Hvorfor går tiden hurtigere, når man bliver ældre? Del 4.

Det vælter jo ligefrem ind med indlæg på bloggen lige pt. Men bare rolig, jeg bruger skam også tid på at læse blogge, det går bare ikke så hurtigt, for jeg skal jo have det hele med ☺.

I foråret var vi for første gang ”barnepiger” på vort lille hollandske barnebarn Merijn. Vi følte os yderst privilegerede, idet den lille skat kun er blevet passet ude hos mormor og hendes mand og nu fik vi så lov.

Guldklumpen er ofte syg og har været det siden han blev født 6 uger før tid i april sidste år. Heldigvis har børnelægerne nu endelig fundet ud af, at det skyldes hans immunforsvar er bagud og han bliver mere målrettet medicineret end da han kom i konsultation hos huslægen.

Det var en herlig weekend med masser af grin og leg. Den lille guldklump fandt sig troligt i, at mor og far tog af sted og vi tog over. Vi havde fået 4 store sække legetøj med fra Danmark og det passede ham rigtig godt. Det gjorde endda ikke spor, at Misse var interesseret i præcis de samme stykker legetøj som Merijn.

Egentlig tror jeg, at Misse gerne vil have haft, at Merijn er på besøg hver dag, for hun havde fast plads under barnestolen og nød at lege støvsuger.

Jeg var lidt spændt på, hvordan det ville gå ved sengetid, når mor og far var erstattet af et par bedsteforældre, men det tog han i stiv arm. I nattens løb blev sutten væk 6 – 8 gange og den måtte vi jo selvfølgelig have styr på. Men efterhånden fandt jeg ud af, at det eneste purken ville have var lidt opmærksomhed, for når jeg var på vej med sutten, så greb han min hånd, for at fortælle mig, at jeg var alt for langsom ☺.

Hvorfor går tiden hurtigere, når man bliver ældre? Del 3

Efter en lidt hård men dejlig weekend, går jeg videre med forårets gøren og laden…..

En dejlig veninde, som jeg har kendt siden folkeskolen, inviterede til 60 års fødselsdag i marts. Da vi sidst i november hørte, at vi ville blive inviterede til fest, besluttede jeg mig for at forske lidt i hendes familie. Jeg nåede ikke helt så langt, som jeg gerne ville, men de første 5 generationer kom da på plads og mon ikke der kommer lidt mere til hen ad vejen.

Mit outfit til fødselsdagsfesten havde jeg besluttet mig for selv at lave og det blev noget af en opgave. Det hele startede med, at jeg for et par år siden fik en kjole af min datter, som hun ikke længere brugte. Kjolen var størrelse small ☺, men heldigvis havde det kun betydning for overdelen og kunne camoufleres med en jakke. Kjolen blev lynhurtigt en af den slags, der dårligt kan nå at blive tør efter vask, før den igen var i brug. Men festkjolen skulle jo gerne passe bedre, derfor blev den efterhånden temmelig forvaskede str. small pillet fra hinanden og brugt som mønster til en grundmodel med større overdel. Efter diverse læggen til og trækken fra, passede grundmodellen og den blev derefter brugt som mønster til festkjolen, der heldigvis bare sad som den skulle. Under Danmarksbesøget blev der købt stof til 2 kjoler af samme model.

Vi nåede at være i Danmark i ca. 48 timer og for søren da hvor vi nåede meget i løbet af de timer.

· Min venindes dejlige fødselsdagsfest. Nej, hvor jeg nød at se dem alle igen, at snakke dansk og høre den uudtalte ironi i de danske vitser og grine en hel aften. Jeg føler mig altid lidt tom, når vi kommer hjem igen efter så dejlig en fest.

· Vi fik set barnebarnet til dans, hun gør det rigtig flot, til trods for at hun ikke har gået til dans ret længe. Heldigvis har hun ikke arvet mormors mani med at tage alt for lange skridt under dansen, noget jeg stadig husker, at jeg blev klandret for.

· Vi nåede omkring Netto for at handle lidt ind til husbonds fødselsdag. Hollænderne har – som jeg vistnok tidligere har været omkring – deres helt egne regler og rutiner omkring fødselsdage og jeg har det lidt godt med at bryde de regler bl.a. ved at sætte noget på bordet, som man ikke normalt ser i Holland. Ud over det sædvanlige hollandske traktement, var det helt store scoop Anthon Bergs chokolade vinflasker, som der lå et par kasser af i Netto samt lidt småkager. Alt og jeg mener virkelig alt, forsvandt som dug for solen og vi har fået op til flere bestillinger på kasser med chokolade vinflasker ved næste Danmarksbesøg ☺

· Vi nåede at spise brunch på Luna i Aalborg sammen med vor lille danske familie. Vi stræber altid efter at nå et besøg på Luna under hvert Danmarksbesøg, at vi denne gang var inviterede, idet besøget en del af den lille danske families fødselsdagsgave til Frank og det gjorde bestemt ikke besøget ringere.

· Min dejlige svigersøns madlavning, han kan bare det der ☺.

· Sidst, men ikke mindst nåede Karoline og jeg nåede skam også i Stof og Stil, inden vi returnerede til Holland, utrolig dejligt at der er så mange forretninger, som er åbne i weekenderne i Danmark.

Karoline viste os stolt, at hun nu kan stå på hovedet, belønningen for det var at blive drillet af lillebror ☺.

Hvorfor går tiden hurtigere, når man bliver ældre? Del 2

Vi har været til begravelse, det var første gang for mig i Holland. Jeg kendte ikke afdøde, der var en af min mands fastre.

Allerede inden begravelsen dukkede kulturforskellen frem. Jeg spurgte både min mand og hans kusine om hvem der sørgede for blomster? ”Blomster” svarede de ”hvad for nogle blomster”. Det viste sig, at det kun er den nærmeste familie, der giver blomster, alle andre møder bare op.

Begravelsen blev holdt i et begravelsescentrum og var en meget smuk oplevelse. Ved indgangen lå en bog, beregnet til, at alle fremmødte kunne skrive sit navn og måske en bemærkning eller et trøstende ord, så de efterladte kunne se, hvem der havde deltaget. Vi samledes alle i foyeren og snakken gik lystigt bl.a. mellem alle de fætre og kusiner, der ikke havde set hinanden i årevis. Der blev snakket så højt, at en medarbejder fra begravelsescentret kom og tyssede på forsamlingen. Den nærmeste familie sad i familierummet i nærheden af foyeren og de skulle have mulighed for at tage afsked med den afdøde i fred og ro, derfor måtte der dæmpes lidt ned på de fremmødte.

Da vi gik ind i ”salen” hvor kisten stod, strømmede ”Chariots of Fire” af Vangelis os i møde, den hører til en af mine yndlinge. En medarbejder fra begravelsescentret holdt en meget personlig tale om afdøde, jeg troede at det var et familiemedlem eller en god ven af afdøde, men det viste sig at være en professionel taler tilknyttet centret. Talen blev afbrudt af musik, der enten havde hørt til blandt afdødes favoritter eller var den efterladte datters ønske. Blandt andet hørte jeg for første gang Maywoods ”Mother, how are you today”, den gjorde indtryk.

Efter ceremonien blev vi vist ind i et andet lokale, hvor der var dækket op med kaffe samt boller med pålæg og familiesnakken fortsatte. En meget, meget anderledes måde at gøre tingene på end den jeg kender fra Danmark, men det var en smuk afsked.

Hvorfor går tiden hurtigere, når man bliver ældre? Del 1

Utroligt, som tiden suser af sted, jeg forstår ganske simpelt ikke hvordan det kan lade sig gøre, at det snart er 5 måneder siden jeg sidst har været på bloggen, det være sig både min egen og andres. Men tingene former sig ikke altid, som man gerne vil.

Hvad er der sket i de mellemliggende måneder?

Egentlig skulle man forvente, at jeg har været optaget af store revolutionerende projekter, et par projekter er det blevet til, men heldigvis er revolutionen udeblevet.

Misse, altså katten, blev steriliseret først i januar. Fantastisk så stærkt det går med helingsprocessen hos dyr. Da hun på operationsdagen blev hentet ved frokosttid var hun lidt vaklende, men allerede dagen efter var alt som normalt, hvilket vil sige, at hun piskede rundt med 180 km/t, sprang op/ned fra møbler, åd som en hest og brugte natten til at finde vore tæer under dynen. Dejligt, at alt gik gnidningsløst. Jeg har altid troet, at den dyrlæge vi benyttede, da jeg boede i Danmark, hvor vi gennem 13 år havde Kiki (en dejlig cairnterrier) var den bedste der fandtes. Hvor utroligt det end er, så ved jeg nu, at der findes dyrlæger med endnu bedre service. Selv 4 dage efter operationen, ringede de fra dyrlægen, for at høre hvordan det gik med Misse.

Da Misse en uges tid efter operationen skulle til check hos dyrlægen, blev mine øjne åbnet for noget, som ingen af de søde mennesker, der gennem årene har forsøgt at overbevise os om, at vi da skulle have en kat, havde fortalt var en mulighed. Misse hader at køre i bil!!!! Jeg havde i min naivitet forestillet mig, at Misse da bare kom med, når vi skulle til Danmark, hun kunne have det hyggeligt og rart med lidt legetøj i sin transportkasse og kunne ved stop få mulighed for at gå på toilettet. Men det lader sig altså bare ikke gøre, med mindre vi vil anklages for dyremishandling, for damen udstøder lyde, der kan høres milevidt omkring. Da Misse skulle til check, skreg hun uafbrudt indtil vi var på dyrlægens parkeringsplads. På hjemvejen tog jeg en omvej, for at checke damens humør og sindstilstand. Skrigene blev under kørselen afbrudt af høje klagesange og de godbidder som jeg - under kørselen – forsøgte at fodre hende med, blev totalt ignorerede. Hun lå på ryggen, under puden, og skreg! Så desværre vil Misse aldrig prøve at få dansk græs under poterne.

Byens karneval løb af stabelen i februar. Det var en hundekold fornøjelse at stå og vente på optoget, der lod vente på sig i knap en time. Flot er det, det optog og der er lagt mange, mange timer i de store vogne. Jeg opgav nu forholdsvis hurtigt pga. kulden, men selvfølgelig lykkedes det mig alligevel at pådrage mig en af de helt store forkølelser….Grrrr.