søndag den 4. oktober 2009

Ferie 2009 - del 4

Da husherren er forankret foran søndagens fodbold, så må det vist være tid til en side i ferie scrapbogen.

Fra Millau gik turen nordpå til Nevers, som vi havde besluttet os for at besøge på grund af Bernadette Soubirous fra Lourdes. Hun flyttede i 1866 til Nevers for at komme væk fra al den uro hendes syn i grotten havde forårsaget samt på grund af et svageligt helbred.

Bernadette blev optaget i ordenen ”De Barmhjertige Søstres" kloster i Saint-Gildard i Nevers, hvor hun bad og plejede syge til hun døde i 1879, kun 35 år gammel. Som forberedelse til hendes saligkåring blev kisten i 1909 gravet op og til alles overraskelse var liget intakt på nær de nederste dele, der var mørke. Man mente at det var en følge af, at der var lagt stenkul i kisten. I 1919 blev Bernadettes lig igen beset og heller ikke denne gang var der nævneværdige ændringer at se, kun lidt mug og et lag salt, som mentes at være kalksalt der stammede fra da hun i 1909 blev vasket inden hun igen blev lagt i kisten. I 1925 blev Bernadettes lig for sidste gang undersøgt og stadig var der ingen nævneværdige ændringer. Men da man var bange for, at hendes mumificerede ansigt og hænder ville gøre et ubehageligt indtryk på offentligheden, fik man lavet voksaftryk af disse, som senere blev lagt på.

Bernadette blev saligkåret i 1925 og helgenkåret i 1933. Siden 1925 har hun ligget i en smuk dekoreret glaskiste i kapellet ved Saint-Gildard klostret og kan bese´s af offentligheden. Vi er begge fascinerede af historien omkring Bernadette og er enige om, at når engang vi har bedre tid så vil vi fordybe os mere i emnet.

Det var stor forskel på hvordan det var i Lourdes og så i Nevers, hvor jeg tror at vi totalt mødte 40 – 50 mennesker i Nevers.

Turen gik videre til Reims, som også var et af turens absolutte ”must”. Vi havde der en opgave som viste sig at være umulig at løse helt så tilfredsstillende som vi havde håbet, men vi gjorde et ihærdigt forsøg.

Da vi i 2004 besøgte domkirken i Reims købte min mand en nøglering med et kopi af et eller andet fabeldyr fra domkirkens dekoration (vi døbte den djævelen, men om det skal forestille en sådan, det ved jeg ikke) som vedhæng. Desværre besluttede ”djævelen” sig efter et par år for, at nu skulle det være slut med at være tilknyttet en nøglering, så den står nu til pynt. Besøgets opgave var at finde en ny ”djævel”, måske endda en ekstra.

Souvenirshop efter souvenirshop blev besøgt uden held, i den samme forretning som vi havde fundet den første i 2004 fandt vi en lille bitte ”djævel”, ca. 1/3 størrelse af den gamle og indtil videre må den bruges.

Der blev selvfølgelig også tid til et kik indenfor i domkirken. Jeg synes den er fantastisk flot udvendigt, men jeg er ikke så imponeret af det indvendige, jeg synes det er beskidt og lidt trist.

Mens vi var i Reims var der marked og fra boderne var der utallige lækre produkter til salg, men jeg holdt mig pænt i skindet! På markedet var der også en fårehyrde som viste sine præstationer med hund…….og 8 ænder. Han gik rundt og snakkede og blev da også spurgt hvorfor lige ænder? Jo sagde han, det var lidt besværligt at have fårene med inde i byen, så derfor blev det ænder. Ænderne var hundeangst for hunden, de turde dårligt bevæge sig, men på et tidspunkt kom den yndigste bordercollie spadserende forbi i snor og med højt loftet hale. Det var hårdt for hyrdehunden, hvad skulle den nu? Den kunne ikke lade være med at snige sig efter damen og det var sjovt at se ænderne slappe af og begynde at nippe til omkringliggende blade og grønt. Da hyrdehunden igen kom i tanker om, hvorfor den nu egentlig var med sin hyrde i Reims, kom den tilbage og i løbet af et splitsekund var der igen total ro og orden i andeflokken.

5 kommentarer:

Lone sagde ...

Åh, hvor jeg morede mig af din beskrivelse af hyrdehunden, som blev distraheret af bordercollien :O Hvor ville jeg gerne have oplevet det :-)

De er forøvrigt fantastiske de hyrdehunde. Jeg er lidt stolt af, at der er en pæn del bordercollie i vores Rufus.

Tak for en dejlig morgenlatter, Annette.

Annette sagde ...

Velbekomme Lone, herligt når det lykkes af og til. Hav en rigtig dejlig dag.

Madame sagde ...

Sikke nogle smukke billeder, Annette, og det var spændende at læse om både Bernadette og om fårehunden.

Det lyder som en rigtig dejlig ferie :-)

Kom så igang sagde ...

Annette jeg synes det er så spændende det du fortæller Bernadette , men synes det lidt makaber, at hun har været gravet op så mange gange,håber hun får lov at hvile i fred nu.
Kan du have en god aften

Annette sagde ...

Kære Madame og Conny, tak skal I have.
Fortsat rigtig god dag til jer.