søndag den 21. marts 2010

Slægtsforskning.

Jeg er bidt af slægtsforskning, helt og aldeles og det betyder ikke noget, at klokken bliver både 3 og 4 om natten, hvis der er bid og jeg kan tilføje nye oplysninger om fjerne fortidige familiemedlemmer til samlingen.

For en del år siden, før min mor døde i februar 1992, forsøgte hun at overtale mig til, at vi sammen skulle søge i familiens aner, men jeg kunne ikke finde tiden til det i en hverdag med fuldtidsjob + overarbejde, familie, hus og have. Det fortryder jeg selvfølgelig i dag, for al den information, jeg kunne have fået via min mor, den er jeg gået glip af.

Da min mor døde, gav 2 af min fars søstre mig et stykke papir med alle fødselsdage på min fars søskende samt farfar og farmor. Søstrene mente, at det ville være sjovt for mig at have senere.

Før min mormor døde i 1990 havde hun bestemt, at min tidligere mand skulle have hendes gamle bibel i gotisk skrift. En dag i 1992, da jeg stod og tørrede støv af bibelen, faldt et stykke papir ud, på papiret stod navne og data på min mormors forældre samt navne på forskellige andre familiemedlemmer, fra før min tid. Jeg havde tørret støv af den bibel utallige gange, uden den seddel var faldet ud og selv om jeg ikke er overtroisk (i hvert fald ikke ret meget), så tænkte jeg, at det måske var et tegn på, nu er det tid til at begynde med slægtsforskning. Hvor starter man så? Jeg var i den heldige situation, at jeg havde en kollega, der havde forsket i sin familie i en del år og han fik mig sporet ind på hvordan jeg skulle starte og anbefalede, at jeg tog et par kurser i slægtsforskning.

En ny og spændende verden åbnede sig og jeg fik kontakt med familiemedlemmer hvis eksistens, jeg dårligt kendte. Jeg begyndte min forskning med både min fars og mors familie og arbejdede sideløbende med begge slægter, da turene til Landsarkivet i Viborg skulle udnyttes mest muligt.

Min far kommer ud af bondeslægt og slægtsgården, der lå på Øland nåede at være i familiens eje i knap 200 år, før den blev solgt efter min bedstefars død i 1964. Jeg tror egentlig det var meningen, at min far som den ældste (levende) søn skulle have overtaget gården og jeg ved, at han også startede som landvæsenselev på Lindholm slot i Gevninge sogn i 1938, men stoppede igen. Jeg har senere spurgt en af min fars brødre, hvordan det kunne være, at min far aldrig blev landmand? Min farbror svarede, at min far slet ikke var typen på en landmand, han havde al for megen udlængsel. Det vil sige, at jeg ikke har det fra fremmede ☺. Jeg finder stadig nye oplysninger om min fars familie og er nu tilbage til 1602.

Bedstefar i sit stiveste puds hos fotografen omkring 1910.
Min mormors familie er spændende, ikke at mine andre grene er kedelige, men mormors er anderledes. Jeg har et par gange været utroligt heldig og gratis kunnet overtage en hel del informationer om familien. Blandt andet havde min mor en kusine, hvis søn igennem mange år havde slægtsforsket og fra ham fik jeg tilsendt udskrift over, hvad han havde om familien. Da Birgit Øskov og Anton Blaabjergs bog ”Er du i familie med bryggerne” udkom, fik jeg pludselig en hel del generationer tilbage i tiden foræret og så videre.
På grund af familiens specielle efternavn, der senere for enkelte familiemedlemmer blev mellemnavn, har jeg med stort held kunnet spore familien langt tilbage i tiden. Familien har været rig, meget rig endda, den har ejet store jordbesiddelser i Ribe området tilbage i 1400 og 1500 tallet. En enkelt slægtning har endda været fækalieskriver hos kongen, hvad denne fornemme titel præcis indebar, er jeg ikke klar over, men det må vel have været noget med at følge kongen til ”det lille hus” og møjsommeligt nedskrive udbyttet. Man kan jo i så fald glæde sig over, at sådan en titel ikke nedarves igennem generationer ☺. Der findes i mormors familie også en kaperskipper, han ejede en del skibe og var samtidig storkøbmand i Aalborg. Et par slægtled ejede ”Sebber kloster” ved Nibe, andre har igennem flere generationer ejet ”Aggersborggård”, blandt andet bondeplageren Mads Christensen Speitzer, som jeg ikke kan lyve mig fra et slægtskab med.
Men, men - højt at flyve, dybt at falde. Jeg skal ikke gå rundt og vente på, at der via en eller anden ukendt slægtning dumper en gigantisk arv ned ind på kontoen, for hele herligheden er væk og en enkelt slægtning døde endda på fattiggården i Øster Svenstrup sammen med sin yngste søn.
Min mor og moster.

Om min morfars familie var det eneste jeg vidste, at familien stammede fra Romdrup-Klarup og det kostede mig nogle måneders søgning at finde dem, da det eneste jeg vidste, var Olsen samt en – viste det sig senere – forkert fødselsdato for min morfar. Men utallige timer på arkivet i Aalborg gav bonus, så også denne familie kom på plads. Hvad der absolut ikke er på plads endnu er, hvad der engang mellem 1901 og 1915 fik en familie fra Romdrup til at flytte til Brovst, men det kommer også nok frem en gang.

Da jeg flyttede til Holland gik jeg straks i gang med at forske i min mands familie, både på hans fars og mors side. Det var selvfølgelig en ny og spændende udfordring, idet materialet på arkiverne ikke var det samme her som i Danmark og i begyndelsen voldte sproget også en del problemer, så min mand blev tvangsindlagt til at tage med på arkiverne rundt i Holland for at oversætte.

Men som tiden er gået, så er livet for en slægtsforsker blevet mere mageligt, arkiverne ligger mere og mere materiale ud på internettet og man kan sidde hjemme hos sig selv og søge på en stor del af informationerne.

Uagtet at det næste år er 20 år siden jeg begyndte at med slægtsforskning, så forbliver det lige interessant, dog lidt mere besværligt, da de lette oplysninger er fundet, men det er en pragtfuld hobby, som jeg kan anbefale alle der har interesse.

24 kommentarer:

MissMuffin sagde ...

Hvor spændende:)
Kristian spørger, om du ved hvor på Øland slægtsgården lå? Han synes det ligner en af gårdene nede ved fjorden...

Mia Folkmann sagde ...

Utroligt spændende, Annette. Og meget sjovt at du skriver dette, for jeg har lige set en engelsk serie om slægtsforskning. Det er meget populært derovre, og jeg havde tænkt at skrive lidt om serien på min blog. Det må jeg hellere gøre i den kommende uge.

Jeg kender ikke så meget til min egen slægt, men jeg ved, at min fars familie var købmænd og min mors familie var kreative (musikere og malere). Så det er meget sjovt, at jeg trives med at skrive og have en netbutik... :-)

Annette sagde ...

MissMuffin, hej i Nørresundby.
Gården ligger et stykke fra fjorden, den ligger i Vesterby og jeg har lige via Google Maps fundet ud af, at vejen hedder Vesterbyvej. En god aften til jer deroppe i det kolde nord ☺

Annettes space sagde ...

Meget meget spændende fortælling idag, Annette.
Jeg forsøgte mig engang med slægsforskning, men min slægt, på både mødrende og fædrende side, stopper allerede med bedstefædrene som er fuldstændigt ukendte. Det samme gør sig gældende i næste led.....Sååeh det ;-))

Jeg kom altså sådan til at grine, da jeg læste om fækalieskriveren!!!!! Sikke et job at ha' sig...hahaha....

Er din mand blevet lige så bidt af din interesse nu hvor han er blevet slæbt med rundt ??

Annette sagde ...

Mia, jeg vil glæde mig meget til at læse dit indlæg om slægtsforskning. En tidligere engelsk kollega, som jeg har en del kontakt til, har fortalt at slægtsforskning er meget "in" i England.
Jamen, du kunne simpelthen ikke have valgt en anden levevej ☺. Du har både købmandsskabet og kreativiteten i blodet, så alt andet ville have været forkert ☺. En god aften til dig.

Annette sagde ...

Hej Annette, det er da yderst besynderligt og irriterende, at du overhovedet ikke kan komme videre. Måske du er ud af ædel byrd ☺.
Min mand synes det er meget sjovt - når hele materialet bliver præsenteret for ham ☺. I julegave fik han en mappe med hvad jeg havde fundet ud af om hans fars familie tilbage til 1530 og den har han været vældig fordybet i. Men han påstår, at han ikke har tålmodighed til at selv at finde oplysningerne ☺. Også en god aften til dig.

Grønlandsposten sagde ...

Hvor er det spændende at læse om din slægtsforskning! Det må være en tidskrævende hobby, men jeg har ikke spor svært ved at se, hvorfor du er blevet bidt!

Kisser sagde ...

Sikke gode og spændendehistorier der dukker frem.
Jeg har en stamtavle fra min fars familie - den går tilbge til 1588.
Der er en i min mands familie, der har dyrket slægtsforskning i mange år, og han har lagt hele tavlen ud på nettet, og jeg kan finde mig selv deri. Morsomt.

Ellen sagde ...

Det var et interessant indlæg.

Og jeg som troede, at Øland var en ø ud for den svenske østkyst...

'Fækalieskriver' - hahaha. Det har jeg godt nok aldrig hørt om før... gad vide, om det ligefrem var noget, man kunne være stolt af at være, fordi det var hos kongen?

Jeg har hørt fra flere, at når man først bliver bidt af slægtsforskning, kan det nemt komme til at sluge næsten al ens tid, men det gælder vel i bund og grund for enhver hobby...

Du har da ellers fornemme aner, skulle jeg mene. Må jeg gerne stadig sige 'du' til dig ;-) Det må alt andet lige gøre det lidt nemmere at komme tilbage i århundrederne, end hvis der bagude i slægten er flere uægte børn af mere eller mindre anonyme mindrebemidlede.

Tina Liel sagde ...

Slægtsforsking er altså spændende. Men også et kæmpearbejde så godt at der har været hjælp at hente. Sikke alle de spændende historier. Hernede er det næsten umuligt da alle jo er indvandret fra et eller andet land. Min far har dyrket slægtsforsking i mange år men fra min mands slægt har jeg kun de informationer jeg fik fra hans bedstemødre inden de døde. Hernede skriver alle 7 klasser en opgave om deres slægt. Vi har lavet to sådanne albums der blev både flotte og spændende. KNUS♥

Madame sagde ...

Det er meget, meget spændende at læse, Annette, og jeg forstår så godt, at du er grebet af slægtsforskining! Min far var meget interesseret i både sin egen og min mors slægt, og han har gjort et stort arbejde med at slægtsforske for mig. Men jeg vil frygtelig gerne på et kursus og lære alt om, hvordan man gør.

Dejlig mandag til dig!

May Anna sagde ...

Et dejligt interessant indlæg. Sjovt er det, når man kan finde oplysning om, hvad anerne har beskæftiget sig med, for det var jo ikke alle, der levede af landbruget. En fækalieskriver har jeg aldrig hørt om, så vil google ordet.

En god mandag til dig

Annette sagde ...

Grønlandsposten. Tak skal du have. Du har ret, det er tidskrævende, især i begyndelsen hvor man vil det hele ☺

Annette sagde ...

Kisser, ja det er lidt spændende at se sit eget navn dukke op på nettet. Tanken om at ligge alle mine oplysninger ud på nettet har tit været der, men jeg har aldrig fået det gjort, men det kommer nok en dag.

Annette sagde ...

Ellen, så vidt jeg har fundet ud af, så er den del af anerne som tilhørte det højere borgerskab ikke noget at prale af, men sjovt er det alligevel ☺.
Det er lidt i samme retning som når jeg af og til ynder, at fortælle hernede om vikingerne ☺.

Ellen, I må til Øland (og Gjøl) engang, når I er i det nordjyske, der er hyggeligt langs med Limfjorden.

Annette sagde ...

Tina,ja selvfølgelig. Jeg havde ikke lige tænkt på, at alle i Israel jo kommer fra et andet sted. Men på den anden side set, det gør det jo ekstra spændende (og tidskrævende).
Gad vide om der er ført en eller anden form for registrering over hvor folk egentlig kom fra.
Nå pyt, du har slet ikke tid til slægtsforskning i din travle hverdag, det bliver først engang når du går på pension ☺ ☺
Knus.

Annette sagde ...

Madame, det er spændende og du er jo heldig, at din far har gjort et stykke af forarbejdet for dig ☺.
Det var egentlig slet ikke min mening at starte med et kursus, men til sidst blev det kollegaen der hjalp mig i starten, for meget med alle mine spørgsmål. Han anbefalede mig at tage 1 - 2 kurser og han havde ret, det gjorde det hele lettere og man lærte om de forskellige muligheder der findes. Spændende at læse, om du engang beslutter dig for at springe ud i et kursus.
En dejlig dag til dig.

Rosemary and thyme sagde ...

Jeg må si at dette var spennende lesing!
Jeg syntes du har klart å komme veldig langt tilbake i tid med din granskning!
Jeg har også interesse for slekten, men som du sier så er det ikke så me tid, når man arbeider.
Det samme skjedde hos meg at mye informasjon om familien gikk tapt da min mor døde, og det er forferdelig synd.
Jeg vet ikke så mye annet enn at min fars familie stammer fra Tyskland og Sverige,og min mors familie fra Spania og Norge.
Kanskje jeg en dag også får anledning å finne ut litt mer.
Det hadde vært interessant!

Ha en fin ukestart!
Klem Tove

Annette sagde ...

Manna, jeg håber at du er ved at være kommet over weekendens festivitas.
Det er ikke lykkedes mig - trods intens eftersøgning - at finde ud af, præcis hvad en fækalieskriver lavede. Men jeg mente ikke der kunne være så megen tvivl ☺
En rigtig dejlig mandag til dig.

Annette sagde ...

Tove, jeg ved ikke hvorfor man ikke tænker over det, mens tid er og får fat i informationerne før de går tabt. Jeg gjorde det ikke og sidder nu med mange ubesvarede spørgsmål.
Men sådan er det jo, der er så meget andet der skal nå´s og det er først, når vi bliver lidt ældre at tiden er der til ting som slægtsforskning.
Din slægt lyder til at være utroligt spændende med alle de forskellige nationer. Jeg håber, at du en dag får tiden til at gå i gang, du kan godt glæde dig.
En rigtig dejlig dag til dig.
Knus fra Holland

Sol sagde ...

Hej Annette,

Hvor spændende at læse om din slægtsforskning og imponerende, at du også er gået i gang på hollandsk.

Det kunne være spændende med lidt flere detaljer om, hvordan sådan et detektivarbejde foregår.

Hvor dine blå topblomster er velgørende for sjælen at kigge på efter det langvarige hvide vintervejr.

Mange hilsner
Solveig i Champagne

Annette sagde ...

Solveig, jeg skal prøve om ikke jeg på et tidspunkt kan stykke et indlæg sammen om hvordan jeg gik i gang og hvilke hjælpemidler jeg har gjort og gør brug af.
En rigtig god dag til dig dernede i det franske forår.

Conny sagde ...

Hold da op Annette, hvor er det spændende læsning.Jeg har en fætter der har forsket i min farfar og farmors slægt, som jeg har liggende på en CD og Poul har arvet en slægtsbog over sin morfar.Poul har været igen med at forske i sin fars slægt, det det ville ikke rigtig lykkes.Jeg synes du var modig, at give dig i kast med din mands slægt og så et fremmet sprog
Kan du have en god dag

Annette sagde ...

Conny, jeg synes det er så spændende en hobby, jeg kan godt lide at sidde og nusse med det.
I begyndelsen var det lidt svært at finde ud af hvordan de gjorde det på hollandsk, men efterhånden går det fint, også selv om Frank ikke længere er tvangsindlagt til at deltage i eftersøgningerne.
Også en rigtig god dag til dig.