Weekend

En rigtig dejlig weekend er forbi.....

Lørdagen morgen rundt 9 startede vi ud mod den sydvestlige del af Belgien, nærmere bestemt Oost-Vlanderen, hvor vi havde første stop i Wetteren.

Grunden til det valg var, at vi fra motorvejen flere gange havde set en – i vore øjne – besynderlig formet kirke, som skulle udforskes nærmere. Udefra ser Sint Gertrudiskirken sjov ud, den har et meget højt midterskib med et langt smal tårn og 2 smalle lave sideskibe, det ser ud som om der mangler noget imellem midterskibet og sideskibene. Indvendig er det ikke så iøjefaldende, men alligevel var det som om at kirken havde haft planer om at blive stor, men undervejs er der et eller andet der var gået galt.



Efter en cappucino på byens torv, hvor man var i fuld gang med at rigge op til festivitas, var vi lidt på handelen. Første prioritet var en ny ramme til mors dags billedet af barnebarnet. Rammen skulle være i sølv alternativ hvid. Da jeg fik fotoet var det sat i den smuk Lisbeth Dahl ramme, som uheldigvis kun var beregnet til at stå og som det ikke var muligt at modificere til at hænge. Da vort galleri (entreen) kræver billeder der kan hænge måtte vi finde en anden ramme. Det lykkedes - en hvid med udskæringer - idet sølvrammerne enten var for store eller priserne for vanvittige (937,00 kr.), yderligere købte jeg det nydeligste dørslag, hvid Villeroy & Boch med smukke enkle blomster rundt i kanten (bedårende).




Sidst men ikke mindst fik vi hos isenkræmmeren en forklaring på, hvorfor Sint Gertrudiskerk så ud som den gør. Da man i ca. 1865 havde bygget midterskibet var planen, at der på hver side skulle bygges 2 hold sideskibe, men da pengekassen var ved at være tom, så nøjedes man med at bygge de mindste 2 sideskibe og undlod de der skulle have været imellem.


Don Bosco (apostel for ungdommen) han måtte lige med. Hvad fotoet desværre ikke viser er, at ansigtet var utrolig livagtigt.

Turen gik videre mod Ronse, som vi nåede lige midt i siestaen, hvilket sikkert var udmærket for min tegnebog. Vejret var lidt trist da vi travede rundt i byen og vi nåede netop inden døre i en byens kirker før regnen brød igennem.

Da regnen og siestaen var slut var vi inde hos en urmager for at få et nyt batteri til min mands ur.



Det skulle vise sig at blive en sjov oplevelse, urmagerfruen var en yngre fruen der var meget snakkesalig og besøget tog næsten en time, i løbet af den tid var mange emner oppe og vende. Mest tid brugte vi på sprogforskelle, men også Ronse´s historie, børneopdragelse, politik, Danmark, Tyskland var inde i billedet.
Alt imens snakken gik, var vores parkeringstid overskredet med mange minutter og jeg tænkte flere gange at det godt kunne gå hen og blive et dyrt batteri, så da vi "slap ud" var det i rask løb (ja, ja rask og rask jeg er snart 56) tilbage til bilen, hvor alt var normalt. På vejen til bilen måtte jeg lige stoppe et sekund, jeg kunne ikke lade være med at tage et billede af Carlsberg skiltet.....


Dagens sidste stop var Geraardsbergen også kaldet perlen fra de Flamske Ardenner. Geraardsbergen er en af Belgiens ældste byer og den er smukt beliggende ved Dendre/Dender floden. Byen er blandt andet kendt fra cykelløbet Flanderen rundt, hvor cykelrytterne skal passere den berygtede ”mur” i Geraardsbergen, som er en brostensbelagt smal vej med en stigning på 23% (billedet lånt fra internettet).



På vor tur rundt i byen fandt vi lynhurtigt ud af, at at Geraardsbergen også er kendt for sin ”Mattentaart”, idet hver anden forretning averterede med dem i vinduet. Det er en tærte som kan fås i utallige forskellige størrelser og den måtte vi da prøve sammen med en kop kaffe. Den vi fik, var på størrelse med en velvoksen muffin og det var tydeligt for os at det yderste lag var butterdej, men hvad indholdet (der virkede som en slags sandkage) var for noget fandt jeg først ud af da vi kom hjem. Det viste sig at være fremstillet af sødmælk, kærnemælk, æg og mandler. Efter cafe besøget travede vi videre og så på forretninger, huse og var omkring Sint Bartholomeuskirken inden vi returnerede til bilen.







Meningen var egentlig at vi ville have spist aftensmad på vej nordpå og vi havde snakket om, at det måske ville blive problematisk at finde en restaurant da det var lørdag aften og vi ikke havde reserveret, men det viste sig at der absolut ikke blev brug for at jagte restaurant. ”Mattentaarten” lå tungt (meget tungt) i maven og bare tanken om mad gjorde ondt, så Tom-tom´en indstillet til at undgå motorveje og med max hastighed af 70 km gik turen nordpå.

Alt i alt en herlig dag hvor vi så meget og mødte en fantastisk stor venlighed hvor vi kom frem. Vi har herhjemme ofte en diskussion om forskellen mellem Holland/hollændere og Belgien/belgierne og jeg synes oftere at jeg møder en utrolig venlighed og interesse i Belgien end jeg gør i Holland.

Søndag var det Fars dag her i Holland, (sjovt nok har jeg i år oplevet 2 x fars dag, da det også var fars dag da jeg var i Danmark) og vore 2 hollandske børn og svigerbørn kom til aftensmad. Inkluderet i selskabet var også Fleur´s ”børn” 3 greyhounds og 1 Galgo og når først de invaderer hjemmet så er der liv og glade dage og meget, meget lidt plads, men det gik nu over al forventning, de har været her før og opførte sig pænt.