fredag den 2. juli 2010

Fodbold igen-igen.....

Aldrig nogensinde gennem mine 8 år her i det hollandske, har jeg oplevet så få biler på vejene, ikke engang om natten. Men der var en årsag! Holland spillede imod Brasilien kl. 16 og fra kort før det tidspunkt, blev de mange, mange kilometers kø, som vi altid sloges med på motorvejene og især på en fredag eftermiddag, opløst som dug for solen.

Jeg behøver vist ikke at beskrive mine følelser overfor fodbold igen og jeg finder det lidt grinagtigt, at en fodboldkamp kan ligge et helt land øde. Men alt gik godt, Holland vandt 2 - 1 over Brasilien og er nu på vej mod halvfinalen.

I øvrigt skete der midt under kampen en stor, stor katastrofe! Den ene storskærm i Amsterdam stod af og der var total panik.

Min mand fortalte, at totalt ukendte mennesker kom og omfavnede ham, da Holland havde scoret sit andet mål ☺.

Selv ABN AMRO banken i Zwolle er dekoreret i VM´s tegn.

30 kommentarer:

Inge sagde ...

Ha ha.. Annette, alle så bold, Holland i en semifinale, og du var ude og ta' billeder af tomme veje. Det ser ikke ud til at I er mange dernede der ikke ser fodbold. Tror vejene bliver endnu tommere ved næste kamp.. :-))
Knus og en dejlig weekend til dig.

Pia sagde ...

Fodbold, siger mig absolut ingenting. Det er i mine øjne lige så interessant som at sidde og kigge ind i vaskemaskinen.
Så er der da dejligt fredeligt ude på vejene :-)

Michael Seeger Hanmann sagde ...

Annette, jeg kan godt forstå at et lille land som Holland kan gå amok over sådan en sejr, Brasilien er en af de største fodbold nationer nogensinde, og hvor mange flere indbyggere er der ikke i Brasilien, men er man ikke til fodbold kan jeg sagtens forstå dine følelser.
God weekend Annette.

Annettes space sagde ...

Tillykke til Holland med kampen idag :))

Som Inge synes også jeg det er morsomt at du tager billeder af tomme veje i stedet for at se kampen...

Mia Folkmann sagde ...

Du milde, jeg vidste at englændere var skøre med fodbold, men hollænderne er det åbenbart også... ;-)

Da England tabte forleden (jo, jeg så skam lige præcis den kamp) gik der to minutter - så fik jeg en mail fra vores lokale pub, der tilbød "trøst" med god og lækker mad til "2 for 1". Mon ikke han har haft to versioner af den mail klar for alle tilfældes skyld? Englænderne håbede vist virkelig på sejr, for jeg tror, at de trænger til noget opmuntring... ;-)

Mette Lykke sagde ...

Noget godt er der da ved fodbold.. Ha ha..
Nu skal der også ses toueren..

Tina - omme i London sagde ...

He he - saa fik du da vejen for dig selv!

May Anna sagde ...

Godmorgen Annette
Sådan var det også her i DK de dage lille Danmark spillede kamp. Vejene var næsten billøse og i byen få mennesker på gaden. Nu gælder det tour de France, og ihhhhhhhhhhhhhhh, hvor er jeg ligeglad, nyder udelivet og sommeren. I dag bliver en hot-hot-lummer dag her på Sydsjælland.

En rigtig god søndag til dig

Madame sagde ...

Jeg er fuldstændig sportsblind, Annette - men det var et skønt stemningsbillede :-) Og det minder mig om, når Radioteatret i gamle dage kunne lægge gaderne øde ...

Klem og rigtig god søndag til dig!

Ellen sagde ...

Det samme fænomen nød jeg godt af, da DK skulle spille sin første kamp. Der var bare ingen trafik i forhold til en normal mandag eftermiddag, så jeg var hjemme på rekordtid.
Men så få biler, som du viser her, var der dog ikke :-)
Det er sikkert uskyldigt nok, men alligevel lidt skræmmende, at nogen kan gå så højt op i sport, synes jeg.

Kisser sagde ...

Ih hvor er det godt at al det fodbold snart er overstået.
Men nu er Tour de France jo lige begyndt, og det er lige så kedeligt.
Hm, jeg tror, at min sportsinteresse skinner ganske tydeligt igennem - der er absolut INGEN interesse.
Det fylder for meget i TV billedet.

Annette sagde ...

Inge, jeg tror også at vejene bliver totalt tomme i morgen eftermiddag efter 4.
Min mand har taget en fridag i morgen, han siger, at det er på grund af min fødselsdag, meeeeeeeeen jeg har en lille mistanke om, at det med fodboldkampen spiller ind. Men han er tilgivet ☺.
En rigtig dejlig mandag til dig.

Annette sagde ...

Pia, du beskriver lige præcis mit forhold til fodbold. Jeg kan ikke, til trods for mange forsøg gennem årene, se noget interessant i det. Der findes så meget mere spændende i denne verden ☺. En rigtig god dag til dig.

Annette sagde ...

Michael, jeg aner imellem linierne, at du er til fodbold ☺. Jeg tror, at Holland er mere fodboldnation end Danmark, jeg synes ikke jeg har oplevet samme situation som vi har hernede i Danmark. Hvis man går rundt i gaderne, så er 8 ud af 10 huse dekoreret med orange flag, skilte, plysdyr, bamser eller hatte og det samme gælder de fleste biler. Jeg har da også sat et par orange plysorme (udleveres gratis ved køb over 15 € i Albert Heijn) rundt omkring, bare sådan lige for at være lidt med ☺ ☺ ☺ ☺.
En rigtig god dag til dig.

Annette sagde ...

Annette, det er lidt vildt og det måtte jeg altså forevige. Jeg skal på et tidspunkt, når jeg kommer forbi, tage billeder af de samme motorveje, som de ser ud, når der ikke er fodbold ☺. En rigtig god dag til dig.

Annette sagde ...

Mia, du har fuldstændig ret. Jeg har også altid troet, at England var det mest fodboldgale nation, men efter hvad vi ser her i denne tid, så er jeg ikke længere sikker.
Jeg huskede i aftes endelig at se "Who Do You Think You Are" fra start til slut. Den udvalgte var Brooke Shields og det viste sig, at hun nedstammede fra Solkongen samt mange andre spændende personligheder. Jeg håber, at du engang får mulighed for at se det afsnit.
En rigtig god dag til dig.

Annette sagde ...

Mette, ja det har du fuldstændig ret i. I forhold til normaltrafikken og de evindelige bil køer, så var dette utrolig dejligt.
Tour´en startede her hos os (om jeg nogensinde forstår, at Tour de France starter i Holland, selv om det engang for mange år siden var fransk område?) og vi havde da også snakket om at tage til Rotterdam for at se starten, men det var for varmt. En rigtig god dag til dig.

Annette sagde ...

Tina, ja det er ikke tit at det sker ☺ ☺.

Annette sagde ...

Manna, jeg holder også meget mere af din form for aktivitet. Men der har i de seneste 14 dage været for varmt til at foretage sig ret meget ud over det allermest nødvendige. I dag er vi for første gang helt nede på en temperatur på 24 grader, hvor er det dejligt - bare en enkelt dag. En rigtig god dag til dig.

Annette sagde ...

Madame, ja det kan jeg godt forestille mig. Nu er der jo en væsentlig forskel i trafikmængden i de dele af Danmark, hvor du og jeg kommer fra. Min mand siger altid, når vi er i Danmark og kører op gennem Jylland "Hvor er alle danskerne henne?" men jeg forestiller mig at trafikken hos jer er mere lig trafikken hernede ☺.
Et stort knus og en rigtig dejlig dag til dig.

Annette sagde ...

Ellen, ja jeg har det også lidt svært med, at en fodboldkamp er i stand til at ligge et helt land på 16 mill. indbyggere næsten øde.
Jeg har siden først i 90´erne, hvor foregik et eller andet vigtigt inden for fodbold, haft et billede på nethinden.
På samme tid som de vigtige fodboldkampe var på TV, blev mennesker i alle aldre jaget rundt i bjergene under krigen i Bosnien. Vi så af og til på TV, de uhyggelige forhold de levede under og jeg fattede ikke, at det blev glemt til fordel for fodbolden. En rigtig god dag til dig.

Annette sagde ...

Kisser, du er ikke alene, jeg har samme holdning.
Hvis man ikke er til sport, fordummende amerikanske serier og reality serier ikke at forglemme, så er der i hvert fald her, meget lidt at se i fjernsynet.
Men heldigvis er der jo så meget andet, vi kan bruge vores tid på, ikke sandt.
En rigtig god dag til dig.

Bettys blog sagde ...

Så er der da en formildende omstændighed ved fodbold: at mænd bliver mere kærlige og omfavner fremmede ;-)
Nåmen, det interesserer ikke mig. Dog kan jeg godt blive lidt misundelig over passionen.
Og så håber jeg, at VM betyder noget godt for Syd Afrika - fokus på fattigdom og sygdom, og hvad der kan gøres.
Men det du husker fra fodbold og krigen i Bosnien, tyder ikke ligefrem i den retning

Rosemary and thyme sagde ...

Jeg kan bare si at jeg er glad for at VM snart er over...
Takk for koselig melding. Her er det overskyet og 15 grader. Det regnet også litt tidligere idag.Når kommer sommeren egentlig?
Reiser snart en tur til London, og forhåpentligvis er det mer sommerlig der.
Ha en fin aften.
Klem Tove

Lone sagde ...

Det er sjovt at se de øde motorveje :-)
Men jeg kan nu godt forstå hollænderne bliver grebet - også de, som normalt ikke interesserer sig for fodbold.

En sommer vandt Danmark overraskende et-eller-andet i fodbold. Kampen blev spillet på en hedebølgedag men vores sommerhushaver her på landet var affolket. Alle sad bag skærmen - også mig, som ikke er spor interesseret i fodbold, for at se kampen. Det var vantvittigt spændende, og man var i en total lykkerus flere timer efter :))

Hvis Holland kommer i finalen, skal du da se kampen ikke?

Det er imponerende at banken har dekoreret deres facade så flot :)

Ha' en dejlig dag, Annette :)

Lotte Glensnov sagde ...

Hej Annette!
Selvom jeg også er fuldstændig anti-fodboldt, så skal der alligevel lyde et "godt gået Holland" herfra (det kan du lige sige videre til husbonden, han kan være stolt af sine landsmænd)!
Og så har jeg jo lige opdaget at du har fødselsdag i dag d. 6. juli :0)))
STORT TILLYKKE ANNETTE - håber du får en dejlig dag.
Kæmpe føs´dagsknus herfra

Annette sagde ...

Betty, ja det er da i hvert fald en formildende omstændighed ☺.
Jeg kan kun give dig ret i, at man må håbe at VM gør, at der vil blive mere fokus på forholdene i Syd Afrika. Det er måske naivt at tro, at det vil lykkes, men vi har da i hvert fald lov til at håbe.
En rigtig god aften til dig.

Annette sagde ...

Tove, så kommer du på ferie, selv om det ikke er den først planlagte. En tur til London er nu heller ikke det værste, vel.
Vi har haft fantastisk varmt her i de sidsste 2 - 2½ uge med temperaturer helt op til 36 grader. Det er fint nok om dagen, men det er umuligt at sove i den varme ☺.
En rigtig god ferie til dig.
Knus

Annette sagde ...

Lone, jeg sidder bag computeren og kigger med ½ øje på semifinalekampen. Hvis kommentatoren bliver meget entusiastisk i stemmen og husbond meget urolig i sofaen, så kigger jeg med ☺.

Finalekampen skal spilles på søndag, hvor vi skal have gæster. Jeg er spændt på, hvordan det kommer til at gå, i hvert fald så forestiller jeg mig, at jeg nok hellere må sørge for ekstra drikkevarer, det kan jo godt gå hen og blive lidt hårdt for de mest entusiastiske ☺.

Men det er sjovt, en lignende entusiasme som vi her oplevet under dette VM, det har jeg aldrig oplevet i Danmark.

En rigtig god aften til dig.

Annette sagde ...

Hej Lotte, tusinde tak skal du have. Jeg har haft en herlig dag og er blevet så forkælet.
Jeg har videregivet din besked ☺ ☺.
Aftenens kamp er lige overstået 3 - 1 til Holland og du skulle bare høre hvordan der hujes, duttes og råbes i gaderne hernede ☺.
Jeg tror, at husbond er lidt bekymret for om finale modstanderen bliver Tyskland ☺ ☺. Vi får se hvordan det kommer til at gå på søndag.
Et kæmpeknus tilbage til dig.