I 2005 var fødselsdagsgaven fra min mand en ballontur!!!!
Jeg anede ikke noget om hans vilde planer, men han ringede til mig på arbejde dagen før min fødselsdag og bad mig om at komme tidligt hjem samme aften og nægtede pure at fortælle mig grunden.
Da jeg kom hjem stod denne smukke buket på bordet og i kortet sad der 2 billetter til en flyvetur med varmluftballon og turen skulle foregå samme aften! Jeg kan ikke længere huske min reaktion og om det lykkedes mig at skjule den panik der bredte sig i mig.
Ballonen fyldes med luft og på daværende tidspunkt var jeg nået til den konklusion at jeg nok ikke kunne snakke mig ud af den tur, jeg måtte med op men der var i hvert fald ingen der kunne tvinge mig til at se ud over kanten af kurven.
s´Hertogenbosch (i daglig tale Den Bosch) hvor byens smukke katedral Sint Jan dukker frem af disen.
Så vidt jeg husker tog det mig få sekunder før jeg havde glemt min frygt. Det var en vidunderlig tur, der var fuldstændig stille omkring os, det eneste vi hørte var hundenes gøen når vi fløj over beboelseskvarterene.
Da vi jo er mange mennesker på meget lidt plads hernede bygges der overalt rækkehuse og da jeg kort efter min ankomst til Holland hørte kolleger beklage sig over havearbejde, da var det i mine tanker haver af samme størrelsesorden som jeg var vant til fra det nordjyske, hvilket var ca. 1000 m2. Men jeg fandt senere ud af, at det ikke er standardstørrelsen inden for haveområdet (det er der ikke plads til), hernede er haverne en del mindre, men som regel utrolig smukt vedligeholdt.
I horisonten anes de spændende Bolwoningen
De 50 huse der ligger i et kvarter sammen med almindelige huse står i udkanten af Den Bosch, de blev tegnet i slutningen af 70´erne af arkitekten Dries Kreijkamp og bygget i 1984. Husene består af en cylinder med en diameter på ca. 3 meter og ovenpå denne er placeret en kuppel, hvor beboelsesarealet findes. Desværre har jeg aldrig haft chancen for at komme indenfor i et af husene, der er ejede af en boligforening.
De 50 huse der ligger i et kvarter sammen med almindelige huse står i udkanten af Den Bosch, de blev tegnet i slutningen af 70´erne af arkitekten Dries Kreijkamp og bygget i 1984. Husene består af en cylinder med en diameter på ca. 3 meter og ovenpå denne er placeret en kuppel, hvor beboelsesarealet findes. Desværre har jeg aldrig haft chancen for at komme indenfor i et af husene, der er ejede af en boligforening.
Så nåede jeg frem til det jeg egentlig ville vise. Første gang jeg så foto´et kunne jeg ikke finde ud af hvad vi egentlig havde fotograferet, da jeg mente at det lignede kunstgræs.
Overalt findes der gamle gårde, som er renoverede til en meget høj standard og i meget høj kurs hos boligkøberne.
6 kommentarer:
Det må bestemt have været en fantastisk oplevelse! Og hvor ser der dejligt ud i Holland.
Jeg vil prøve IGEN!!!!!!! Tak fordi du delte det med os. I kom jo både meget højere og meget længere end jeg gjorde - det er jo fordelen ved de lavere temperaturer i Europa!
Måske jeg alligevel skulle forsøge i Europa over husene... for det er jo slet ikke farligt, som du hurtigt opdagede ;-)
Smukke billeder og sikke en gave at få! Din mand er meget kreativ:)
Wau, hvor ser der flot ud fra luften. Sikke dog en overraskelse din mand gav dig. Det var fint, du kunne tage imod den. Nogen går i baglås, når de bliver præsenteret for så store overraskelser
Det må have en helt vild oplevelse. Jeg så sidste år rigtig mange balloner her over Odense der var træf. Desværre blev det aflyst i år på grund af vejret :) det kunne være sjovt at komme op i sådan en.
Knus
Sikke en fantastisk oplevelse, Annette! Men jeg kan godt forstå, du ikke var helt tryg ved at skulle op i ballon, da du så billetterne :-) Det var spændende at læse lidt om Holland!
Send en kommentar