torsdag den 27. december 2012

ØV!

Karoline og kristian1

Et er planlægning, noget andet er realiteternes verden.
Planen var, at den lille nordjyske familie skulle have startet ud hjemmefra 2. juledag tidligt om morgenen med kurs mod det sydlige Holland.
Realiteten er, at den lille supermand på 2½ ikke er helt så super, som han plejer at være. En køretur på 10 timer med et barn, der er ramt af omgangssyge er ikke lige noget man hopper ud i, med mindre det er livsnødvendigt.

Nu er i advaret unger, næste gang vi ses vanker der dobbelt så mange mormorkram og knus.

lørdag den 22. december 2012

Glædelig jul/Prettige Kerst.

Kerststal Turnhout

Kære Blog- og Facebook venner.
I ønskes en rigtig glædelig jul samt alt godt for 2013.

Lieve Blog- en Facebook vrienden.
Ik wens jullie allemaal prettige Kerstdagen en een fijne 2013.

Annette

torsdag den 20. december 2012

Det er lidt pænere med en blomst………

Blomst

i stedet for et billede af kanyler, strips m.v.

Nu er det altså ikke fordi bloggen fremover skal være en ”rapport fra en diabetes 1 patient”, men flere af jer har været søde og bemærke mit fravær, derfor vil jeg fortælle lidt om, hvordan livet med en diabetes 1 former sig.

Mit fravær skyldes hverken, at jeg er træt af at blogge eller at dovenskaben har fået sit tag i mig.

Som jeg har været inde på et par gange, blev det i foråret 2012 konstateret, at den gammel”mands”sukkersyge, som jeg året forinden fik konstateret, i realiteten var en diabetes 1. Så langt så godt, i dagligdagen er der ikke så meget bøvl med det, der checkes blod og injiceres insulin 4 gange dagligt, jeg passer så nogenlunde på, hvad jeg putter indenbords og prøver at finde den gyldne middelvej, hvad motion og bevægelse angår.

Bevæger jeg mig for meget, får jeg en hypo, som det kaldes, når blodsukkeret pludselig daler og det er ikke altid så lige en sag. Den ene dag kan jeg fint pudse vinduer, støvsuge eller gå en lang tur, uden det har nogen som helst indvirkning på blodsukkeret og uden jeg behøver at indtage ekstra kulhydrater inden start, den næste dag går det bare ikke.

Fanger jeg hypoen i opstarten, er det hele til at bære, jeg begynder at ryste, svede, blive svimmel og ukoncentreret, kræfterne forsvinder og jeg har problemer med synet. Allerede kort tid efter indtagelse af eksempelvis druesukker eller andre kulhydratbomber, begynder systemet så småt at normaliseres, nogle gange følger en drønende hovedpine og problemer med synet efter, andre gange er der ingen følgevirkninger. Det hænder også af og til at jeg får hypoen om natten, så er det hele lidt mere bøvlet, idet blodsukkeret er nået at blive temmelig lavt, inden jeg vågner. Symptomerne er de samme, bare forstærkede og jeg vågner med hjertet galopperende vildt, pjaskvåd af sved og det hænder jævnligt, at der følger en besvimelse med i købet.

Indtagelse af for mange kulhydrater kan føre til det modsatte, nemlig at man bliver hyper, men det er heldigvis ikke så ofte, at jeg oplever det nu, men symptomerne er, at man pludselig bliver træt, søvnig og meget, meget tørstig.

Da vi var på ferie i Danmark i september, løb jeg igen i år ind i en gigantisk forkølelse. Det var forkølelsen i 2011 der gjorde, at man fandt ud af, at jeg havde en diabetes 1´er. De forkølelser vil bare ingen ende tage, vi er ude i noget med flere måneder, blodsukkeret er helt ude af kontrol og jeg er træt, træt og atter træt (derfor orkede jeg bare ikke at blogge eller for den sags skyld ret meget mere end lige det allerhøjst nødvendige). Men da jeg mente, at der var tale om en ganske almindelig forkølelse, der bare varede længere end normalt, så jeg ikke den store grund til at gå til læge.

Da jeg var til kontrol på sygehuset den 5. december, fik jeg mange skældud af den bryske polske herre, som jeg går til kontrol hos. Han var sikker på, at jeg havde haft en lungebetændelse og jeg skulle vide, at jeg som diabetes 1 patient altid var i risikogruppe for at få alverdens dårligdomme osv. osv. Jeg var lidt nedtrykt, da jeg forlod hospitalet.

Da man mente, at jeg ”kun” havde en gammel”mands”sukkersyge, gik jeg til kontrol hos vor egen læge og den til praksis hørende diabetes sygeplejerske, 3 x årligt hos sygeplejerske og 1 x årligt hos lægen. Jeg modtog brev, når det var tid for ny kontrol, laboratoriet med det mystiske ventesystem er beliggende her i byen, derfor er det ikke noget problem at møde fastende, det årlige foto af nethinden foretages også der. Alt lå i faste rammer og jeg behøvede overhovedet ikke at være kreativ eller tænke selv.

Nu da jeg er kommet under hospitalets vinger, er det straks en anden sag, lægen (den bryske polske) plejer at sige, at han gerne vil se mig igen om 3 måneder, 1 uge forinden besøget skal jeg på laboratoriet og møde fastende. Indrømmet, det er efterhånden ved at blive lidt af en pestilens med den faste, idet det tager ca. ½ time at køre til hospitalet i bil plus selvfølgelig bad m.m. inden afgang. Siden diabetes 1 er kommet ind i mit liv, skal jeg helst have morgenmad meget kort tid efter jeg er stået ud af sengen. Jeg tør ikke længere at tænke på at cykle dertil, da det tager mig sådan rundt regnet 45 minutter, hvis ikke der er modvind.

Da jeg første gang var hos en af sygehusets diabetessygeplejersker, fik jeg information om hvad jeg skulle gøre her og nu, jeg ville senere få yderligere information. Det er vi ikke nået til endnu, hvilket jeg også fik skæld for 5. december, idet jeg i henhold til den bryske skulle have sørget for at blive uddannet i, hvor meget der skulle injiceres.

Undervejs har jeg været hos den sødeste diætist et par gange, hun skulle checke om kosten var ok (hvilket den heldigvis var). Diætisten fortalte, at det var ganske naturligt, at 8 af de 20 kg. jeg tabte i løbet af et par måneder var kommet på igen, alt andet ville have været unaturligt, idet det jeg havde tabt var fugt fra kroppens celler. Vi fik også en snak om hvor meget insulin jeg injicerede og da jeg fortalte hende, at jeg injicerede efter hvad jeg mente var nødvendigt og alt afhængig af hvilket måltid jeg skulle have, fik jeg at vide at det var ok, det var det man skulle frem til.

Siden jeg er overgået til ”hospitalsovervågning”, har jeg af og til indtrykket, at min diabetes er noget, som jeg har lånt på hospitalet og at jeg skal passe ekstremt godt på den ellers får jeg skæld ud. Hvordan jeg skal passe på den, det er op til mig selv. Dog har jeg 3 eksperter til at hjælpe mig, men jeg føler ikke altid, at de følger helt samme kurs. Jeg har et par gange forsigtigt ymtet lidt om, at jeg gerne vil tilbage til kontrol hos egen læge, internisten (den bryske polske) siger, ja nu må vi se og den ene gang jeg har stiftet bekendtskab med diabetes sygeplejersken, fik jeg af hende at vide, at det kunne der overhovedet slet ikke blive tale om, for en diabetes 1 har en praktiserende læge ikke forstand på!

Men i det store og hele går det meget godt, hvis jeg altså jeg holder mig langt væk fra forkølelser. Heldigvis bliver jeg hvert år inviteret til at deltage i influenza vaccination, jeg håber det er nok til at holde diverse onde baciller langt væk.

Grundet det hollandske sygesikringssystem henter jeg min medicin på apoteket ”gratis”. Vi betaler 286,78€ tilsammen om måneden til den valgte sygesikring (der er utroligt mange at vælge imellem) plus vi her i 2012 har en selvrisiko på 220 pr. person, den er i 2013 sat op til 350€, men så er sygesikringen til gengæld faldet med hele 4 €.

Ud over, at jeg selv skal være mere aktiv udi aftaler med hvem og hvornår, føler jeg at der bliver taget meget godt hånd om mig og jeg har en ide om, at som tiden går, så finder jeg nok også ud af hvordan jeg skal tackle de kloge mennesker på hospitalet ☺. I denne tid med de mange søde fristelser sniger der sig også af og til et par indenbords, men er jeg inde i en supergod periode som lige nu, så klager blodsukkeret ikke over et lille stykke chokolade, et glas vin eller øl kan jeg også nyde igen, hvis bare jeg sørger for at jeg drikker 3 x så meget vand undervejs ☺.

fredag den 14. december 2012

Jeg kan ikke lide dette her……

Jeg arbejder mig langsomt gennem listen af mine yndlingsblogge, det tager tid for der er meget der skal læses.

I går aftes sent blev jeg klar over, at forfatteren bag en af de blogge, som jeg har fulgt siden min start i bloggenes verden ikke er blandt os længere. Til trods for, at forfatteren bag bloggen har stridt en hård kamp mod uhyrlig sygdom, var indlæggene altid sjove, positive og opmuntrende.

Da jeg åbnede min mailbox for mindre end et kvarter siden, fik jeg viden om et andet dødsfald. En god ven, som jeg har kendt siden jeg var ung, døde í onsdags.

Nu må det altså godt stoppe.

onsdag den 12. december 2012

Nåh ja, men lys er vel også meget pænt…….

Husbond, der har mere forstand på katte end jeg, foreslog sidst i november, at vi i år skulle købe et lille ”færdigpakket” juletræ, idet han forudså, at et stort juletræ og Misse ikke ville passe godt sammen.

Indkøbet blev nu ikke til noget, idet vi fandt ud af, at toppen af vort eget træ kunne ”stå alene”. Det lille træ blev pyntet med lys, røde sløjfer og juletræspynt der egentlig var klar til udsmidning.

Allerede første aften sneg damen sig op på skænken for at bese det nye legetøj. Lidt efter lidt røg pynten på gulvet, for derefter at blive skubbet ind under skænken. Der kunne far og mor så forlyste sig med at få det ud igen ved hjælp af grydeske og lommelampe. Da julepynten ikke kom retur på træet, måtte damen finde på noget nyt og næste projekt var sløjferne. Til sidst var der kun lidt ”guld” guirlander tilbage, dem havde hun hidtil havde holdt sig fra. Det varede lige indtil i formiddags, da jeg tillod mig at være ude af stuen i et par minutter. Men nu er hun også træt, det bette pus ☺.

Misse1

Det eneste der er tilbage, er en temmelig krøllet plastgran med en trist rød sløjfe i toppen samt lysene ☺.

Det varer nok et par år, inden vi igen får juletræ som dette ☺☺☺☺

Julen 2009

tirsdag den 11. december 2012

Noord Brabant 11 december 2012.

Selv om en eller anden måske godt kunne få den tanke, så er det bestemt ikke for at træde i, at vejrsituationen i Danmark er en ganske anden end i Holland, men vejret har været utrolig smukt i dag. 

Boerderij

Men indrømmet, det var ikke ren nydelse at cykle, det var mildest talt hundekoldt. Det har taget taget tid at få varmen igen…..

Wilhelminakanaal

Wilhelminakanaal.

Kerststal

Kerstverlichting

Misse1

Når der endelig kommer et indlæg fra min hånd, så må prinsessen også kaldet Misse selvfølgelig også med…….☺

mandag den 8. oktober 2012

Sådan lidt af hvert……

Det sydlige Holland melder sig igen efter endnu en lang pause. Af og til tænker jeg på, om ikke det er tid for at stoppe med bloggen, men på den anden side set, jeg har så mange ting, som jeg gerne vil fortælle og jeg vil så nødig miste kontakten med alle de søde og dejlige mennesker, hvis eksistens jeg via bloggen har fået kendskab til, så derfor holder jeg ved.

Sommeren er gået med at forsøge at holde blodsukkeret under kontrol, jeg vil ikke sige (skrive), at det har været en daglig kamp, men noget der kræver opmærksomhed – hele tiden.

Vi har netop været på en dejlig Danmarksferie, en skøn ferie der gav mig så meget, både mentalt og fysisk.

Vi var med til mit smukke ældste barnebarns 7 års fødselsdag, en utrolig dejlig oplevelse. Det er en meget stor glæde, at være sammen med de mennesker, der deltog i festen. Barnebarnet var super lykkelig for alle gaverne, dog holdt det lidt hårdt, at skulle vente på den sidste gave – et marsvin - der først ankom et par dage efter festen, da der var faldet lidt ro over gemytterne i det lille hjem.

Karoline fødselsdag

Ældste barnebarnet går til dans, undervisningen foregår lørdag middag og Frank og jeg blev spurgt, om vi ikke ville med for at kigge på. Selv om det desværre ikke lykkedes, at se ret meget af barnebarnets dans, så nød jeg at lytte til alle de snakkende damer, jeg kendte dem ikke, men bare det, at sidde stille og roligt og høre dem snakke aalborgensisk dialekt, det var lykke!

Om aftenen var vi inviteret ud at spise, selv om stedet er meget børnevenligt, så er det dejligt at komme og de serverer de vidunderligste spareribs!

Jeg har været udnævnt til kæledyr! Da der var dyrenes dag på ældste barnebarnets skole, var jeg i mangel på kæledyr, udnævnt som sådan sammen med en bamse. Sikken en pragtfuld skole ældste barnebarnet går på, jeg kunne godt have ønsket for min datter, at hun i sin tid havde gået på en lignende skole. Yngste barnebarnet på 2 år nåede også at deltage i festlighederne på dyrenes dag og fik kælet for en slange samt siddet på en hest, han er bare så skøn den knægt og totalt uimponeret af det hele, han hygger sig bare. En rigtig dejlig oplevelse var det, at få et kram af en af skolens lærere! Jeg havde fået det at vide, men glemt det igen, at en af min datters klassekammerater fra folkeskolen, nu er lærer på barnebarnets skole. Han var stadig den samme sjove og dejlige dreng, bare omkring 2 meter høj nu. Sjovt, så lille verden egentlig er.

Kristian til hest

Der var så mange ting vi gerne ville have nået og så mange flere vi gerne ville have besøgt i ferien, men tiden sætter sin begrænsninger for aktiviteterne.

Vi nåede at besøge et familiemedlem, som jeg ikke har set de sidste 11 år. Det var et dejligt besøg, for søren da hvor fik vi snakket, vi kunne sagtens have fortsat i et par dage. Jeg blev for et par måneder siden spurgt, om jeg var interesseret i nogle gamle billeder fra min morfar og mormors familie, om jeg var? Jeg var ovenud lykkelig, for jeg har kun ganske få. Aftalen blev, at vi skulle komme og hente billederne ved næste Danmarksbesøg. Det blev, som før skrevet et dejligt besøg, der gjorde rigtig godt. At jeg ud over billederne så fik en del ting, enkelte som jeg har drømt om at eje i mange år, gjorde det hele endnu mere fantastisk. Tak for en dejlig dag.

Under besøget fik jeg en vigtig information, som diabetes lægerne flere gange har efterlyst. Om min diabetes 1 er arvelig eller ej? Jeg vidste det ikke, jeg vidste kun at min morfar måtte injicere insulin, men om det skyldes en diabetes 1 eller 2, havde jeg ingen anelse om. Nu ved jeg det, min diabetes 1 er arvelig. Hvorfor det så har taget så mange år før den viste sig, det ved jeg ikke.

I øvrigt, så spurgte en læser for lang tid siden om diabetes 1 og 2 ikke er det samme, det fik jeg vist aldrig svaret på. Helt kort og firkantet, så ligger forskellen i hvor meget af hormonet insulin kroppen selv producerer (insulin er et livsnødvendigt hormon, der udskilles af bugspytkirtlen, det hjælper med til at omsætte den mad vi spiser til energi i kroppen og ved manglende insulin kan sukkeret (glukosen) der er i blodet, ikke længere blive optaget i kroppen). Ved 2´eren er kroppen stadig i stand til at producere insulin, dog i mindre målestok end hos en ikke-diabetiker, ved diabetes 1 producerer man ikke selv insulin (eller det der produceres ødelægges). En diabetes 2, der som regel dukker op i en højere alder, kan man som regel i begyndelsen holde i skak med kostomlægning og motion, senere tabletter og/eller insulin. Ved en diabetes 1, der som regel opdages i barne- og ungdomsårene, skal der injiceres insulin. Min diabetes 1´er kaldes for LADA, (diabetes 1½) idet det er en 1´er, der pludselig er dukket op i en høj levealder.

Nå, det var et sidespring, vi var også på besøg hos min dejlige faster, der havde sørget for at en kusine og fætter med ægtefæller også var på besøg. Hvor var det skønt at se dem alle igen. Jeg plejer at smågrine, når vi er til fødselsdagfest hos Franks onkel og tante, idet alle taler i munden på hinanden og det er ikke mit indtryk, at ret mange lytter. Gad vide, om Frank har tænkt det samme under besøget hos faster. Traktementet hos min faster er altid ovenud og utrolig dejligt. Frank elsker dansk smørrebrød og min faster sørger altid for, at der er oceaner af hjemmelavet smørrebrød, når vi er på besøg plus diverse kager, inklusive den skønne brune lagkage, der bare er helt igennem vidunderlig. Jeg er ikke helt sikker på om det er sandt, men jeg mener at kunne huske netop den kage helt tilbage fra min barndom og det var en nydelse af de helt store, da jeg søndag eftermiddag kunne sidde i Holland og spise resten af den brune lagkage, tak for det faster.

En sød veninde, nåede vi også at besøge i hendes dejlige hjem. Jeg havde engang lovet hende, at næste gang vi kom til Lourdes (katolikkernes valfartssted i Sydfrankrig) så ville jeg tage en Madonna med til hende. Da vi i maj stod i Lourdes, turde jeg ikke at købe en stor Madonna, for sæt nu, at det var lykkedes veninden at finde en selv, så derfor fik hun en lille bitte dame på ca. 10 cm og mon ikke vi kommer til Lourdes igen, så skal hun få en større udgave.

Vi nåede rundt i Hjørring, hvor vi denne gang var blevet tilbudt logi. Siden jeg i 1977 som soldat opholdt mig i en længere periode i Hjørring, har jeg været forelsket i den by og jeg kan stadig huske, at jeg travede Nørregade tynd i de sene aftener, for at komme fra hotellet, hvor jeg var indlogeret og til telefonboksen for enden af gaden, for at ringe hjem. Hjørring har et eller andet specielt, som jeg ikke kender fra ret mange andre byer.

HjørringHjørring1

Vi nåede et smut omkring Lønstrup i silende regn! Drengene indvilligede i en travetur, da jeg ville se, om bloggeren Marianne mon var på gaden. Det lykkedes os ikke at mødes her i Holland tidligere på året og jeg ville så gerne lige sige hej til hende. Men jeg så ingen damer, der kunne ligne en Marianne, så bedre held næste gang.

Lønstrup1Lønstrup2Lønstrup3Lønstrup4

For år tilbage fik Frank og jeg en frokostplatte på Løkken Badehotel, da det for Holland er et totalt ukendt fænomen, altså frokostplatten, havde vi snakket om, at hvis lejligheden engang bød sig, så skulle det prøves igen. Det lykkedes under dette besøg. At det så samtidig lykkedes, at foretage lidt indkøb i Løkken gjorde ikke sagen ringere, blandt andet blev der indkøbt Løkken bolsjer (naturligvis med Dannebrog) til de vore hollandske børn.

På logeradressen blev vi beværtet efter alle kunstens regler og vi nød bl.a. at bageren lå 2 min. væk fra adressen, tænk at kunne få friske danske rundstykker hver morgen, det var en ekstrem luksus, især om søndagen, hvor alle bagere hernede er lukkede.

Hvad jeg også ragede til mig i Danmark var en gigantforkølelse! Sidste år, da vi var i Danmark i september skete det samme og det var den der satte gang i min diabetes, derfor var jeg ikke ovenud lykkelig, da jeg følte det komme. Jeg havde netop kæmpet mig igennem ½ time på motionscyklen på et eller andet program, der føltes som der var stik modvind af kulingstyrke, da halsen begyndte at gøre knuder, øv!

Normalt skal blodsukkerværdien ligge mellem 4 og 7, men jeg har under denne forkølelse oplevet værdier helt oppe på 24,5. Selvfølgelig regulerer jeg med ekstra insulin, men det var problematisk for mig at finde den rigtige dosis, injicerer jeg for meget, så får jeg det der kaldes en hypo (for lavt blodsukker), injicerer jeg for lidt, bliver jeg det der kalder hyper (for højt blodsukker), begge tilstande er ikke sjove.

Endelig nu, efter 2 uger nærmer blodsukkeret sig normale værdier, det har taget sin tid og der har været en del bivirkninger undervejs. I sidste uge, da jeg ville gå husbond i møde, kom jeg for tidligt af sted hjemmefra og måtte stå og vente på ham i silende regn i en halv times tid, med en begyndende hypo, normalt har jeg altid druesukker med i tasken for hurtigt at kunne normalisere blodsukkeret, men i går var der ingen taske med. Så kan jeg lære det, kan jeg!

Hjemme igen var vi på besøg hos vort hollandske barnebarn, lille Merijn, der havde lagt op til flere centimeter til sin længde, siden vi så ham sidst. Han er bare så skøn en lille unge og har netop fået indendørs gynge af mor og far, den mangler vi stadig at se i funktion ☺.

Merijn og morfar

Sidst, men så absolut ikke mindst, vi har fået familieforøgelse! Den har 4 ben og er bare så vidunderlig. I al den tid Frank og jeg har kendt hinanden, har vi snakket husdyr, Frank er til kat, hvorimod jeg mere er til hund. Jeg har efterhånden via naboer, venner og bekendte fundet ud af, at der er mange fordele ved en kat i stedet for en hund, så derfor blev det en lille killing på 11 – 12 uger. Hun blev fundet på gaden den 16. september i Berghem, nær Oss og da ingen havde meldt sig, da dyreasylet havde foretaget diverse efterlysninger i dagbladene, var hun nu klar til adoption. Sikken dog en rigdom det er, at få sådan et lille dyr ind i hjemmet, vi nyder hende 200 %. Hun var på asylet døbt ”Diva”, det var vi enige om skulle forandres. Frank spurgte, hvad en kat kaldes på dansk og derfra var der ikke langt til ”Misse” (Møghe). Jeg er bange for, at de billeder, der allerede nu er på Facebook, kun lige er starten ☺☺☺.

Misse1

Jeg er sikker på, at ”Misse” vil nyde, at der i de kommende uger skal læses mange blogs, så jeg kan se, hvad I alle har foretaget jer sommeren over. En rigtig god efterårs uge til jer alle.

tirsdag den 28. august 2012

Lørdag i Twente……

Endelig, lørdag midt på formiddagen, kunne vi sætte os i bilen og køre mod nord til de dejligste venner i Hengelo.

Ugen havde været hård, egentlig kan jeg slet ikke tillade mig at klage, men bør til gengæld have meget ondt af husbond, der hele ugen havde haft arbejdsdage på en længde af 14 – 16 timer samt hver ”morgen” havde måttet stå op kl. 2. Jeg var kun med fredag, men turde til gengæld ikke at gå i seng torsdag aften;  jeg var sikker på, at jeg aldrig nogensinde ville være i stand til at komme ud af fjer´ne  kl. 2 om natten. Underligt, at det var så hårdt, idet jeg indenfor militæret har arbejdet i skiftehold i over 18 år, men det har sikkert noget med alderen at gøre ☺.

Lørdag morgen startede også lidt bøvlet, så ud over at vi skulle besøge de dejlige mennesker oppe nordpå, så var det også som om vi kunne starte på et helt nyt kapitel og bare se frem til en dejlig dag. At vi så måtte finde os i at sidde i kø pga. en lukket motorvej, det tog vi med.

Værtsparret havde som altid lagt et spændende program for dagen og efter hjemmelavet appelgebak (bagt æblekage) og en dejlig frokost (jeg var jo slet ikke sulten, men der gled alligevel et par stykker brød ned ☺) og styrtende regn, der pludselig holdt inde, var vi parate til at udforske Twente.

Hele Holland er dejlig og fyldt med skønne små landsbyer med smukt restaurerede gamle huse, men især Twente er speciel. Et stop eller to i den del af Holland, hvor man jo alligevel kommer forbi, hvis man som os altid kører over Bremen – Osnabruck, kan så absolut anbefales.

Turens mål denne gang var Diepenheim, den skønneste lille landsby med godt og vel 2500 indbyggere. Så vidt jeg forstod, er byen centrum for den bildende kunst og vi så da også et par gallerier og et enkelt museum, udefra.

Diepenheim1Diepenheim2
En by, hvor turistforeningen har til huse i sådanne lokaliteter, den kan ikke være andet end ok.

Diepenheim3
Igen turistkontoret.

På den anden side af gaden var der en forretning “Drie kamers”, som meget nemt kunne have fået mit Visa-kort til at blive rødglødende.

Diepenheim6
Der var alverdens uendeligt dejlige ting, alt i alt en forretning af den type, som husbond har set i løbet af 3 sekunder ☺. Selv min gamle jordemodertaske stod der til salg for 135 €. 

Diepenheim4Ja, hvorfor ikke?  Midt i Diepenheim er der holdeplads for bussen til Lourdes! Altså, Lourdes i det sydlige Frankrig. Skiltet stod udenfor kunstmuseet og vi fandt aldrig ud af, om det tilhørte en udstilling på samme vis, som campingvognen der stod i vinduet på museets 1. sal ☺.

Diepenheim5Rent bortset fra, at den pink mand havde 2 venstrehænder og at værtinden faldt for den skønneste blå fløjlskjole, som hun dog formåede at lade blive i forretningen, så har vi bestemt ikke noget at klage over ☺.

Diepenheim7Jeg har skam fået lov til at publicere de 3 dejlige mennesker ☺☺.

Diepenheim8Rosarium De Broenshof, der indeholder et nu glemt antal roser, men tro mig det var mange.

Diepenheim9Vi blev enige om, at denne bygning engang må have været præstegård, den lå ved siden af kirken, stor, statelig og flot.

Diepenheim13Diepenheim14

Johanneskerk, der desværre var lukket.

Diepenheim11
Smukke “Huize Diepenheim”, der er i privat eje.

Netop som jeg synes, at jeg var fyldt med dejlige indtryk fra et skønt sted med oceaner af idyl, kørte vi videre til den skønneste lille perle, den gamle vandmølle “Den Haller”, hvor vi fik lidt vådt til ganen.

Den Haller3Den Haller5 
Den Haller menes, at være den ældste bestående vandmølle i Holland og den er nævnt så tidligt som i 1169. Jeg læste i dag, at stedet er meget anvendt til vielser, hvilket er meget forståeligt.

Den Haller2Den Haller4

Sikken et sted, mon ikke vi skal forbi en anden gang?

Fra “Den Haller” returnerede vi til Hengelo, hvor vi fik en skøn, skøn middag (jeg har bedt om opskrifter ☺). Hartelijk dank voor een mooie dag, wij verheugen ons om jullie hier in Brabant te zien.

Den Haller6 Garderoben på restauranten ved “Den Haller”.

torsdag den 23. august 2012

Jeg hader at give op, men………

Alt var klappet og klart, cyklen pumpet, cykelruten printet ud og diverse fornødenheder i form af vilde ferskner (tak fordi du anbefalede dem, Mai-Britt), bananer samt et par vandflasker var anbragt i cykeltasken, da jeg i går ved 9.30 tiden startede ud på et længere togt.

Egentlig var det lidt tåbeligt, jeg vidste det godt, men jeg tænkte, kan jeg klare dette, så kan jeg klare alt, simpelthen alt og netop derfor, var det så vigtigt at gennemføre de 2 x 52,8 km cykeltur til min veninde og tidligere kollega i Eindhoven.

Men et er teori og noget andet virkelighedens verden!

Da jeg kom udenfor bymæssig bebyggelse opdagede jeg, at de sidste dages vindstille vejr var forsvundet, det blæste og det endda ret så kraftigt, blæsten kombineret med en del mørkegrå skyer, der drev ind over Noord Brabant fra vest gjorde, at jeg simpelthen opgav efter ca. ½ times cykling.

Er der noget, som jeg ikke er vild med, så er det at opgive, men på den anden side set, det er vel også ok at kende sine begrænsninger ☺.

Enden på det hele blev, at veninden og jeg mødtes i Oisterwijk i stedet for og det blev Nederlandse Spoorwegen, der sørgede for transporten.

Vi havde en skøn eftermiddag, hvor vi ud over at snakke, snakke, snakke også nåede at spise sen frokost på stamcafeen, trave rundt i Oisterwijk, kigge indenfor i et par skobutikker, drikke et par Latte Machiato, shoppe lidt i en forretning, der handlede med delikatesser (husbond fik biologisk jordbærmarmelade, dadelbrød og Amaretto bonbons og jeg købte pesto ost til mig selv ☺) samt endelig ikke at forglemme den vidunderlige taske veninden købte til sig selv. Alt i alt både en skøn og produktiv eftermiddag ☺.

Kisser, hermed lidt billeder fra Oisterwijk til dig ☺.

Oisterwijk2Han var havearkitekt og det forstår man vel egentlig godt med den indkørsel.

Oisterwijk4Oisterwijk5

Oisterwijk1

Oisterwijk6Oisterwijk7

Vi er nødt til at gøre det om snarest, for det ændrede mødested gjorde, at jeg ikke fik set hvor meget veninden har slidt med malerpenslerne i ferien.

2 roser

onsdag den 15. august 2012

Ud i det blå, der senere blev lidt gråt……

Jeg ved det, jeg ved det…… jeg burde være blevet hjemme i går, for at læse og kommentere blogs! Jeg er igen-igen så langt bagud, at jeg er bange for at blive ekskluderet af foreningen. Men det skønne vejr plus det faktum, at følgerne fra lørdagens kageorgie SKAL væk, inden jeg igen skal mødes med internisten (diabeteslægen) om et par uger gjorde, at jeg valgte jernhesten.

GladiolusmarkerGlansen er gået af Gladiolusmarkerne, efter den store saks har været forbi.

A propos internisten, så har jeg uhyre respekt for den mand. Han er en lille brysk herre af - så vidt jeg kan finde ud af via efternavn og accent - polsk afstamning. Vi har nu haft en del møder og jeg har kun set ham trække svagt på smilebåndet en eneste gang. Men han scorer en hel del pluspoint, for ud over at han fandt ud af hvad jeg fejlede, så har han venner i Danmark, en bror der arbejder i Sverige og sidst, men så absolut ikke mindst, han kender dansk rugbrød ☺.

LøverMere hollandsk kan det ikke blive!

Cykelturen gik via småveje og landsbyer til Walwijk og tilbage igen! Ikke engang så meget som en kop kaffe købte jeg! Det var ikke nærigheden der vandt, men himlens farve. Fra at have været smuk lyseblå, ændrede farven sig til gråtone, enkelte pletter endda temmelig grå. Desuden havde jeg en cykeltur på godt og vel 20 km foran mig, før jeg var hjemme, så kaffen måtte vente til en anden god gang.

ANWBANWB cykelskilt, kaldet fietspaddenstoel (cykelpaddehat ☺).

Et længe næret ønske blev delvis opfyldt! Vi passerer jævnligt vejen ind til byen Sprang Capelle, måske er det kun en landsby? I hvert fald kan man fra landevejen se et kirketårn af domkirkestørrelse og det ville jeg gerne ville se. Desværre lod det sig ikke gøre, at bese kirken indvendig, alle døre (og der var mange) var lukkede. Hvad der overraskede mig var, at der på et skilt ved siden af hoveddøren stod, at kirken var protestantisk. Normalt er protestantiske kirker her i det katolske Noord Brabant meget enkle, lidt triste bygninger, der ligesom forsøger at gemme sig lidt mellem alle de store imponerende katolske kirker. Gad vide, hvad der er sket der?

Kirken Sprang-Capelle1Kirken Sprang-Capelle2

Kirken Sprang-Capelle3Kirken Sprang-Capelle 4

Det skulle selvfølgelig undersøges, da jeg kom hjem og det viste sig, at hovedparten af indbyggerne i Sprang-Capelle er protestanter! Utroligt, men grunden til det er, at landsbyerne Sprang, Vrijhoeve, Capelle samt ´s Gravenmoer indtil 1814 tilhørte herredet Zuid-Holland, der ligger nord for floderne og tilhører det protestantiske område. Her startede reformationen langt tidligere end i det, der kaldes Meierij van ´s Hertogenbosch, der er en af de 4 dele af hertugdømmet Brabant, som først i 1648 blev tilføjet Republikken De forenede Nederlanden.

Kirken Sprang-Capelle 6Kirken Sprang-Capelle5

Jeg har fra tidligere kolleger hørt, at det ikke var det bare sjov med protestanter og katolikker boende nær hinanden. En kollega fortalte, at hendes søster havde forelsket sig i en ung protestant, de unge mennesker måtte flygte til provinsen Zeeland for at få hinanden, idet det i Noord Brabant var totalt udelukket med et kærlighedsforhold mellem en katolik og en protestant tilbage i begyndelsen af 60´erne.

En anden kollega havde efter sin kones død fundet en ny veninde og de ville sammen købe et hus, hvor de kunne starte en ny tilværelse. Hvor det skulle være, vidste de ikke. Jeg foreslog
´s Gravenmoer, som jeg synes er helt vidunderlig, fyldt med smukke gamle huse og idyl. Men nej, det kunne der slet ikke være tale om iht. kollegaen, for de mennesker der boede der, var mærkelige, nysgerrige og snakkede om hinanden osv.  Efter i går at have læst om de små protestantiske enklaver midt i det romersk katolske, forstår jeg hvad Leo mente der var galt med indbyggerne i ´s Gravenmoor, de var såmænd bare protestanter. Måske er det helt fint, at jeg først i går fik forklaringen på de ”mærkelige” indbyggere ellers kan det godt være, at den gode Leo havde fået et længere foredrag om, hvad jeg mener om katolikker og indbyggerne i Noord Brabant ☺. Der er måske ikke noget at sige til, at der er stadig er religiøse krige rundt om i verden.

Ad-quaductGad vide hvad den dybere mening er med det? Mon det er brabansk dialekt?

Jeg kunne let have drukket kaffe, endda flere kopper, for regnen udeblev heldigvis. Til gengæld er jeg lidt øm i skroget efter en cykeltur på 47 km., men det forsvinder sikkert snart igen ☺.

DongenHam kunne jeg altså ikke stå for! Han står og drikker udenfor plejehjemmet i Dongen.

I dag bliver det desværre heller ikke til bloglæsning, for himlen er igen smuk blå og så snart støvsugning samt maling af 3 små trækasser er overstået, er jeg på jernhesten. En rigtig god dag til alle jer derude i Blogland.

fietspaddenstoel