Regeringen kommer til at bestå af partierne:
- CDA, de kristne demokrater, der har en central politisk agenda, er et parti for folket uanset baggrund, religion og nationalitet.
- VVD, de liberale, der blev det største parti ved valget, er folkets parti for frihed og demokrati.
- Og så endelig PVV, Gert Wilders parti, ham de andre ikke ville lege med efter valget, men som har været utrolig svær at komme udenom, idet partiet fik 1,5 million stemmer. Wilders, der så vidt jeg tidligere har kunnet læse mig til, går godt i spænd med Pia Kjærsgaard og partiet kalder sig "Partiet for Frihed", men har punkter som lukning af grænser for muslimske immigranter, anti islam og anti muslim politik på partiprogrammet.
Der er ingen tvivl om, at det har været en drøj omgang og det er givetvis ikke få kameler, der har måttet sluges for alle 3 partier. Men spændende, meget spændende bliver det at se, hvordan samarbejdet mellem de 3 partier kommer til at forme sig.
5 kommentarer:
Det var et pænt stykke tid - spændende at se hvordan det vil gå. Et parti som PVV er der i alle lande se bare i Norge hvor mange stemmer partiet der fik - kan ikke huske hvad de hedder. KNUS♥
Det bliver vist en svær dans de tre partier skal danse sammen. Personligt synes jeg det er skræmmende at partier som PVV, DF (herhjemme) og Sverigesdemokraterne kan samle så mange stemmer i disse år.
Hvad er der blevet af tolerance, solidaritet og forståelse ?
Ha' en dejlig søndag :-))
Tina, ja det er jo en trend, der så vidt jeg husker startede i 2000 i Østrig, hvor Jörg Haider vandt start.
En god dag til dig, knus.
Annette, ja efterhånden er det overalt i Europa, at partier med netop det partiprogram vinder stort. Der er ikke andet at gøre, end at afvente slagets gang, selv om jeg hørte i går, at der stadig murres i krogene hos de 2 andre partier.
En rigtig dejlig dag til dig.
Alt andet lige må det vel siges, at en koalitionsregering, når den ellers fungerer, er den mest demokratiske form, hvor flere synsvinkler bliver tilgodeset. Faren ligger vel i en manglende evne til at kompromisere, hvorved man får en nærmest lammet regering, som ikke kan få gennemført noget som helst.
Lene
Send en kommentar