søndag den 23. august 2009

Visit

Så er bollerne klar til dagens visit...... de passer ganske vist overhovedet ikke ind i - de for mig indviklede regler for hollandsk selskabelighed - men jeg har bestemt, at de skal have dem alligevel.

Hvis man inviterer "op de koffie" så er det ensbetydende med, at man inviterer folk til at dukke op rundt 11 om formiddagen. Traktementet er så 1 - 2 kopper kaffe og dertil får man, hvis det er hverdag en lille småkage og på søndage måske et stykke æbletærte. Senere bydes der på et eller andet drikkeligt og det kan være alt fra juice, sherry, vin eller øl. Inden gæsterne forlader matriklet kan man evt. byde dem suppe eller brød med forskellige slags salat.

Gæster må finde sig i, at traktementet er lidt anderledes end de er vant til når der også bor en dansker her på matriklet ☺☺

Hav en rigtig god søndag.

3 kommentarer:

Vibeke sagde ...

Kære Annette
Jeg er sikker på, at de vil sætte pris på dine boller, og ingen har skade af, at prøve noget nyt:
Og som du selv siger, der bor en dansker på matriklen:
God fornøjelse med "op de koffie".
Knus
Vibeke

Nille sagde ...

Det er charmen ved at blande kulturer - og mon ikke, de nyder at opdage, at verden ser anderledes ud andre steder? Det ville jeg i hvert fald gøre som gæst!
Hav en dejlig søndag - I har det sikkert varmt som os!

Anonym sagde ...

Hvor er det sjovt at læse om skikke i andre lande. Og hvor er de forskellige, selv om vi tror, vi ligner hinanden :-)
Jeg tror, at 'de lokale' nyder at se og smage forskellen - de vil jo også gerne have en fornemmelse for, hvordan det er rundt omkring i Europa.
Charlotte har indført en meget dansk julefrokost med frikadeller, rødkål og ris á la mande og hele pibetøjet i England. Hun har holdt den fire gange nu, og de elsker den, hele det engelske slæng.

Så fortsæt du bare med at blande traditionerne sammen - du bliver sikkert lokalberømt for det...