Indrømmet, billederne er elendige, men det er hvad det kan blive til, når de bliver fotograferet ud af vinduet under kørsel og vejrguderne har åbnet for alle vandhaner på én gang.
onsdag den 22. maj 2013
mandag den 20. maj 2013
Cykelture…..
Gårsdagens gode vejr (hvor vi dog trængte til det efter mange dage med regn) blev udnyttet med en cykeltur i lokalområdet. Til trods for, at vi egentligt ikke nåede langt omkring, blev turen på 28 km. De fleste kilometer blev tilbagelagt på cykelstierne i Boswachterij Dorst, et skovområde på 1.117 ha beliggende i nærheden af hvor vi bor.
Undervejs gjorde vi en afstikker til Oosterhout, egentlig fordi husbond havde lovet kaffe, men det skulle vise sig også at blive noget andet og meget mere.
For et stykke tid siden var husbond kørt forkert i Oosterhout og havde derved opdaget en større klosterlignende bygning, som vi meget passende kunne benytte lejligheden til at se nærmere på.
Bygningen viste sig at huse Norbertinesseklostret Sint Catharinadal. Sikken skønhed der åbenbarede sig for vore øjne, blandet med fred og ro, til trods for at motorvej A27 ligger i umiddelbar nærhed.
Tidligere rummede Oosterhout 8 slotte, nu er der kun 5 tilbage, hvoraf Sint Catharinadal er det ene. Bygningerne stammer fra det 14. århundrede og huser som ovenfor nævnt nonner af Norbertinerordenen.
Slottet kaldes ”De blauwe Camer” pga. et værelse, beliggende i den ældste del af slottet. Indtil 1915 var værelset beklædt med gyldenlædertapeter med forsiringer på en klar blå baggrund.
Norbertinersøstrene tilhører et klosterfællesskab der har eksisteret siden 1271 og de kom til slottet i Oosterhout i 1647. Tidligere boede nonnerne i Breda, som de af politiske årsager måtte forlade. Takket være klostrets gode forhold til kongehuset ”Huis van Oranje-Nassau” blev det beskærmet og var det eneste katolske kloster der overlevede 80 års krigen i Holland.
Det viste sig, at klostret rummer et meget kendt kunstatelier og at der her hovedsagelig arbejdes med restaurering af antikke bøger, kalligrafi og moderne læderarbejde.
Da vi i går aftes kom hjem, fandt vi ud af, at der i dag skulle have været åbent hus i klostret, men at det desværre var aflyst. Chancen kommer igen på ”Åben monumentendag” den 7. september.
Kaffen med ”glem-alt-om-diabetes-kage” blev indtaget på torvet i Oosterhout. Samtidig fik jeg endelig chancen for at præsentere husbond for 2 lamper, som jeg flere gange har kigget på i en lampeforretning på torvet ☺.
Alt i alt en pragtfuld dag og helt anderledes end den 28 km.´s cykeltur jeg foretog torsdag, hvor det regnede uafbrudt hele dagen.
Torsdag var lidt af en off-dag, Misse var umulig og havde blandt andet ved et uheld fået revet en høj metaldims med en blomst med meget flagrende blade på gulvet, hvilket gav et dybt hul i trægulvet samt fartet rundt på spisebordet utallige gange. Da strygetøjet var væk, tænkte jeg at jeg til trods for silende regn, altså bare måtte ud i frisk luft og væk fra konstant at farte rundt efter Misse med blomstersprøjten og skælde ud.
Jeg var pakket ind som en mumie i regntøj, en frygtelig grim regnhat (endda indkøbt i Lourdes i Frankrig) samt verdens grimmeste gummistøvler, alligevel lykkedes det for regnen at snige sig ind forskellige steder, bl.a. i min ene gummistøvle. Efter et bad var alt godt og Misse var blid som et lam hele resten af aftenen ☺.
Der var et kamera, som skulle tørres grundigt af, da jeg nåede hjem ☺.
mandag den 13. maj 2013
80 år og still going strong!
Søndag aften vi inviterede til 80 års fødselsdag, det var en rigtig dejlig fest med god mad og skønt selskab. Aftenens midtpunkt var min mands tante, en dejlig dame, der stadig er fyldt med energi. Sammen med sin mand, der netop er fyldt 83, har hun en fuldtegnet agenda, der ville kunne tage pippet fra mange yngre. Hvor er det dejligt at se og hvor var vi glade for, at vi måtte være med til at fejre dagen.
I mangel på billedmateriale fra festen (der var ikke plads til kameraet i selskabstasken) og min telefon tager elendige billeder, så må det blive lidt lokal kunst fra en cykeltur.
fredag den 10. maj 2013
Hulten
Kirken i Hulten, som dette handler om, ligger i cykelafstand fra hjemmet og grunden til, at den vakte min interesse - til trods for, at selve kirken er en trist rødstensbygning der ikke gør meget stads af sig selv - var fordi man fra hovedvejen ikke kunne se, om der også fandtes en kirkegård ved kirken. Det måtte undersøges nærmere.
Og jo, et stykke væk fra kirken lå en lille bitte kirkegård.
Mens jeg vandrede rundt på kirkegården, rejste der sig et nyt spørgsmål. Mange af gravstenene var af ældre dato, hvorimod kirken ikke ser ud til at være gammel, hvorfor mon nu det?
Som det så ofte går, så griber det om sig, bøger lånes på biblioteket, internettet granskes og pludselig havde jeg en (for mig) vældig interessant historie om, hvad der var sket i Hulten.
I 1913 besluttede man sig for at decentralisere Gilze sogn og bl.a. Hulten blev derfor et selvstændigt sogn. Sognekirken, en enkel bygning uden tårn, stod klar den 4. februar 1914. Det fortælles, at bonden der måtte afgive jord til kirken, indtrængende forsøgte at overbevise højere myndigheder om, at det var en god ide, at indvie kirken i Hulten til den hellige Gerardus Majella. Det lykkedes ham og fra 1915 var der årlige pilgrimsfærd fra Tilburg og Goirle til Hulten. Ikke lige hvad man forventer, når man ser Hulten by i dag.
Nær Hulten ligger Hollands første flyvestation Gilze-Rijen. En flyvestation, som tyskerne under 2. verdenskrig byggede om til at være Europas største. Flyvestationen var naturligvis ofte mål for de allieredes bombardementer og den 3. september 1944 gik det ud over Hulten, hvor kirken, præstegården, skolen og diverse huse blev ødelagt.
Der findes stadig med jævne mellemrum souvenirs fra krigens bombardementer i jorden omkring flyvestationen, så sent som sidste forår blev der fundet 4 bomber af engelsk og amerikansk herkomst i Hulten. I løbet af sommeren blev de fjernet uden problemer.
En lille krølle på den historie er, at jeg i mine tidligere jobs ofte er stødt på navnet Gilze-Rijen flyvestation. Navnet forekom mig dengang besynderligt og hvem skulle have troet, at jeg på et tidspunkt kom til at bo i cykelafstand af flyvestationen ☺.
I 1951 byggede man i Hulten en nødkirke af træ og i 1952 stod den nuværende Gerardus Majella kirke klar.
Egentlig er jeg den kirke taknemmelig for, at det altid lykkedes mig at komme ud af toget i rette tid i vintermørket. Mens vi boede i Oss, valgte jeg i en periode at tage toget til/fra jobbet i Rijen, fordi jeg var så træt af motorvejens evindelige køer. De 4 røde lys, som er placeret på kirketårnet i Hulten var tegn til, at nu skulle bog/strikketøj pakkes sammen, for at komme af toget i rette tid ☺.
Hvor lang tid der forbliver at være kirke i Hulten er usikkert, idet den sidste gudstjeneste i kirken finder sted søndag den 23. juni 2013, en stedlig ejendomsmægler har allerede fået kirken i sin portefølje for det der her kaldet ”Stille verkoop”, hvilket vil sige, at der intet ”Til salg” skilt står ved hoveddøren. Så vidt jeg har fundet ud af, er det usandsynligt, at kirken forbliver kirke, men det menes, at den måske bliver kapel for den lille landsby Hultens indbyggere.
onsdag den 8. maj 2013
Jeg fik ret….
Ikke fordi det forandrer noget ved sagen, men hvis man nu synes at noget er tåbeligt, så er det altid rart at vide, at man ikke er den eneste der synes det.
Efter jeg i sommeren 2002 forlagde residensen til det hollandske slog det mig, at der var kolossalt mange vejskilte hernede, hvis jeg skulle nå at kigge /læse dem alle, måtte farten nedsættes ret så betydeligt. De bilister, der var vant til at færdes i den hollandske skilteskov, forstod ikke mit problem ☺.
Men nu ved jeg, at jeg ikke er alene, ok det har ganske vist taget Veilig Verkeer Nederland (Trafiksikkerhed Nederland) knap 11 år at nå til samme konklusion som jeg, men bedre sent end aldrig.
Skilteleverandører har frit kunnet henvende sig til kommunerne og forsøge at prakke kommunalbestyrelser diverse overflødige skilte på, hvilket i mange tilfælde er lykkedes. Gennem årene har det været en uhyre god forretning for skilteleverandørerne, idet et færdselsskilt koster ca. 80 €.
Nu er man endelig langt om længe vågnet op og kommunerne er begyndt at fjerne overflødige skilte, bl.a. i Aalten, hvor man har fjernet 500 overflødige skilte og i Landgraaf har man taget 400 skilte ned.
mandag den 6. maj 2013
Amsterdam og Pure Markt.
Siden jeg sidste efterår for første gang hørte om ”Pure Markt”, har jeg gerne villet dertil, men markedet afholdes hovedsagelig i og omkring Amsterdam og det er ikke så lige en sag, at få husbond lokket med dertil. Endelig i går lykkedes det at komme til marked og det lykkedes endda at få husbond lokket med, selv om han ikke var overentusiastisk.
Af og til kan man købe billige togbilletter hos Kruidvat, Hema eller Blokker, de koster omkring 15 € og kan bruges til at rejse rundt i hele Holland i en dag. Jeg plejer som regel at købe et par billetter, når tilbuddene er der, fordi jeg et par gange om året mødes med en veninde i en af Hollands storbyer. Der findes billetter både til weekend og hverdage og jeg havde på et tidspunkt ved en fejl fået købt weekendbilletter, men de kunne meget passende bruges i går.
Klik på billederne hvis du har lyst til at se dem i større format.
Der opstod lidt stress inden vi skulle af sted, idet vi opdagede at vejrguderne havde bebudet sommervejr og sommertøjet endnu ikke var kommet frem fra vinterhiet. Men det hele lykkedes, vi kom af sted og det endda i sommertøj.
”Pure markt” i Park Frankendael indeholdt alt hvad hjertet kunne begære indenfor lækkerier. Det være sig vin, diverse slags sunde safter, cider, chokolade, charcuteri, kager, store flotte hollandske jordbær og alverdens forskellige tilberedte madvarer. På indkøbslisten stod honning (det blev til 3 glas) og en økologisk vaskebold, som jeg har læst en del om og som jeg gerne vil vide, om det er noget der er værd at investere i (men den fandt vi ikke).
Vi smagte hvedegræssaft fra ”TarwegrasKoning.nl”, en drik der i henhold til sælgeren var den sundeste saft på jorden, men det blev nu ved den ene snaps. Sælgeren gled lidt af, da jeg kom ind på, at græsset der blev brugt voksede i provinsen Zeeland, idet netop Brabant og Zeeland tilhører den del af Holland med størst forurening.
Området omkring parken var også værd at ofre lidt opmærksomhed.
Tilbage på stationen, hvor tog fyldt med glade fodboldtilhængere rullede ind på perronen tæt efter hinanden. Ajax havde vundet landsmesterskabet over Willem II fra Tilburg og stemningen var meget løftet. Der var politi overalt, men vi så ikke på noget tidspunkt, at de var nødt til at gå i aktion, heldigvis.
Mens vi stod og ventede på sydgående tog, blev husbond ringet op fra sit arbejde og hans mødetid mandag morgen blev ændret fra kl. 03.45 til 07.00. Det gjorde, at der ikke var nogen vej udenom, han måtte ofre sig og med en tur til centrum.
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg er vild med Amsterdam (godt at vi er flere, Mai-Britt), stemningen, gaderne, hyggen og charmen.
Jeg elsker de forskellige kulturer blandet sammen og jeg har en forestilling om, at det må være lettere at være udlænding der, end det er her i Brabant, hvor man må lægge øre til mange spydigheder.
En helt igennem perfekt dag med et vidunderligt vejr og godt selskab, hvad kan man ønske sig mere ☺.
lørdag den 4. maj 2013
Håndvaske…..
Et toilet i et privat hjem i Holland, er ofte et lille bitte rum, hvor der ikke er plads til andet end lige de aktiviteter, som rummet nu engang er beregnet til. Til gengæld er det ofte udsmykket efter alle kunstens regler med alverdens forunderlige ting, en fødselsdagskalender findes så godt som altid, derudover kan man se souvenirs fra rejser, billeder, små platter med ordsprog osv. Det er umuligt at beskrive, det skal opleves.
Toilettet har enten ingen eller den yndigste lille håndvask. På de toiletter, hvor håndvasken forefindes, kan man let blive udsat for, at det er umuligt at dreje vandhanen pga. de altid forefindende souvenirs og andet tingel-tangel, der er placeret rundt på vasken.
Vort toilet indeholder også en af de små yndige håndvaske, dog uden souvenirs. Til gengæld er der en ung dame, der så snart hun øjner chancen, installerer sig i håndvasken for at tage en lur i fred og ro. Det koster lidt besvær at blive installeret, idet håndvasken ikke er groet i samme målestok som hende ☺.