torsdag den 27. august 2009

Tussen kunst en kitsch.....

I går så jeg hos en af mine medbloggere den skønneste, skønneste vase og det inspirerede mig til at tage et par billeder af en af mine skatte.


Bukettens oprindelse kender jeg ikke, den stod gennem hele min barndom og ungdom i "den pæne stue" hjemme hos mine forældre, det vil sige den stue hvortil der kun var åbent om søndagen, ved højtider og når der var gæster. Så vidt jeg husker fik jeg lov til at se på buketten, men altid med påbud om ikke at tabe den.


Da min mor som den sidste af mine forældre døde i 1991 overtog jeg buketten.

Jeg har altid forestillet mig, at der i bukettens hulrum skal ligge små pastelfarvede pebermynte- pastiller, men så langt er jeg ikke nået endnu ☺☺

13 kommentarer:

Pernille på 1. sagde ...

Kan du så lige få fat i de pastelfarvede pastiller, den er bare skøn din buket, den er jeg vild med :)

Knus

Annette sagde ...

Gad vide om man kan få dem hernede? Jeg lover dig at jeg checker....
Knus

Madame sagde ...

Hvor er den dog smuk, Annette! Og dejligt at det er et minde fra din barndom.

Den ligner jo en smule Pernilles nyerhvervelse ;O)

Kom så igang sagde ...

Hvor er din buket smuk, og et dejlig minde fra dit barndomshjem.
Kan du have en god torsdag

Irene sagde ...

Jeg har aldrig set sådan en ting før:-) Men kan godt se den for mig med pebermyntepastiller:-)

Annette sagde ...

Madame, ja jeg tror godt at Pernille´s nyerhvervelse og min buket kunne passe sammen ☺

Annette sagde ...

Conny, ja jeg har også altid synes den var smuk. Da jeg var barn var det meget fristende at tage "låget" af og på igen, men det er ligesom at trangen til det er forsvundet med årene ☺

Annette sagde ...

Nej Irene, jeg ved heller ikke hvor min mor egentlig havde den fra og desværre er der ingen mærker på den.
Jeg tror jeg må vente med pebermynte pastillerne til vi kommer til Danmark, jeg har ikke fundet dem endnu hernede ☺

Mette Lykke sagde ...

Den er meget smuk og speciel.. Og så har den jo en kæmpe affektions værdi..

Bettys blog sagde ...

Det er en meget speciel og smuk buket, du har, og et dejligt minde fra dit barndomshjem.
Jeg har lige læst tilbage og set indlægget om din nye cykel. Tillykke med den. Bedstemorcyklen er også blevet moderne her i DK. Min yngste datter har én. Min næste cykel skal også være sådan en.
Men det er selvfølgelig ikke så let at vænne sig til en ny model, men det lyder som om, det går godt for dig.

mommer sagde ...

Sådanne minder kan man slet ikke sætte værdi på - de er uvurderlige, og det har intet som heslt at gøre med, hvad tingen i virkeligheden kunne koste :-)

MissMuffin sagde ...

Nøj, hvor er den flot:)
Der skal da pastiller eller karameller i, de frister til at blive rørt ved og fyldt med overraskelser:)

disa sagde ...

I love it ! Very creative ! That's actually really cool Thanks.