fredag den 14. august 2009

Det danske sprog er en svær en.....

Jeg hører til den generation, der har terpet dansk retskrivning gennem folke- og realskolen til hudløshed og igennem alle skoleårene var det et af mine bedste fag, sammen med det at lære at skrive med en smuk håndskrift.

Jeg husker tydeligt, når vi havde fået opgaver for i ”På egen hånd”, at min mor kontrollerede det jeg havde skrevet og hvis det ikke var perfekt, så måtte det laves om inden sengetid, da tingene skulle være i orden, før de blev afleveret til lærerinden.

Senere har jeg endda frivilligt taget ekstrakurser i dansk, både fordi jeg synes det var interessant, men givetvis også fordi jeg på forhånd var sikker på, at jeg ville få en god karakter.

Hvad sker der så nu, hvor der kan gå en del dage mellem jeg taler dansk og mit skrevne dansk begrænser sig til e-mailkontakt med min datter, familie og venner samt mine indlæg og kommentarer på bloggen?

Til min store fortvivlelse bliver mit danske dårligere og dårligere og det var en ting jeg havde sat mig for, det måtte bare ikke ske. Jeg vil blive ved med at tale et ordentlig dansk og min barndoms dialekt skal blive ved med at være den der tales, hvis jeg for eksempel taler med ældre familiemedlemmer, men jeg oplever tiere og tiere at jeg må søge efter ord og i værste fald at der en enkelt gang kan snige sig et engelsk/hollandsk ord ind i samtalen. Af og til når min mand spørger om en oversættelse til dansk af et hollandsk ord, så kan jeg ikke komme i tanke om det danske ord og må have fat i Gyldendals de røde ordbøger (vi er enige om, at det er en af de bedste investeringer vi nogensinde har gjort).

Det skrevne dansk volder også problemer, stavekontrollen bliver som regel altid brugt ved e-mails og hvis jeg har skrevet et indlæg på bloggen, så bliver det kontrolleret op til flere gange før jeg trykker send og alligevel sniger der sig ofte en fejl ind. Tit skriver jeg indlægget i Word og kopierer det ind i bloggen og håber så, at det er nogenlunde i orden.

Jeg bliver så vred på mig selv over mine fejl, men tænker også af og til hvorfor nu det? Hvem er det egentlig jeg vil imponere med, at jeg stadig kan skrive/tale korrekt dansk? Er det et eller andet, som ligger dybt i mig/os, at vi er blevet opdraget til at det bare skal være i orden? Er det et eller andet med Gitte Nielsen? Er det Janteloven som jeg er lidt bange for ”Hun skal da ikke tro hun er noget, bare fordi hun er flyttet til udlandet”?

Det var så dagens sure opstød og nu til noget helt andet.
Billederne er fra Edam (den med osten), det er en vidunderlig smuk by (hvis man er til gamle byer og det er jeg) beliggende lidt nord for Amsterdam. Det hører med til den ultimative drøm at få lov til at bo et sådan sted, men huspriserne er også derefter ☺☺
I Edam oplevede jeg for første gang at spise på det der kaldes Huiskamer restaurant (stue restaurant). Det var en helt speciel og herlig oplevelse at sidde i andre (ukendte) menneskers stue og spise en udsøgt middag. Der var 3 små runde borde i stuen og da vi ikke havde bestilt bord på forhånd, måtte vi dele bordet med et par tyske gæster, der ikke synes det var så herligt som vi gjorde. De havde hørt, at når man gik på Huiskamer restaurant, så var det meget socialt og vi har givetvis ikke været sociale nok ☺☺

9 kommentarer:

Anonym sagde ...

Du behøver i hvert fald ikke at være flov over dit danske - det kan du snildt være bekendt :-)
Vi andre kan jo ikke se, hvor meget du har kontrolleret og rettet dig selv inden publicering.
Men det er rigtigt, at sproget 'forsvinder', med mindre man gør en meget aktiv indsats.

For igen at bruge min datter som eksempel: Hun kan godt huske de danske ord, men hun oversætter tit direkte fra det engelske, hvilket især bliver morsomt ved forholdsord og ved talemåder.
"... og Tim løber firmaet alene nu..." I DK er det nemmere, for her kører man en virksomhed - we don't run a company :-D

Og sådan er der så meget. Men du har som sagt ikke noget at være flov over i det skriftlige - hvordan har du det med det talte sprog? Kan du genkende ovenstående?
Hilsen Ellen

Irene sagde ...

Jeg er da netop imponeret over så fint og korrekt et dansk du skriver:-)
Hvor ser det ud til at være en hyggelig lille by. Den vil jeg huske på, hvis vi kommer forbi :-)

Pernille på 1. sagde ...

Du skriver da bare så flot dansk Annette, selv om du bruger kontrol og jeg ved ikke hvad, den kan jo ikke formulere !

Jeg ved ikke hvorfor man gerne vil holde fast i sit sprog, det har måske noget at gøre med ens identitet. Ja jeg tror altså at Gitte kun havde boet 2 måneder over there inden at hun ikke kunne danske mere- det er altså lidt til at griner over.

Det er nogle smukke billeder du har taget af den lille by.

Knus

Annette sagde ...

Kære Ellen,
Tusinde tak for de smukke ord, de gør mig meget glad. Du kan tro jeg genkender hvad du skriver om din datters sprog, et af de ord som for mig gentagne gange sniger sig ind i en dansk sætning er "because", jeg synes også at min stavning bliver sjusket, som f.eks. "d" i gjort - den der sætter d i gjort får sine rygstykker smurt, for slet ikke at snakke (skrive) om kommatering ☺ ☺
På hollandsk skal udsagnsordet som regel stå i slutningen af sætningen, jeg ved det - men alligevel så smutter det ofte og det gælder både i skrift og tale.
Hilsen
Annette

Annette sagde ...

Kære Irene,
Tusinde tak for de smukke ord, det blev jeg meget glad for.
Der er så mange hyggelige små byer hernede, hvor det virker som om tiden har stået stille. Selv om vi jævnligt tager på tur, så har jeg endnu ikke set en brøkdel af dem. Jeg glæder mig til at læse om jeres ferie med pitstop i Holland :-)

Annette sagde ...

Kære Pernille,
Tusinde tak skal du have, det er lige før jeg rødmer ☺ ☺

Jeg kunne ikke huske hvor lang tid Gitte havde været væk fra Danmark, men jeg kan huske at jeg var noget forarget over hendes sprog (som om der ikke var vigtigere ting at blive irriteret over ☺).

Knus

Madame sagde ...

Kære Annette, sikke nogle smukke bileder fra Edam! Du skal bestemt ike være flov over dit danske - det ser perfekt ud set med mine øjne - men jeg genkender det, vi begge fik med i bagagen i barndommen med hensyn til, at alt skulle være perfekt. Jeg tror, det hører vores forældres generation til.
Sprog skal bruges for at holdes ved lige. Det ved jeg fta min egen familie, hvor både en moster og en faster udvandrede i deres ungdom.

Annette sagde ...

Kære Madame,
Tusinde tak, det gør mig meget glad at læse.
Jeg tror du har fuldstændig ret i, at den "arv" vi har fået med fra barndommen den spiller ind.
Godt tegnebogen dukkede op, igen :-)
Hav en rigtig god søndag aften.

Nille sagde ...

Dit danske er virkelig perfekt - stavekontrol eller ej! Stavekontrollen kan jo trods alt ikke foreslå et nuanceret og ordrigt sprog - det er kun du herre over. Men jeg kender så bestemt den frygt - jeg har vist ingen dialekt på dansk; men man mister nogle ord undervejs - ligesom jeg nogle gange undres over nye, der kommer til.

Det er også en del af charmen ved at være udlandsdansker - men bloggen er helt sikkert et godt middel til at holde det vedlige.

Men som sagt er dit danske meget fint på skrift - du skal ikke være nervøs ;-)