Slægtsforskning.

Jeg er bidt af slægtsforskning, helt og aldeles og det betyder ikke noget, at klokken bliver både 3 og 4 om natten, hvis der er bid og jeg kan tilføje nye oplysninger om fjerne fortidige familiemedlemmer til samlingen.

For en del år siden, før min mor døde i februar 1992, forsøgte hun at overtale mig til, at vi sammen skulle søge i familiens aner, men jeg kunne ikke finde tiden til det i en hverdag med fuldtidsjob + overarbejde, familie, hus og have. Det fortryder jeg selvfølgelig i dag, for al den information, jeg kunne have fået via min mor, den er jeg gået glip af.

Da min mor døde, gav 2 af min fars søstre mig et stykke papir med alle fødselsdage på min fars søskende samt farfar og farmor. Søstrene mente, at det ville være sjovt for mig at have senere.

Før min mormor døde i 1990 havde hun bestemt, at min tidligere mand skulle have hendes gamle bibel i gotisk skrift. En dag i 1992, da jeg stod og tørrede støv af bibelen, faldt et stykke papir ud, på papiret stod navne og data på min mormors forældre samt navne på forskellige andre familiemedlemmer, fra før min tid. Jeg havde tørret støv af den bibel utallige gange, uden den seddel var faldet ud og selv om jeg ikke er overtroisk (i hvert fald ikke ret meget), så tænkte jeg, at det måske var et tegn på, nu er det tid til at begynde med slægtsforskning. Hvor starter man så? Jeg var i den heldige situation, at jeg havde en kollega, der havde forsket i sin familie i en del år og han fik mig sporet ind på hvordan jeg skulle starte og anbefalede, at jeg tog et par kurser i slægtsforskning.

En ny og spændende verden åbnede sig og jeg fik kontakt med familiemedlemmer hvis eksistens, jeg dårligt kendte. Jeg begyndte min forskning med både min fars og mors familie og arbejdede sideløbende med begge slægter, da turene til Landsarkivet i Viborg skulle udnyttes mest muligt.

Min far kommer ud af bondeslægt og slægtsgården, der lå på Øland nåede at være i familiens eje i knap 200 år, før den blev solgt efter min bedstefars død i 1964. Jeg tror egentlig det var meningen, at min far som den ældste (levende) søn skulle have overtaget gården og jeg ved, at han også startede som landvæsenselev på Lindholm slot i Gevninge sogn i 1938, men stoppede igen. Jeg har senere spurgt en af min fars brødre, hvordan det kunne være, at min far aldrig blev landmand? Min farbror svarede, at min far slet ikke var typen på en landmand, han havde al for megen udlængsel. Det vil sige, at jeg ikke har det fra fremmede ☺. Jeg finder stadig nye oplysninger om min fars familie og er nu tilbage til 1602.

Bedstefar i sit stiveste puds hos fotografen omkring 1910.

Min mormors familie er spændende, ikke at mine andre grene er kedelige, men mormors er anderledes. Jeg har et par gange været utroligt heldig og gratis kunnet overtage en hel del informationer om familien. Blandt andet havde min mor en kusine, hvis søn igennem mange år havde slægtsforsket og fra ham fik jeg tilsendt udskrift over, hvad han havde om familien. Da Birgit Øskov og Anton Blaabjergs bog ”Er du i familie med bryggerne” udkom, fik jeg pludselig en hel del generationer tilbage i tiden foræret og så videre.

På grund af familiens specielle efternavn, der senere for enkelte familiemedlemmer blev mellemnavn, har jeg med stort held kunnet spore familien langt tilbage i tiden. Familien har været rig, meget rig endda, den har ejet store jordbesiddelser i Ribe området tilbage i 1400 og 1500 tallet. En enkelt slægtning har endda været fækalieskriver hos kongen, hvad denne fornemme titel præcis indebar, er jeg ikke klar over, men det må vel have været noget med at følge kongen til ”det lille hus” og møjsommeligt nedskrive udbyttet. Man kan jo i så fald glæde sig over, at sådan en titel ikke nedarves igennem generationer ☺. Der findes i mormors familie også en kaperskipper, han ejede en del skibe og var samtidig storkøbmand i Aalborg. Et par slægtled ejede ”Sebber kloster” ved Nibe, andre har igennem flere generationer ejet ”Aggersborggård”, blandt andet bondeplageren Mads Christensen Speitzer, som jeg ikke kan lyve mig fra et slægtskab med.

Men, men - højt at flyve, dybt at falde. Jeg skal ikke gå rundt og vente på, at der via en eller anden ukendt slægtning dumper en gigantisk arv ned ind på kontoen, for hele herligheden er væk og en enkelt slægtning døde endda på fattiggården i Øster Svenstrup sammen med sin yngste søn.

Min mor og moster.

Om min morfars familie var det eneste jeg vidste, at familien stammede fra Romdrup-Klarup og det kostede mig nogle måneders søgning at finde dem, da det eneste jeg vidste, var Olsen samt en – viste det sig senere – forkert fødselsdato for min morfar. Men utallige timer på arkivet i Aalborg gav bonus, så også denne familie kom på plads. Hvad der absolut ikke er på plads endnu er, hvad der engang mellem 1901 og 1915 fik en familie fra Romdrup til at flytte til Brovst, men det kommer også nok frem en gang.

Da jeg flyttede til Holland gik jeg straks i gang med at forske i min mands familie, både på hans fars og mors side. Det var selvfølgelig en ny og spændende udfordring, idet materialet på arkiverne ikke var det samme her som i Danmark og i begyndelsen voldte sproget også en del problemer, så min mand blev tvangsindlagt til at tage med på arkiverne rundt i Holland for at oversætte.

Men som tiden er gået, så er livet for en slægtsforsker blevet mere mageligt, arkiverne ligger mere og mere materiale ud på internettet og man kan sidde hjemme hos sig selv og søge på en stor del af informationerne.

Uagtet at det næste år er 20 år siden jeg begyndte at med slægtsforskning, så forbliver det lige interessant, dog lidt mere besværligt, da de lette oplysninger er fundet, men det er en pragtfuld hobby, som jeg kan anbefale alle der har interesse.