Vi fik foretaget nogle indkøb der ikke var presserende, men som skulle klares engang ved lejlighed, en ny taske til min mands bærbare computer, 3 stk. dyb rødlilla tekstilfarve til det hvide hørlærred, som jeg har haft liggende siden foråret og blomster til de flasker, som vi havde med hjem fra sommerferien m.m.
Da indkøbene var overstået kom spørgsmålet, hvor skulle traveturen skulle foregå?
Det endte med at blive Loon Op Zand, en landsby beliggende mellem Tilburg og Waalwijk, min mand havde aldrig været der og mit kendskab begrænsede sig til, at jeg engang var på et én dags kursus i ”Time-management” i byen, men da var vi kun uden for bygningen ved ankomst og afgang.
Undervejs meldte lysten til en kop kaffe med appelgebak (æblekage) sig og vi endte hos ”De Heeren Van Loon”, der viste sig at være en smagfuldt indrettet cafe. Æblekagen blev hurtigt opgivet til fordel for hhv. en grovbolle med skinke og salat til min mand og et ”Broodje van de Heeren” (brød fra herrerne) til mig.
Da jeg spurgte hvad herrernes brød var, fik jeg at vide at jeg skulle holde af svampe og champignons for at kunne lide det og sikken en dejlig overraskelse, en grovbolle med skinke, fyldt op med 3 forskellige svampe, ristede tomater og løg samt salat.
Det tog os ikke lang tid at blive enige om, at det ikke var sidste gang vi kom der.
Loon Op Zand er en autentisk Brabant´s landsby med en kirke der daterer sig tilbage til 1394, vidunderlige gamle huse, nogle forretninger og 4 – 5 cafeer.
Byen ligger tæt på Hollands største forlystelsespark "Efteling" og profiterer selvfølgelig også deraf i sommerperioden.
Under den videre travetur fandt vi en rigtig hyggelig by, hvor alle hilste på os og enkelte begyndte endda at snakke - som min mand (der er indfødt brabander) plejer at sige ”Sådan rigtig hyggeligt på brabants ☺.
En rigtig god weekend til jer alle.
En rigtig god weekend til jer alle.
15 kommentarer:
Det lyder godt nok som en rigtig dejlig dag i har haft jer..
Sån nogle dage skulle der være flere af:)
Holland ser rigtig hyggeligt ud, jeg har aldrig været der...
Det lyder som den dejligste lørdag, Annette - og sådan et 'brød fra herrerne' ser rigtig lækkert ud! Lige som Muffin synes jeg at Holland ser hyggelig og meget ordentlig ud. Er Holland på størrelse med Danmark?
Ha' en rigtig god søndag!
Kære Annette.
Det lyder som i har haft en rigtig dejlig lørdag.Det er nogle meget smukke bygninger du viser på dine billeder, er der mange af dem i Holland?Hvor ser den lækker den" Broodje van de Heeren".
Kan du have en god søndag
Hej MissMuffin.
Du har fuldstændig ret, der er hyggeligt hernede. Jeg elsker de gamle huse, som har fået lov til at blive stående i rigtig mange byer.
Forhåbentlig går det bedre med jer.
Hej!! Tak for kommentar på min blog. Nu har jeg lavet en hel flok med øgler...har planer om at selge. Så morsomt at se billeder fra steder i Holland. Ser rigtig hyggelig ud. Ha en God Søndag :o)
Hej Madame,
Ja, det er faktisk lidt sjovt, for Holland er lidt mindre end Danmark, men vi er altså godt og vel 16 mill. mennesker hernede og alligevel er det lykkedes i rigtig mange byer at bevare det hyggelige og ordentlige miljø. Men der findes selvfølgelig også steder, hvor jeg ville være frygtelig ked af at bo ☺
Også en rigtig god søndag til dig.
Hej Conny,
Ja vi havde en rigtig dejlig dag med hygge og lidt motion ind i mellem ☺.
Bygningerne, ja de er overalt hernede, jeg synes de er så smukke og vil gerne tage billeder af dem, men jeg kan ikke rigtig få mig til at stille mig op foran folks huse og fotografere ☺
Også en rigtig god søndag til dig.
Hej Bistels Brenneri,
Det lyder spændende med dine øgler, jeg glæder mig til at se dem på din blog.
Ja, der er hyggeligt hernede.
Også en rigtig god søndag til dig.
Hvor ser det lækkert ud med alle de svampe og champignons - det er jeg også vild med!
Det var da en dejlig lille opdagelse at gøre - så I kan komme retur for æblekagen!
Hej Nille, ja og måske en tredje gang til en middag.
Faktisk så fik vi også æblekage i går, den var fra byens bager og den mest vidunderlige æblekage, vi længe har smagt.
Hilsen fra en meget regnvådt Holland, hvor det ikke bliver til nogen travetur i dag.
'Brød fra herrerne' ser vel nok lækkert ud! Jeg elsker svampe af alle slags. Jeg må ud og købe nogle i morgen :)
Det er spændende at se billeder far din del af verdenen. Loon Op Zand er en smuk by.
Jeg ser, at du har købt tekstilfarver. Maler du på hørlærreder?
God søndag aften til dig :-)
Hej Lone, det smagte også dejligt ☺
Med hensyn til tekstilfarverne og hørlærred, så er det slet ikke så interessant. Jeg "kom til" at købe 5 meter for meget, da jeg købte stof til gardiner til terassen og regnede med at de skulle omsættes til lidt nyt tekstil til mig selv. Jeg har tidligere farvet hørlærred i vaskemaskine og da gik det godt, så jeg håber også at det lykkes denne gang.
Forhåbentlig gik det godt med gæstebuddet.
Også en rigtig god aften til dig.
Tak for at være med på en dejlig trave tur..
Umm den ser god ud den herre mad..
Selv tak Mette, den var altså også dejlig....
Vi har været i Holland nogle gange og har hver gang nydt at studere de karakteristiske huse, som du også har taget et par gode billeder af her.
Er det katten fra eventyret, der har sat sine syvmilestøver dér? Ved du hvad støvlen skal symbolisere? Det er da ret sjovt, at den lige skulle stå der :-)
Send en kommentar