Ferie del 3.

Endelig var vi der, det havde jeg ventet på i næsten 10 måneder!

Selv om jeg er blevet krammet et par gange i samme 10 måneder af samme dejlige barnearme, så kan det altså bare ikke gøres for tit, for det hører absolut til toppen, at få en krammer af verdens dejligste børnebørn (i min verden, altså ☺).

Fredag var skolen lukket pga. et eller andet med for mange skoledage og vi fik lov til at være barnepiger på Karoline. Fra morgenstunden var der tonsvis af planer for, hvordan dagen skulle tilbringes, men et er teori, noget andet praktik….vi hyggede, vi travede tur for at lede efter kastanjer, vi fodrede ænder, vi var omkring skolen for at se den og vi dryssede rundt og lavede ingenting. Pyha, sådan en dag er guld værd.

Undskyld haveejer, at jeg forevigede din havedekoration uden at spørge om lov, men jeg synes, at den var så sjovt, at jeg ikke kunne lade være.

Fredag aften stod i gavemodtagelsens tegn! Jeg havde i fødselsdagsgave ønsket mig en beskeden middag i det nordjyske, men da ungerne ville udvide gaven med en forsinket bryllupsgave middag, var alle sejl sat til! Du godeste for en gave!

De unge mennesker havde bestilt bord på Sohngårdsholm Slot, et fantastisk sted der absolut kan anbefales. Efter modtagelse blev vi ført ned i slottets kælder og kunne under indtagelse af et glas med bobler og lidt nødde/olivenhalløj beslutte os for, hvilke af husets 2 menuer vi ville gå ombord i.

Det endte med en 6 x overraskelsesmenu med tilhørende vine!!!!
Inden start havde jeg en intension om, at alle retterne skulle foreviges for eftertiden, men efterhånden som den pragtfulde vin kom i glassene, glemte jeg alt om fotografering ☺. Min datter tog et par billeder af den enorme glassamling, det kan blive til, når 5 x m/k er ude at spise ☺. Menuen, den skal opleves, den kan ikke beskrives, den var ekseptionel og utrolig vidunderlig. Ingen tvivl om, at der skal oprettes en sparegris og formålet for indholdet skal være et nyt besøg på Sohngårdsholm Slot ☺.

Søndag eftermiddag, som et lyn fra en klar himmel, blev jeg overfaldet af en forkølelse. Den gjorde, at energiniveauet for resten af ferien blev nedsat. For søren da også, hvorfor er det altid når vi er i Danmark og sammen med min lille familie, at jeg bliver ramt af et eller andet irriterende.

Men vi nåede da en del af alt det planlagte…..
Middagssvisit hos gode venner.
Et par kaffevisitter hos andre gode venner.
En formidabel frokost hos et kært familiemedlem, der samtidig havde sørget for, at vi fik set andre kære familiemedlemmer.
Der var desværre ting vi ikke nåede, men det må være årsag nok til et snarligt genbesøg.

Vejrguderne var utrolig venligtsindede, da turen gik mod Hjørring.

Hyggelige og dejlige Hjørring, hvor jeg engang drømte om at bo ☺.

Dette kunstværk har jeg brugt megen tid på at kigge på under øvelser og arbejdsperioder i Hjørring.

Især kuglernes indhold fandt jeg fantastisk.

Ferien blev også udvidet med jævnlige besøg i forskellige byer, for at lede efter apoteker, der var leveringsdygtige i Hexokain, Ibuprofen og papirlommetørklæder. Af en eller anden uforklarlig årsag, havde jeg fået smidt en næsespray i tasken, inden vi kørte hjemmefra (6. sans?). Nå, men i hvert fald, så håber jeg ikke, at jeg har nået at smitte nogle på vor vej rundt i det Nordjyske og jeg forsøgte at begrænse krammene til det mindst mulige.

Under et besøg på dette hyggelige apotek i Hjørring, havde vi en sjov oplevelse. Mens den søde  apotekerassistent betjente os, snakkede hun om valget og ville vide om vi var tilfredse med udfaldet. Vi var ikke helt i stand til at følge hendes snak og efter nogen tid fortalte jeg hende, at vi ikke boede i Danmark, men i Holland. Til det svarede hun “Hvor snakker du godt dansk til at bo i Holland” ☺☺☺.

Onsdag morgen var det tid for julegaven fra min datter og svigersøn….. Brunch med bobler! Vi havde gransket den tykke brochure adskillige gange, for at finde det helt rigtige sted for gavens indtagelse, men da vi under Danmarksbesøg altid er forbi ”Luna”, blev vi enige om at kombinere, hvilket resulterede i en pragtfuld brunch i dejligt kendte omgivelser. Jeg brokkede mig ganske vist over, at sofaen var væk, da jeg inden besøget havde forestillet mig, at jeg skulle sidde og trone i den og samtidigt overskue hele etablissementet. Men sådan går det, når man ikke lige har sin gang i Aalborgs gader hver dag. Tjeneren påstod, at det var ca. 5 år siden at sofaen var afgået ved døden.

Onsdag eftermiddag var helliget indkøbsraid i Aalborg og omegn af alle de ting der nu SKAL med til Holland! Jeg er sikker på, at husbond har nok Belsø´s morgenknas til vintermånederne, vi har plastposer i alle afskygninger, frugtstænger, Ajax´en med salmiak til vinduer, osv. osv. og vi blev endda enige om, at droppe nogle af de ting, der sædvanligvis skal med sydpå.

Vi nåede også at besøge min datter på jobbet og fik set den pragtfulde udsigt hun har fra kontoret. Den gad jeg godt at have ☺.

Sidst, men ikke mindst, så fik vi begge købt nye støvler til at imødegå vintervejret. Husbond havde ellers hjemmefra meldt ud, at han denne gang IKKE ville købe fodtøj i Danmark og at han havde nok, men fristelsen var for stor.
Jeg faldt pladask for mit livs første Angulus støvler! De minder utrolig meget om et par Bubetti støvler, som jeg købte i 1998 og som har holdt indtil sidste år, hvor skomageren sagde, at nu kunne han altså ikke reparere den mere ☺.

 

 

Ferie del 2

Tirsdag morgen lagde vi endelig ud med kurs mod Danmark!

Meningen var, at vi ville have spist morgenmad på vort sædvanlige morgenmadssted på 7´eren, Autohof ved Vechta, hvor de i truckersrestauranten serverer et overdådigt morgenmåltid til meget billig penge og hvor en lidt kortskørtet dame oppe i årene bliver ved med at skænke kaffe op, så lang tid man overhovedet orker at drikke den. Men de havde glemt at informere os om ændring af sluttid for morgenmad! Altså blev det cafeteria morgenmad til en anden pris og en anden betjening, for morgenmad skulle der til.

De første feriedage blev tilbragt på Sydfyn og for søren, hvor var det dog hyggeligt at køre gennem byer som Jordløse, Hårby og se vejskilte til Strandby, byer som jeg kender næsten til hudløshed på papiret, efter mange års slægtsforskning i min tidligere mands familie, men som jeg ikke kan huske nogensinde at have været i. Vi nød det bakkede område og følte os på enkelte steder hensat til alpekørsel, skønt!

Vi nåede Svendborg først på aftenen og var hurtigt installerede på hyggelige Hotel Ærø.
 

De kan noget med morgenmad på det hotel, det var så lækkert, at det næsten ikke kan beskrives.  De havde det mest fantastiske brød, de hjemmelavede marmelader burde de sælge, så hele verden kan få del i dem, blandt andet var der en fantastisk brombærmarmelade med kanel. Alt var bare ovenud perfekt.

Onsdag var helliget udflugt til Odense, idet husbond gerne ville se Jernbanemuseet. Igennem mange år har jeg haft min gang i Odense, idet mine tidligere svigerforældre boede der. Jeg har altid elsket byen, idet den i mine øjne trods størrelsen, stadig virker som en hyggelig provinsby og et sted, hvor det er dejligt at gå på opdagelse. Men for søren, hvor er der sket meget i de ca. 12 år, der er gået siden jeg sidst har været i Odense.

Hvis jeg var blevet spurgt om Jernbanemuseet stod øverst på min liste over steder, som jeg gerne ville se, havde jeg sagt bestemt nej. Men hvor er jeg glad for, at det stod øverst på husbonds, for det var bestemt en spændende oplevelse.

Der var de skønneste opstillinger overalt på museet samt et par tilbageblik til barndommens land, da vi kørte med tog til skole om vinteren.

Og sørme om ikke også Jernbanemuseet var i stand til at få husbond tilbage til soldatertiden, der foregik i Holland og i Tyskland, idet de havde udstillet en Leopard kampvogn.

Jeg ville ikke have troet det, men jeg kan på det kraftigste anbefale et besøg på det museum.

Hjemmefra havde jeg planlagt forskellige forretninger i Odense, der skulle frekventeres, men vejrguderne ville det anderledes. Da vi var på vej til Brandt Klædefabrik, blev der i den grad åbnet for sluserne og da de medbragte paraplyer lå selvfølgelig i bilen, blev der ingen shoppingraid til Annette.

Torsdag var der afgang og på anbefaling af den søde dame, der stod for morgenmaden på hotellet, fulgte vi østkysten til Nyborg.

En dejlig tur, som det er mange år siden jeg sidst har været på. Alt var hygge og idyl og så smukt, netop som Fyn er.

I Nyborg gjorde vi holdt, for at se slottet, få en kop formiddagskaffe og foretage lidt shopping ☺.

En helt igennem dejlig by, der viste sig fra sin smukkeste side, da vi var der.

Jeg så engang for mange år siden Nyborg slot og har siden da af og til tænkt på den lille udbygning på muren, som jeg mener at kunne huske indeholdt toilettet ☺.

Fra Nyborg gik kursen mod Nordjylland, hvor vi havde lovet at være barnepiger til mine 2 guldklumper af børnebørn, så forældrene kunne komme ud og afgive deres stemme til valget.

Ferie del 1.

Ja, så er der 2 ugers godt brugt og meget dejlig ferie billigt til salg.

Ferien startede lørdag med fuld sol og vindstille, det måtte fejres med en cykeltur ud i det blå. Vi endte i Oosterhout, hvor vi efter en travetur rundt i byen, blev fristede af en sen frokost på ”De vrijheid”. Restauranten ligger dejligt ved byens slotspark og da vejen fra byens største parkeringsplads og indtil centrum passerer forbi restauranten, er der altid noget at se på ☺.

Efter frokosten travede vi en tur i slotsparken, hvor denne skønne lille idyl ligger.

I parken står også dette kunstværk ” De Anoniemen”, udført af kunstneren Paul Elshout.

Inden hjemturen var vi forbi Franks onkel og tante, hvor vi sammen med kaffen nød den fantastiske udsigt mod Breda, der er fra deres lejlighed på 9. sal. På hjemvejen fik jeg lokket Frank til at gøre et allersidste forsøg på, at finde det forsvundne kunstværk ” Contemplatieve plek” i skoven. Og sørme om ikke den pludselig stod foran os, uden vi behøvede at søge!

Om kunstværket står i den kommunale folder, at det er en plet, hvor man kan finde fred og ro. En plet, hvor der egentlig ikke er noget. Imellem 3 stykker mur i den Korsikanske skov, finder man sådan en plet. Under fødderne ligger kun sand. Murene skærmer denne kontemplative plet af fra verden udenfor!

Til design og udførelse af muren brugte Frank Bezemer den specielle teknik af Le Roy. Der er kun brugt affaldsmaterialer fra håndværkere og vejarbejdere. Resultatet er bemærkelsesværdigt og den struktur der opstår, giver plads for reder til forskellige fugle.

Endelig er alle kunstværkerne fundet og der er ro i det lille hjem ☺.

“Overraskende kunst”.

Med fare for at gentage mig selv, så kan jeg ikke lade være med at påpege, at det er fantastisk hvad det at have en blog kan føre til ☺.

Denne gang er bloggeriet den egentlig årsag til, at jeg i går fredag cyklede knap 22 km. gennem mudder og pløre i et skovområde, hvoraf en stor del egentlig tilhører skotske højlandskvæg og vilde heste. Men for søren da, hvor jeg hyggede mig ☺.

Det hele startede, da jeg i et indlæg skrev, at Frank og jeg havde cyklet rundt i en skov og ledt efter noget, der med lidt god vilje kunne ligne ruinerne af et tårn. Et bygningsværk, som jeg engang under en travetur sammen med Roxy og dens menneskemor havde set .

På daværende tidspunkt anede jeg intet om tårnet/ruinen, men på et skilt nær ved bygningsværket stod, at der var tale om kunst! Via en dansk blogger (tusinde tak for dit input) fandt jeg ud af, at der faktisk var flere kunstværker i den skov, der strækker sig over et større område i vor kommune og 2 nabokommuner. Nysgerrigheden var pirret, det måtte undersøges ☺.

Egentlig burde kunstværkerne ikke have været den helt store overraskelse, idet en nøje beskrevet kunstrute på 13 km. med ”Overraskende kunst” faktisk var beskrevet i det kommunale blad, der dumpede ned i vor postkasse i oktober 2008.

Ergo, fredag eftermiddag blev cyklen sadlet og jagten gik ind på det første kunstværk ”Contemplatieve Plek”, hvilket er tårnet/ruinen, der havde startet det hele. Jeg fandt det ikke, men du godeste, hvor fik jeg cyklet meget gennem mudder og plørede stier. Jeg priste mig lykkelig for, at husbond havde fået lov til at bestemme, at min gamle danske racercykel forrige år skulle erstattes af en god gedigen hollandsk damecykel, der passede bedre til en kone i min alder, idet dæktykkelsen på den hollandske er noget nær det dobbelte af racerens dæk. Selv om jeg ikke fandt kunstværket, så jeg til gengæld en del andet under min søgen. 2 steder i skoven var der opsat/lagt blomsterbuketter og kranse, hvilken tragedie mon lå bag de blomster? Jeg fik hilst på rigtig mange mennesker, der var ude at gå eller ride.

Efter at have opgivet jagten på den ”Contemplative plek” gik jagten ind på det følgende kunstværk ”Duiventoren” (duetårnet). Det kostede også et par omkørsler, idet tårnet ikke stod på det sted, hvor den røde klat der skulle forestille tårnet, var på kortet. Pludselig, da jeg fræsede rundt og ledte efter en sti, der skulle føre mig ind i vildnisset var det der, duetårnet. Det stod oven i købet på et større grønt område, som det sikkert vil være rigtig dejligt at besøge på en varm sommerdag.

Det var faktisk ret imponerende og i beskrivelsen står, at duetårnet står i skarp kontrast til det mørke vand og træerne. Den store colombier, der er lavet af arkitekterne Robbrecht og Deam, står som en totempæl, bygget af kalksandstens blokke. Den har en ulige struktur og en naturlig udstråling.

Videre til næste kunstværk på ruten!

På vejen dertil mødte jeg endnu flere ryttere og endda et par hestevogne. På et tidspunkt så jeg en fantastisk smuk hest med et flot seletøj, der nærmede sig i skarpt trav og jeg kunne ikke lade være med at kommentere det flotte syn til kusken ☺.

Rutens 3 kunstværk hedder ”Legetøj i det grønne”.

Om det står der:  En rutsjebane i skoven. Ja, det er korrekt. Bebyggelsen, der er udført af Jeroen Veenstra, består af en metalkonstruktion med træplanker. Den får en til at tænke på et stort stykke legetøj, som en togbane der er formet som et 8 tal.

Heldigvis lå det fjerde kunstværk på samme vej og da vejen endda var asfalteret var det ren luksus. Det gik også fint med at finde ”Gezichtsbedrog langs het water” (Synsbedrag ved vandet) fra bagsiden, inde mellem træerne, men at komme ind og fotografere forfra, det var noget af en opgave. Efter lang tid søgen fandt jeg en smal sti gennem mudderet og igen kom den hollandske dæktykkelse mig til hjælp“.

Pludselig tårnede ”Synsbedrag ved vandet” sig op foran mig. Et andet sted kaldes det stalden, men nogle havde i hvert fald forsøgt at holde varmen inde i kunstværket, idet det bar tydeligt præg af brandstiftelse. For at få et par billeder måtte jeg ind på de skotske højlandskvægs domæne og kunne skimte dem græssende på den anden side af en sø.

Udsigt gennem staldens dør.

Om dette synsbedrag står i den lille kommunale fra 2008, at denne stald står ved kanten af de søer, der er opstået ved lergravning. At det netop er en stald, er i sig selv ikke forbavsende, idet der også går græssende højlændere rundt i området. Dog er det noget med den stald. Den står ikke, hvor publikum forventer at finde den og konstruktionen er mærkværdig. Langt fra synes nær og omvendt. Bare rolig, der er intet i vejen med Deres øjne. Jeroen Doorenweerd, der har bygget stalden, har anvendt omvendt perspektiv i konstruktionen.

Undervejs til det følgende kunstværk fandt jeg ud af, at der stadig går vilde heste i skoven. Tidligere så vi dem af og til, men det er lang tid siden sidst. Der er hver vinter en diskussion hernede om man i kommunerne skal fodre vilde heste eller ej og jeg var bange for, at hestene ikke havde overlevet, men de er der heldigvis stadig.

Det følgende kunstværk var ”Vleermuiskelders” (Flagermuskældre) og det lå heller ikke lige på ruten. Det var nok det, der kostede mig flest ekstra kilometer og jeg havde egentlig opgivet at finde det, da jeg på hjemvejen pludselig opdagede noget rødt, der bevægede sig langt inde i skoven på den anden side af en sø. Ergo måtte der være en sti og mig af sted! Det lykkedes at finde kunstværket, men havde jeg ikke haft den kommunale blad i hånden, så tror jeg ikke jeg ville have opdaget dem. Igen overraskende kunst!

Det kommunale blad skriver om Vleermuiskelders: Fra en større afstand opdager De nogle lave bygningsværker. Nysgerrigheden gør, at De gerne vil tættere på, men bygningsværkerne står på en ø, hvortil De ikke bare lige kan komme. Det ligner ruiner fra en gammel kultur og De bliver ved med at tænke på, hvad byggeriet mon er. Indgangen til de 3 flagermuskældre er lavet af Pjotr Muller og hvad man kan se fra stien synes at gå i et med landskabet. Fuglene kan lave reder på de bølgende former og flagermusene kan bosætte sig i kældrene.

Alt i alt en herlig cykeltur med en del overraskelser, som jeg takket være en dansk blogger fandt ud af eksisterede. Egentlig var det meningen, at jeg på hjemvejen ville have søgt efter det første kunstværk endnu engang, men vejret indbød egentlig ikke til fortsat cykelaktivitet. Der var diset, lummert og det begyndte at småregne, så det måtte vente til en anden gang.

Yes, det lykkedes….. Tour de Oisterwijk!

Jeg kan næsten ikke få armene ned af bare stolthed over, at jeg gennemførte min tur!
Dagens cykeltur til/fra Oisterwijk blev på 48,69 km. Turen dertil tog knap 1½ time, hjemturen var straks en lidt længere fornøjelse, idet den foregik i modvind med regn på en stor del af turen, den tog 1 time og 55 minutter (husbond havde skam tilbudt at komme og hente mig ☺).

Der lå flere ting i, at jeg var stædig og ville cykle turen. Jeg har fået lov til at slippe for den ene slags diabetes medicin, hvilket bare er lykke, idet de 2 forskellige slags jeg har prøvet, har haft en del bivirkninger. Prisen for at slippe, er endnu mere motion samt jævnlig check af blodsukker. Samtidig så ville jeg bevise for mig selv, at jeg kunne!

Idyl ved bygrænsen til Oisterwijk, byen der også kaldes “Brabants perle”. Endnu skinner solen.

Billedmaterialet i dette indlæg vil nok forekomme temmeligt overvældende, men der er en helt speciel årsag til det. En af mine medbloggere har en penneveninde i Oisterwijk og jeg har for lang tid siden lovet, at hvis jeg kom til Oisterwijk, så skulle der komme billeder ☺.

De her, de måtte altså med, selv om de kunne være fotograferet overalt. De var umådeligt yndige de små kyllinger, der trissede afsted efter mor og ikke stod stille i mange sekunder ad gangen.

Tilburgseweg, Oisterwijk.

Sint Petrus Banden kirke, Oisterwijk.

Mere idyl, Kerkplein Oisterwijk

Kerkplein/Begijnhofstraat, Oisterwijk.

Koninklijke Verenigde Lederfabrieken, Oisterwijk.
Fabrikken blev oprettet i 1916 og havde, da den var på sit højeste 1200 medarbejdere. Efter nogle dårlige år i 90´erne måtte fabrikken lukke i 2000.

Oisterwijks smukke centrum De Lind.
På den ene side af gaden findes et utal af hyggelige cafeer, restauranter samt forretninger og på den anden side store gamle majestætiske huse, der tyder på stor rigdom tilbage i tiden.

 

De Lind, Oisterwijk.
Denne side kaldes også “Trouwlaantje”, hvilket vel må kunne oversættes med “Den lille bryllupsallé”.

De Lind, Oisterwijk.

Vandpumpe De Lind, Oisterwijk.
Pumpen er et kopi af den gamle bypumpe og stammer fra 1980.

Kiosk De Lind, Oisterwijk. Den anvendes til musikarrangementer.

Den romersk katolske St. Johannesparochie kirke beliggende ved den ene ende af De Lind.

De Lind, langsiden med cafeer og restauranter - der er nok at vælge imellem ☺. Det var på en af disse restauranter, at jeg for første gang smagte muslinger kogt i øl, hvilket var en usædvanlig stor nydelse ☺.

De Lind med det gamle rådhus fra 1899.

I fortsættelsen af De Lind ligger Dorpsstraat og for enden af den ligger den skønne gamle villa. Tidligere var der den skønneste forretning med boliginteriør, hvor jeg flere gange har trykket næsen flad mod ruderne. Nu er der boghandel i stueetagen og førstesalen rummer Haute Couture indenfor brudekjoler.

Denne yndige byning, der stammer fra 1863, rummer stationen i Oisterwijk.

Det er ikke kun i Tilburg, at der står mange cykler ved stationen. Her kan Oisterwijk også fint være med.

Her bruger man ikke “Gå ikke over sporet, der kommer tog”!
Til gengæld bruger man “Hvis du vil forblive i live, så vent lidt” ☺.

Nær jernbanesporet står dette kunstværk udført af Nicolas Müller Jabusch.
Kunstværket er lavet af stykker fra et tysk ammunitionstog og jernbanespor. Ammunitionstoget eksploderede den 16 september 1944 under et allieret luftangreb og stykkerne dukkede op under rengøring af sporområdet.

Her spiste min søde tidligere kollega, engelske Rosemary og jeg frokost. Jeg var så sulten, at jeg glemte at tage billeder ☺.

Rosemary og jeg mødtes på jobbet i 2006 og kom til at sidde ved siden af hinanden. Vi forlod begge firmaet, men venskabet fortsætter. En eftermiddag sammen med hende er lig med masser af grin og godt humør ☺.

Oisterwijk.

Dagens cykeltur……