mandag den 12. oktober 2009

Så synger det på sidste vers med søndagsavisen……

Det land, som jeg nu i godt 7 år har boet i og hvor jeg efterhånden befinder mig bedre og bedre, er til tider en sjov størrelse. Min dejlige svigersøn sagde en af de første gange han var her på besøg, at Holland på mange områder er meget længere fremme end Danmark, men at de på lige så mange områder er meget langt tilbage i forhold til Danmark.

En af de ting, som bliver håndhævet hernede, er det at komme hviledagen i hu. Vi har dog søndagsåbent et vist antal søndage om året og i turistområderne er det tilladt bestemte forretninger at holde åbent om søndagen, men så er det også sagt.


Bagerne har her i landet søndagslukket, en enkelt bager i Prinsenbeek tæt på Breda har i årevis stridt for at få lov til at holde åbent, på et tidspunkt lykkedes det ham at få tilladelsen henset til at hans indtjening var dalet på grund af vejarbejde. Da vejen igen var reetableret var det slut med søndagsåbningen, hvilket både bageren og hans kunder var utilfredse med og da forretningsdøren forblev åben blev bageren idømt dagbøder.

I sidste uge meldte avisen Telegraaf ud, at de fra årsskiftet opgiver deres søndagsudgave, som blev introduceret i marts 2004. Man mente, da man startede søndagsprojektet, at der ville være annoncører nok til at dække trykkeri- og udbringningsudgifter, men det har desværre vist sig ikke at være rentabelt.

Jeg må med skam melde, at vort bidrag til at holde avisens søndagsudgave i gang ikke har været stort, min mand er ikke Telegraaf fan og jeg synes den er svær at håndtere, da den ikke har frokostavis størrelse og ikke er limet sammen, så det ender altid med total kaos for mig når jeg engang imellem på en søndag morgen føler trang til at læse nyhederne.

6 kommentarer:

Bistels Brenneri sagde ...

Hei! Når man bor udenlands må man vende sig til at ting er lit anderledes selv om landene ligner lit på hinanden på godt og vondt. Her i norge har heller ikke bageren søndags-åben, savner det. Den lokale søndagsavis har også stoppet her. Norge er jo også lit strenger på alkoholpolitiken en i danmark. Det syndes jeg på mange måder er godt. Men ikke altid, f.eks så har vi jo eget monopol for køb af vin og spiritus. Nu har det nylig været valg i Norge, på denne dag er vinmonopolet stengt også pinseaften...tror ikke folk drikker mindre af den grund. Du får begynde at læse Søndags Politiken på net..... forstår godt, det er jo også hygglig at sidde i godstolen og læse den lokale avis. Ha det godt og hyg dig ;o)

Bettys blog sagde ...

Jeg holder meget af at læse avis. I mange år var det Jyllans Posten. Nu synes jeg, deres fokus er blevet så negativt.
Kender du weekend avisen? Den er meget indholdsrig og kan vare i mange dage. Politiken kan jeg også godt lide.
Du finder forhåbentlig et nyhedsmedie, der dur for dig.
Det var en fornøjelse at læse om jeres ferie i DK. Hun er meget yndigt, dit barnebarn.
Jeg lagde mærke til, I var sammen med morfar om gaven. Det må være din eks? Det er bare så godt, når man kan blive ved med at være forældre/bedsteforældre på en ordentlig måde.

Annette sagde ...

Hei, Du har fuldstændig ret i, at der er ting som man er nødt til at vænne sig til når man forlader hjemlandet, det kneb mig en del i starten at indse det ☺
Egentlig så troede jeg, at man i Norge holdt meget mere fast i de gamle dyder og at bagere holdt åben der også som de gør i Danmark. Med hensyn til avisen, så har du ret det er ikke så stort et problem, takket være internettet. Kan du også hygge dig og have det godt.

Annette sagde ...

Kære Betty, ja avislæsning det er dejligt og jeg plejer næsten hver dag at tage de faste via internettet. Da jeg boede i DK synes jeg Jyllands Posten var en god avis, men det er meget sjældent jeg kigger på deres hjemmeside nu, der er sket et eller andet med den avis, det har du ret i. Weekend avisen den kender jeg ikke, den skal jeg lige have kigget på.
Jo, morfar det er min eksmand som jeg har været gift med i 28 år og vi er i den heldige situation, at vi i dag betragter ham som vores bedste ven, både min mand og jeg.
Ved en skilsmisse kan man have de bedste intensioner, men det går jo som oftest anderledes og vi glæder os begge over at vi har så godt et forhold til hinanden, både for vores egen skyld, men i høj grad også for vores datter og hendes lille families skyld. Kan du have en fortsat rigtig god dag.

Conny sagde ...

kære Annette
Jeg synes at aviserne er så dårlig her, så lige nu holder vi ingen avis vi forsøger at holde os orientere igennem TV og på internettet og BT om søndagen

Nille sagde ...

Faktum er jo desværre, at de fleste aviser i Europa er i underskud. Le Monde, som jo er min yndlingsavis, er i mange år - så langt tilbage jeg kan huske - kun kommet i en weekendudgave! Jeg holder ikke avis - men køber ad hoc; det er for dyrt til hverdag, og jeg ville aldrig nå igennem det hele.

Så læser jeg på nettet - eller køber Time fx.

En af mine gode venner er udstationeret journalist hernede for Politiken; og han må ikke skrive i deres netudgave - fordi de vil holde de dybdegående analyser til papirudgaven... og dermed holde fast i salget. Jeg ved ikke, om det er den rigtige vej at gå?