Solcremen var ikke lige i tankerne.....

Så er jeg her igen.....

Sidste uge bød på lidt af hvert, bare ikke blogning ☺. 2 af ugens dage var jeg med rundt i Holland, Belgien og Tyskland og det lyder måske besynderligt, men jeg synes det er stort, når jeg i løbet af en og samme dag kører forbi Atomium i Bruxelles og domkirken i Køln, plus det løse.

Nu vi er ved Atomium, så besøgte vi det for et par år siden, lige efter det var blevet renoveret. Jeg har drømt om at se den besynderlige bygning, der i øvrigt blev bygget til Verdensudstillingen i 1958, siden jeg engang først i 60´erne fik et postkort fra min far med Atomium som motiv. Men jeg blev egentlig skuffet, da jeg endelig stod inde i "bygningen", bevares det var en fantastisk udsigt, men det var også det hele.

Nå, men tilbage til solcremen! Det var ikke lige den jeg havde i tankerne, da vi lørdag morgen ved 8 tiden kørte hjemmefra og det resulterede altså i, at jeg der næsten aldrig bliver rød, i går var rødere end rød på arme, hals og i hovedet. Intens brug af "efter-sol-produkt" gør nu, at farven heldigvis er ved at ændre sig til sommerbrun med aftagende rød på samme steder ☺. Men i forhold til den pragtfulde dag vi havde i lørdags, så er den røde farve en mindre detalje.

Formiddagskaffen blev indtaget hos Walter og Gre i Amersfoort og derefter blev cyklerne losset af bilen. Walter guidede os ud af Amersfoort og vi cyklede langs med Eem floden og Veluwemeer til Spakenburg.

Spakenburg er ikke ukendt territorium for os, det var blandt andet her, jeg i sin tid spiste min første "Hollandse Nieuwe".

En "Hollandse Nieuwe" er en specialitet. Det er en sild (ofte fanget i dansk eller norsk farvand), den er fanget i maj/juni og skal have et fedtindhold på minimum 16%. Efter fangsten bliver silden renset for alt, på nær bugspytkirtelen, denne skal forblive i fisken, idet den indeholder enzymer der modner fisken. Derefter saltes silden og ligges på tønde. Efter lagring rengøres silden og serveres med finthakket løg og spises traditionelt ved, at man holder den i halen og lader den glide ind i munden. Lige nu smager en "Hollandse Nieuwe" umådelig dejligt, men når vi kommer senere på året, har jeg lidt svært ved at spise dem, da de er for fede for mine smagsløg.

Det var skønt cykellvejr, vi kunne ikke have ønsket det bedre, blå himmel med små hvide vattotter og afstanden mellem Amersfoort og Spakenburg var præcis 20 km. Herover ses cykelbåden fra Eemlijn, som vi senere skulle sejle retur med til Amersfoort, undervejs cyklede vi om kap med båden - vi vandt.

Cyklerne blev sat ved fiskehandleren, hvor vi lige skulle have en "Hollandse Nieuwe", før lørdagens marked blev udforsket.

Spakenburg ligger nu ved indsøen Veluwemeer. Der er altid fyldt med turister og et besøg kan så absolut anbefales. Byen stammer helt tilbage fra det 15. århundrede og var tidligere en vigtig fiskeplads, hvilket stadig kan ses på huse og røgerier. Det spændende gamle skibsværft, der stadig bygger de traditionelle hollandske træbåde, ligger midt i byen og til hverdag kan man følge skibsbyggeriet fra gaden.

Spakenburg er også kendt for, at en del kvinder stadig går rundt i byens traditionelle folkedragt, jeg prøver hver gang at fotografere dem, men har fået at vide, at det ikke er velset. Lørdag lykkedes det første gang at få et dårligt billede af et par af byens damer, der stod og snakkede sammen på markedet.

Om det stadig gælder ved jeg ikke, men tidligere var tjenestefolk fra Spakenburg i meget høj kurs, idet de var kendt for at være ekstremt flittige. Hvis det lykkedes et herskab at få en tjenestepige fra Spakenburg, så kunne man være helt sikker på, at man også havde fået en god og flittig medarbejder, hvilket blandt andet det hollandske kongehus tidligere nød godt af.

En anden specialitet fra Sparkenburg er deres brød, hver eneste hollandsk by har i ugens løb 1 - 2 markedsdage og uanset hvor man er i Holland, så kommer brød/kagevognen altid fra Spakenburg og kvaliteten er helt i top. På markedet fandt jeg nogle spændende kager og spurgte om ikke de havde dem med til Brabant, for jeg mente ikke tidligere at havde set dem. Svaret var, vi har prøvet, men brabanderne vil ikke spise dem ☺.

Der var utroligt mange mennesker til lørdagsmarkedet og min mand sagde på et tidspunkt, at hvis alle de cykler vi så rundt omkring, de skulle med cykelbåden, så kom det til at knibe med pladsen, derfor blev det ikke til de store markedsindkøb, men i stedet afsted til molen.

Vi havde aftalt, at mødes med Walter og Gre (der tog bussen til Spakenburg) på den yderste spids af molen i Spakenburg, hvorfra båden skulle sejle. Walter, den tidligere danske feriedreng, er nu en uhyre aktiv pensionist, han arbejder blandt andet 2 af ugens dage som frivillig på cykelbåden og det var egentlig grunden til hele lørdagens program kom i stand.

Hold da op for en sejltur, det første stykke af turen sejlede vi ad Veluwemeer, der skiller provinserne Flevoland og Gelderland og senere sejlede vi via Eem floden til Amersfoort.

Undervejs lagde båden til forskellige steder, landsbyen Eemdijk var en af dem. Men vi lå og ventede på afgang kom 3 drenge 7 - 8 år gamle og spurgte, om de måtte springe ud fra båden og forklarede, at de ofte fik lov til det af skipper, men vores skipper sagde nej - ØV.

Under et andet stop, jeg husker ikke om det var Baren eller Soest, kom et ungt par ombord med en lille pige ombord. De satte sig ved siden af vort selskab og kort tid efter gik snakken. Den lille pige hed Anna og det viste sig at hendes mormor stammede fra Aalborg og var draget til Holland som helt ung og boede i Amersfoort. Annas mor havde tilbragt alle sin barndoms og ungdoms ferier i Danmark og kendte bl.a. Blokhus rigtig godt. Familien havde haft et sommerhus i Slettestrand, der ligger lige ved siden af Tranum strand, hvor min familie har haft sommerhus i godt og vel 50 år. Yndige lille Anna på 3 år havde en børnebog der hed "Den lille gris", hvilket hun udtalte på perfekt dansk. Hvor er verden lille ☺.

Forrige sommer, da vi besøgte Walter og Gre var vi på sejltur i kanalerne i Amersfoort (en tur, der i øvrigt også kan anbefales) og pludselig siger min mand, prøv lige at høre, snakker de ikke dansk? Og jo, vi delte båd med et par fra Hjørring samt deres hollandske værter. Hvor jeg dog nyder sådanne små øjeblikke ☺.

Undervejs på turen sørgede Walter for at bidrage med lidt lærdom om livet på vandet, et emne vi ikke kender meget til. Men det er dejligt at høre om deres erfaringer fra 33 års sejlen rundt i på de Europæiske floder.

Sådan en gad jeg godt at have ☺.

Koppelbrug i Amersfoort.

Jeg lærte undervejs, at der skal gå 3 minutter fra brovagten ringer til lukning af denne bro og indtil den må lukkes og ved den følgende bro skal der gå 2 minutter imellem ringning og åbning. Dette gøres af hensyn til brandvæsenet. Samtidig skulle der sejles uhyre langsomt imellem de 2 broer, men årsagen til det er en helt anden ☺. Brovagten, der i øvrigt var en rigtig hyggelig fyr, skulle cykle mellem de 2 broer og for at undgå, at han skulle styrte afsted, sejlede båden langsomt. Det blev til lidt råben frem og tilbage mellem brovagten og besætningen, på et tidspunkt truede brovagten med, at hvis ikke vi opførte os pænt, så åbnede han ikke for os ☺.

Ankomst til Amersfoort havn, hvor vi lagde til ved 6 tiden. Fra havnen cyklede vi til Walter og Gre, hvor middagen stod på "Alt (og jeg mener alt) godt fra havet" Uhmmmm. Vi var alle 4 enige om, at det havde været en dag, som vi kunne tænke tilbage på med stor glæde.

Den kommende uge skal der læses blogs, jeg er utrolig meget bagud og det irriterer min store medfødte nysgerrighed, at jeg overhovedet slet ikke aner, hvad der er sket rundt i Blogland den sidste uges tid. Jeg er ganske vist også kommet til at love mig ud til at hjælpe med at male et HELT hus indvendigt i løbet af de kommende par uger, men mon ikke nok jeg når det hele ☺.