Ugen der gik…….

Ugen startede med bryllup, det var husbonds datter og hendes kæreste, der var blevet enige om at få papir på hinanden inden barn nr. 2 dukker op inden længe. Et meget anderledes bryllup end jeg tidligere har deltaget i, men hyggeligt. 

 
Nej, jeg vil ikke fotograferes…… ok, så gør det da, men så vil jeg også trykke på knappen!

Haven er fået sin del af min opmærksomhed i ugens løb. Jeg var ellers meget i tvivl med hensyn til den have, det er måske lidt lettere overdrevet at kalde det for en have, så i hvert fald jordstykke. Jeg var ellevild af glæde, da jeg fik mulighed for at leje jorden og havde alverdens planer for de få kvadratmeter. Jeg så mig selv drøne i fast rutefart til havecentret i nabobyen, et sted, hvor man uhyre let kan få brugt en del penge, for de har alverdens dejlige ting både til inden- og udendørs samt næsten uundværlige ting til hjemmets forskønnelse. Men kort tid efter overtagelsen skete der forskelligt der gjorde, at jeg var ved at bakke ud af projektet. Efter en uges cykling (130 km på 4 dage), hvor tankerne fløj af sted, kom vikingeblodet frem til overfladen, pokker mig nej, der er ingen der skal bestemme over mit jordstykke og da slet ikke tage glæden fra mig, nu når jeg endelig igen har fået jord under neglene (mere end man får ved at potte blomster om). Så indtil videre ser jeg tiden an i et års tid.

Grundet ovenstående er planerne for haven kraftigt minimerede og det har selvfølgelig afspejlet sig i besøgene i havecentret (hvilket er godt for familieøkonomien). I går købte jeg en stikkelsbærbusk (husbond glæder sig allerede til stikkelsbærgrød), det viste sig at være lidt af en udfordring at få den transporteret i cykeltasken. Jeg lavede en aftale med kassedamen om, hvis det ikke lykkedes, ville jeg komme og hente den senere i bil. Men det hele lykkedes og det endda uden jeg kom for meget i karambolage med tornene undervejs.

Yderligere blev der indkøb 1 stk. rabarberplante, ja det er alt, alt for lidt og især da jeg læste på skiltet der hang på planten, at man man ikke måtte høste det første år og det andet år måtte man kun høste indtil juni, hvis man overholdt de få regler, så ville planten holde i mindst 30 år. Nu har jeg aldrig tidligere købt rabarber, det har altid været min mor, der var leveringsdygtig i rabarberplanter og jeg havde min tvivl om skiltets tekst var sandt. Google blev konsulteret og jo, sørme om ikke det er korrekt, planten skal have fred og ro til at vokse sig kraftig og derfor skal man holde sig væk fra den det første år. Hvor nødvendigt det så er med en holdbarhed på 30 år, det vil tiden vise, men jeg har min tvivl om jeg render rundt og roder i jorden som 90 årig ☺.  Yderligere købte jeg en enkelt jordbærplante, jeg det var lidt tåbeligt, men det skyldes at vindueskarmen i gæsteværelset er fyldt med små jordbærplanter, der står og venter på at vokse sig store og flotte.

I øvrigt, så er hvidløgene kommet op, hvor er de fine! Jeg satte 3 fed i det lille væksthus jeg har fået forærende og de er meget store, de der står udenfor knap så store.

Jeg fik i går sat de sidste tidlige kartofler. Jeg er bange for, at jeg måske har overvurderet det med kartoffeldyrkningen en anelse og har en ide om, at der vil være kartofler nok til en middelstor familie i meget lang tid. Det kan godt gå hen og blive lidt problematisk med alle de kartofler af flere årsager. Husbond er ikke en store kartoffelspiser, kun som mos eller pommes frites og da kartofler er en af de store syndere for blodsukkeret pga. det store kulhydratindhold, kan jeg ikke selv spise mig igennem dem alle. Det er lidt synd for husbond, men jeg har advaret ham om, at der sommeren over vil blive serveret mange varianter udi kartoffelsalat (jeg håber at han kommer hjem til aftensmaden☺). Men jeg kan næsten ikke vente, for nye kartofler ses sjældent i Holland.

Derudover spekulerer jeg på, hvordan jeg egentlig skal få plads til resten af de frø jeg har købt, det ender nok med, at jeg er nødt til at være lidt kreativ udi såningen, men vi får se.

Der var pragtfuldt vejr i går og ind i mellem arbejdet blev der da også tid til at nyde solen. Havemøblerne har min medlejer været så heldig at finde gratis på den hollanske “Gul og gratis”  Nabodamen, som jeg hilste på for første gang i går, havde ud over en stor del forskellige krydderier også købt en karryplante? Den havde jeg ikke hørt om tidligere, men efter at have googlet den, fandt jeg ud af, at den faktisk er ret almindelig. Et enkelt sted stod der, at det var det samme som en gurkemeje? Utroligt, så meget man får udvidet horisonten ved havearbejde ☺.

I dag har det regnet det meste af dagen, hvilket ikke indbød til en cykeltur. Godt, at der kom knap 23 km. på tælleren i går ☺.

Alphen og lidt mere cykling…….

Husbond havde torsdag en aftale i Alphen og høj i hatten, som jeg er blevet efter al den cykling, tænkte jeg, at jeg da lige ville smutte ned og hilse på. Google Maps viste, at turen var på 17 km., hvilket var overkommeligt, selv om der selvfølgelig var samme afstand hjem.

Vejret var stadig utrolig dejligt, hvor er det dog skønt med et sådan forårsvejr. 
Jeg startede lidt forkert ud på den turistiske rute jeg havde valgt, det kan jo ske, når man ikke gider at læse ens noter. Men det gjorde egentlig ikke spor, for så kom jeg igennem den lille idylliske landsby Molenschot. Jeg har tit tænkt på, at landsbyen må være hyggelig at bo i, hvis ikke lige det var fordi den er støvsuget for alt hvad der hedder dagligvare forretninger. I torsdags fandt jeg dog ud af, at det overhovedet ikke behøver at være et problem, for den rullende købmand kommer også i Molenschot.

Jeg ser ofte den rullende købmand på mine cykelture, men har ikke tidligere haft mulighed for at fotografere bilen. Da jeg stod klar med kameraet kom postbilen og posten kom mig grinende i møde og sagde ”Ja, det er gammeldags”. Han har ret posten, det hører ligesom en anden tid til, men hvor er det dejligt, at der er plads til en rullende købmand i 2014. Det giver ældre medborgere - uden eget transportmiddel - mulighed for, at kunne blive boende i eget hjem uden nødvendigvis at skulle flytte til større byer med indkøbsfaciliteter eller være afhængige af familie eller naboer. Tankerne gik til en Facebookgruppe, som jeg er så heldig at være medlem af, gruppen handler om livet i min ungdomsby og mange har på siden placeret billeder af de handlende, der tidligere kørte rundt i byen.



Når jeg nu er ved Molenschot, så er landsbyen årsag til, at jeg ikke helt ved om jeg måske ikke har hørt ordentlig efter i skolen og selv om man selvfølgelig aldrig skal prale med sin uvidenhed, så kan jeg ikke huske, at jeg på noget tidspunkt har hørt om Federmesserkulturen. Jeg læste for kort tid siden en bog om Noord Brabant op gennem tiderne og i bogen stod, at man netop i Molenschot havde fundet sten og værktøj fra denne kultur, der levede ca. 10.000 år f.Kr.

Alphen præsenterede sig på den smukkeste vis med oceaner af påskeliljer, blomstrende forsytiaer og tulipantræer, det er bare så fint det hele.

Indtil 2005 måtte man gennem Alphen, når man kørte ad hovedvej N260, der går fra den nordlige del af Tilburg og til Turnhout i Belgien. Der kører megen tung trafik på netop den vej og det har givetvis været årsagen til, at vejen blev ført udenom byen. Jeg har ofte tænkt på, om det mon altid er gået godt, idet byens kro ligger tæt på vejen?

Husbond og jeg var heldige og kunne spise frokost sammen, inden vi kørte i hver sin retning. Jeg synes godt, at jeg kunne begynde at mærke ugens cykelture i lårmusklerne på hjemvejen, men det siges, at det er sundt og blodsukkeret er i hvert fald meget tilfreds med alle cykelturene.

Netop som jeg cyklede forbi Flyvestation Gilze Rijen, der har start- og landingsbaner liggende nær hovedvejen, blev det røde stoplys tændt. Jeg havde godt set, at der stod en del flyspottere (dem har vi mange af hernede) på parkeringspladsen på den anden side af vejen og forventede, at der var et eller andet stort fly på vej op/ned. Selv om jeg vist er lidt alene om den opfattelse, så synes jeg – der kommer fra Nordjylland, hvor Flyvestation Aalborgs start- og landingsbaner også ligger tæt på vejen – at det er lidt latterligt, at al trafik stoppes hver gang et fly skal lette eller lande. Det store russiske transportfly Antonov kommer med jævne mellemrum på flyvestationen og derfor blev kameraet hevet frem, for det kunne da være meget sjovt at imponere husbond med et billede af den. Men det viste sig at være et F-16 fly der lagde an til landing og da mit arbejdsliv gennem mange år, drejede sig om netop det fly, blev kameraet pakket ned igen ☺.

Fredag morgen var jeg hos fysioterapeuten for sidste gang. Når jeg tænker tilbage på min meget pinefulde og temmelig gakkede gangart, da jeg første gang kom på klinikken i begyndelsen af Februar, er jeg dybt forundret over, at 8 besøg er nok til, at jeg igen kan gå og cykle uden de mindste smerter. Den søde unge kvindelige fysioterapeut griner, når jeg kalder hende en mirakelmager, men jeg er meget imponeret. Fredag var der ikke tid til tant og fjas, den stod på husmoderlige pligter og kun en lille cykeltur på 14 km. for at få klaret ugens indkøb.

Vi snupper lige en tur mere……….

Det er egentlig yderst sjældent, at jeg hjemmefra beslutter hvor cykelturen skal gå hen, heller ikke i dag, hvor jeg endte i Loon op Zand.

Undervejs tænkte jeg, at det måske var lige i overkanten hvad afstand angik, men vejret var pragtfuldt og da det i henhold til vejrprofeterne er det slut med det gode vejr sidst på ugen, så måtte det udnyttes.

Kort før Loon op Zand så jeg dette hvide slot, som det desværre ikke var muligt at fotografere uden at hegnet kom med. Det lå idyllisk i skoven og har sikkert engang været stort, idet der også på den modsatte side af vejen lå bygninger, der så ud til at høre til slottet. Senere har jeg fundet ud af, at slottet har det originale navn ”Det hvide slot”. De ældste dele stammer fra 1387 og resten fra 1777. På slottets område skulle der findes både en Engelsk, Fransk, græs og skov have. I 2007 var slottet besat, idet den daværende ejer, en millionær ved navn Wim de Pundert truede med at lade slottet forfalde, hvis ikke Loon op Zand kommune ville hjælpe med restaurering.

Mens jeg cyklede rundt på må og få i Loon op Zand, fik jeg pludselig øje på denne idylliske gade, Weteringstraat. Det viste sig, at idyllen op til flere steder godt kunne trænge til en omgang maling samt et par gør det selv folk.


Weteringstraat blev smallere og smallere og endte i denne sti, der løb bag byens kirkegård.

Dette smukke hus, der burde have været fotograferet om formiddagen af hensyn til solen, mener jeg, at jeg tidligere har fotograferet. Jeg tror godt, at jeg ville kunne klare at bo der ☺.

Egentlig var det meningen, at jeg ville have cyklet samme vej ud af byen, som jeg tog på vej dertil, idet der stod et besynderligt skilt langs vejen, som jeg ville have fotograferet. Jeg var sikker på, at husbond ikke ville tro mig uden et foto. Men som det så ofte går på mine cykelture, så fandt jeg en spændende vej, der måtte afprøves.

På det omtalte skilt stod der ”Geboortebos”, hvilket vil sige ”Fødselsskov” og hvad mon man kunne forvente, at der skete der? Forklaringen fandt jeg i en avisartikel om ”Geboortebos”. Skoven er anlagt af Tilburg kommune i samarbejde med den Nicaraguanske by Maltalpa. Nybagte forældre kan for 27.50 € plante et træ i ”Geboortebos”, træet får en plakette med barnets navn og samtidig med at træet plantes i Tilburg, bliver der plantet et træ i Matagalpa. I henhold til artiklen er Tilburg ikke alene om ideen, idet der findes lignende skove i provinserne Gelderland og Utrecht.

På hjemvejen var jeg så heldig, at jeg fik følgeskab af husbond et stykke af vejen, herligt. Alt i alt blev tilbagelagt 41,19 km på dagens udflugt. Gad vide, om jeg er i stand til at gå i morgen og om en vis legemsdel kan klare en ny cykeltur?

Snapshots fra årets første længere cykeltur.

Endelig, endelig, endelig…..
Akillessenen får det bedre for hver dag der går (skulle I nogen sinde blive tilbudt Dry Needling behandling, så tag imod, det har hjulpet mig fantastisk godt), et på 6 – 7 dag pragtfuldt vejr samt nogle irritationer, som jeg har gået og tumlet med gennem de sidste par uger og som jeg gerne vil have bugt med, gjorde at årets første længerevarende cykeltur skulle foregå i dag.

De skotske højlandskvæg nyder forårssolen i Boswachterij Dorst.

Idyl i Begijnhof i Breda.

Det er helt utroligt, hvad en uges sol gør ved naturen, alt blomstrer og det er bare så smukt. Selv  studenterhusenes grimme forhaver ser pludselig smukke ud i forårssolen.

Breda på kryds og tværs. Jeg var i dag på steder i byen, hvor jeg ikke tidligere har været, men det gjorde bestemt ikke turen ringere.

Konfettiresterne fra årets karneval blander sig med forårsblomsterne.

Turen blev på 31,13 km. Ud over lidt problemer med Akillessenen mellem 6 og 8 km fra start,  opførte den sig umådelig eksemplarisk. Irritationerne, der er forårsaget af mennesker, som tror at de kan bestemme over alt og alle, ja de er der stadig, men ud fra devisen “Mod dumhed kæmper selv guderne forgæves” er de skubbet i baggrunden. På hjemvejen foretog jeg grovindkøb hos Lidl, der har Skandinavisk uge i denne uge, så nu har husbond frugtgrød, frugtstænger m.v. til et stykke tid ☺.