Julefred og afslapning…..

 

Her til morgen blev vi endnu engang bekræftet i, at det var godt at vi valgte at blive hjemme, idet både KNMI (DMI) og ANWB (FDM) varsler ekstreme vejrforhold. Det gjorde selvfølgelig lidt ondt, at vi ikke kom til Danmark for at fejre jul, at vi ikke kunne være sammen med den lille familie i det Nordjyske, at vi ikke skulle spise dansk julemad eller deltage i julefrokost 1. juledag, men vi håber på en ny invitation til en anden jul. Og takket være elektronikken, deltog vi - via webcam - i julegaveudpakningen, fantastisk alle de gaver vi fik.

Det er utroligt, så godt tiden går med at lave ingenting ☺. Husbond fik Millenium trilogien i Sinterklaas gave, han har været fanget fra side 1 og er snart færdig med den sidste bog. Jeg har til gengæld brugt en del tid på slægtsforskning.

Det er ikke fordi der sker så meget hernede lige nu. Elfstedentocht feberen er begyndt at rase oppe i Friesland, det er dog ikke alle, der er lige tilfredse. Ved Bonkevaart i Leeuwarden, hvor togtet slutter, er ruteskiltet forsvundet og erstattet af et brev, hvorpå det stor “Elfstedentoch feberen går for hurtigt. Ved en istykkelse på 15 cm bringer vi skiltet tilbage”. En talsmand for “Den kongelige forening for de Frisiske Elfsteden” er ikke så imponeret af hændelsen og mener, at den skal ses i lyset af nytårsløjer. I øvrigt varer det, i henhold til talsmanden, længe før isen er 15 cm tyk.

Ud over vejrsituationen, Dronning Beatrix juletale 1. juledag, så er alle medier fyldt med reklamer for sygesikring, idet det er netop i disse dage, vi kan skifte. Forbrugerforeningen ”Consumentenbond” har endda åbnet sin webside for ikke-medlemmer, så man kan sammenligne priser og ydelser blandt de forskellige sygesikringer. Vi har hidtil været meget godt tilfredse med den sygesikring vi har og ser ingen grund til at skifte.

En rigtig god 2. juledag til jer alle.

Jul……

I ønskes alle en rigtig glædelig jul samt alt godt for det kommende år.

Vores jul bliver lidt anderledes end forventet, idet den holdes her, i stedet for som planlagt i Danmark.

Bambi på glat is……

I mandags var jeg ude og lege ”Bambi på  is”, bare med den forskel, at Bambi vejede ca. 40 tons og var 16,5 meter lang.

Dagen startede 03.45 og  målet var Wallonien, hvilket passede mig fint. Det tog næsten 4 timer bare at nå Antwerpen, der altså ligger lige om hjørnet (ca. 67 km, så ok næsten om hjørnet).

Undervejs blev der meldt kørselsforbud for alle motorkøretøjer over 7,5 tons i Wallonien, i første omgang  indtil kl. 11, men med den formidable hastighed vi lagde for dagen, var der ingen fare for, at vi blev ramt af det. Senere blev det dog udvidet til kl. 15.

Da vi nåede Wallonien, var der en lystig trafik på motorvejene af køretøjer i alle former og størrelser, selv om der overalt over motorvejene hængte lystavler med tekst som STOP/Danger osv. Nå pyt, hvis de andre kunne, så kunne vi også.

Desværre kunne vi jo ikke forblive på motorvejene hele tiden, den var ellers ok. Vi måtte ud på mindre veje og så blev situationen straks en anden. Der var rigtig megen ”Bambi på is” og da køreforbuddet blev udvidet til at gælde for ubestemt tid, så blev vi enige om at makke ret og holde ind til siden.

Wallonien er smuk om sommeren med dets bakker og dale og regionen er bestemt ikke mindre smuk i vinterdragt og fuld sol.

Efter kl. 15 blev en del veje igen åbnet for al kørsel og det endte med at blive utrolig mange timers kørsel. Jeg var glad for, at jeg ikke sad bag rattet, men så var vi nu nok heller ikke nået særlig langt.

På hjemvejen var der indtil Brussel ikke megen trafik, men derefter ændrede det sig drastisk og vi jullede med ca. 40km/t hjemad.

Tirsdag formiddag……

Hold da op, hvor var jeg sur, tvær og trist i humøret i formiddags, efter endnu et besøg hos de stedlige myndigheder. OK, jeg ved da godt, at hvis jeg bare giver dem de papirer, som de beder om, smiler og slår hælene sammen, så er alt godt. Men da jeg er rimelig sikker på, at der ikke er hjemmel i loven til at bede om de papirer, de vil have (jeg tror, at der pga. uvidenhed er tale om en helgardering), så tillader jeg mig at stille spørgsmål. Og da den lille kommune så oven i købet ikke accepterer hvad EU foreskriver, men henholder sig til egne love, så bliver jeg træt af det hele.

Kravet om, at alle papirer selvfølgelig skal være oversat til hollandsk samt være legaliserede hos Udenrigsministeriet, det har jeg det fint med. Hvilke papirer det drejer sig om samt at jeg må finde mig i, at en eller anden kontorassistent hos kommunen sidder med himmelvendte øjne og sukker dybt, når jeg stiller spørgsmål, det har jeg det bestemt heller ikke fint med.

Det siges, at tingene er besværlige i Danmark, GLEM ALT OM DET!

Men humøret ændrede sig straks til det bedre i det øjeblik, hvor der kom en sms ”Har du tid?” Og mormor har helt sikkert tid, når det drejer sig om at ”snakke” med guldklumpen Kristian, der nu er 67 cm lang og vejen 7,6 kg.

Sne over Noord Brabant.

I blogland ser jeg fantastiske snebilleder og for at vise, at vi skam også kan være med  - i hvert fald lige i dag - hvad sne angår, iførte jeg mig verdens grimmeste gummistøvler (men de var billige og så er de terrængående) og gik på snejagt.

Motorvejssituationen har været kaotisk hele dagen især her i den vestlige del af Brabant. Lige nu og her melder ANWB om 760 km kø på motorvejene. Husbond har været nordpå i dag og på et tidspunkt havde det taget ham 2½ time om at køre 36 km, så der bliver ingen varm aftensmad til ham i aften.

Var dette billede fotograferet, da jeg var barn for rigtig mange år siden, så havde der været et utal af unger i en sneboldekamp.

Jeg ved godt, at i forhold til Danmark, så er vores sne det rene ingenting, men lidt har da også ret ☺.

I morges sneede det, men over middag kom solen frem og hvis ikke temperaturen bliver lavere end minus 1, som den er på nu, så tror jeg at sneen er væk i morgen.

Inden jeg gik hjemmefra, havde jeg lavet Solveig fra Montagne de Reims gløggekstrakt, den stod på køkkenbordet for at køle af, mens jeg var afsted. Da jeg kom hjem, var der den mest vidunderlige juleduft overalt.

Rigtig god weekend til alle jer derude i blogland.

Danmark er et farligt land……

Det sker ikke ofte, at mit fædreland er omtalt i den hollandske dagspresse og når det endelig sker, så handler det om de utroligste ting.

I dagens ”Telegraaf” findes en artikel med overskriften ”Bare bryster for at afskrække”!
”Telegraaf” har artiklen fra det britiske ”Telegraph”, så vi er vidt omkring.

Artiklens indhold handler om, at Peter Skaarup mener, at det vil være en god ide, at vise topløse damer i reklamefilm for turismen. Han mener, at det vil kunne afskrække terrorister!

Sne over Holland…..

Jeg ved godt, at I forhold til hvad Danmark har sloges med hvad sne angår, så er dette intet.

Men det kan altså også sne hernede, kun bliver det som regel ikke liggende så længe.
En god aften til jer derude i Blogland.

Afsked med en kær ven…..

I aftes sent læste jeg om et par, der desværre havde måttet tage afsked med deres dejlige og smukke hund, som de havde haft gennem 12 år. Jeg kender ikke hunden eller dens ejere personligt, men jeg ved hvor frygtelig ondt det gør, at tage afsked med et kært og elsket firbenet familiemedlem.

Kiki og mor.

Jeg har længe haft et muligt indlæg liggende blandt mine dokumenter, det handler om min store kærlighed til cairnterrieren Kiki, som vi havde gennem 13 år. Jeg elskede den hund og det var intet mindre end frygteligt, da vi måtte sige farvel til den. Selv om afskeden foregik i januar 2000, så presser tårerne sig stadig på, når jeg tænker på Kiki.

Goddag, hvad mon du er for en størrelse?
Kiki stifter bekendtskab med min datters 8 uger gamle cairnterrier Fie i Juli 1998.

Den sidste weekend før den uundgåelige dag, fotograferede jeg Kiki og Fie, der var på ferie hos os, det meste af dagen og det tog ca. ½ år før jeg var i stand til at se billederne, det gjorde så ondt og det bliver det ved med ☺.

Kiki og Fie

Jeg håber alt det bedste for parret, der har mistet deres kære ven. Jeg er overbevist om, at den smukke hund har haft et dejligt hundeliv hos jer.

Jubiiih, nul huller.

 

Vi har den helt ekstreme luksus, at vore tandlæge har aftenåbent og vi havde en ”familietid” til kl. 19. Det er helt utroligt, at han gider og han gad endda længere i dag, for efter os kom der 2 hold kunder.

Jeg tror, at det er lige så usædvanligt her, som i Danmark at en tandlæge har åbent så længe og jeg spurgte ham engang, hvor lang tid han egentlig havde åbent om aftenen og svaret var, så længe der er kunder.

Inderst inde er jeg en lille bitte smule bange for at gå til tandlæge. Eller rettere bange for, at det de nu finder på mine bisser skal udsættes for, det gør ondt. Men heldigvis var der nul huller og selv om hans form for tandrensning er en smule lidt hårdhændet, så heller det end alt det andet som han nu kan finde på☺.

Åh, så kommunalt……

Jeg havde, da jeg i sin tid begyndte at blogge, bestemt mig for, at bloggen ikke skulle bruges til brok. Nogle gange smutter det altså, som lige nu.

Det skal ikke være nogen hemmelig, at det er en besværlig affære at flytte til et andet land, selv om vi bliver indenfor EU og selv om EU gør et stort arbejde, for at gøre det lettere for
borgere, at flytte rundt landene imellem.

Vi oplevede det, da min mand flyttede til Danmark og jeg oplever det med jævne mellemrum her, når jeg absolut nødtvungent henvender mig på kommunekontoret.

De første par måneder jeg boede her, blev jeg simpelthen ignoreret ved besøg i den kommunale verden, for så var de jo nødt til at tale engelsk. En engelsk veninde sagde engang, hvor vi ”græd ud ved hinandens skuldre” over vore problemer som udlændinge, at hun mente det kommunale system havde svært ved at skelne imellem EU-borgere og flygtninge fra ikke-EU lande, der kommer til Europa med en helt anden baggrund end EU-borgere.

Så grelt har jeg nu ikke oplevet det, men jeg føler ofte, at jeg bliver behandlet som et eller andet udskud, der ikke har ret til at være her og som prøver at tiltuske mig nogle rettigheder, som jeg ikke er berettiget til. Når det så er sagt, så vil jeg lige bemærke, at jeg får intet fra den hollandske stat, mens jeg arbejdede betalte jeg min skat med glæde (den er nemlig kun på 19% her), jeg betaler min egen sygesikring 143 € pr. måned plus 175 € pr. år i selvrisiko. Der er brugerbetaling overalt hernede, hvilket jeg synes er fint nok (jeg har jo heller ikke små børn, der skal betales for), idet man så selv bestemmer, om man vil være “med” eller ej.

Jeg har den fordel, at jeg forstår sproget og taler det så nogenlunde (indrømmet, af og til er jeg nødt til at ty til engelske ord). Når jeg støder panden mod den kommunale mur, har jeg min mand til at hjælpe mig og sidst, men så absolut ikke mindst, så har jeg den kæmpe fordel, at jeg ikke er flygtet fra dejlige Danmark med halen mellem benene, men kan ringe til min gamle hjemkommune og bede dem om at hjælpe mig, når tingene bliver alt for brogede.

Der er igennem årene blevet sagt og skrevet meget om flygtninge fra ikke EU-lande, der kommer til europæiske lande og når jeg tænker på, hvad jeg har måttet igennem i forbindelse med opholdstilladelse, papirer i forbindelse med dette og hint i den kommunale mølle, så forstår jeg slet ikke, at der kommer så mange til Europa.

Under et besøg hos borgerservice i vor lille kommune i går, blev jeg spurgt om Danmark er et EU land? Ind i mellem nåede jeg, at blive spurgt 3, gentager 3 gange indenfor få minutter af samme person, om jeg virkelig boede her i kommunen, hvor jeg nu har boet i godt og vel 5 år ☺.

Under et opfølgende besøg i dag, fik jeg at vide, at det sandelig ikke er sikkert, at EU´s regler gælder her, da kommunerne har egne regler! Gad vide, hvad de siger til det nede i Bruxelles.

Nå, men rent bortset fra det, så er der nu julepyntet i det lille hjem. Det går bedre med helbredet, selv om jeg går rundt og ligner noget, der burde være pakket ind i en burka pga. et gigantisk forkølelsessår (er det mon noget der kommer med alderen, for sådan noget har jeg da ikke tidligere oplevet) samt dybrøde øjne, der ser ud som om jeg holder mig oppe via et eller andet euforiserende stof og ikke kun Panodil (der sjovt nok hedder Panadol her) samt næsespray ☺.

Oppe og vende igen…..

Der har godt nok ikke været meget fis og ballade over matriklet de seneste par uger. Nøøøøøj, hvor har vi haft det træls. Netop som den ene af os mente, at der er bedring at spore, så brød forkølelsen/influenzaen ud på ny og sådan er det lykkedes os at smitte hinanden et par gange. Alt er gået op i hoste, lommetørklæder, sunde drikke, næsedråber osv. (ikke nødvendigvis i den rækkefølge). Jeg var efterhånden kommet så vidt, hvis denne uge ikke viste nævneværdig bedring, så måtte medicinmanden (damen) have et besøg i den kommende uge. Men heldigvis er der i dag en smule bedring og jeg håber nu, at det bare er fremad i rask tempo.…

Egentlig havde jeg meldt fra til Sinterklaasaften hos bonussønnen og hans dejlige kæreste. I år skulle den fejres lørdag d. 4 i stedet for d. 5. Men pakket ind i efter alle kunstens regler (jeg fik dog forbud mod, at iføre mig ”mormors plyspels”, der er min mors dejlige gamle pels fra 1961) og med varme i sædet (tænk at jeg skulle blive 57, før jeg kom i besiddelse af denne ekstremt suveræne luksus) og sidst, men så absolut ikke mindst, at jeg havde fået lovning på at låne dobbeltsengen, hvis jeg blev alt for umulig, drog vi til Oss ☺.

Heldigvis for det, for de unge mennnesker havde gjort det ypperste for, at det skulle blive en dejlig aften og hvor vi dog hyggede alle 6 samt 3 langbenede vovser og 2 katte, der kun lejlighedsvis viste sig i stuen, de foretrak freden og sikkerheden på badeværelset.

Ud over at spise og drikke alt, hvad der nu hører sig til en Sinterklaasaften, så fik vi gaver og spillede Trivial Persuit til langt ud på natten. Det med Trivial Persuit vil jeg nok mene, var lidt af en vovet affære for mig, idet det var den hollandske version!!! Men det lykkedes et par gange – helt uden hjælp – at svare korrekt og stoltheden kendte ingen grænser, da jeg vidste at det var Billy the Kid, der bestilte chokolademælk i baren i Luky Luke bladene☺☺.

De unge mennesker havde fravalgt juletræ, derfor blev det til gavebord i stedet for og hvilket bord. Jeg venter stadig på en del af min gave! De siger, at den er i restordre, at det ikke er noget jeg havde skrevet på min ønskeseddel og I behøver ikke at spørge om jeg er nysgerrig, for det er jeg. Men til at forsøde ventetiden fik jeg glasdekorationer til juletræet, et stegetermometer en enorm lang pincet, altsammen ting jeg har ønsket mig.

Sinterklaas, ja hvad er det nu for en størrelse? Af ren og skær dovenskab (undskyld), så venligst læs lidt om ham her.

I må bære over med mig, det kommer nok til at tage op til flere dage, før jeg når rundt til jer alle og ser hvad der er sket i mellemtiden, for jeg er jo som sædvanlig kommet laaaaangt bagud med bloglæsningen.

Bacillerne flagrer…….

Og det har jeg bare slet ikke lyst til.

Husbond startede i sidste uge og hans sidste 4 feridage gik mest op i papirlommetørklæder, næsedråber og et hvil på sofaen af og til. Jeg tænkte, herligt at jeg slipper ☺.

Men det gjorde jeg ikke…….

Sunlight reklame fra før verden gik af lave……