søndag den 2. oktober 2011

Ferie - 4 og allersidste del ☺.

Torsdag var en stor dag, en meget vigtig dag og egentlig årsagen til, at vi holdt ferie lige præcis på det tidspunkt vi gjorde. Karoline, mormors guldklump fejrede sin 6 års fødselsdag. Ubegribeligt som tiden drøner af sted, jeg synes ikke det er ret mange dage siden, at jeg kørte på Rijksweg N65, kort før Berkel Enschot på vej på arbejde, da min svigersøn ringede og fortalte, at hun var født.

Verjaardag Karoline1

Et af barnets hedeste ønsker for dagen var morgenmad på sengen! Gad vide, hvem hun har det fra? (Det er bare ikke så tit jeg får det ☺).

Verjaardag Karoline

I løbet af formiddagen blev de sidste exportindkøb foretaget sammen med en lille sightseeing tur rundt i det dejlige område syd for fjorden.

Søndenfjords

Søndenfjords1

Efter skoletid gik farmor, Frank og jeg i samlet flok op for at hente prinsessen i skole og hyggede med hende, indtil de stolte forældre, morfar og lidt senere lillebror kom hjem.

Efter morfars ankomst blev den sidste gave overbragt……..gaven fra alle os bedster.
Det dejlige barn havde ønsket sig en cykellås samt at få sæde og styr skruet højere op på cyklen! Først kom cykellåsen, denvar hun vældig tilfreds med ☺.

Cykellås

Og i stedet for at få skruet sæde og styr op, så fik hun en ny cykel. Tak til morfar fordi han igen, igen ville tage sig af gaveindkøbet. Hold da op, hvor gaven vakte lykke.

Nieuwe fits

 

Frank og Karoline

Om aftenen var vi ude og spise (igen, igen), denne gang var det på Bones! Her fik jeg spareribs i en helt fantastisk marinade og salat i overdådige mængder.

Er man sej eller hvad

Mon ikke snart maden kommer…………

Bones

Alt i alt en rigtig dejlig dag for os alle, fødselsdagsbarnet, de stolte forældre, lillebror samt alle os bedster. Da de var 2 i klassen, der havde fødselsdag samme dag, stod den på Disko om lørdagen i  klassekammeratens store opvarmede dobbeltgarage! Det ville nu ikke have været helt ringe at have overværet det fra et skjulested ☺.

Det er utroligt, som ens tilværelse bliver beriget med sådan en lille størrelse og nu er der oven i købet 2 børnebørn. Da jeg ikke ser dem til hverdag, følger jeg udviklingen på en helt anden måde end de bedsteforældre, der er nær hende. Hvad jeg husker bedst, fra da Karoline var mindre, var udviklingen i sproget og at perioden fra man skulle tænke over ordvalg og til at hun var med på ”voksentale”, ikke var ret lang. Af og til har jeg lidt svært ved at følge med i hvad en 6 årig egentlig kan og ikke kan, hvilket nogle gange sikkert er irriterende for Karoline og andre gange selvfølgelig skal udnyttes ☺. Vi var så heldige, at lillebror startede på at gå ugen før vi kom, herligt at vi fik lov til at træne med ham, mens vi var der. Savnet er stort i hverdagen og de knap 1000 km. er lang vej, men så meget mere intens er samværet, når vi endelig er sammen.

Fredag var store hjemrejsedag og det lykkedes os ved hjælp af lidt udvidet planlægning og snilde at få plads til det hele ☺.

Vi havde pitstop i Kristiansfeld, hvor kaffen….og honningkagen…..og æblekagen blev indtaget. Som om vi trængte til mere at spise☺, men vi skulle jo sige farvel til Danmark med manér.

Kristiansfeld

Kort før Elb-tunnelen meldte de 7 km kø over radioen! Takket være al den moderne halløj, som nutidens biler er udstyrede med, blev vi enige om, at vi i hvert fald ikke havde lyst til at sidde og vente ved Elb-tunnelen, nej, nej vi ville drøne gennem Hamburg ☺.

Hamborg1

Godt gik det, vi ramte Hamburg lige midt i fredag eftermiddags myldretiden, men det lod jeg Frank om at klare.

Hamborg4

Men jeg brugte tiden på at kigge og fotografere, vi kom endda gennem St. Pauli.

Hamborg2Jeg tror godt, at jeg gad at bo i Hamburg, hvis jeg kunne bo på 2 eller 3 sal i denne bygning.

Hamborg3

Om vi havde sparet tid ved at køre gennem byen, var vi ikke rigtig klar over, men i hvert fald var det (for mig) langt mere sjovere ☺.

20 kommentarer:

Kom så igang sagde ...

Kære Anette
I har vist haft en rigtig god ferie i danmark Annette,det må også være skøn, at være sammen børnebørne i flere dage og følge dem i hverdagen med skole og fritid.Hun er meget beskeden dit barne hvad der ang. ønsker, hvor er den flot den nye cykel.En tur gennem Hamborg er nok meget hyggelig, når man ikke skal være chefør,den smukke bygning med de hvide altaner
kunne jeg da godt bo i.
Kan du have en god mandag.

Michael sagde ...

Det lyder til en dejlig afslutning på ferien Annette, fødselsdag med barnebarnet er bare dejligt, støvlerne fra dit forrige indlæg ser altså rigtigt lækre ud, dem bliver du glad ved.
I kærlige tanker, god Søndag aften.

REJEN sagde ...

Det er da bare en dejlig ferie I har haft, og godt planlagt med både fødselsdag og de første skridt...I har da fået set og oplevet en del, tak for mange dejlige billeder fra både ind- og udland..;D God søndag aften til dig...Knus

Madame sagde ...

Sikke en masse I har oplevet i ferien - det var dejligt at læse, og dine billederne er meget smukke. Klem og god søndag aften til dig!

Ellen sagde ...

Din glæde over børnebørnene lyser bare ud af indlægget og varmer vores hjerter. Vi ved jo også så godt, hvor meget du savner dem ind imellem besøgene.
Jeg er imponeret over Karolines hår - det er da ualmindelig langt og kraftigt for en seksårig, synes jeg. Flot, flot - hun er simpelthen en lille skønhed, som hun sidder der i sin seng og bliver fortjent forkælet.

Jeg ville også heller køre igennem Hamburg i myldretiden end sidde stille i en kø - hellere køre i to ekstra timer, men KØRE, fremfor at bevæge sig frem med 10 meter i timen.

Bettys blog sagde ...

Tillykke med dit smukke barnebarn. Det er dejligt at se billederne af de søde små og læse om din glæde over dem. Jeg kan godt forstå, du nyder samværet. Flot fødselsdagsgave.

Inge sagde ...

Hvor er hun dog en smuk og dejlig pige, jeg forstår så inderlidt at du savner hende og lillebror i dagligdagen.
Hamborg i myldretid kan ellers være lidt af en mundfuld, men helt sikkert bedre end at sidde i kø og vente på at køre gennem Elb-tunnel.
Knus og hav en dejlig dag Annette.

Jønne sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Jønne sagde ...

Det med at køre gennem Hamburg kan være en ganske god ide og kun nogle få km længere, Jeg har selv prøvet det og det er slet ikke så indviklet hvis man holder øje med skiltene. Hvis man er lidt mere på forkant med situationen kan man også dreje fra ved Neumünster syd og køre via Bad Segeberg til A1 og så komme den anden vej rundt om Hamburg. Den vej er så 30 km længere og der kan også være kø så det skal man nok lige undersøge først.
En anden vigtig ting man lige skal tænke på er den tyske miljøafgift. For at køre lovligt i de fleste store tyske byer skal man købe en miljø mærkat til forruden, men bare rolig Hamburg er ikke omfattet af det endnu. Det er derimod Bremen så der skal man ikke smutte gennem byen uden mærkaten som jeg mener koster omkring 10 €. Bøden for at køre uden er 40 €
Hav en god dag...

Mai-Britt, den danske slikmund sagde ...

Hvor er hun fin med sit meget lange hår!

Hamburg er en skøn by, meget hyggelig synes jeg. Jeg gad godt bo i... Amsterdam, men det tør jeg næsten ikke sige højt for så får Henk nervøse trækninger... ;-D

Annette sagde ...

Kære Conny, ja du kan tro at vi har nydt det. Det er så dejligt at være nær børnebørnene og se hvordan de har udviklet sig fra sidste gang vi var der. Jeg håber, at vi får besøg af dem hernede senere på året. Kan du have en rigtig god dag

Annette sagde ...

Michael, jeg ved ikke hvorfor, men jeg har pludselig fået problemer med at kommentere hos dig. Jeg kan fint skrive et svar, men det forsvinder bare ud i den blå luft og kan ikke se´s hos dig.
Jeg glæder mig også vildt til det bliver tid for at komme i støvlerne.
En rigtig dejlig onsdag til dig.

Annette sagde ...

Annemarie, ja det er nydelse på topplan ☺. Men det kender du jo alt til fra når du har barnebarnet i din nærhed ☺.
Knus og en rigtig dejlig onsdag til dig.

Annette sagde ...

Madame, tusinde tak skal du have. Også en rigtig dejlig dag til dig. Varme klem.

Annette sagde ...

Ellen, ja er det ikke et fantastisk hår hun har, hendes mor havde også et utrolig tykt og langt hår, da hun var lille pige. De forrige gange vi har været i Danmark, da har der været lidt kamp når det skulle børstes, men denne gang gik det helt smertefrit.
Når vi er på besøg plejer jeg at få lov til at lave fletninger, men det nåede vi ikke denne gang ☺.
Du drømmer ikke om alle de ekstra kilometer jeg har kørt hernede, for at undgå at sidde i kø, jeg hader det noget så grusomt, det er spildtid. Frank plejer at grine lidt af mig, når jeg tidligere fortalte ham om alle de småbyer jeg så på min vej til/fra arbejde, for netop at undgå de forbistrede køer ☺. En dejlig dag til dig.

Annette sagde ...

Betty, ja de er jo vigtige i vort liv, de kære små. Dejligt for dig, at du har dem så nær dig.
En rigtig skøn dag til dig.

Annette sagde ...

Inge, ja jeg har altså ikke det fjerneste godt at sige om at sidde i kø. Mens jeg arbejdede i Eindhoven, kunne jeg i begyndelsen køre hjemmefra før køtid og det samme om eftermiddagen, men så fik man den lyse ide, at jeg også skulle være ansvarlig for England og dermed arbejde en time længere. Det var rædselsfuldt og indtil jeg begyndte at finde småveje rundt gennem de forskellige landsbyer, kunne en tur på 45 km. godt tage 2 timer. Jeg var ikke helt nem, når jeg endelig nåede hjem ☺.
Knus og en skøn dag til dig.

Annette sagde ...

Jønne, vi har enkelte gange kørt uden om Hamborg, men det er sjovt nok kun, når vi kommer hjemmefra, det er også en fin tur og man undgår al bøvlet med Elb-tunnellen.

Da vi havde besøg fra Danmark i sommer havde de købt miljø mærkaten og ja, for søren den skal vi altså have købt. Nu er det yderst sjældent, at vi kommer gennem Bremen, men man ved jo aldrig om man pludselig får brug for det og en bøde på 40 €, som kunne være undgået, det er irriterende. Tak fordi du mindede mig om det.
En god dag til dig.

Annette sagde ...

Mai-Britt, jeg ville heller ikke have spor imod at bo i Amsterdam ☺ ☺ ☺.
Men der er et eller andet med, at folk fra nedenfor floderne, dem flytter man altså ikke bare sådan rundt med og da slet ikke nord for floderne ☺ ☺. Noget, som jeg ikke helt forstår. På en eller anden vis, så synes jeg altid, at jeg har mere til fælles med hollænderne jo højere vi kommer op i landet, men det er en anden historie ☺ ☺.
En skøn dag til dig, her pipper solen en lille smule frem, men det regnede i morges. Jeg havde ellers besluttet, at dagen skulle nydes i fulde drag, for så vidt jeg har forstået står den på efterår fra i morgen.

Nille sagde ...

Jeg synes altså virkelig, at jeg kan se dine træk i Karolines ansigt! Tillykke med hende :-)

Det er meget anderledes at følge dem i 'hug' end i det daglige, som jeg også ser med guldbørnene. Til tider er det også positivt, for hvor min søster fx ikke ser deres udvikling så markant, fordi det sker gradvist, så er det meget slående for mig, når jeg er hjemme.

Men selvfølgelig ville det være rarere, at det var tiere, at man så dem... som med alle man holder af!

Heldigvis er der ikke langt til jul, og der skal I vel hjem igen?