Efter at have afsluttet dagens aktivitet rundt maleprojektet, hvilket vil sige påføring af grundmaling med mine allerbedste tanker og ønsker om at det må lykkes denne gang, gik jeg i gang med en opgave som jeg har skubbet foran mig igennem længere tid.
En af vore kaktus var efterhånden blevet et stort grimt skrummel med store visne pletter på stammen, ”armene” var i vejen for alt og alle og hver gang den ramte loftet (2,50 meter) skar jeg den ned og nye "arme" opstod. Jeg var lidt ked af at smide den ud, for den har gjort turen med fra Danmark da jeg flyttede herned, men da der ikke var nogle der var interesserede i at overtage skrumlet, så var der efterhånden ikke andre muligheder end slagtning.
Det lykkedes, efter en times intens kamp hvor sveden haglede ned af mig og jeg op til flere gange ved at opgive, da var den skåret/klippet i mindre stykker og sat til skrald.
Efter at have sundet mig lidt tænkte jeg, at det da er utrolig så dårlig en kondition jeg efterhånden er kommet i, det er jeg vistnok nødt til at begynde at gøre et eller andet ved.
Op på cyklen, check af vindretning og så af sted…..
Overalt i Holland er der cykelstier og en del af dem fører igennem naturområder, hvor der er løsgående skotske højlandskvæg, men er det ikke lykkedes mig at se dem lige i dette område.En af vore kaktus var efterhånden blevet et stort grimt skrummel med store visne pletter på stammen, ”armene” var i vejen for alt og alle og hver gang den ramte loftet (2,50 meter) skar jeg den ned og nye "arme" opstod. Jeg var lidt ked af at smide den ud, for den har gjort turen med fra Danmark da jeg flyttede herned, men da der ikke var nogle der var interesserede i at overtage skrumlet, så var der efterhånden ikke andre muligheder end slagtning.
Det lykkedes, efter en times intens kamp hvor sveden haglede ned af mig og jeg op til flere gange ved at opgive, da var den skåret/klippet i mindre stykker og sat til skrald.
Efter at have sundet mig lidt tænkte jeg, at det da er utrolig så dårlig en kondition jeg efterhånden er kommet i, det er jeg vistnok nødt til at begynde at gøre et eller andet ved.
Op på cyklen, check af vindretning og så af sted…..
Breda "Haven"......
Skibet er opkaldt efter Ambrogio di Spinola, der var anfører for de spanske tropper der angreb og holdt Breda belejret i 6 måneder, indtil garnisonen overgav sig d. 5 juni 1625. Nu fungerer det som partyskib.
Skibet er opkaldt efter Ambrogio di Spinola, der var anfører for de spanske tropper der angreb og holdt Breda belejret i 6 måneder, indtil garnisonen overgav sig d. 5 juni 1625. Nu fungerer det som partyskib.
Breda, "Haven"......
Hullet midt i muren hedder "Spanjaardsgat" (det spanske hul) og muren er en del af Breda slot, der huser det militære akademi.
At hullet har fået netop det navn skyldes følgende (ikke historisk beviste) historie,. Under den spanske belejring havde Adriaen van Bergen udtænkt en plan for generobring af Breda, 68 håndplukkede mænd kom - gemt ombord på et skib der transporterede tørv til de spanske tropper - ind i byen og dette førte til at byen igen kom på hollandske hænder og tørveskibet lå ved hullet.
Onze lieve vrouwe kerk (også kaldet Groote kerk) set fra "Haven".....
Jeg ved godt, at jeg tidligere har vist billeder af Breda "Haven", men jeg er så imponeret af det projekt.
Indtil 1965 var der vand i dette område, frem til 1937 endda med åben havforbindelse. Men da man lukkede denne forbindelse var der ingen gennemstrømning af vandet og det endte som en stinkende plet i byen, der mest blev brugt til at smide gamle cykler og senge i. Byrådet tog derfor beslutningen om at lave området om til en bred vej for at gøre den trafikale gennemstrømning i Breda bedre og under jorden blev Hollands første underjordiske parkergarage lavet.
Men nye tider = nye skikke og da ikke alle i Breda var tilfredse med den løsning byrådet havde fundet, besluttede man knap 40 år senere, at der igen skulle være vand ved "Haven" i Breda. Det blev indviet i Juni 2007 og er nu hjemsted for utallige cafeer og restauranter.
De 2 unge - for mig totalt ukendte - mennesker på billedet spurgte, om ikke de måtte agere fotomodeller, da jeg var i gang med at fotografere Groote Markt....
Det blev til en cykeltur på knap 25 km. før jeg igen var hjemme, men vejret var pragtfuldt og jeg vænner mig mere og mere til sadlen på min sorte hollænder. Sidst, men ikke mindst så havde jeg en følelse af at jeg da i hvert fald havde gjort en smule for at forbedre min kondition.
14 kommentarer:
Leuke foto's die je gemaakt hebt. Ook van die twee die zo nodig fotomodel moesten spelen! Ik denk dat je een 'vruchtbare' dag hebt gehad. Je hebt ook een behoorlijke afstand gefietst, du er så dygtig!
Bedankt, ik moet zeggen (schrijven), dat ik ze niet gevragt heb, zij stonden plotseling voor de kamera ☺
Sikke du knokler derhjemme!
Det lyder sjovt, at man kan møde kvæg på sin cykeltur på naturstierne!
God morgen MissMuffin.
Jeg kan godt betro dig, at første gang der pludselig stod sådan et dyr med krøllet pandehår på cykelstien, da var jeg hundeangst. Men de gør ikke noget og daffer stille og roligt videre for at finde noget at spise ☺
Jeg synes, det er utroligt flot, at du kan cykle 25 kilometer, Anette - du kan ikke være i helt dårlig form :-)
Det var meget smukt at opleve noget af din omegn. Og det glæder mig hver gang, jeg kan se nogle næsten danske ord blandt de hollandske.
Ha' en dejlig onsdag!
Madame, jeg labber dine ord i mig (ang. konditionen), men den er virkelig dårlig.
Ja, Holland er smukt og jeg ville så gerne fotografere nogle af de mange smukke gamle huse der findes overalt, men jeg kan ikke få mig til at stille mig op og fotografere foran folks huse ☺ ☺
Kære Annette
Nu må du da ha fået motion nok i dag.Først slagte du en kaktusen så cykler du 25km., det synes jeg flot.Det nogle dejlig billeder du har taget og jeg kan godt lide, der følger en historie med. Nu får jeg lyst til at komme til holland igen, vi var Lunteren 1902.
Kære Conny, tak skal du have, jeg har også taget den med ro resten af dagen ☺
Jeg kan godt forstå, at du får lyst til at tage en tur herned, jeg lover dig at når jeg tager en cykeltur (i morgen har de lovet regn, så der bliver det ikke til noget), så tager jeg kameraet med ☺
Kan du have en fortsat rigtig god aften.
Det må være sådan en kaktus, jeg også slagtede engang, Annette. Det var så frygteligt...
Selvom den var gammel, duftede den så friskt af grønt, da jeg jog kniven i den. Desuden flød mælken (blod) fra den, og jeg var ved at tude. Jeg svedte også som dig. Det var et levende væsen, man havde taget livet af, og jeg følte mig så ond, så ond. Den ville ligesom livet.
Det var noget af en cykeltur, du kom ud på. Dejligt at være med gennem din linse :-)
Tak fordi jeg måtte komme med den spændene cykel tur Annete.
Kære Lone, ja netop den følelse af at slå noget levende ihjel, den var ikke rar. Stammen duftede så dejlig hver gang det lykkedes mig at få et nyt stykke skåret af.
Kære Mette, velbekomme.
Hejsa, og tak for din hilsen på min blog.
Åhhh... sikke skønne billeder, jeg har længe haft lyst til at komme til Holland, og det bliver da ikke mindre nu ;-) der skulle jo også efterhånden ligge en del scrapbookingbutikker i Holland, og det gør det jo ikke ringere.
Hygge fra Betina
Hej Betina, velkommen til.
Send en kommentar