Rengøring......

Det går fremad med rengøringen……
Jeg har en ide om, at jeg nok skal nå det hele før den lille familie fra Danmark dukker op i morgen sidst på eftermiddagen ☺

Selv husene på toppen af bogskabet, er blevet vasket af.
Jeg fik på et tidspunkt den ide, at jeg ville købe et nyt miniaturehus hver gang vi var i Amsterdam, men af og til er det smuttet, så indtil videre er der kun blevet til 5. Huset til venstre er fra Alsace og passer fint ind i samlingen. Min mand havde det med hjem, da han og sønnen for et par år siden var i Alsace, for at ræse rundt i bjergene i sønnens Toyota MR2 sammen med mange andre MR2 fans.

Lille Lise, hende holder jeg meget af, hun må vel være omkring de 80 år nu. Min mors kusine Sonja, der var født svagelig, fik hende som lille pige. Da hun døde som 24 årig fik min mor hende og senere blev hun min.

Nå, det var den pause jeg kunne tilkomme, tilbage til rengøringen......

Hjemme igen....

Så er jeg tilbage i den elektroniske verden ☺. Hele ugen er blevet tilbragt på motor- og landeveje rundt i Holland, Belgien og Tyskland. Selv om dagene er startet omkring kl. 4 om morgenen og har sluttet rundt 21 – 22 om aftenen og der ikke levnes mulighed for shopping eller besøg af seværdigheder, så nyder jeg det og føler mig meget privilegeret og taknemmelig over, at jeg får mulighed for at opleve og se så meget.

Holland er, som jeg ofte har skrevet, et utroligt smukt land. Man har gjort og gør stadig meget for at bevare og restaurere, hvilket jeg holder meget af. Nybyggeri er spændende og anderledes og man tør mange ting som man ikke ser i Danmark.

I begyndelsen da jeg boede i Holland, kørte jeg hver dag 2 x 65 km. til og fra arbejde, det kunne let tage op til 2½ time hver vej og var ikke spor sjovt. I Vugt passerede jeg hver dag denne bygning og så var det hele ikke så slemt alligevel. Det er aldrig lykkedes mig at finde ud af, hvorfor kontorbygningen bærer navnet ”Solskin”, det eneste jeg ved, er at huset fik sit navn i begyndelsen af det 20. årh. og at der faktisk findes flere huse/hoteller rundt i Holland af samme navn.

Som barn og ung synes jeg, at Tyskland var spændende og når vi kørte over grænsen ved Kruså, følte jeg, at hele den store vide verden stod åben for mig, selv om vi måske ikke skulle længere end Flensborg ☺. Jeg husker engang min tidligere mand blev tilbudt et job i Sønderborg, hvilket han afslog. Jeg fattede det ikke, for tanken om at bo nær Tyskland oversteg - for mig - langt besværet med hussalg, jobskifte og flytning fra Jyllands ”hovedende” til ”fodende” ☺

Men jeg tror nok, at Belgien efterhånden har indtaget førstepladsen mellem de lande jeg holder meget af. Ud over at landet er spændende, interessant og har en rig kultur, så har jeg siden jeg kom herned hele tiden haft opfattelsen af, at belgierne og danskerne i den del af Danmark hvor jeg kommer fra, ligner hinanden en del. Indtil December, hvor jeg havde en sjov oplevelse, har jeg været temmelig alene om at have den opfattelse, men efter december ved jeg at vi i hvert fald er 2, der ser på det på samme måde.

Jeg kom gående på gaden i Oss, belæsset med juleindkøb som skulle med til Danmark, da en nydelig herre på min egen alder sagde ”Du kommer heller ikke herfra!”.
Min hjerne roterede, for jeg synes bestemt ikke jeg kunne genkende manden, men måske var det en der kendte min mand, så jeg ville ikke være uhøflig og gå videre. Manden begyndte at snakke, han var født i en by lidt syd for Oss, men var for ca. 30 år siden flyttet til Spanien og havde haft et entreprenørfirma der. Hans kone var død for et par år siden og han havde 2 sønner. Han boede stadig i Spanien, men havde besluttet sig for at købe sig en penthouselejlighed i nærheden af hvor han var født, for at have en sommerbolig i Holland osv. osv.

Jeg anede stadig ikke hvem manden var, men da vi af og til bliver standset på gaden af mennesker, der kommer med en lang historie for så at slutte af med, om vi vil give et bidrag til et eller andet (mest dem selv), så forventede jeg hvert øjeblik, at manden ville bede om et bidrag til den penthouselejlighed han ville købe. Men på den anden side, hans påklædning og ydre udstrålede ikke just pengemangel og det viste sig, at han var ganske almindelig og bare havde lyst til en snak. I løbet af samtalen kom vi selvfølgelig også ind på Danmark og danskere, som han kendte godt, både fra sin ungdom samt fra husbyggeri for danskere i Spanien. Og nu kommer pointen, manden sagde at han altid havde synes at danskere og belgiere ligner hinanden i mentalitet, hvorimod svenskere og hollændere ligner hinanden. Hvor blev jeg glad, endelig var der en der havde samme opfattelse som jeg og da mandens afdøde kone havde været belgier, så vidste han hvad han talte om.

Jeg var i Belgien den dag da 2 tog stødte ind i hinanden ved Buizingen nær Bruxelles, en frygtelig tragedie, der kunne have haft meget større omfang, hvis ikke netop der havde været ferie, idet de 2 tog normalt var fyldt med skolebørn. Det er så meningsløst med sådan en ulykke.

Belgiske veje er et kapitel for sig og de hidrører ikke under kategorien ”kaffeveje”, et selvopfundet udtryk der dækker over, at man kun kan drikke kaffe når man holder i kø eller for rødt lys, da kaffen ellers havner alle andre steder end forventet.

Hvad det præcis er ved Belgien at jeg finder så spændende, det har jeg svært ved at forklare, det er en sammenfatning af oplevelser som jeg har haft både i Holland og Belgien igennem de år hvor jeg har boet her. Nær den hollandske grænse ses meget utroligt spændende nybyggeri, store flotte huse, nogle med spir og tårne, det er hovedsageligt hollændere der bygger de huse, idet det skattemæssigt er en god forretning at bosætte sig i Belgien og arbejde i Holland. Længere sydpå er der længere imellem det interessante byggeri.

Tiden i den forløbne uge er også blevet brugt til andet end at glo ud af bilens vinduer. Jeg har sat mig for, at der IKKE må købes mere nyt garn før alt det gamle fra garnkurven er blevet til strik. En lille del af garnet har i hvert fald mere end 20 år på bagen og hvad der i sin tid har fået mig til at købe det, ja det er en gåde. Men nu bliver der strikket af det og hvis det færdige resultatet kun kan bruges til at gøre rent i, så er det også i orden. I ugens løb er der blevet produceret 1 trøje af noget besynderligt grå uldgarn med farvede nister, 1 karklud i meget grønt bomuldsgarn, 1 ryg og 2 ærmer af sort uld med små løkker (der er ikke nok garn til forstykker, så der MÅ købes et par nøgler), yderligere så er der blevet produceret 1½ ærme til en trøje i noget skønt naturuld, som jeg mener at jeg engang købte i Hadsund for ca. 15 år siden. Sidst, men absolut ikke mindst, så er der blevet læst et par bøger ☺

Og nu skal der læses blog, kommenteres (det tager nok nogen tid før jeg kommer igennem alle) samt påbegyndes en gennemgribende rengøring, da der nu kun er 4 dage til vi får besøg af den lille familie fra Danmark og hvor jeg dog glæder mig.

Solnedgang....

Jeg stod her til aften og smurte mig en klemme, da husbond havde bebudet sen hjemkomst. Pludselig så jeg denne himmel, den må da være tegn på, at vi snart får varmere vejr ☺

Søndagstur....

Det hænder med jævne mellemrum, at vi kører ad A4 i nordgående retning og nær frakørselen til Bergen op Zoom, har vi flere gange set et enormt skilt med teksten ”Bergen op Zoom – hyggeligste bycentrum i Holland”. I søndags skulle det centrum så udforskes.

Turen dertil foregik ad landevejen, hvor vi bl.a. kom igennem landsbyen Wouw, beliggende mellem Rosendaal og Bergen op Zoom, det var total idyl og karnevalsstemningen var så småt ved at indfinde sig i byen. I går hørte jeg i øvrigt i nyhederne, at nabobyen Wouwse Plantage er den første by, der har afholdt karnevalsoptog i år.

Kort før Bergen op Zoom, på en lille skovvej, stod et mindesmærke for Canadiske soldater fra 2. verdenskrig.

Vor første opgave i Bergen op Zoom var at finde en gade, hvor min mands forfædre havde boet. Vi fandt gaden, men desværre havde netop den halvdel, som vi var ude efter måttet vige for moderne bebyggelse. Men indtrykket var der, en meget smal gade med små hyggelige huse.

Næste punkt på programmet var, at finde ”Blauwehandstraat” (de blå hænders gade). Årsagen til det var, at jeg for nogle år siden havde taget en artikel ud af et blad om den gade og når vi nu var der, så kunne vi jo ligeså godt lige kigge ☺

Gaden fik sit navn fra blåfarverne, der i middelalderen udøvede deres erhverv i dette område, hvor der var en levende farveindustri. Den blå farve var sammen med en bestemt rød farve de mest brugte farver i middelalderen og det ”Bergse klæde” var kendt både i ind- og udland , kvalitetsstemplet for produktet fra Bergen op Zoom var et blylod. Et af gadens huse ”Blauwe hand” nævnes første gang i 1515 hvor det var bryggeri, det forblev som sådan ind i det 19. årh. I dag er der ikke megen aktivitet i gaden, der har mange nænsomt restaurerede smukke gamle huse. I øvrigt så var der mulighed for at komme til at bo der, man kunne både leje sig ind (te huur) og købe (te koop).

Overalt hvor vi kom frem i byen, der i øvrigt bærer navnet "Krabbegat" i karnevalsdagene, var der pyntet op til karneval og de fleste folk i gaderne var - uanset alder - udklædte. Vi undrede os lidt, da der stadig er en uges tid til den store begivenhed. En forretningsdrivende sagde ”Åh, de har skam festet de sidste 3 uger!”

Ud over at mange var klædt ud, så havde så godt som alle et stykke hvidt stof over skuldrene, der var bundet i knude foran. Vi så mangfoldige afskygninger af stof, men for de flestes vedkommende var det et stykke undergardin! Der var feststemning overalt i byen, kroer og cafeer bugnede af glade mennesker.

Fra Grote Markt er der udsigt til byens teater "De Maagd" (Jomfruen).

Det var ikke usandt hvad der stod på skiltet ved motorvejen, centrum af Bergen op Zoom er smuk, med store smukt restaurerede gamle huse overalt, den er så absolut værd at komme tilbage til, når det bliver lidt varmere i vejret.

Efter at have travet rundt i byen i et par timer blev vi enige om, at køre til den tidligere ø Tholen, øen er i dag forbundet med Bergen op Zoom via en bro over floden Schelde.

Du godeste, sikken en forskel, det var som at komme til en helt anden verden.

Bergen op Zoom tilhører provinsen Noord Brabant og er katolsk område, hvorimod Tholen tilhører provinsen Zeeland, der er protestantisk område. Nu skal jeg ikke komme ind på en større redegørelse omkring protestantisme i Holland, kun vil jeg nævne at der er meget stor forskel på den form jeg kender fra Danmark og den form man har i Holland. På Tholen var der intet der mindede om karnevalsstemning overhovedet, gaderne var øde og tomme overalt, da søndag er hviledag og viet til Herren. Efter at have fotograferet kirken i Poortvliet, hvorfra flere af min mands forfædre er blevet døbt, gift og begravede kørte vi lidt rundt. I Stavenisse helt ude på øens vestre ende fik vi et kig på Oosterschelde, men vejret fristede ikke til en vandretur langs med vandet, da der var blevet lidt småkoldt +1,6 grader. Efter en dejlig dag stak vi næsen hjemad til sofaens hygge og varme.

Lidt mere Flow....

Nu skal det hele jo ikke gå op i "Flow", men jeg fandt et par andre ord, som jeg må have med ☺

"Min terapist fortalte mig, at vejen til at opnå ægte indre fred er at afslutte hvad jeg er begyndt med. I dag har jeg indtil nu afsluttet 2 poser M&M´s og en chokoladekage. Jeg føler mig allerede bedre."
(De vise ord kommer fra Dave Barry, amerikansk columnist, publiceret i Flow 01/2010).

En rigtig god weekend til jer alle ude i blogland.

Hjemme igen.....

Jeg har et par gange købt et hollandsk blad, der hedder ”Flow”. Bladet er lidt anderledes end andre dame/pige/kvindeblade, jeg tidligere har kendt. Ud over at det indeholder interessante arktikler, et herligt layout, så er der altid et eller andet sjovt sat ind i bladet. Første gang jeg købte det, var der indsat brevpapir i smukke farver og denne gang var det et kladdehæfte med babusjka dukker udenpå samt et par smukke udklip beregnet til at sætte på vindue/spejl.

I den nyeste udgave af bladet var der blandt andet følgende, som jeg ikke kunne stå for:

At savne.

En tidlig morgen bankede myren på egernets dør.
”Hyggeligt” sagde egernet.
”Men det er ikke grunden til jeg kommer”, sagde myren.
”Men du har vel lyst til lidt sirup?”
”Nå ja, så en lille smule da”
Med munden fuld af sirup fortalte myren hvorfor han var kommet på besøg.
”Vi kan ikke se hinanden for en tid”, sagde han.
”Hvorfor ikke” spurgte egernet forbavset. Han fandt det netop hyggeligt når myren kom forbi. Han havde munden fuld af grød og så på myren med store øjne.
”For at finde ud af om vi vil savne hinanden” sagde myren.
”Savne?”
”Savne. Du ved da hvad det er?”
”Nej”, sagde egernet.
”At savne er hvad du føler når der er noget der ikke er der”
”Hvad føler man så?”
”Ja, det er det det drejer sig om”.
”Så skal vi savne hinanden” sagde egernet med sorg i stemmen.
”Nej” sagde myren, ”for vi kan også glemme hinanden”
”Glemme! Dig?!” råbte egernet.
”Tag det med ro” sagde myren ”Råb ikke så højt”
Egernet lagde sit hoved i sine hænder.
”Jeg vil aldrig glemme dig” sagde han sagte.

(Toon Tellegen, fra “Misschien wisten zij alles”, 2003 Querido publiceret i Flow 01/2010)
Toon Tellegen betragtes som en af Hollands fineste poeter, men er hovedsagelig kendt for sine børnebøger.

Min dag i billeder - 4 Februar

Jeg var så heldig, at jeg i dag blev inviteret med på tur til områderne Achterhoek og Twente. En invitation som jeg selvfølgelig sagde ja til, selv om den indebar at jeg måtte ud af fjerne allerede midt nat.

Morgenlys

Sjovt nok, så fortalte meteorologen i går aftes i nyhederne, at de ovennævnte områder var de eneste i hele Holland, der IKKE ville få skyfrit og sol i dag. Men et eller andet må være gået galt i beregningerne, for vi har haft fuld sol hele dagen.

Jeg ved godt, at det er ondt at vise et sådan billede for sneramte danskere, undskyld.

Achterhoek er den østlige del af provinsen Gelderland der grænser til Tyskland. Området er smukt og fyldt med gamle restaurerede bondegårde og herskabshuse.

Twente er ”næsten” Danmark ☺ da vi altid kører via A1 Hengelo – Osnabrück osv., når vi kører til/fra Danmark. Jeg kender kun området fra motorvejen samt fra besøg hos venner i Hengelo, hvor de har den herligste dialekt. En sjov ting er, at netop i det område har man mange sammenfaldende ord med dansk.

Man kan være helt sikker på, at den rundkørsel ikke bliver overset ☺

På afstand troede jeg at det var en rundkirke, men det var kun toppen der var rund.

På vej hjemad efter en lang dag.

Mig og motorcykler.....

Et smukt billede på Lene´s blog (Underet vi er til), fik mig til at tænke på mine oplevelser med fænomenet motorcykler.

Min mand er bidt motorcykler og han kørte gladelig de knap 1000 km. op til mig i Danmark og retur igen flere gange, før vi fandt ud af at det var lettere, hvis han selv flyttede derop. At vi så senere blev enige om at flytte til Holland, det er en anden historie.

Der var da ingen tvivl om, at jeg synes at Franks motorcykel var flot, men derfra og så til at sætte mig op på dyret det var et stort spring, derfor stod motorcyklen ”opmagasineret” i garagen i sommerhuset det meste af den periode hvor vi boede i Danmark.

Da vi flyttede til Holland tænkte jeg af og til på, at jeg måske afskar mig selv fra nogle gode oplevelser ved at være så pjokket, derfor prøvede jeg en dag at stable mig op på dyret, af sted gik det, jeg overlevede og synes, at det havde været utrolig dejligt at være bagsædepassager på en motorcykel. Det var en form for frihed, som jeg ikke tidligere havde oplevet.

Et par måneder senere fik min mand den ide, at jeg skulle have det hele med. Han er af den opfattelse, at det optimale er at køre motorcyklen og derfor overraskede han mig en aften da vi var på vej til fitness. Han gik ind på den nærliggende køreskole og bestilte en prøvetime til mig! Jeg måbede og tror egentlig slet ikke, at jeg nåede at protestere ret meget før vi var ude igen. Min mand havde gjort køreskolen klart, at det skulle være en engelsktalende instruktør, da jeg på det tidspunkt ikke kunne sige/forstå mange hollandske ord og i henhold til køreskolen var det absolut ikke noget problem. Samme dag som den famøse prøvetime skulle løbe af stabelen, ringede køreskolen dog og sagde, at den engelsktalende instruktør var forhindret, men de havde en anden der kunne lidt engelsk!

Vi mødte op og jeg kom bagpå instruktørens motorcykel ud til et industriområde, hvor jeg skulle forsøge mig udi kunsten som motorcyklist. Instruktørens engelsk begrænsede sig til ja/nej plus et par ekstra ord og mit hollandske ordvalg var nogenlunde det samme, så der var grobund for en interessant og hyggelig times tid.

Mit første forsøg var at køre omkring en lille rundkørsel og jeg var rimelig tæt på at være panikslagen, for ikke at sige hunderæd. Instruktøren skældte ud over at det gik alt for langsomt og at jeg skulle løfte fødderne fra jorden. Derefter insisterede han på, at jeg skulle vende motorcyklen på en meget smal vej!!!! Da jeg sagde NEJ, blev han rasende og sagde utroligt mange ord på hollandsk. Senere da instruktøren selv havde vendt motorcyklen, fik jeg lov til at prøve den samme lille rundkørsel igen, denne gang skældte han mig ud over at det gik for stærkt, da han skulle gå/løbe ved siden af. Så sagde jeg STOP, betalte de 80 € og ringede til husbond og bad ham om at komme og hente mig og det kunne bare ikke gå for stærkt.

I dag ville jeg have jeg nok have tacklet situationen på en – for mig – mere favorabel måde, men jeg tror egentlig jeg blev fuldstændig slået ud over at jeg første gang nogensinde skulle sidde bag ”rattet” på en motorcykel, sprogbarrieren samt at møde et menneske, der ikke kendte til transaktionsanalyse (jeg er ok, du er ok). Han var utrolig arrogant og havde ikke forståelse for, at jeg skulle have været leget igennem prøvetimen, for måske at få lidt greb om hvad jeg havde med at gøre.

Siden da har jeg holdt mig til bagsædet og jeg nyder friheden, Jeg blev endda så glad for at sidde bagpå, at vi i 2005 tog på motorcykelferie, hvor billederne er fra. Vi havde en vidunderlig tur langs med Mosel og Rhinen, videre til Luxemburg og tværs over Frankrig til Normandiet.

Ud over at vi fik set fantastisk meget, så var begrænsningen i bagagen også noget der tiltalte mig meget. Der var plads til rent undertøj, t-shirts, sokker samt toiletgrej, hvilket vil sige at jeg ikke behøvede at stå foran klædeskabet i lang tid for at finde ud af hvad der skulle med i kufferten, om der skulle klædes om til middagen om aftenen på hotellet osv. , alt foregik i motorcykeloutfit. Og der var ikke den store grund til at gøre andet end at sætte håret i en fletning efter morgenbadet, for uanset hvor meget arbejde man brugte på at se nogenlunde ordentlig ud, så var frisuren alligevel ganske forfærdentlig efter ½ time med hjelm på. Skønt.

At vi så med årene er gået hen og blevet lidt magelige og afhængige af alskens moderne faciliteter som automatgear, cruisecontrol, aircondition, magelige sæder og masser af plads det er jo en anden sag. De indebærer desværre, at det røde lyn står i garagen og venter med længsel på at blive luftet, om ikke andet så bare en lille søndagstur.

I er ikke alene om sneen.

Nu kan vi også være med hvad sne angår!

Siden natten mellem fredag og lørdag har vi fået lidt sne af og til, men det bliver sjældent liggende i ret lang tid og i går var de fleste fortove allerede fri for sne og tørre. I dag har det sneet næsten hele dagen.