Amazoner - del 2.

På Høveltegaard fulgte 9 måneders uddannelse og der var ikke mange aspekter indenfor det danske forsvar, som vi ikke fik lov til at stifte bekendtskab med.

Jeg lyver, hvis jeg skriver, at der ikke blev gjort forskel på os piger og drenge. De kvindelige konstabelelever ved Telegraftropperne skulle være fyldt 18 år og have en realeksamen før start, hvorimod de mandlige kunne starte allerede som 16 årige. Lønmæssigt lå vi piger også klart foran, idet vi fik en normal månedløn (jeg husker ikke længere hvor stor, men der var i hvert fald penge nok, til at gå på shopping i Birkerøds tøjbutikker), hvorimod jeg mener, at drengene måtte klare sig for en almindelig soldaterløn. Også indenfor den fysiske træning (FUT=Fysisk Udmattelse og Tæring) var der forskel, vi slap med lidt mildere krav end de, der gjaldt for drengene. Blandt andet de forhadte løbeture, kors hvor jeg dog hadede dem, det var simpelthen noget af det værste de kunne udsætte mig for, var kortere for os. Jeg husker kun en enkelt gang, hvor jeg kom i mål som nummer 1, men det var altså på et 100 meters løb, mere kunne jeg ikke svinge mig op til. Til gengæld elskede jeg, når vi skulle på forhindringsbanen, det passede bedre til mit temperament.

Ud over, at tiden blev brugt på at specialisere sig inden for det, vi nu skulle arbejde med ude på tjenestestederne efter endt uddannelse, så forsøgte vi også at opøve færdigheder indenfor ALT, hvad man dengang mente, at en dansk soldat måske ville få brug for. Det være sig førstehjælp, selvforsvar, skydning med forskellige våben, håndgranatkast samt udøvelse af forskellige mærkværdigheder i gaskammeret, det sidste har måske været relevant nok (dengang), men det hørte bestemt ikke til blandt favoritterne. Vi lærte at kende forskel på de forskellige fly og pansrede køretøjer, at lave Molotov cocktails, at kende alle de farer en atombombe fører med sig. Jeg må ærligt indrømme, at jeg har det på præcis samme måde, som jeg har det den viden jeg tilegnede mig i de første klasser i folkeskolen med hensyn til salmevers og kongerække, jeg kan overhovedet ikke huske noget som helst af det tillærte. Men hvad jeg til gengæld husker er, at vi så sandelig også brugte tid på at kravle igennem mudder og pløre i sumpområdet bag lejren, det foregik både i dag- og aftentimerne og jeg husker særdeles godt, det enorme rengøringsarbejde, der fulgte med sådan en begivenhed. Det lykkedes mig endda at blive tildelt en ekstravagt efter sådan en sen-aften-kravle-på-alle-4-ude-i-terrænet-tur, da mit ene par støvler var hos skomageren til forsåling og det andet par var umulige at få rene, til trods for brug af sæbevand og neglebørste, det kostede en weekend på Sjælland.

På det beklædningsmæssige område var det stadig nyt med kvindelige soldater indenfor Hæren og det meste af de udleverede beklædningsgenstande var derfor "unisex". Men selvfølgelig, når man fryser, så er det jo komplet ligegyldigt, at der er gylp i de lange underbukser.

På et tidspunkt kort efter uddannelsesstart blev jeg bedt om at tage alt mit habengut med mig hjem på weekend, for om mandagen at drage til Hjørring for at lege fotomodel til en brochure, der skulle bruges til hvervning af kvindelige soldater. Det skulle foregå sammen med 2 andre piger, en pige fra Marinen og en fra Flyvevåbenet og vi havde det herligt som fotomodeller for en dag, alt imens vi blev fyrsteligt beværtede på Forsvarets regning. Men jeg fandt da ud af, at både Marinen og Flyvevåbnet var meget længere fremme udi ekviperingen af kvindelige soldater og de havde ikke gylp i underbukserne ☺. Trods adskillige forsøg, er det desværre aldrig nogensinde lykkedes mig at få fat i den brochure.

Nu hvor jeg sidder og tænker tilbage på den tid, så dukker der egentlig mange sjove episoder frem i erindringen og selv om det var pokkers hårdt, så er det bestemt en tid jeg aldrig nogensinde har fortrudt, at jeg sprang ud i.

Vi havde et antal øvelser, der kun varede i 24 timer, en af dem foregik i begyndelsen af December, hvor Sjælland var dækket af sne og der var afsindig koldt. Man skulle dele en bivuak, lavet af 2 regnslag med en kollega og arbejde/sove på skift. Da det midt om natten blev min tur til at skulle ud i "frysehuset" for at sove, var det selvfølgelig umuligt at falde i søvn, fordi det var så koldt. Jeg sneg mig ind i bygningen og havde besluttet mig for at installere mig på toilettet en cigarets tid. Hvad skete der? Klovnen tændte filteret i stedet for cigaretten og hele toiletrummet ganske forfærdentligt. Jeg tror nok, at jeg var tudepunktet nær, for der blev holdt nøje øje med antallet af toiletbesøg af den kvindelige løjtnant, så der gik lang tid inden der igen var mulighed for lidt varme og en cigaret.

Heldigvis slap vi for sovesale, men boede 2 på hvert værelse med eget bad. Værelserne blev hver eneste morgen kigget efter i sømmene på samme måde, som man ser i amerikanske film. Tæpper og lagner skulle ligge nydeligt sammenfoldede efter et helt bestemt mønster (det var før dynerne vandt indpas i det danske forsvar), ens tøj skulle ligge/hænge i snorlige rækker i det absolut minimale skab, som man havde fået tildelt (der kom min tid i dametøjsforretningen mig til gode, for der skulle vi hver aften vende alle bøjlehovederne samme vej samt sørge for, at der var en fingersbredde imellem hver bøjle) og der skulle være orden og absolut intet støv på hylder og borde, ikke noget med en bog eller et blad der lå og flød. Jeg mener, at kunne huske, at der var en stor forskel på hvem af de 2 kvindelige sergenter der udførte morgeninspektionen, den ene tog det lidt mere afslappet på tingene end den anden. På det område har jeg nok fået mig en erhvervsskade, for det hænger stadig ved. Jeg øver mig hver dag på, at der gerne må være lidt smårodet hygge, men der er lang vej endnu. Billedet stammer fra Melbylejren, hvor vi forenede den evindelige rengøring af våben og støvler med at nyde forårssolen.

De 9 måneder bød selvfølgelig også på alt det sjove udenfor arbejdstiden, bal på Gels Kro i Holte om tirsdagen eller var det nu onsdag aften (jeg ved, at kæresteforhold der blev knyttet dengang stadig holder ☺), turene til København, hvor vi frekventerede forskellige diskoteker (kan det passe, at der var et der hed "Den røde Pimpernel"?) og tog posttoget tilbage nordpå midt om natten, diskoteksafterne på Høveltegård og aftenerne i cafeteriet på kasernen på den anden side af Kongevejen, hvor der kunne købes øl. Alt det var sandelig også en vigtig del af uddannelsen ☺.

Kort før afslutningen af de 9 måneders uddannelse havde vi en længere øvelse, der varede en uge, hvor vi flyttede rundt i det nordsjællandske område. Egentlig husker jeg kun det bøvlede i at skulle på toilettet midt ude i skoven, da der først skulle graves et hul midt mellem alle trærødderne samt de afskyelige nattevagter, hvor man stod mutters alene ude i skoven og holdt vagt, så det hele ikke pludselig blev overmandet af den onde fjende. Efter den tur sov jeg næsten uafbrudt i 24 timer ☺.

I løbet af foråret 1973 var vi på tur til Sønderjylland, hvor vi var rundt og bese alle for den danske hær så interessante seværdigheder. Vi var indkvarterede i Søgårdlejren, hvor der også var kvindelige soldater og pludselig fandt jeg en pige, som jeg havde gået i skole med, herligt.

Jeg har en ide om, at vi måske har opført os som en flok utilpassede børn på den tur, da jeg husker et par episoder, der ikke faldt i god jord hos befalingsmændene ☺.

Førstehjælp til forældredagen. Vi tabte uheldigvis den stakkels sårede soldat, da vi efter møjsommelig forbinding af alle hans sår, skulle gå et langt stykke med ham på båren ☺.

Hen imod afslutningen af tiden på Høveltegård begyndte kampen om tjenestestederne. Jeg havde i mellemtiden mødt min tidligere mand, der også var indenfor forsvaret og vi ville jo gerne til samme by. Det lykkedes at få det hele til at gå op i en højere enhed og vi fik endda job på samme kaserne, selv om det var i hver sin ende af området. Mere om det i følgende afsnit ☺.