Vejr

Jeg håber KNMI (det hollandske DMI) tager godt og grundigt fejl i deres prognoser for søndag, mandag og tirsdag og at vejret bliver ligeså flot som det er netop nu.


Vi får også denne weekend besøg fra Danmark, min veninde som jeg har kendt siden vi mødtes i 5. klasse og hendes mand kommer forbi på vej til Normandiet. Det er første gang at de besøger Holland og derfor mener jeg, at vejrguderne bør tage sig sammen og vise Holland fra dets allersmukkeste side.

Under månedens andre besøg fra Danmark har det været en noget blandet fornøjelse rent vejrmæssigt, de første gæster så praktisk taget kun regn (desværre), de næste så lidt af hvert og sidste weekends gæst oplevede et solrigt og dejligt Holland.

Vi får se......

Ballontur

Jeg lovede på et tidspunkt at vise en medblogger et billede af en majsmark set fra oven og da jeg nu var i gang, ja så kom der lidt flere foto med.

I 2005 var fødselsdagsgaven fra min mand en ballontur!!!!
Jeg anede ikke noget om hans vilde planer, men han ringede til mig på arbejde dagen før min fødselsdag og bad mig om at komme tidligt hjem samme aften og nægtede pure at fortælle mig grunden.



Da jeg kom hjem stod denne smukke buket på bordet og i kortet sad der 2 billetter til en flyvetur med varmluftballon og turen skulle foregå samme aften! Jeg kan ikke længere huske min reaktion og om det lykkedes mig at skjule den panik der bredte sig i mig.

Ballonen fyldes med luft og på daværende tidspunkt var jeg nået til den konklusion at jeg nok ikke kunne snakke mig ud af den tur, jeg måtte med op men der var i hvert fald ingen der kunne tvinge mig til at se ud over kanten af kurven.

s´Hertogenbosch (i daglig tale Den Bosch) hvor byens smukke katedral Sint Jan dukker frem af disen.

Så vidt jeg husker tog det mig få sekunder før jeg havde glemt min frygt. Det var en vidunderlig tur, der var fuldstændig stille omkring os, det eneste vi hørte var hundenes gøen når vi fløj over beboelseskvarterene.

Da vi jo er mange mennesker på meget lidt plads hernede bygges der overalt rækkehuse og da jeg kort efter min ankomst til Holland hørte kolleger beklage sig over havearbejde, da var det i mine tanker haver af samme størrelsesorden som jeg var vant til fra det nordjyske, hvilket var ca. 1000 m2. Men jeg fandt senere ud af, at det ikke er standardstørrelsen inden for haveområdet (det er der ikke plads til), hernede er haverne en del mindre, men som regel utrolig smukt vedligeholdt.

I horisonten anes de spændende Bolwoningen
De 50 huse der ligger i et kvarter sammen med almindelige huse står i udkanten af Den Bosch, de blev tegnet i slutningen af 70´erne af arkitekten Dries Kreijkamp og bygget i 1984. Husene består af en cylinder med en diameter på ca. 3 meter og ovenpå denne er placeret en kuppel, hvor beboelsesarealet findes. Desværre har jeg aldrig haft chancen for at komme indenfor i et af husene, der er ejede af en boligforening.

Så nåede jeg frem til det jeg egentlig ville vise. Første gang jeg så foto´et kunne jeg ikke finde ud af hvad vi egentlig havde fotograferet, da jeg mente at det lignede kunstgræs.

Overalt findes der gamle gårde, som er renoverede til en meget høj standard og i meget høj kurs hos boligkøberne.

Så har vi igen fødderne på landjorden, på de godt og vel 3 timer turen varede nåede vi at flyve 22 kilometer og den maksimale højde vi nåede op på var 2300 fod. Det var en fantastisk oplevelse som jeg meget gerne tager på igen, især hvis jeg bliver inviteret ☺

Feriegæst 3.

Efter en rigtig dejlig weekend med afslapning, masser af snak og nogle flasker rødvin lagde vor danske gæst fra land her til morgen med kurs mod Danmark.

Drengene (gæsten var også af hankøn) nåede at i løbet af weekenden at få lavet lidt håndværksmæssigt (som jeg er dem dybt taknemmelig for), at få snakket en hel del IT samt andre "mandeemner" som passer sig for mænd sidst i 50´erne ☺

Jeg har altid elsket at lave mad, især gæstemad, hvor jeg kan eksperimentere og afprøve opskrifter som vi ikke hopper ombord i til hverdag, men jeg må indrømme at det er efterhånden blevet en blandet fornøjelse, for hollandske gæster er ikke altid lige vilde med dansk mad og den hollandske mad er heller ikke altid i lige høj kurs hos danske gæster. Belært af erfaringen fra et af sommerens tidligere besøg fra Danmark, hvor jeg i flere dage havde kigget opskrifter og endte med et mix af hollandsk og dansk mad, som ikke lige faldt i alles smag, tænkte jeg at der måtte ske noget nyt til denne weekend og da min søde hollandske nabo for nyligt fortalte mig, at hun har en hjemmeside som udelukkende indeholder opskrifter blev den udgangspunktet for weekendens kulinariske udskejelser.

Fredag aften stod menuen på Svinemedaljon a la Picasso (kødet var ikke helt efter ønske, men ellers ok) og til dessert fik vi Skovbærbavarois med hvid chokoladepynt. Billedet yder desværre hverken desserten og mit kunstfærdigt udformede ☺ hvide chokolade pynt fuld retfærdighed.


Jeg glemmer altid at fotografere maden, selv om jeg synes at det er en god ide at gøre det, for så kan man altid se tilbage på hvad ens gæster nu har fået at spise og sørge for at de ikke bliver præsenteret for samme menu næste gang. Det der med at skrive det ned, det forsøgte jeg at praktisere hjemme i Danmark i nogle år, men det virkede ikke rigtigt for mig.

Lørdag skete der ikke de helt store udskejelser, vi fik handlet lidt fornødenheder som skulle med hjem til Danmark, drukket kaffe med appelgebak (æblekage) på en cafe beliggende i skovene lidt syd for Breda samt kigget på - men ikke købt - nyt køleskab.

Da vi kom hjem gik drengene i gang med et job som jeg er utrolig glad for de gad gøre. Den ene ende af vor køkkenø har hele tiden været en smule skæv og selv om det naturligvis er i småtingsafdelingen, så er det noget som jeg ligger mærke til hver dag. Det viste sig at være noget som sagtens kunne rettes og i løbet af ca. 1 time var hele køkkenøen i vater. Tusinde tak drenge.

Lørdagens hovedret kom også fra Hanny´s hjemmeside og den synes jeg faktisk var ret god Kylling med appelsinsherrysovs og mandler og dertil ris med safran. Da jeg gik i gang med madlavningen fik jeg at vide, at drengene ikke var ovenud sultne, så derfor ville jeg ikke lave den planlagte dessert som var Hvid chokoladetærte med appelsinflødeskum. Men da hovedretten var spist, havde de alligevel lyst til et eller andet til den søde tand og måtte derfor nøjes med noget så hollandsk som vla, som jeg vil sammenligne med ikke stivnet gammeldags dansk budding. Hvert eneste supermarket hernede har i hvert fald mindst 15 forskellige slags vla og det kommer som regel med i de fleste indkøbsvogne når der handles ind. Min mand har fortalt, at det kom frem da han var dreng, på daværende tidspunkt kendte man kun vanillevla, den findes stadig sammen med mange andre slags, vi fik med rom/rosinsmag og da jeg nu havde lagt en eiswijn på køl til desserten (den planlagte), så kom den også på bordet til vla´en og selv om kombinationen sikkert vil få nogle til at græde, så gled det hele ned uden problemer.

Min mand og jeg har længe haft en sejltur rundt i Rotterdams havn på ønskelisten over weekendaktiviteter og endelig søndag var det tid for det. Selve sejlturen var måske ikke lige hvad vi havde forventet, men vi sad oppe på soldækket og nød det gode vejr under hele turen som varede i 75 minutter.

Vi kom også forbi Holland America Line´s tidligere så stolte cruiseship SS Rotterdam, det ligger for kaj i Katendrecht. Der har været utroligt meget fremme i pressen om det skib, jeg skal undlade at komme ind på det her, men så vidt jeg husker har det kostet Rotterdam noget med 70 - 90 mill. €.

Efter en travetur rundt i Rotterdam var vi et smut omkring det maritime museum, hvor der som regel altid er en eller anden form for aktivitet udenfor og heller ikke denne gang blev vi skuffede. Man havde fyret op i en gammel kran der skulle flytte nogle kulsække og drengene var selvfølgelig helt opslugte af det scenarie (sammen med mange andre drenge ☺).

På hjemvejen var vi omkring Gorinchem, hvor vi fortsatte med at nyde det gode vejr samtidig med at vi spiste en lækker middag på restaurant "De Hoofdwacht".

Og nu er det blevet tid til at læse blogs, for jeg er kommet frygteligt bagefter i løbet af weekenden.

Strygetøj m.m.

Det er da utroligt så meget strygetøj der kan hobe sig op på bare en uge!

Da jeg startede, så det ud som om der var tøj fra en familie på 6 - 8 medlemmer, men vi er altså kun 2 her på matriklet. Godtnok har vi haft gæster i hele sidste uge, men det ene hold havde selv alt med hjemmefra, så det kan jeg ikke bruge som undskyldning.

Nu er det overstået og jeg trænger til en velfortjent pause - synes jeg da selv :-)

Under sidste uges Efteling besøg var vi oppe i en attraktion ved navn Pagoden, den er udformet som et tempel og hæver sig ved hjælp af en hydraulisk drevet 225 tons tung arm 45 meter op i luften. Mekanikken har jeg ikke så meget forstand på, jeg kan da godt se at det er imponerende, men så er det også sagt.

Det jeg bemærkede mest var alt det grønne i området omkring Efterling og Tilburg, så langt øjet rakte var der grønt med små byer spredt rundt imellem, det var et dejligt syn som gjorde mig glad.

Lazy, lazy Sunday

Vejrguderne synes ikke at være særligt venlige stemte i dag, da det har regnet næsten uafbrudt siden i morges, men i henhold til vejrudsigten skulle der blive opklaringen i løbet af eftermiddagen.



Der er ingen planer for dagen ud over afslapning, lidt læsning, lidt fjernsynskiggeri og for mit vedkommende kan der måske sniges et par timers slægtforskning ind i programmet.

Jeg har siden 1992 brugt utallige fritimer på slægtsforskning, egentlig kunne jeg have startet før da min mor gerne ville at vi sammen skulle rode i slægtens aner, men på daværende tidspunkt synes jeg ikke jeg havde tid til det og det var først efter min mors død i 1992, at 2 af mine fastre gav mig nogle papirer, hvorpå de havde nedskrevet en række detaljer om min fars familie, at jeg kom i gang.

Da jeg begyndte foregik arbejdet rundt på landets arkiver, hvilket var hyggeligt men det kunne også være frygteligt irriterende, hvis man efter lang transport og en hel dags higen og søgen kom hjem uden ret mange nye oplysninger. Nu findes der et utal af muligheder på internettet, hvilket gør det hele lettere, jeg behøver ikke at skal til Danmark for at besøge arkiverne, da jeg kan søge i kirkebøgerne via internettet og printe kirkebogsudskrifterne ud.

Netop det at der findes så mange oplysninger på internettet har gjort, at jeg for nogle år siden begyndte med min mands hollandske familie og efterhånden er de hollandske arkiver også blevet digitaliserede, så jeg kan finde oplysningerne herhjemme ved pc´en. Det har været og er sjovt at søge efter min mands familie, da jeg ad den vej lærer en hel del om landet og om levevilkårene tilbage i tiden.

Dansk besøg, blade og blog.

Det er dejligt at få gæster, rigtig dejligt at familie, venner og bekendte vil køre helt herned til det sydlige Holland for at besøge os.

Når gæsterne tager danske blade med, så bliver jeg overlykkelig og det er faktisk ligegyldigt hvor nye/gamle bladene er og hvilken slags, bare de er danske. Denne gang fik jeg Femina, Søndags BT (det hedder vist kun Søndag nu om dage), IN samt et katalog fra Illums bolighus :-) og jeg forsøger ikke at sluge dem med det samme, men gemme dem og læse lidt ad gangen.

Det gør det ekstra sjovt, at der i det modtagne Femina er en artikel om Liselottes blog "Slagt en hellig ko", da det var den første blog jeg læste.

At jeg i det hele taget fandt Liselottes blog skyldes en tilfældighed og er en længere historie.

Tidligere købte jeg altid armbånd hos "Gavlhuset" som lå i Algade i Aalborg og på et tidspunkt for nogle år siden spurgte min datter hvad jeg ønskede mig i enten fødselsdags- eller julegave. Jeg mente tiden måtte være inde til at få et nyt armbånd og da jeg fremsatte ønsket sagde hun at hvis hun købte et armbånd til mig, så blev det måske en anden stil end den sædvanlige, da Gavlhuset var ved at blive revet ned.

Jeg fik et smukt armbånd i gave, men siden har jeg forsøgt at finde ud af hvem der egentlig var leverandør af smykker til Gavlhuset og på et tidspunkt stiftede jeg ad den vej bekendtskab med Liselottes blog idet hun havde omtalt Gavlhuset.

Da jeg flyttede herned kunne jeg kun finde spændende armbånd i Amsterdam, men nu findes de efterhånden rundt i hele Holland og jeg må indrømme, at samlingen er blevet udvidet med nogle stykker ud over dem der er på billedet.

Feriegæster 2

Efter 4 skønne, hæsblæsende dage startede min datter, svigersøn og barnebarn i formiddags ud med kurs mod Danmark. Det har været dejligt at have dem på besøg og det er skønt at følge Karolines udvikling på tæt hold i nogle dage. Det er især på det sprogmæssige område, at jeg ligger mærke til den store forandring for hver gang jeg ser hende. Da vi var i Danmark både i Januar og Marts skulle vi tænke lidt over, hvordan vi formede sætningerne for at hun forstod hvad vi sagde første gang, hvor hun nu forstår hvad der bliver sagt uden problemer (også det som hun ikke lige behøver at høre). Det eneste der er problematisk for hende er det hun kalder "mormordansk", som er hendes beskrivelse af det hollandske sprog :-)

Men jeg indrømmer blankt, at lige nu kan jeg sagtens mærke alderen for det er da utroligt sådan en energi en snart 4 årig ligger for dagen, du godeste. Hun er i gang fra tidlig morgen og til sen aften og kræver det meste af tiden åndelig nærværelse af de tilstedeværende, pragtfuldt.

Under en spadseretur fandt faderen og barnet en legeplads ikke langt fra hvor vi bor, den blev besøgt flere gange i løbet af dagene for at få afløb for noget af den enorme energi.

Det har længe været planlagt, at når Karoline nåede en vis alder så skulle vi i Efteling, som er en stor eventyr- og attraktionspark her i Brabant og onsdag var det endelig dagen hvor vi skulle afsted.

Parken blev oprettet i 1952 omkring temaet Eventyrskoven, som var tegnet af den berømte hollandske illustrator Anton Pieck. I skoven blev eventyr af H.C. Andersen, brødrene Grimm samt andre berømte børnebogsforfattere "levendegjort" ved hjælp af dukker, vi så blandt andet Tornerose, Nattergalen og den lille pige med svovlstikkerne. Det hele var fantastisk godt lavet og kunne fange både børn og voksne.

Fra begyndelsen og frem til nu er parken blevet udbygget til at indeholde mange forskellige attraktioner både for børn og voksne og det fylder et område på 650.000 m2. Min datter og svigersøn sagde, at der var en del lighedspunkter til Disneyland.

Jeg forelskede mig i en lille by som indeholdt "Volk van Laaf", Gyldendals den røde ordbog kender ikke folket fra Laaf, men jeg tror det bedst kan oversættes med elverfolket. "Byens" huse og folk var herligt naive og vi tog en togtur over byen i en snegleformet togvogn. Jeg har stor respekt for dem der igennem årene har fået og stadig får ideerne til lave sådan noget.

Jeg har altid af seriøse kolleger (hollandske) fået at vide, at et besøg i Efteling burde være en del af kurser for ikke-hollændere der ønsker at blive hollandske statsborgere. Indtil nu har jeg sammenholdt dette med, om et besøg i Tivoli eller Karolinelund virkelig burde indgå som en del af kurser for ikke-danskere som vil være danske statsborgere og det mente jeg ligesom ikke der var behov for. Men nu forstår jeg ligesom lidt bedre mine kolleger.

Min bihulebetændelse har i den grad drillet og jeg har bare ikke lyst til det længere....ØV. I går var jeg påny hos lægen og fik noget nyt medicin og jeg fik at vide af min søde kvindelige læge at hvis ikke det hjalp så skulle det store "maskineri" i gang, hvad det så rent praktisk indebar havde jeg ligesom ikke lyst til at spørge om, men krydser fingre for at jeg er på toppen inden jeg er færdig med medicinen om 9 dage :-) I hvert fald skal I dag bruges på total afslapning og så må oprydningen vente til i morgen.

Feriegæster 1

Vi har haft udskiftning af feriegæster......


Lisbeth og Jørgen fra midtjylland kom fredag eftermiddag og drog nordpå igen mandag formiddag, vi har haft nogle dejlige dage sammen, hvor vi som sædvanligt har fået grinet og snakket meget.


De har igennem årene været udsat for mange underlige eksperimenter udi kogekunsten hos os og det skete selvfølgelig også denne gang, hvor de blandt andet måtte igennem retter og kager som bærkage fra Isabellas 4/2005 (pragtfuld), kyllingeruller fra Isabellas 8/2008, hvid chokoladetærte med appelsinfløde fra Albert Heijn’s månedsblad Allerhande (lidt anderledes end normalen indenfor dessertområdet), appelsinmarinerede svinekoteletter med gulerods-tzatziki (det vakte ikke lige stor begejstring hos alle) og Mango mousse.


Lørdag tog vi på tur til slusen ved Ternaaien/Lanaye som ligger syd for Maastricht, det var den første større sluse som jeg sejlede igennem efter jeg flyttede herned og en del af vore danske gæster er blevet præsenteret for den gennem årene, hvis tiden været der til det. Vi var også et smut inde i Maastricht hvor det startede med at regne, men efterhånden klarede det heldigvis op og vi kunne travede lidt rundt i byen.



På hjemvejen havde min mand og jeg aftalt, at Lisbeth og Jørgen skulle se Thorn (den hvide by), som ligger i Limburg nord for Maastricht, de fleste huse i byens gamle centrum er malede hvide, hvilket er en tradition der stammer helt tilbage fra Napoleonstiden. Gæsterne trakterede med herlig aftensmad på en restaurant i byen inden turen gik hjemad.


Søndag kørte vi en tur til Oirschot, som er en vidunderlig gammel by nord for Eindhoven. Desværre besluttede vejrguderne sig til at lukke op for sluserne netop da vi var færdige med at drikke kaffe på byens torv, så det var meget begrænset hvad vi fik set af byen.

Mandag morgen kom det næste hold gæster, min datter, svigersøn og barnebarn. De kom direkte fra ferie i Sverige og havde egentlig planlagt at tage en overnatning i Tyskland på vej hertil, men ændrede planerne til at køre direkte og vi kunne alle spise morgenmad sammen inden Lisbeth og Jørgen kørte hjem.

Selv om jeg godt kunne have ønsket mig at jeg var mere på toppen, for den pokkers bihulebetændelse (med følger) skal absolut gøre opmærksom på sin eksistens hele tiden, så været vidunderligt at have besøg af Lisbeth og Jørgen og nu af min lille familie fra Godthåb.

Back in business.....

Jubiiiih, jeg er tilbage i pengeverdenen og kan både hæve penge og bruge online bank.

Heldigvis, for jeg har godtnok tæret godt på min mands konto siden de ved en fejl blokerede mit kontokort d. 27 Juni. Ud over de almindelige daglige fornødenheder, så skal der handles ind til gæstebud fra midtjylland i den kommende weekend. Min veninde helt tilbage fra 1972 som kommer sammen med sin mand sagde til mig, da jeg fortalte hende om det blokerede kontokort at jeg da skulle være glad for så brugte jeg ingen penge, men på den anden side set så vil hun nok lure lidt hvis der kun er havregryn, hagelslag og marmelade på bordet.

Jeg havde i morges en tid hos lægen for at få fjernet et eller andet i min fod som har irriteret mig de sidste 3 - 4 måneder. Da jeg kom til min søde læge blev det hurtigt lavet om til, at hun kiggede på en forkølelse, som jeg bare ikke kan komme af med og som nu har varet i lige knap 2 uger, jeg troede at det var en god gammeldags omgang hårdnakket forkølelse, men det viste sig at være bihulebetændelse - kan man virkelig få sådan noget om sommeren?

Vi blev enige om at se på foden en anden god gang.

Og sidst men absolut ikke mindst så regner det i dag, nej regn er måske lige mildt nok sagt, det styrter ned og alt er gråt.

For at bøde lidt på alt det triste så tager vi lige et sommerbillede af sidste års ferie fra Texel.

Hvorfor er det så besværligt?

Efterhånden er jeg ved at miste troen på udbydere af forskellig art, på flere forretningsdrivende og nu til sidst på en del af det hollandske bankvæsen og jeg tænker tit på, om det kun er her tingene ofte ender i hårdknude og koster en del blod, sved og tårer før alt er på plads igen eller det generelt er noget der tilhører vor tid til?

Første oplevelse havde vi få dage efter jeg var flyttet til Holland og vort nyindkøbte køle/fryseskab i løbet af 14 dage nåede at slå fra 3 gange. Jeg husker ikke længere mærket, men det var lækkert med alverdens lys indikationer i døren og vi døbte det straks ”Nintendo”. Alle 3 gange var det et forfærdentlig svineri af optøet kød og ødelagte madvarer men forretningen påstod hårdnakket, at der skam ikke var noget i vejen med deres produkt og at det var os der hev stikket ud af kontakten (som sad bagved køle/fryseskabet og kun kunne nås hvis skabet blev flyttet ud fra væggen). Det endte dog med, at vi efter at have været udsat for diverse grovheder og chikane fra forretningen endelig fik et nyt køle/fryseskab. Som et par ekstra krøller på den historie skal bemærkes, at da det nye blev leveret da blev der lavet et grimt mærke på køkkengulvet, men vi orkede ikke at skulle i gang med en ny diskussion og levede med mærket indtil vi flyttede efter 3 år samt at det krævede 3 breve samt flere tlf. samtaler til forsikringsselskabet før de ville dække alle de ødelagte madvarer.

Da vi på et tidspunkt ville skifte elektricitetsudbyder fik vi en ret stor sum penge tilbage fra den ”gamle” udbyder, min mand ringede til dem og fortalte at det var en fejl og at vi ikke var berettiget til at skulle have de penge. Men selskabet påstod, at det var korrekt og at der bestemt ikke var sket en fejl - indtil ca. 2 måneder senere, hvor der ud af den blå luft kom en rykkerskrivelse hvori der stod, at hvis ikke vi indbetalte det manglende beløb (samme beløb som vi havde fået) inden 1 uge, så kom fogeden og gjorde udlæg i vore ting.

Ændring af tlf. - og internetudbyder endte med 2 måneder uden telefon og internet selv om begge var rettidigt opsagt og jeg kunne blive ved med at fortælle om lignende oplevelser over mange A4 sider.

Hvad der får mig til at skrive dette hjertesuk er den sidste oplevelse som vi har haft inden for de sidste 14 dage. Vi blev enige om, at det var en god ide at vore løn- og sparekonti stod i begges navne. Vi fik det først ændret i min mands bank - grunden til jeg ikke har samme bank som han skyldes, at da jeg i sin tid skulle oprette min første bankkonto i Holland, da ville de have 30 € for at oprette kontoen og det synes jeg var lige groft nok og derfor gik jeg til konkurrenten som gratis oprettede en ny konto.

I min mands bank glemte man at give mig adgang til online banking til trods for, at vi bad om det specifikt, det kostede et par telefonsamtaler og jeg venter stadig på det endelige brev om at det er på plads. I min egen bank tog det næsten en hel eftermiddag at få papirerne i orden og jeg forventede da at alt var i en fantastisk orden, men du godeste nej.

Ved ændringen af kontohavernes navne var man nødt til at lukke for min online banking, men jeg fik torsdag et brev om at det nu var oprettet. Det virkede hverken torsdag eller fredag, derfor ringede jeg fredag til helpdesken for at spørge hvornår jeg kunne forvente at få adgang? Den søde dame i den anden ende af linjen fortalte mig, at der skam ikke var noget i vejen med min online adgang, men at jeg ikke havde noget kontokort til min bankkonto!!!!!! Det affødte en længere samtale, da jeg sad med mit kort foran mig og udløbsdatoen var først i 2011. Senere blev jeg stillet om til min egen afdeling, hvor jeg kom til at tale med en der ikke anede noget som helst og som nok ikke lige burde have siddet på den position, men hun lovede da at hun ville ringe tilbage. Da jeg havde ventet en times tid skrev jeg en mail til helpdesken og bad dem hurtigst muligt om at finde ud af hvad der var galt og da mailen var sendt ringede jeg igen. Denne gang fik jeg fat i en herre som udviste en udstrakt service og som efter en del detektivarbejde fandt ud af, at man ved tilføjelsen af min mand som kontoindehaver havde slettet mit kontokort i systemet!!!!!!! Det var desværre for sent til at kortet kunne aktiveres igen, så eneste mulighed var at bestille et nyt kontokort. Jeg behøver vist ikke at fortælle hvordan mit humør var da jeg ½ time senere stormede ind i min lokale afdeling.

Heldigvis er vi 2 her på matriklen som begge har konto, så indtil det famøse kort engang dukker op i løbet af den kommende uge (forhåbentligt) skal vi nok få det hele til at lykkes, men hvad nu hvis man var alene? Banker og sparekasser har her siden september 2008 overhovedet ingen kontanter liggende inde i banken (det kunne jeg så også fortælle en historie omkring, den foregik ved naboskrivebordet da vi var i min bank og vi kunne ikke undgå at høre dialogen), der er kun kontanter i pengeautomaten som man jo som bekendt skal have et kontokort for at benytte.

Selvfølgelig er det menneskeligt at fejle og det er absolut heller ikke fordi jeg anser mig selv for at være fejlfri, nej det være sig langt fra.

Er det kun hernede at man bare ikke skal foretage ændringer af nogen art, for det er systemet (læs dem der betjener systemet) ikke gearet til eller er det et generelt problem?

Entré

Min første tanke da jeg på ”Pernille på 1´s” blog så et billede af hendes entré var, at det var utrolig smukt, rent og lyst og da jeg senere kom igennem vor egen entré da kunne jeg i tankerne ikke lade være med at sammenligne.

Forhistorien for udseendet af vor entré er, da vi flyttede til denne lejlighed som vi købte i slutningen af 2005, stod vi med 5 flyttekasser som indeholdt fotos i smukke rammer samt alle mulige forskellige ”kunstværker” som vi enten havde købt sammen eller tilhørte kategorien af ”ting” som har været i min familie i årevis og som jeg vil have meget svært ved at skille mig af med og vi anede ikke hvad vi skulle gøre af det hele.

Da flyttekasserne havde stået i vejen for alt og alle i et par uger blev beslutningen taget, vi indretter entreen som galleri og projektet blev startet op.


Da jeg senere fortalte min datter om vores ide med at indrette entreen som galleri og tilføjede at vi påtænkte at sætte en lille pengekasse inden for døren så gæster kunne betale for at bese galleriet, var hendes kommentar ”Det altså var dyrt nok at køre ned til jer i forvejen, skal vi nu også til at betale for at komme ind, så vil der altså blive langt mellem besøgene”..

Det lykkelige er, at det nu også via en tante til min mand er lykkedes at få fat i enkelte dele fra min mands forældre, så det ikke kun er alle mine fortidsminder som hænger fremme.

Der er stadig få ledige pladser på væggene og nu er der gået sport i at finde rammer der er så forskellige som muligt og som samtidig falder i begges smag.

Rengøring.

Jeg har i den grad overgået mig selv!

Jeg er ikke god til at smide ud, jeg gemmer alverdens underlige ting, fordi der jo kunne komme det øjeblik hvor jeg (eller andre) fik brug for tingen. Men de sidste dage har jeg overgået mig selv, jeg har ryddet op og smidt ud, hele 3 store plastsække er det blevet til. Andre vil givetvis sige, at jeg sagtens kunne have smidt mere ud, men nej det er for vildt.

I min familie har det altid været brugt at lade ting gå videre til næste generation og jeg synes det er helt fantastisk, når jeg i dag har glas stående som min farfar og farmor fik til deres sølvbryllup i 1942, at jeg har den trækasse stående som min morfar og mormor brugte som forbindingskasse på deres cementstøberi, at jeg har julepynt fra da jeg var lille pige og at vi i dagligdagen bruger ting som også mine forældre har brugt osv. osv.

I løbet af nogle år skete der dog en kraftig reduktion i alle mine "skatte", idet min tidligere mand og jeg købte andet hus og senere da jeg flyttede til Holland og det var egentlig ikke noget problem for mig at der blev ryddet lidt ud i gemmerne.

Nå, jeg må videre med rengøringen.........