Beskæftigelse.

Min uge bliver brugt på noget så ophidsende som at male vægge og gulv i kælderen. Egentlig var det slet ikke mit projekt, men pyt.....

Jeg ville meget hellere trave en tur her..... ☺

Det ender med at jeg vænner mig til den.....

Jeg overgik mig selv i den grad i dag!

Jeg gik forbi bilen - som endda var pudset, poleret og støvsuget efter ferien - og tog min cykel for at cykle 2 x 12,5 km ind til sygehuset. Indrømmet det sidste af hjemturen foregik i 3 gear og meget, meget langsomt (der var altså også lidt modvind), men jeg har en ide om at det nok ender med, at jeg vænner mig til den hollandske cykel ☺☺

Jeg blev sendt fra sygehuset med en ny omgang medicin samt spray og med besked om at komme tilbage om 6 uger. I henhold til den søde kvindelige læge, så skal beslutningen for hvad der videre skal ske tages til den tid, men hun har allerede forberedt mig på, at det nok ender med en operation og da jeg næsten er parat til at gå igennem ild og vand for at slippe af med denne forkølelse, som efter godt og vel 3 måneder vel næppe kan kaldes en forkølelse længere, så er jeg glad bare der bliver gjort noget.

Ferie 2009 - del 2.

Ferieturen gik videre mod syd til Tarbes, som vi også besøgte i 2004, hvor vi var på rundtur i Pyrenæerne og fulgte en del af ruten fra Tour de France. Jeg havde før vi tog hjemmefra meddelt husherren, at jeg denne gang ikke ville med i bjergene. Ikke på grund af selve bjergene, som er utroligt smukke, men jeg har haft mange mareridt over de heste, som går løse rundt deroppe og som absolut vil gå i den side af vejen, hvor afgrunden mod dalen befinder sig.

Det kan da godt være, at min hukommelse spiller mig et puds, men når jeg tænker tilbage på de bjergveje og de løsgående heste, så ser jeg for mig hver gang 2 biler skal passere hinanden, så har hestene kun havde få centimeter at gå på før afgrunden og det synes jeg ikke jeg havde lyst til at opleve igen. Husherren siger ganske vist, at hestene jo aldrig har været vant til andet og at de ikke falder ned, men alligevel……

Det blev dog til en anelse bjergkørsel - uden løsgående heste - da vi af et fransk ægtepar fik anbefalet at køre til en lille landsby ved navn Campan. Byen er kendt for sine dukker, der er klædt på i almindeligt tøj og står overalt i byen. De eneste forretninger der var i byen ud over en bager var dukkemagere, der afholder kurser i dukkemageriet og sælger alle materialerne til produktionen.

Vi var selvfølgelig også denne gang på det obligatoriske besøg i Lourdes, som er et af katolikkernes valfartssteder.

Byens centrum er et kommercielt cirkus uden lige og mage, med et utal af souvenierbutikker, hvor ejerne forsøger at overgå hinanden i opfindsomhed når det gælder navngivning af deres lille forretning.

Vi blev enige om, at hvis den lille Bernadette Soubirous, for hvem Jomfru Maria flere gange åbenbarede sig i 1858 havde vidst hvordan det ville udvikle sig, så havde hun måske holdt sine oplevelser for sig selv.

Ud over alle souvenierbutikkerne, så har Lourdes også andet at byde på. Byen stammer helt tilbage fra Romerriget og hævet over byen på en høj klippe ligger borgen Château fort de Lourdes. Hvert år kommer omkring 5 millioner pilgrimme til byen og med sine 410 hoteller og

16.500 værelser hører Lourdes til en af Frankrigs største hotelbyer.

Tæt på grotteområdet ligger 3 kirker som er bygget ovenpå hinanden og overalt i kirkerne ses marmorplader som er skænket af taknemmelige mennesker.

Da vi første gang besøgte Lourdes var der lang kø for at komme til at se grotten hvor Jomfru Maria åbenbarede sig for Bernadette. Da vi endelig nåede dertil blev vi jaget afsted som får og fik skældud hvis ikke det gik hurtigt nok, så derfor var vi enige om at den oplevelse kunne vi sagtens være foruden denne gang. Men det endte alligevel med, at vi også denne gang tog turen, da det hele foregik en del mere afslappet, køen var ikke ret lang og der var mulighed for at fotografere uden at blive jaget væk.

Inde i grotten udspringer en kilde, der opstod ved at Bernadette på opfordring af Jomfru Maria gravede lidt i jorden med sine hænder.

Inden vi tog hjemmefra havde vi talt om, at vi i år ville købe en Jomfru Maria figur og inden vi startede jagten på hende blev der tid til en pause.

Det er et utroligt gadebillede der ses i centrum af Lourdes, syge mennesker der bliver kørt rundt af deres hjælpere, nonner, præster, hjælpere, turister, tiggere, unge og gamle imellem hinanden. Der tales et utal af forskellige sprog på gaden, jeg hørte dog ikke dansk, men til gengæld hørte vi hele tiden flamsk og endte da også med at få en sandwich der blev skyllet ned med trappist øl på en belgisk café.

Efter pausen begyndte jagten på "vor" Jomfru Maria og det tog sin tid at finde netop hende vi ville have og til den rigtige pris for der var et utal af forskellige størrelser, udformninger og priserne varierede kraftigt fra butik til butik for de samme varer, men det lykkedes os til sidst at finde hende.

Ferie 2009 - del 1 af mange...... ☺

Selv om vi som regel altid holder sommerferie på samme tidspunkt af året, synes jeg i år at det har varet evigheder før september endelig dukkede frem i kalenderen.

Vi havde nogle begyndervanskeligheder i ugen op til ferien, da jeg for det første var så klodset at brække en tå, det gjorde at det eneste fodtøj jeg kunne bruge var mine gamle udtrådte ”Jesussandaler” og da min mand kom hjem fra arbejde fredag var han fuldstændig forvredet af smerter i ryggen og kunne næsten ikke gå eller stå. Men efter et besøg hos vagtlægen lørdag eftermiddag havde han alligevel mod på at tage af sted, så den første del af turen tilbragte han på bagsædet af bilen proppet med smertestillende medicin, mens jeg prøvede kræfter med det belgiske/franske vejnet. Normalt er jeg alt andet end imponeret af en GPS, men jeg må indrømme, at denne gang var jeg ret taknemmelig for at den var med ☺

Den første uges tid blev tilbragt langs med den franske vestkyst, hvor vi først var 3 dage i Cherbourg. Vi har tidligere været i området, så tiden blev brugt på at slappe af, dase på stranden og køre ture langs med kysten vest for Cherbourg, hvor vi så utroligt smukke landskaber og kirker.

Selv om vi hjemmefra havde besluttet, at vi denne gang ikke ville besøge museer og mindemærker fra 2. verdenskrig, så var vi alligevel omkring Colleville-sur-Mer.

Næste stop var La Rochelle, hvor vi også var i 3 dage. Det eneste minus der var, at hotellet havde givet os et værelse på 1. sal og da der kun var en udvendig trappe og ingen elevator fandt jeg lynhurtigt ud af, at vi havde al for megen bagage med, da der altså kun var én til at slæbe bagagen ☺

Vi besøgte blandt andet Ile de Ré, som jeg kun kendte fra en gammel artikel i Alt for Damerne, det var dog et skønt sted. Dog tror jeg nødigt at jeg vil være der i højsæsonen, men september var fin, for de fleste turister var taget hjem. Vi dasede på stranden, spiste lækker, lækker mad og fandt ud af, at en ydmyg lille lejlighed der koster den nette sum af 1,100 000 €, så det blev droppet ☺

Efter en jagt rundt i La Rochelle fandt vi også Hitlers ubådsbunker, som blandt andet blev brugt til optagelser af filmen ”Das Boot”, desværre var der ingen adgang for uvedkommende og vi måtte nøjes med at se stedet fra vejen.

Hvor var det dog dejligt at være tæt på havet og det vel og mærke et hav med brede sandstrande, blikstille vand og høje temperaturer både i vandet og luften. Jeg kan godt af og til savne ”mit” Vesterhav når jeg går rundt hernede og har ca. 1½ times kørsel til nærmeste hav. Yderligere opdagede jeg, da vi forlod havet for at køre mod syd og lidt længere ind i landet, at den forkølelse/allergi som har gjort livet noget surt siden slutningen af juni, den havde været næsten væk i de 6 dage vi var ved havet!

Ude er godt men hjemme er bedst.....

Vi er tilbage i landet efter 3 ugers pragtfuld ferie, hvor vi har set utrolig meget, kørt godt og vel 6.500 km., deltaget i barnebarnets 4 års fødselsdag ☺ og mødt mange søde mennesker.

Vaskemaskinen kører på fulde omdrejninger og oprydningen er i fuld gang......

Wij zijn terug in het land na 3 weken ontzettend leuke vakantie. Wij hebben veel gezien, 6.500 km gereden, op de 4e verjaardag van het kleinkind geweest en veel lieve mensen ontmoet.

De wasmachine werkt heel hard en ik ben bezig met opruimen.....