torsdag den 6. oktober 2011

Efterårsvejr og husbåde…..

Efteråret har indfundet sig, sådan helt og aldeles, i dag!

I formiddags regnede det så meget, at det 4 benede dagplejebarn overhovedet slet ikke trængte til at komme udenfor, heldigvis blev det tørvejr efter frokost og den vanlige ro og orden kunne genoprettes.

I tirsdags nåede jeg at få en cykeltur til Tilburg i det lidt disede morgenvejr.

Piushaven Tilburg1

Piushaven Tilburg2

Halvanden time senere, så det lidt lysere ud.

Piushaven Tilburg3

Indtil for kort tid siden anede jeg ikke, at vi havde husbåde så nær.

Jeg er lidt, nej meget, vild med husbåde og tror godt, at jeg gad at bo på sådan en, men de er altså ikke helt billige, hvis man vil have en af nogenlunde standard og da det drejer sig om, at der er vand, vand og atter vand i kælderen, så tror jeg ikke, det går an at gå på kompromis med standarden.

6 kommentarer:

Bettys blog sagde ...

At bo på en husbåd må være helt eksotisk - omgivet af vand til alle sider. Jeg foretrækker et hus med fast grund under fødderne. Men som sommerhus ville en husbåd være spændende. Fine billeder.

Rejen sagde ...

Her er det blevet også blevet efterår, med både regn og rusk..Jeg er også fascineret af husbåde, men ville dog ikke bo på en, fast, måske i en ferie kunne det være sjovt at prøve..Knus og god fredag..;D

Jønne sagde ...

Jeg syntes da også det er meget hyggeligt med husbåde, men de er vel næppe opfundet for hyggens skyld. Var det ikke noget med bolignød i gamle dage eller er det bare en skrøne?
Rigtig god weekend...

Mai-Britt, den danske slikmund sagde ...

Jeg forstår dig noget så godt med husbådene! Jeg er også helt vild med husbåde og snakker om, i tide og utide, at vi bør købe en. Der er en stribe i Delft som jeg godt vil eje... men Henk er skeptisk, så skeptisk at jeg ikke har checket priserne.
Vejret har også leget efterår her... :-( nu gik det ellers lige så godt!

Inge sagde ...

Jeg havde engang en stor drøm om at bo på en husbåd, men tror jeg har droppet det, det er næsten umuligt at finde en god plads at have den liggende her i DK.
Knus og god weekend til dig søde Annette.. :-)

Annette sagde ...

Kære alle, det bliver også ved drømmen for os. Jeg er egentlig slet ikke klar over, om det at bo i husbåd var noget man gjorde på grund af bolignød i starten, men det kan det jo sagtens have været. Som jeg skrev tidligere, så skal man have en ualmindelig stor og tyk tegnebog, for at købe en god husbåd i dag og dertil kommer liggeplads m.v. Og hvor søren skal man anbringe det store skab hvis man kun har skrå vægge at gøre godt med ☺.
En rigtig dejlig aften til jer hernede søndenfra, hvor de havde lovet 22 grader i dag. Jeg tror også vi har været i nærheden af den temperatur, men når der samtidig er regn og rusk, så mærker man det ikke så meget ☺.