Integration.

I dag er jeg nået et skridt videre i integrationen i det hollandske samfund! Jeg har stridt imod med hænder og fødder igennem meget lang tid, men i dag måtte det ske.

Min dejlige cykel som jeg fik i 1988 har trofast holdt mig ud igennem alle årene, den har kørt mange kilometer og jeg har elsket den højt og det gør jeg stadig. Da den blev introduceret hernede i sommeren 2002 vakte den en del opsigt, men det kunne jeg ikke tage mig af, jeg har aldrig brugt det med at følge mængden og har ikke noget imod at fremstå som en lille smule aparte ☺

De første tegn på at det lakkede mod triste tider var omkring 2004, hvor et par af gearene pludselig ikke virkede mere, den lokale cykelmekaniker som fik cyklen til hovedeftersyn meddelte, at der desværre ikke var nogen hjælp at hente hvad angik det højeste gear. Af og til glemte jeg, at det ikke virkede og når cyklen blev belastet så takkede den over.

Indenfor det seneste par år har jeg haft lidt problemer med at stige ombord på cyklen bare nogenlunde elegant hvis mine bukser var for stramme og det er hændt en enkelt gang at jeg simpelthen er væltet under påstigning, fordi det kneb med smidigheden. Kjole og meget vide bukser gik stadig fint, men regntøj og cowboybukser var en anelse besværlige.

Min mand har gennem alle årene sagt ”Nu køber vi altså en rigtig hollandsk cykel til dig”, men jeg har ikke villet give mig. Jeg synes ikke de hollandske cykler er ret kønne, de virker tunge og klodsede og styret er meget bredt. En del kører rundt på bedstemor cykler som kan fås i forskellige farver og sådan en har da været inde i overvejelserne, men jeg synes at 3 gear var for lidt, når jeg nu skulle skifte.

I foråret investerede vi i et cykelstativ til bilen, da vi synes det er rart at kunne tage cyklerne med, når vi er af sted på udflugter. Men da min cykel ikke er standard i forhold til de hollandske, så skulle min cykelkurv som var monteret på bagagebæreren samt sadlen på min mands cykel demonteres for at få plads til begge cykler. Alt for besværligt, så vi har ikke været af sted med cykler endnu.

Farvel.....

For godt og vel en måneds tid siden var jeg i styrtende regn på vej hen for at handle, det var samme dag som de første sommerferiegæster skulle ankomme og jeg havde travlt. Heldigvis var jeg ikke nået ret langt da kablet til håndbremsen på forhjulet knækkede, selvfølgelig kunne jeg stadig bremse på baghjulet - men der var bare et lille men, jeg fandt lynhurtigt ud af, at jeg af en eller anden underlig årsag altid har bremset på forhjulet, altså med venstre hånd og da det ikke kunne lade sig gøre længere, har der været optræk til et par uheld inden jeg pludselig kom i tanke om, at det altså var højre hånd der skulle bremses med.

Goddag......

I dag har jeg endelig givet mig og denne nydelige damemodel er nu indlemmet i vor cykelbeholdning. Jeg må indrømme, at man sidder bedre på den nye end på "raceren" og den belastning som mine håndled har været udsat for på de meget lange cykelture, den slipper jeg for i fremtiden. Men jeg kommer til at savne min "racer".....