Ferie 2009 - del 3

Mens der er tørretid i maleprojektet (jeg glæder mig meget til det er færdigt), kan der lige blive tid til en side mere i feriescrapbogen.

Efter Tarbes gik turen videre til Millau, der var et af turens absolutte ”must”.

Undervejs på motorvejen så jeg et skilt hvorpå byen Albi var nævnt og et eller andet sagde mig, at den måtte vi se, men jeg var ikke klar over hvorfor. Frem med guiden og den beskrev en domkirke samt et museum for Toulouse-Lautrec, idet Albi var hans fødeby. Husherren lod sig overtale til en lille omvej til Albi (vi nærmede os frokosttid ☺).

Det var domkirken Sainte-Cécile der havde puslet i erindringen og du godeste for en domkirke. Nu ved jeg godt, at smag ikke kan diskuteres men jeg tror sjældent jeg har set så rædselsfuld en bygning, det var et stort skrummel i rødlige mursten med en rigt dekoreret portal foran indgangspartiet.

Men hvad rædselen gemte, det var eventyrligt, der var fantastiske kalkmalerier, udskæringer og en rigdom af smukke dekorationer uanset i hvilken retning man så. Vi fik også en del af forklaringen på det særprægede bygningsværk, den blev påbegyndt i 1282 og biskopperne ville have den bygget som en fæstning, dette gjorde at jeg så lidt anderledes på domkirken. Ikke at jeg synes det blev smuk, men jeg fik mere respekt for byggeriet, der oven i købet står som værende et mesterværk indenfor den sydfranske gotik.

Egentlig burde vi nok skamme os lidt, men vi valgte frokosten frem for Toulouse-Lautrec museet, men hvilken frokost. Den blev for mit vedkommende efterfulgt af den mest vidunderlige chokolade dessert jeg nogensinde har smagt, men jeg kunne ikke få mig selv til at tage et billede af den. Efter frokosten travede vi rundt i Albi, hvor der desværre var middagslukket, men vi fandt undervejs en Skandinavisk forretning, hvor der var skrevet "Hej" på ruden.

Videre mod Millau, der siden vi engang fik tilsendt en mail med billeder af broen under byggeriet, har været noget af det som vi gerne ville se og køre på. Det er den højeste motorvejsbro i verden med pyloner på 343 meter og et helt fantastisk byggeri, der står utroligt elegant i det sydfranske landskab.

Et fransk ægtepar, som vi mødte tidligere under ferien, anbefalede os at tage med på en bustur i åben bus arrangeret af turistkontoret i Millau. På turen kom man både over og under broen og vi var enige om at det skulle prøves, så vi begge kunne få det fulde udbytte af det fantastiske bygningsværk.

Planerne blev dog hurtigt ændret, da vi efter morgenmaden startede ud fra hotellet, termometeret havde nemlig sneget sig ned på 11 graders varme og det virkede ikke just attraktivt at skulle ud og køre i åben bus, så vi blev enige om at køre turen selv i stedet for.