Den sidste ferieuge var helliget et kort besøg i Danmark, hvor en meget speciel lille dames 4 års fødselsdag skulle fejres.
Den motorvej, åååh hvor vi glæder os til den er færdig. Det er fint nok med det lille ”Wir bauen für Sie”, men du godeste hvor er det dog træls at turen forlænges med ca. 2 timer hver vej på grund af byggeriet med udvidelsen. Jeg har en ide om, at når de er færdige med udvidelsen, så begynder de at renovere den side af vejen som i dag benyttes. Nå, men egentlig skulle jeg skamme mig da vi kommer der 3 – 5 gange om året og har tiden til at sidde i kø, hvis jeg kom på de kanter hver dag så ville jeg gøre et ihærdigt forsøg på at finde alternative ruter. Fly har været inde i billedet under planlægningen, men den livlige import/eksport som foregår i forbindelse med hvert Danmarksbesøg, den må jo i så fald opgives.
Vi nåede frem til lidt sen aftensmad mandag aften og da min svigersøn er en gudbenådet kok, så er det altid med stor glæde, at man sætter sig til bordet hos ”ungerne”. Denne gang var det noget med laks, tomater med fyld og en hel masse andet som jeg med skam må melde at jeg ikke længere kan huske.
Fra vi ankom og til vi kørte hjem igen torsdag formiddag, var det en stor fest selv om fødselaren var lidt småsyg med feber og forkølelse.
Begge forældre havde taget fri fra arbejde tirsdag og onsdag og til morgenbordet tirsdag kom morfar med rundstykker, en fantastisk flot hjemmebagt kagekone og gaven fra os alle 3 – en cykel.
Senere kørte vi alle til Kattegatcentret, idet dagens fødselar havde udtrykt ønske om at se fisk. Vi har et par gange været med i Nordsøcentret, det barn har altså et eller andet med fisk og vand og selv om Kattegatcentret var mindre, så synes jeg at det er sjovere for børn, da der var en del ”rør ved……..” bassiner, som både barnebarnet og hendes far synes var herligt. Om aftenen inviterede forældrene alle os bedsteforældre ud for at spise.
Onsdag morgen stod huset på den anden ende idet 16 børnehavebørn + 2 pædagoger (det hedder de måske ikke i dag) ville indfinde sig til frokost. Der blev lånt små borde og stole fra familie, venner og bekendte. Det var et fint arrangement som stod i sundhedens tegn, nøøøøj hvor de hyggede sig de unger og det var sjovt at betragte den måde pædagogerne løste konflikter på.
Hvad der også var sjovt at se var, da alle de små kom ind i huset da gik drengene straks efter hvad der nu måtte være af drengelegetøjs lignende ting og pigerne satte sig med dukker eller tegnede. Senere var der dog en enkelt dreng som godt ville være med til at køre med dukkevogn. Nu er det jo en del år siden jeg sidst har haft børnefødselsdag, men jeg troede at det skel helt var forsvundet, men det var egentlig dejligt at se.
Torsdag morgen var der bedsteforældredag i børnehaven og det nåede jeg også at deltage i en times tid sammen med farmor inden turen gik mod syd.Ind i mellem alle ovenstående aktiviteter nåede min mand også at få et indblik i dansk kagekultur!
Hvis jeg som barn var heldig at være på besøg hos mine bedsteforældre i Brovst den dag Indremission holdt basar, så var det en stor begivenhed. Der var fiskedam og forskellige tombolaer, yderligere fik vi på dagen smørrebrød og lagkage, der var fabrikeret af missionens dygtige damer.
Selv om den hvide lagkage ikke var meget anderledes end den min mor lavede når der kom gæster, så var det noget specielt med den missionslagkage. Den blev lagt sammen med kagecreme tidligt om morgenen, for så senere at blive pyntet med hvid glasur, kagekrymmel og fløde.
Da jeg på et tidspunkt fortalte en veninde som jeg har kendt siden vi gik i folkeskole, at man ikke kunne købe færdige lagkagebunde hernede, sagde hun at næste gang vi kom til Danmark så ville hun lave en missionslagkage til os, for sådan en skulle min mand prøve at smage.
Lagkagen var dejlig, den var skøn og lige præcis som jeg huskede den, men jeg tror der er sket et eller andet med vor hang til søde sager siden sidst, for den var godt nok sød og utroligt mættende.
12 kommentarer:
Sikke nogle travle dage har haft i Danmark!
Jeg tror også at den danske kagekultur er noget særligt.
Jeg arbejde en overgang sammen med en masse iranske og irakiske flygtninge på en restaurant. De havde en helt specielt forhold til dansk wienerbrød, som de aldrig havde smagt ligende før de kom herop..
Jeg deltog enkelte gange i nogle familiefester og der startede det altid traditionelt med persisk og arabisk med lam, ris og sjove krydderier og derefter et enormt kagebord med kager fra den lokale bager, hvilket bestemt ikke var traditionelt..
Jeg hjalp en del af dem med deres papirer da de ikke kunne læse og mange af børnene kom på restauanten for at få lektiehjælp, når jeg var på arbejde på de stille dage, så jeg blev hurtigt optaget i deres familie, selvom det var en noget anderledes oplevelse:)
Hej MissMuffin, det må have været fantastisk interessant at opleve så fremmede kulturer som de iranske/irakiske på tæt hold.
Her har vi mest tyrkiske indvandrere og min mand der har været lærer i 28 år på en skole med en blanding af tyrkiske/hollandske elever/lærere fortæller tit om de tyrkiske traditioner (de søde kager inklusive).
Jeg synes det er utrolig flot, at du hjalp dem med at læse deres papirer, der er nok mennesker der bare sætter sig ned og brokker sig over flygtninge og indvandrere, jeg kan også selv finde på det når jeg hører om 2. generationsflygtninge der ikke kan finde ud af at indrette sig efter landets normer og regler. Tak fordi du fortalte om det.
Dejligt, at I også nåede hjem til barnebarnet - det er vigtigt! Jeg har også set det med drenge/pigelegene med mine guldbørn - visse ting ændrer sig bare ikke, tror jeg!
Og børn er vist bare fascineret af dyr og fisk i den alder - og så er Kattegatcentret en fin oplevelse.
De første år, når jeg var hjemme, skulle jeg altid til bageren og have wienerbrød - men nu er jeg vist afvænnet. Jeg har nogle gange tænkt på at få sendt lagkagebunde for at overraske vennerne - men jeg tror ikke, at de egner sig til pakkepost ;-)
Kære Annette
Så nåede i også Danmark og i har fået meget ud af de dage i var her,det må være rat ,at i fik oplevet så mange ting sammen med barnebarnet, når i ikke ser hende så tit
Jeg haft stor fornøjelse ved, at læse om det du har oplevet på din ferie
Hvor har det været dejligt for dig at være sammen med dit søde, lille barnebarn. Og man sætter ekstra stor pris på det, fordi afstanden er så stor, som den er.
Kender godt det med, at barndommens minder har det med at blive meget lyserøde. John bad engang om jeg ville lave en gammeldags budding 'lige som hans mor lavede den'. Det gjorde jeg, og han blev lidt skuffet. Han kunne dog godt både se og smage, at den var rigtig nok fremstillet, men vores smag og vores madkultur er nået et stykke videre i mellemtiden :-)
Nille, jeg kan af og til blive helt syg efter romkugler. Jeg har bare ikke lyst til at spise den luftige hollandske kage, det siger mig intet, men en romkugle, åååh ☺
Jeg tror du har ret i, at lagkagebunde ikke helt egner sig som pakkepost. Mine forsøg udi at bage dem selv er blevet ret bastante, så indtil videre må jeg klare mig uden ☺ ☺
Conny, tusinde tak det var pænt at dig at skrive det.
Jo, vi nåede til Danmark og fik barnebarnet (og selvfølgelig hendes forældre) at se, tiden går så stærkt og hun bliver så stor, men det er dejligt når vi har nogle dage sammen med hende af og til.
Ja Ellen, det der med at nyde tiden mange hundrede % når vi endelig er sammen, det ved du jo af egen erfaring hvordan det er ☺
Det er sjovt at du lige nævner budding, hernede kan man overalt og i utallige forskellige udgaver købe noget der minder meget om budding, bare det ikke er stiv, så igennem de seneste 7 år har jeg fået en del "budding" (her hedder det vla).
Da jeg boede i Danmark spillede min tidligere mand og jeg igennem godt og vel 25 år kort sammen med veninden der lavede missionslagkagen og hendes mand. På et tidspunkt fandt vi ud af, at vi skulle lave vor barndoms retter til kortaftenerne, den aften hun havde lavet fyldt hvidkål det var bare vidunderligt og ingen skuffelse, så man kan godt være heldig ☺ ☺ Håber du hygger dig rigtig meget med din engelske familie.
Det lyder så dejligt, hvad du har oplevet, Annette, og da jeg også har et lille barnebarn på 4 år er det måske ekstra spændende for mig. Hun er halvt iransk, og jeg kan fortælle, at iranere også giver den gas, når der fejres børnefødselsdag :-)
Madame, de er altså bare så lækre sådan nogle 4 årige damer ☺
I når sandelig meget, når I er i DK, Annette :)
Stort TILLYKKE med jeres barnebarn. Hun er så dygtig at kunne cykle uden støttehjul :-)
Jeg er ret vild med billedet af alle børneskoene.
Vi har en børnefamilie på etagen under os. Når der er fødselsdag, og børnehaven kommer til kakao, er det umuligt at komme forbi på reposen, da den er fyldt med børnesko. Det er så kært :-)
Min mor lavede også lagkager efter Indremissionsmodellen :-)
Kære Lone, vi sover også rigtig godt når vi kommer hjem efter et Danmarksbesøg.
Du har fuldstændig ret, det er så kært med alle de små sko, som pænt bliver sat ved siden af hinanden.
Hav en rigtig god dag.
Send en kommentar