Et vennepar havde inviteret på middag og jeg nåede et kig på deres nye flotte have pavillon inden middagen blev serveret. Hver gang vi er på besøg hos dem, så savner jeg en have, for deres er helt vidunderlig med mange hyggekroge og pletter hvor man kan opholde sig ugenert i hvor meget/lidt tekstil man har lyst til.
Pavillonen var utrolig flot, den har kostet sved og masser af arbejde, men det var det hele værd.
Du godeste hvor er den dog flot.
Menuen hos dem var nye kartofler (Åhhhhhhhh), stegt flæsk og persillesovs, det er utroligt mange år siden jeg har fået det, herligt.
De sidste dage blev brugt på storindkøb af ALT hvad vi mangler hernede, min mand har en stor kærlighed til Belsø´s morgenmads produkter, så 10 poser Morgenknas og 5 Luksus müesli samt læssevis af frugtstænger røg i indkøbsvognen (så har han da i hvert fald til et par dage) plus diverse andre fornødenheder som jeg har svært ved at undvære. Samtidig var jeg heldig, at der var en boghandel som havde nedsat alle bøger med 30 %, så der blev indkøbt en stor stabel bøger til sommeren.
Det er ikke fordi jeg ikke synes om at bo i Holland, du godeste nej. Jeg elsker den internationale atmosfære hernede og jeg føler mig utrolig rig over at bo i dette smørhul hvor jeg synes vi befinder os midt i begivenhedernes centrum, vi er tæt på store byer som Bruxelles, Antwerpen, Amsterdam og Rotterdam. Men hvor er det dog dejligt at komme "hjem" til Danmark og se/høre hvad der er sket siden sidst og hvad der rør sig lige nu i landet.
5 kommentarer:
Sikke en skøn tur du har haft!
Lige meget hvor meget man så end elsker sit nye hjemland, er det altid dejligt at komme til Danmark. Det vil altid være "hjem" for mig, og jeg har som regel også en liste over ting, jeg skal have shoppet. Desværre flyver jeg jo altid og er begrænset af 20 kg-reglen. Og ja, der er altid en masse mennesker, som man gerne vil se, og som regel når man desværre ikke dem alle sammen.
Dejligt at du havde tid til at nyde samværet med dit barnebarn og at du lige nåede at hilse på en del af familien.
Du har fuldstændig ret, uanset hvordan man vender og drejer tingene, så vil Danmark altid være "hjem". Jeg bliver meget blød i knæene hvis jeg pludselig hører dansk tale når jeg går rundt et eller andet sted og fuldstændig ustyrlig hvis det danske er med dialekten fra min hjemegn :-)
Det lyder som en rigtig dejlig tur HJEM!!! For det er det jo - på en sjov måde. Når jeg er hernede og skal på ferie i DK, siger jeg, at jeg skal hjem. Når jeg er i DK siger jeg så til folk, at jeg flyver HJEM igen den dag... vi har to HJEM - og det ene udelukker absolut ikke det andet. Begge steder er jo i os - men de er forskellige, som du skriver. Jeg nyder også stilheden i DK - den er en helt anden end hernede, hvor der er så mange mennesker, biler osv.
Jeg ville også proviantere i megamængder, hvis jeg var i bil - men må også respektere 20kg-reglen desværre!
Men nye kartofler kan jo heldigvis nydes på stedet!
Velkommen HJEM ;-)
Tak skal du have, Nille :-)
Hvor lyder det som en dejlig tur rundt i Danmark! Nye kartofler er altså bar sagen!
Den havepavillion er bar fin!
Det altså nogle lidt sjove madlyster din mand har:) Men godt de kan opfyldes her i Danmark så..
Send en kommentar