i Holland.

Vi nåede også et besøg i Sealife i Scheveningen, det var en prøvelse for mormor ☺ men barnebarnet nød det. Den nordlige del af Holland har ferie (Krokusvakantie) og der var mange, mange, mange børnefamilier, der havde besluttet sig for at benytte ferien til et besøg i Sealife. Man havde udenfor reklameret med, at der var nyfødte søhesteunger, det lykkedes ikke at se dem, men Karoline synes det hele var sjovt og tussede rundt og så på fisk. Jeg tror ikke, at det er sted jeg vil anbefale til en ferieaktivitet, ikke når jeg ved hvilke fantastiske centre der findes i Grenå og Hirtshals.

Fredag aften havde vi inviteret alle vore sammenbragte børn ud at spise og det blev en skuffelse af de helt store. Vi kommer af og til på van der Valks restauranter, også denne i Nuland når vi har været i området og som på alle van der Valk hoteller har servicen været i orden, maden er altid god og priserne på et rimeligt niveau. At vi denne gang havde valgt netop Nuland skyldes, at det hele skulle passe sammen med vore hollandske børns arbejdstider, lille Karolines spisetid samt at vi altid har været rigtig godt tilfredse med at spise der. Men aldrig, aldrig nogensinde kommer vi der igen, betjeningen var under al kritik (det tog bl.a. 3 forsøg at få menukort til alle), maden var kold da vi fik den, Karolines mad kom ca. 30 minutter efter vi andres og hun måtte vente yderligere 15 minutter på at få ketchup til sine pommes frites, drikkevaren der var inkluderet i børnemenuen kom aldrig osv. osv. osv.. Da vi klagede over betjening og maden blev vi tilbudt en gratis omgang drikkevarer, den var så sandelig også med på regningen da den kom og det tog ½ time at få fundet ud af, at vi ikke skulle betale for det. Der vankede ingen drikkepenge overhovedet og de får en e-mail med en udførlig beskrivelse af vore oplevelser, der desværre ødelagde den ellers så gode stemning, som altid er når alle vore børn er sammen, til trods for sprogbarrieren.

Van der Valk er kendt for kvalitet til rimelige penge og den nu afdøde ejer af hele imperiet Gerrit van der Valk sagde altid, at han ville have det sådan at uanset hvilke af alle hans hoteller han kom på uanmeldt, så ville han have en ordentlig service og et godt måltid mad. Efter Gerrit van der Valk døde har vi spist på Van der Valk hotellet i Gilze-Rijen og der var maden lige så god som den plejer at være, ellers kunne man forledes til at tro, at kvaliteten døde med den tidligere ejer.

Tiden går bare alt for stærkt når den lille familie er her. Men Karoline fik cyklet hver dag, det har hun savnet at kunne gøre hjemme i Danmark på grund af sneen. Selv om vi har haft en del regn mens de har været her, så har temperaturen ligget omkring 10 graders varme.