mandag den 12. oktober 2009

Efterår......

Et af de sikre tegn på, at efteråret er over os er naboernes hjemkomst og det skete her til aften.

Vore naboer, der er pensionerede, inddeler hvert år deres liv i faste rytmer. En af de første dage i det nye år drager de afsted med campingvogn for at være ca. 3 måneder i Spanien og når vi ser dem igen i begyndelsen af april, så medbringer de som regel også godt vejr ☺ Efter en måneds tid hjemme pakker de igen campingvognen for at køre til Kroatien, hvor de tilbringer 6 måneder i en "Starcaravan" (jeg ved ikke hvad den hedder på dansk, men en kæmpecampingvogn som ikke kan flyttes) og nu er de så hjemme igen.

Jeg har tit tænkt på, at jeg vist er for meget luksusdyr til at kunne nyde at leve i en campingvogn uanset størrelse i 9 af årets måneder. En ferie på et par uger er dejlig, besøg "hjemme" i Danmark i en uges tid er vidunderlig, men derudover så nyder jeg at være i den hjemlige hule
omgivet af de ting som jeg holder af.

14 kommentarer:

Mette Lykke sagde ...

Det kan være de føler sig hjemme alle stederne..
ER det dit yndige hus, på toppen af bloggen..
Smukt billede af himmel og mølle..
Tak din søde kommentar i dag hos mig.. Det varmede uroligt meget.
Knus sendes til Holland fra Ærø.

MissMuffin sagde ...

Uh Annette, er det dit lille yndige hus på bloggens banner?
Det er simpelthen så fint at jeg bliver helt dårlig:)
Billedet af møllen er også utroligt smukt- så kan jeg bedre forstå at i kan bo i Holland:p

Madame sagde ...

Ja, det lyder sjovt, at jeres naboer har indrettet sig på den måde - jeg foretrækker selv min hjemlige hule. Men det er spændende at høre om mennesker, der gør noget helt andet end en selv.

Lone sagde ...

Jeg ville heller ikke kunne leve så mange måneder væk fra min "hule". Men det er dejligt, at de henter solen i Spanien til dig :-)

Jeg har sendt dig en lille udfordring, Annette:
http://www.himmelogfjord.dk/?p=2977

Conny sagde ...

Kære Annette
Jeg har det lidt lige som dig, jeg kan lide at være i sommerhuset om sommeren og nogle små ture der op om vinteren. Men min hule eller base ligger i Viborg om vinteren,det er der jeg hygger,nyder julen og jeg vil heller ikke undvære det sociale liv her i boligforeningen og kulturlivet i Viborg.

Annette sagde ...

Kære Mette, nej det er desværre ikke vores hus, det ligger på en af de frisiske øer Texel og er bare så sødt.
Min mand siger altid, at der ikke findes smukkere solnedgange end i Danmark og jeg ville bevise for ham at det ikke passer, da det var vores udsigt på en oktoberaften sidste år.
Knus og tanker til dig.

Annette sagde ...

Kære MissMuffin, ja er det ikke sødt. Jeg så det først i en reklame i fjernsynet og blev heldt vild, da jeg pludselig opdagede det under en ferie på Texel.
Holland er smuk, utrolig smuk ☺ meeeen det er Danmark nu også ☺

Annette sagde ...

Kære Madame, du har fuldstændig ret i, at det er sjovt at høre hvordan andre mennesker har indrettet deres liv og det giver altid grobund for en god snak.
Jeg har ikke nået at få læst andre blogs, men forhåbentlig går alt godt med husbond.

Tina - omme i London sagde ...

Jeg fandt lige din blog via en kommentar paa Pernilles lille univers og er fluks en fan. Jeg elsker Holland og vender frygteligt tilbage! :)

Annette sagde ...

Kære Lone, ja det er dejligt at solen som regel kommer samtidig med deres hjemkomst, det er nok for mig ☺
Jeg har lige kigget din udfordring.... Pink? der skal jeg vist på jagt, resultatet følger senere ☺ ☺

Annette sagde ...

Kære Conny, ja sommerhuset det kan jeg godt forstå du er glad for. Vi har i mange år haft sommerhus i Danmark (jeg var 3 generation i huset), men efter jeg flyttede herned da blev det mere en plage end en glæde og jeg solgte det sidste år. Men det er dejligt med et fristed hvor man kan nyde og slappe af.

Annette sagde ...

Hej Tina, rigtig hjertelig velkommen til Holland. Landet er specielt, et sammensurium af alt muligt på meget lidt plads ☺ Men London er nu heller ikke at foragte ☺ ☺

Nille sagde ...

Jeg elsker også mit hjem - og jeg elsker at rejse; men jeg ville nu så rejse nye steder hen i kortere tid ad gangen. Leve så lang tid på så lidt plads er vist ikke noget for mig - jeg ville savne mine bøger - og lidt ordentlig komfort! Men der er jo mange måder at leve på!

Men det er et utroligt smukt lille hus!

Annette sagde ...

Du har fuldstændig ret Nille, jeg sad også i aftes og tænkte på alle de ting som jeg så måtte undvære hvis jeg skulle leve på så lidt plads!
Huset ja, er det ikke sødt, en tur til Texel kan anbefales hvis du kommer på de kanter ☺