torsdag den 13. oktober 2011

Frem- og tilbageblik…..

Efterårsskoven1

Jønne skriver, at der har været lidt stille hernede fra ☺☺☺.

Nu er det skam ikke, fordi jeg ligger på sofaen og driver den af med en god bog, jeg har bare ikke rigtig følt, at der var været det helt store at skrive om, og så alligevel, det har der, men er det nu noget at skrive om på bloggen? Nu gør jeg det i hvert fald!

Fredag før vi rejste på ferie i Danmark, blev jeg ringet op af et job bureau, der ville høre om jeg var interesseret i at komme i arbejde igen? Det var en svær beslutning, jeg gav et delvist tilsagn og brugte så ferien til at tænke, om jeg nu egentlig ville eller ej.

Nu kommer der så en længere fristil over mit arbejdsliv hernede og jeg har fuld forståelse for, at eventuelle læsere hopper af her.

Inden jeg flyttede til Holland natten mellem 31. juli og 1. august 2002, havde jeg fra Danmark taget kontakt til et job bureau ved navn ”Undutchables”, for at forhøre lidt om arbejdsmulighederne for en dansker i Holland.

Grunden til, at jeg kan præcisere tidspunktet for min flytning så præcist er, at det var en afskyelig togtur, som jeg sent skal glemme. Alt mit bohave var flyttet til Holland, der manglede sådan set kun mig, tøj til ca. 3 uger, toiletartikler plus det løse, der dukkede frem hen ad vejen, da jeg ugen før afrejsen faldt og forvred min fod. Skadestuen sagde, den skal du holde i ro i 2 – 3 uger! Men det gik ikke, lejligheden skulle gøres ren, de få ting jeg havde tilbage i lejligheden skulle køres ud til min datter, hvor jeg opholdt mig de sidste dage, mens jeg fik gjort rent bord på mit job. Togturen foregik med en gigantrygsæk, der vejede 19 kg. plus det løse ved siden af, alt i alt en bagatel af 44 kg. (jo, jeg vejede det hele på badevægten) samt selvfølgelig den forbistrede forvredne fod, der sådan set lignede foden på en elefant, hvilket gjorde at eneste aktuelle fodtøj var badesandaler! Var jeg ikke rendt ind i en sød ung professor fra universitetet i Leiden, der var så godt opdraget hjemmefra, at han hjalp med bagagen et langt stykke af vejen, så havde jeg nok sat mig tudende på gulvet i toget ☺.

Nå, men tilbage til sagen! Jeg fik efter 14 dage i Holland job hos et svensk firma, der havde besluttet sig for, at blandt andet alle de skandinaviske landes indkøbsaktiviteter skulle flyttes til Holland. Jeg var en del af det hierarki, der skulle sørge for at de indkøb, der blev foretaget af firmaets skandinaviske medarbejdere, kom igennem godkendelsessystemet. Herligt job og utroligt søde mennesker, de skandinaver. Senere mente man, at jeg da også godt kunne tage England under mine vinger samt et par andre aktiviteter. Kors, hvor jeg knoklede og var sjældent hjemme før ved 20 – 21 tiden om aftenen.

Efter at være sluppet af med England igen, mente man fra firmaets side, at jeg godt kunne stå for implementeringen af det polske kontor til Holland, hvilket endda lykkedes uden de store sværdslag. Den succes gjorde, at man fratog mig alle mine skandinaviske kunder og overlod mig det store slag med også at få det ungarske kontor ind under de hollandske vinger. Hold da op for en bjergbestigning! Det var hele tiden 1 skridt frem og 3 tilbage, jeg kom bare ingen steder, der var ingen hjælp at hente og jeg hadede hver eneste dag, jeg gik på arbejde. Der blev brugt mange aftner/nattetimer på at skrive alenlange forslag til forbedringer af dette og hint og lige lidt hjalp det. Efter 1 år med den ungarske kamp og 4 år i firmaet gav jeg op!

Efterårsskoven2

En del af årsagen til jeg gav op var måske, at jeg fik tilbudt et andet job. En dejlig dansk pige, som jeg lærte at kende i mit første job i Holland, havde fået tilbudt et job i et amerikansk firma, men da hun på daværende tidspunkt var ved at pakke hele familien sammen for at flytte til Danmark, henviste hun til mig.

Igen var jeg tilbage hos mine skandinaviske kunder, ren lykke! Det var ganske vist en helt anden type job og en helt anden type varer firmaet solgte, her havde jeg mest kontakt med universiteter, sygehuse og større skandinaviske firmaer. Til trods for, at de skandinaviske kunder havde været vant til, at firmaet havde en repræsentant i hvert land, der tog sig af alt, hvad der måtte opstå af problemer og service, modtog de mig med åbne arme.

Det var lidt en svær balancegang, idet man fra den hollandske ledelses side absolut ikke havde været vant til at skulle tænke på de skandinaviske kunder og intet kendte til de forskellige forretningsgange der. Det der gjorde, at jeg elskede jobbet, var kunderne, fantastiske mennesker og de skandinaviske teknikere, der var villige til at gå gennem ild og vand for deres kunder.

På et tidspunkt ansatte man en hollandsk pige, der sammen med en englænder, skulle stå for den engelske afdeling, men det gad hollænderinden bestemt ikke og på snedig kvindevis lykkedes det at få support for det engelske kontor bugseret over på mit skrivebord.

Da jeg kun havde min skandinaviske kunder, kunne jeg køre hjemmefra omkring 6.15 om morgenen med det resultat, at jeg var på min pind når de morgenfriske Skandinaver havde brug for mig og jeg undgik den forbistrede kø på motorvejene. Men da England kom ind i billedet, blev flextiden suspenderet, idet de engelske kunder var langt vigtigere end de skandinaviske og arbejdstiden kunne først afsluttes efter kl. 18. Jeg har ikke tal på de småveje og mindre landsbyer, som jeg stiftede bekendtskab i kampen for at undgå at sidde i kø på motorvejen. Arbejdsugerne blev desuden på et sted mellem 55 – 65 timer plus selvfølgelig transporten og livet var ikke sjovt. Jeg ved ikke hvor mange gange influenza jeg nåede at have i løbet af godt og vel ½ år, men det var ikke få og lægen advarede.

Efterårsskoven3

Efter mange søvnløse nætter med spekulationer sagde jeg mit job op. Jeg orkede ikke længere, jeg var træt, træt og atter træt.

Jeg har nu nydt livet som hjemmefræsende husmor i knap 3 år, det har været uendelig dejligt at kunne gøre lige præcis, hvad der passer mig. Men det sidste halve års tid har jeg kunnet mærke en vis kriblen for at komme tilbage på arbejdsmarkedet igen. Jeg er nu helt ude over mine tidligere oplevelser, jeg vil godt udfordres igen. Men hvor meget/lidt og i hvilken type job, det havde jeg overhovedet ikke gjort op med mig selv, da “Undutchables” ringede den fredag og tilbød mig et job.

Lige nu og her er vi gået lidt i stå ved mine lønkrav! Jeg har besluttet mig for, ikke at gå på kompromis med mine ønsker. Jeg har lært en del af mine tidligere jobs hernede, jeg har lært en del om mig selv, hvad jeg er i stand til og ikke er i stand til. Jeg har lært, at man er nødt til at sige NEJ ind i mellem og holde fast ved det. Jeg har lært, at jeg ikke skal lade mig skubbe ud i ting, som jeg inderst inde ikke har lyst til. Men derudover, så er jeg da vildt stolt over i det hele taget at blive spurgt, for jeg er jo immervæk ikke nogen årsunge længere ☺. Lad os se, hvad det hele ender med, jeg er bestemt åben for arbejdsmarkedet igen, men ikke for enhver pris.

18 kommentarer:

Inge sagde ...

Kære Annette Hvor er det god læsning, ikke at du har haft så mange opgaver, så du sagde op, men at du er blevet tibudt job, at du overvejer, og mest af alt, at du kender dit eget værd, og står fast på dine krav og ønsker til et godt job.
Jeg håber for dig at du finder det helt rigtige svar til firmaet.
Knus og god aften

Annette sagde ...

Inge, som jeg har skrevet tidligere, du er altså bare så sød ☺. Jeg afventer slagets gang. Knus og en dejlig aften til dig også.

REJEN sagde ...

Hvor dejligt at du er blevet tilbudt job, og jo man skal passe på sig selv og sige fra ind imellem, selvom det godt kan være rigtigt svært...Glæder mig til at høre hvad det bliver til...Knus og en god aften til dig..;D

Annette sagde ...

Hej søde Annemarie, det er lidt vildt, når vi tager alderen i betragtning ☺. Men af og til er det en fordel, at komme fra et andet land ☺.
Knus og dejlig aften til dig.

Bettys blog sagde ...

Tillykke med at du er blevet spurgt. Det kan du da kun være stolt over.
Jeg forstår ikke, at arbejdsgivere driver rovdrift på en god medarbejder, som du har været ude for.
Men med de erfaringer du har gjort dig, er du nok godt rustet til at forhandle vilkår/løn. Spændende, hvad du finder ud af.
Lad ikke spekulationer spolere din nattesøvn.
Sov godt. ;-)

Jønne sagde ...

Spændende læsning! Jeg tror det vil være meget hårdt at starte på arbejdsmarkedet igen efter 3 år. Lønkravene er naturligvis vigtige men hvad med arbejdstiden? Den er ligeså vigtig syntes jeg. Deltid kunne måske være en god løsning.
Det lyder som om at du tænker dig godt om så jeg er sikker på at du træffer det rigtige valg.
God weekend...

Salix sagde ...

Annette, sikke en omgang du måtte igennem på din flyttedag (eller nærmere nat :-) ).
Selv om du har haft nogle store udfordringer og også dårlige oplevelser på dine tidligere jobs, så lyder det til, at stillingerne, som du har fået tilbudt som tilflytter, har været tilfredsstillende - og det er dejligt at høre. Man skulle jo tro, at man i Nordamerika, hvor alle på et eller andet tidspunkt var tilflyttere (hvis man da ikke er indfødt indianer) ville have stor forståelse for de problemer en ny emigrant har - men det har man bestemt ikke.
Rigtig god held med beslutningen og stillingen, hvis du tager den.
Lene

Mai-Britt, den danske slikmund sagde ...

Du er modig, at du tør tage fat igen på det hollandske arbejdsmarked...selv er jeg ikke tilbage igen og ønsker det heller ikke lige nu. Jeg er ikke vild med hollandske arbejdstilstande, hader dem Henk har og han er ansat i politiet så man sku' da mene at der var bedre styr på tingene.
De skriver altid i deres annoncer at de søger en der 'ikke har 9-17 mentalitet'... ja, de ser gerne at man sidder på kontoret til rengøringsdamen dukker op. Nej UF jeg er ikke klar endnu.
Hold godt fast i de krav du har!! Og det handler ikke kun om penge! Held og lykke med det!

jensdrejer sagde ...

Det var spændende at læse om, men det var næsten helt absurd, at du skulle opleve den samme historie gentage sig på den måde.... det var jo præcis samme problemstilling du oplevede to gange.

Det bliver spændende at høre hvad du beslutter!

Madame sagde ...

Hvor er det spændende, at du er blevet tilbud job, Annette - det er noget, der styrker selvtilliden. og det er dejligt at læse, at du ved, hvad du er værd og ikke vil sige ja til hvad som helst. Jeg glæder mig til at læse, hvad du beslutter dig til.
Ha' en rigtig god weekend, klem!

Annette sagde ...

Betty, jeg er også rigtig stolt over, at jeg i det hele taget er blevet spurgt. Hvad det så ender med, det må tiden vise.
Men det er givetvis mangel på andre dansktalende kandidater, der får dem til at henvende sig til "det grå guld".
Tak søde du, nej det får bestemt ikke lov til at spolere min nattesøvn ☺.

Annette sagde ...

Jønne, det bliver måske hårdere for Frank end for mig, idet serviceniveauet måske vil blive ændret lidt ☺ ☺ ☺.
Du har fuldstændig ret mht. arbejdstiden og der har jeg fået mig forhandlet frem til en ugentlig fridag, det har jeg ikke tidligere prøvet (altså mens jeg arbejdede). Men jeg afventer slagets gang og har fuld forståelse for, at hvis de kan få en til mindre penge, så tager de da han/hende.

Annette sagde ...

Lene, det er slet ikke dårligt at være dansker i Holland, hvad job angår. Dog skal man som regel være forberedt på lidt rejsetid.

Grunden til vi flyttede til Holland i stedet for at blive boende i Danmark, var netop at det var meget lettere for mig at få job her, end det var for Frank i Danmark. Med en lærerbaggrund hang jobbene for en hollænder ikke ligefrem på træerne i Nordjylland ☺. Pga. lærermangel på daværende tidspunkt, blev Frank tilbudt et 2 årigt intensivt danskkursus og han ville derefter være ligestillet med en dansk lærer. Men vi blev enige om at rykke teltpælene herned i stedet for.

Jeg kan godt nikke genkendende til den manglende forståelse fra omgivelsernes side overfor en tilflytter, måske ikke så grelt, men alligevel. Som regel forventes det, at man skal man udvise taknemmelighed over, at man i det hele taget må være her ☺.
Tusinde tak skal du have.

Annette sagde ...

Mai-Britt, hvor har du ret, den med ingen 9 - 5 mentalitet, den kender jeg jo så godt. Den er mere regelen end undtagelsen.

Jeg ved ikke hvad det ender med, indtil videre tager jeg det stille og roligt. Hvis ikke det bliver det her job, så bliver det måske et andet. Men jeg er heller ikke så vild med de hollandske arbejdstilstande og troede egentlig, at grunden til jeg synes det var så anderledes end jeg var vant til, var fordi jeg pånær 2 år altid har arbejdet indenfor Forsvaret.

Til det sidste, der har du også ret, helt sikkert.

Annette sagde ...

Jens, ja sådan er man jo så dum ☺.
Det handler hovedsagelig om, at man så gerne vil have den forbistrede faste kontrakt og knokler som en gal for at få den.

Vi afventer slagets gang med stor sindsro ☺.

Annette sagde ...

Madame, ja for søren og det i en alder af 58 år ☺. Jeg ser tiden an, måske forsvinder sådanne ideer med at begynde at jobbe igen ☺.
Varme klem og en dejlig aften til dig.

Pia sagde ...

Det var spændende læsning. Penge (job) er ikke alt. Det er en af årsagerne til at Allan er gået på efterløn. Jeg selv har også haft et "job nr- 2" jeg har været led og ked af. Jeg sagde op, og så måtte økonomien briste eller bære. Økonomi skal kunne bære, hvis jeg skal have det godt, men der var bægeret fyldt :-) Jeg håber du finder det svar der passer lige til dig.
God weekend.

Annette sagde ...

Pia, undskyld mit sene svar, jeg ser først din kommentar nu.
Vi er fuldstændig enige i alt hvad du skriver. Og netop derfor tvivler jeg også, men jeg er i hvert fald blevet enig med mig selv om, at jeg ikke længere lader mig presse ud i noget, som jeg egentlit ikke har lyst til.
I de fleste job her, får man først en kontrakt med job bureauet, derefter kan man få op til 3 kontrakter med arbejdspladsen, som regel af ½ års varighed, inden man får fast kontrakt. Og i den periode knokles der jo på for at få den famøse faste kontrakt. I mit andet job var jeg så heldig, at jeg blev "fundet" af virksomheden, så slap jeg for kontrakten med job bureauet og fik en fast kontrakt med firmaet indenfor kort tid. Måske det efterhånden er det samme i Danmark, men for mig har det været et anderledes arbejdsmarked end jeg har været vant til. En rigtig dejlig søndag til dig og tak for dine søde ønsker.