Min uge bliver brugt på noget så ophidsende som at male vægge og gulv i kælderen. Egentlig var det slet ikke mit projekt, men pyt.....
Jeg ville meget hellere trave en tur her..... ☺
Jeg ville meget hellere trave en tur her..... ☺
Det blev dog til en anelse bjergkørsel - uden løsgående heste - da vi af et fransk ægtepar fik anbefalet at køre til en lille landsby ved navn Campan. Byen er kendt for sine dukker, der er klædt på i almindeligt tøj og står overalt i byen. De eneste forretninger der var i byen ud over en bager var dukkemagere, der afholder kurser i dukkemageriet og sælger alle materialerne til produktionen.
Tæt på grotteområdet ligger 3 kirker som er bygget ovenpå hinanden og overalt i kirkerne ses marmorplader som er skænket af taknemmelige mennesker.
Da vi første gang besøgte Lourdes var der lang kø for at komme til at se grotten hvor Jomfru Maria åbenbarede sig for Bernadette. Da vi endelig nåede dertil blev vi jaget afsted som får og fik skældud hvis ikke det gik hurtigt nok, så derfor var vi enige om at den oplevelse kunne vi sagtens være foruden denne gang. Men det endte alligevel med, at vi også denne gang tog turen, da det hele foregik en del mere afslappet, køen var ikke ret lang og der var mulighed for at fotografere uden at blive jaget væk.
Den første uges tid blev tilbragt langs med den franske vestkyst, hvor vi først var 3 dage i Cherbourg. Vi har tidligere været i området, så tiden blev brugt på at slappe af, dase på stranden og køre ture langs med kysten vest for Cherbourg, hvor vi så utroligt smukke landskaber og kirker. 
Selv om vi hjemmefra havde besluttet, at vi denne gang ikke ville besøge museer og mindemærker fra 2. verdenskrig, så var vi alligevel omkring Colleville-sur-Mer.
Næste stop var La Rochelle, hvor vi også var i 3 dage. Det eneste minus der var, at hotellet havde givet os et værelse på 1. sal og da der kun var en udvendig trappe og ingen elevator fandt jeg lynhurtigt ud af, at vi havde al for megen bagage med, da der altså kun var én til at slæbe bagagen ☺
Vi besøgte blandt andet Ile de Ré, som jeg kun kendte fra en gammel artikel i Alt for Damerne, det var dog et skønt sted. Dog tror jeg nødigt at jeg vil være der i højsæsonen, men september var fin, for de fleste turister var taget hjem. Vi dasede på stranden, spiste lækker, lækker mad og fandt ud af, at en ydmyg lille lejlighed der koster den nette sum af 1,100 000 €, så det blev droppet ☺
Efter en jagt rundt i La Rochelle fandt vi også Hitlers ubådsbunker, som blandt andet blev brugt til optagelser af filmen ”Das Boot”, desværre var der ingen adgang for uvedkommende og vi måtte nøjes med at se stedet fra vejen.
Vi er tilbage i landet efter 3 ugers pragtfuld ferie, hvor vi har set utrolig meget, kørt godt og vel 6.500 km., deltaget i barnebarnets 4 års fødselsdag ☺ og mødt mange søde mennesker.
Wij zijn terug in het land na 3 weken ontzettend leuke vakantie. Wij hebben veel gezien, 6.500 km gereden, op de 4e verjaardag van het kleinkind geweest en veel lieve mensen ontmoet.