Lørdag.....

En lørdag, hvor eneste punkter i agendaen var en travetur samt indkøb af bananer, dejligt.

Vi fik foretaget nogle indkøb der ikke var presserende, men som skulle klares engang ved lejlighed, en ny taske til min mands bærbare computer, 3 stk. dyb rødlilla tekstilfarve til det hvide hørlærred, som jeg har haft liggende siden foråret og blomster til de flasker, som vi havde med hjem fra sommerferien m.m.

Da indkøbene var overstået kom spørgsmålet, hvor skulle traveturen skulle foregå?

Det endte med at blive Loon Op Zand, en landsby beliggende mellem Tilburg og Waalwijk, min mand havde aldrig været der og mit kendskab begrænsede sig til, at jeg engang var på et én dags kursus i ”Time-management” i byen, men da var vi kun uden for bygningen ved ankomst og afgang.

Undervejs meldte lysten til en kop kaffe med appelgebak (æblekage) sig og vi endte hos ”De Heeren Van Loon”, der viste sig at være en smagfuldt indrettet cafe. Æblekagen blev hurtigt opgivet til fordel for hhv. en grovbolle med skinke og salat til min mand og et ”Broodje van de Heeren” (brød fra herrerne) til mig.

Da jeg spurgte hvad herrernes brød var, fik jeg at vide at jeg skulle holde af svampe og champignons for at kunne lide det og sikken en dejlig overraskelse, en grovbolle med skinke, fyldt op med 3 forskellige svampe, ristede tomater og løg samt salat.

Det tog os ikke lang tid at blive enige om, at det ikke var sidste gang vi kom der.

Loon Op Zand er en autentisk Brabant´s landsby med en kirke der daterer sig tilbage til 1394, vidunderlige gamle huse, nogle forretninger og 4 – 5 cafeer.

Byen ligger tæt på Hollands største forlystelsespark "Efteling" og profiterer selvfølgelig også deraf i sommerperioden.

Under den videre travetur fandt vi en rigtig hyggelig by, hvor alle hilste på os og enkelte begyndte endda at snakke - som min mand (der er indfødt brabander) plejer at sige ”Sådan rigtig hyggeligt på brabants ☺.

En rigtig god weekend til jer alle.

Oktobervejr

Da jeg i morges var ved at lede efter et bestemt billede kom jeg forbi ovenstående billede, der er fotograferet d. 24 oktober 2003. Heldigvis er der fuld sol lige nu og 13 graders varme, det må godt blive ved, bare lige lidt endnu......

Tilburg

Egentlig havde jeg overhovedet ikke lyst til at forlade min dejlige varme hule i dag og de projekter som jeg pt. har gang i, de var faktisk for interessante og spændende til at de kunne forlades og så var der jo også det babytøj, det skal gerne skulle strikkes færdig - alt i alt undskyldninger var der nok af for at undgå at få lidt motion i dag.

Men på en eller anden måde lykkedes det mig alligevel at komme af sted og på forunderlig vis tog den ene kilometer den anden og jeg havnede via smukke cykelstier igennem farvestrålende skove i Tilburg.


På vej mod Tilburg passerede jeg de nye bydele Reeshof og den mindre Witbrand, der begge er vokset med eksplosionsagtig hastighed i de år jeg har været her, pt. bor der 50.000 mennesker samt en del skotske højlandskvæg, der dog befinder sig bag indhegning.

Tilburg, der er Hollands 6 største by, var tidligere kendt som Hollands uld by nr. 1. Byens navn i karnevalsperioden er ”Kruikenstad” (her under floderne ændrer alle byer navn i karnevalsdagene), stammer tilbage fra byens storhedstid inden for uld/tekstil. Da der skulle bruges urin til at vaske ulden i, solgte byens borgere krukker (kruiken) med urin til tekstil industrien. Der findes et tekstil museum i Tilburg, som jeg desværre ikke har set endnu, men det kommer en dag under en cykeltur.

Vi kommer jævnligt til Tilburg og jeg har altid synes, at der er et eller andet trist over byen. Centrum består hovedsageligt af nyere byggeri af en type som jeg tror, ville få journalist Peter Olsen til at græmmes, men i yderområderne findes der kvarterer med smukke huse, nye som gamle.

Det er ikke kun i de nye bydele man bygger, Tilburg centrum kan skam også være med og her vil man til tops!

Med sine 143,1 meter er West Point det højeste byggeri i Tilburg og samtidig det 3 højeste i Holland. Da jeg i en periode var utrolig træt af at sidde i kø på motorvejen i timevis til/fra arbejde, tog jeg i stedet toget og fik derved mulighed for at følge byggeriet på tæt hold indtil det stod færdigt i 2004.

Jeg så for nylig at penthouse lejligheden på 45 etage var til salg. Lejligheden er 308 m2 og prisen er 705,000 €. På et tidspunkt så vi en udsendelse i fjernsynet, hvor man bl.a. besøgte nogle af de øverste lejligheder og selv om udsigten selvfølgelig er eminent, så tror jeg ikke at jeg ville bryde mig om at bo der.

I 2007 stod byggeriet ”De StadsHerr” klar, det indeholder også beboelse og har en højde af 101 meter.

På hjemvejen cyklede jeg igennem universitetsområdet og så, at man også der var i gang med et højt beboelsesbyggeri med ejerlejligheder og studenterlejligheder.

Det endte alligevel med at blive en tur på godt og vel 25 km. og kun en smule ømhed i en vis legemsdel, men på den anden side med en solnedgang som denne så er det jo hurtigt glemt.

Nej, hvor har vi dovnet......

En dejlig og lidt halvsløv weekend uden for mange aktiviteter er ved at være slut, men sådan nogle skal der jo også være plads til ind i mellem…..

Så er der dømt afslapning…..

Efter at have afsluttet dagens aktivitet rundt maleprojektet, hvilket vil sige påføring af grundmaling med mine allerbedste tanker og ønsker om at det må lykkes denne gang, gik jeg i gang med en opgave som jeg har skubbet foran mig igennem længere tid.

En af vore kaktus var efterhånden blevet et stort grimt skrummel med store visne pletter på stammen, ”armene” var i vejen for alt og alle og hver gang den ramte loftet (2,50 meter) skar jeg den ned og nye "arme" opstod. Jeg var lidt ked af at smide den ud, for den har gjort turen med fra Danmark da jeg flyttede herned, men da der ikke var nogle der var interesserede i at overtage skrumlet, så var der efterhånden ikke andre muligheder end slagtning.

Det lykkedes, efter en times intens kamp hvor sveden haglede ned af mig og jeg op til flere gange ved at opgive, da var den skåret/klippet i mindre stykker og sat til skrald.

Efter at have sundet mig lidt tænkte jeg, at det da er utrolig så dårlig en kondition jeg efterhånden er kommet i, det er jeg vistnok nødt til at begynde at gøre et eller andet ved.

Op på cyklen, check af vindretning og så af sted…..

Overalt i Holland er der cykelstier og en del af dem fører igennem naturområder, hvor der er løsgående skotske højlandskvæg, men er det ikke lykkedes mig at se dem lige i dette område.

Breda "Haven"......

Skibet er opkaldt efter Ambrogio di Spinola, der var anfører for de spanske tropper der angreb og holdt Breda belejret i 6 måneder, indtil garnisonen overgav sig d. 5 juni 1625. Nu fungerer det som partyskib.

Breda, "Haven"......

Hullet midt i muren hedder "Spanjaardsgat" (det spanske hul) og muren er en del af Breda slot, der huser det militære akademi.

At hullet har fået netop det navn skyldes følgende (ikke historisk beviste) historie,. Under den spanske belejring havde Adriaen van Bergen udtænkt en plan for generobring af Breda, 68 håndplukkede mænd kom - gemt ombord på et skib der transporterede tørv til de spanske tropper - ind i byen og dette førte til at byen igen kom på hollandske hænder og tørveskibet lå ved hullet.

Onze lieve vrouwe kerk (også kaldet Groote kerk) set fra "Haven".....

Jeg ved godt, at jeg tidligere har vist billeder af Breda "Haven", men jeg er så imponeret af det projekt.

Indtil 1965 var der vand i dette område, frem til 1937 endda med åben havforbindelse. Men da man lukkede denne forbindelse var der ingen gennemstrømning af vandet og det endte som en stinkende plet i byen, der mest blev brugt til at smide gamle cykler og senge i. Byrådet tog derfor beslutningen om at lave området om til en bred vej for at gøre den trafikale gennemstrømning i Breda bedre og under jorden blev Hollands første underjordiske parkergarage lavet.

Men nye tider = nye skikke og da ikke alle i Breda var tilfredse med den løsning byrådet havde fundet, besluttede man knap 40 år senere, at der igen skulle være vand ved "Haven" i Breda. Det blev indviet i Juni 2007 og er nu hjemsted for utallige cafeer og restauranter.

Breda, hjørnet af Haagdijk og Prinsenkade.....

De 2 unge - for mig totalt ukendte - mennesker på billedet spurgte, om ikke de måtte agere fotomodeller, da jeg var i gang med at fotografere Groote Markt....

Breda, Catharinastraat.....

Det blev til en cykeltur på knap 25 km. før jeg igen var hjemme, men vejret var pragtfuldt og jeg vænner mig mere og mere til sadlen på min sorte hollænder. Sidst, men ikke mindst så havde jeg en følelse af at jeg da i hvert fald havde gjort en smule for at forbedre min kondition.

I Holland er der i denne weekend plus den kommende uge "Historieuge" med krig og fred som hovedemne.

Efter en grundig gennemgang af programmet, der omfatter uendeligt mange tilbud med spændende udstillinger, film og aktiviteter over hele landet, blev vi i går enige om at koncentrere os om den østlige del af Brabant.

Vi nåede at se et par udstillinger, blandt andet en fra en stor medicinalfabrik i min mands barndomsby, fabrikken har igennem årene har været førende indenfor området og den var også stedet for opfindelse af p-pillen.

Vi var heldige også at få mulighed for at se en film om perioden under og efter krigen i samme by. Filmen var lavet af en landskendt og lokalfødt instruktør, for mig var den interessant da jeg kunne se forandringen i byen fra 1945 til nu og for min mand var den selvfølgelig en del mere interessant, da han kendte alle lokaliteterne og en del af persongalleriet, bl.a. dukkede hans barndoms læge frem på skærmen flere gange. Alt i alt en rigtig god dag med et alvorligt emne.

Køreturen hjem foregik på digerne, det bliver for mig ved med at være specielt uanset hvor mange gange vi kører og cykler der. Der er altid noget at se på, de smukke huse, sejleraktiviteterne på floden Maas og i går fik vi en ekstra bonus, da vi så ikke mindre end 4 musvåger, den ene blev siddende strunk på en hegnspæl og ventede på at blive fotograferet, men jeg må have været for langsom, for pludselig kiggede den lidt hovent på mig og fløj.....

I dag står den på oprydning efter sidste uges aktiviteter. Næsten alt kan blive vasket af og komme på plads og der skal ligges slagplan for næste uge. Det gik ikke helt som jeg havde håbet med maling af glaspladen, allerede fredag sidst på eftermiddagen krakelerede en del af malingen og i går kunne cirka halvdelen af malingen hives af i store flager, mens den anden halvdel sidder så godt og grundigt fast, at den ikke engang kan skrabes af….ØV.

Jeg gør forsøget igen i den kommende uge, jeg må indrømme at lysten til det kan ligge på et meget lille sted, men på den andet side set, det må altså for søren kunne lade sig gøre………

Maleprojektet fortsætter.......

Jeg glæder mig SÅ meget til jeg er færdig med at male køkkenet, til alt rodet er væk, til vi igen kan lave mad, til vi ikke skal i stuen hver gang vi skal bruge noget der normalt står fremme i køkkenet.

Den pokkers glasvæg bag køkkenbordet, som egentlig er årsagen til at det netop blev køkkenet der først kom under behandling, fik grunder i går morges og skulle så tørre i 24 timer inden den fra Danmark importerede maling kan påføres. Det vil sige her i formiddag så sker det, jeg er meget spændt på resultatet og lidt nervøs for om jeg kan gøre det godt nok.

Glasvæggen, der er næsten 1 cm tyk er sat op på hele væggen bag køkkenbordet, var i lejligheden da vi købte den og egentlig er det en supergod ide og rigtig flot, hvis bare det er lavet korrekt og det var det åbenbart ikke her hos os. Lidt efter lidt begyndte der at komme lysebrune pletter mellem glas og mur og i det lysebrune dannede der sig et nydeligt mønster hvor limen var påført, det så rigtig ømt ud og blev værre og værre. Vi kontaktede firmaet som havde lavet arbejdet og fik en uforskammet behandling da vi spurgte om de kunne hjælpe os med et godt råd. Hvad så?

Egentlig ville jeg gerne have fliser sat op, men på den anden side set glasvæggen var også ok, hvis bare den ikke mere og mere begyndte at ligne koskind bag glasset. Tanken om at male den formede sig mere og mere i mit hoved og husbond sagde ok til projektet og vor jagt på maling startede her i Holland. Uanset hvilken farvehandler vi spurgte, fik vi at vide at glas ikke kan males, det er en fysisk umulighed, da der ikke er noget der kan binde malingen. Nå, nu er man vel ikke dansker for ingenting, så ved efterfølgende besøg i Danmark blev en Sadolin farvehandler besøgt og der mente man da nok at det skulle kunne lade sig gøre, så derfor………. Og vi kan jo altid sætter fliser op hvis det går galt.

Det er lidt vildt, men nu når jeg er i gang, så startede jeg også vinduerne i går……….. Det skal vare nogle uger før jeg fortsætter i stuen, vi trænger til lidt orden ind i mellem ☺

Hav en rigtig god dag derude, jeg skal tænke på jer alt imens jeg får arm- og skuldermuskler hvis eksistens jeg aldrig har kendt ☺

Pyhhhh, det lykkedes......(næsten)

Lone gave mig i går en udfordring - at finde 7 pink ting herhjemme!

Samtidig med at jeg maler køkken har jeg spekuleret som en gal, for vi ejer simpelthen intet der er pink, men som jeg tidligere skrev så tænker jeg så godt når jeg maler og efterhånden som maleprojektet skred frem så dukkede der også pink ting frem i hukommelen og det lykkedes næsten.....

Æske fra armbånd! Armbåndet var ganske vist gratis, men det betyder jo ikke noget for farven. I den sammenhæng kan jeg fortælle, at man i næsten alle forretninger samler punkter og man går rundt med et utal af kort som vises når man betaler, på samme måde som man tidligere gjorde med brugsens dividendesystem. Hos parfumeriet får man ud over punkterne også en gave, når man køber over et vist beløb og armbåndet er en af dem.

Et par af mine mange indesko!!!!!

Gavebånd og gavepapir.....

Er disse silkeblomster mon pink nok?

Garnrester......

De gode råd om hvad kaffelikøren kan bruges til i pink.....

Ja, dette er lidt af en tilsnigelse idet kjolen som jeg strikkede til min datter i 1980 ikke eksisterer længere, kun billedet af den. Så hermed mor og barn anno 1980. Sjovt nok så blev kjolen strikket under en ferie i Holland......

Tilbage til maleprojektet, jeg fandt ud af i går at jeg bliver nødt til at give loftet 2 gang og det var ikke lige hvad jeg havde regnet med, men pyt det går nok. Hav en rigtig god dag derude.....

Så ruller vi.......

Så står køkkenet for tur og malerruller, pensler, afdækningstape m.v. bliver svunget rundt så det er en lyst ☺

Lykkeligvis tænker jeg altid så godt når jeg maler, for Lone gav mig en udfordring af de helt store her til morgen!!!!!!

Hun bad mig om at finde 7 pink ting herhjemme!!!!

Lige umiddelbart kan jeg kun komme i tanker om en kjole, som jeg strikkede til min datter i begyndelsen af 80´erne og den har jeg da vist et billede af ☺

Jeg er i hvert fald nået til den konklusion, at vort hjem er kedeligt, for der springer ikke lige 7 pink ting i øjnene på mig, men jeg arbejder videre på sagen om de 7 pink ting og maleriet. ☺

Efterår......

Et af de sikre tegn på, at efteråret er over os er naboernes hjemkomst og det skete her til aften.

Vore naboer, der er pensionerede, inddeler hvert år deres liv i faste rytmer. En af de første dage i det nye år drager de afsted med campingvogn for at være ca. 3 måneder i Spanien og når vi ser dem igen i begyndelsen af april, så medbringer de som regel også godt vejr ☺ Efter en måneds tid hjemme pakker de igen campingvognen for at køre til Kroatien, hvor de tilbringer 6 måneder i en "Starcaravan" (jeg ved ikke hvad den hedder på dansk, men en kæmpecampingvogn som ikke kan flyttes) og nu er de så hjemme igen.

Jeg har tit tænkt på, at jeg vist er for meget luksusdyr til at kunne nyde at leve i en campingvogn uanset størrelse i 9 af årets måneder. En ferie på et par uger er dejlig, besøg "hjemme" i Danmark i en uges tid er vidunderlig, men derudover så nyder jeg at være i den hjemlige hule

omgivet af de ting som jeg holder af.

Så synger det på sidste vers med søndagsavisen……

Det land, som jeg nu i godt 7 år har boet i og hvor jeg efterhånden befinder mig bedre og bedre, er til tider en sjov størrelse. Min dejlige svigersøn sagde en af de første gange han var her på besøg, at Holland på mange områder er meget længere fremme end Danmark, men at de på lige så mange områder er meget langt tilbage i forhold til Danmark.

En af de ting, som bliver håndhævet hernede, er det at komme hviledagen i hu. Vi har dog søndagsåbent et vist antal søndage om året og i turistområderne er det tilladt bestemte forretninger at holde åbent om søndagen, men så er det også sagt.


Bagerne har her i landet søndagslukket, en enkelt bager i Prinsenbeek tæt på Breda har i årevis stridt for at få lov til at holde åbent, på et tidspunkt lykkedes det ham at få tilladelsen henset til at hans indtjening var dalet på grund af vejarbejde. Da vejen igen var reetableret var det slut med søndagsåbningen, hvilket både bageren og hans kunder var utilfredse med og da forretningsdøren forblev åben blev bageren idømt dagbøder.

I sidste uge meldte avisen Telegraaf ud, at de fra årsskiftet opgiver deres søndagsudgave, som blev introduceret i marts 2004. Man mente, da man startede søndagsprojektet, at der ville være annoncører nok til at dække trykkeri- og udbringningsudgifter, men det har desværre vist sig ikke at være rentabelt.

Jeg må med skam melde, at vort bidrag til at holde avisens søndagsudgave i gang ikke har været stort, min mand er ikke Telegraaf fan og jeg synes den er svær at håndtere, da den ikke har frokostavis størrelse og ikke er limet sammen, så det ender altid med total kaos for mig når jeg engang imellem på en søndag morgen føler trang til at læse nyhederne.

Ferie 2009 - del 6

Mon ikke det er på tide at sidste afsnit i ferie scrapbogen 2009 bliver skrevet og da jeg alligevel blev vækket kl. 05:50 af 2 nabomænd, der åbenbart mente at når de var oppe og parate til at tage af sted til fritidsaktiviteter på det tidspunkt, så var der ingen grund til at resten af gaden lå og snuede. Altså ikke noget med at sove med åbent vindue når gutterne skal på fisketur ☺

Den sidste ferieuge var helliget et kort besøg i Danmark, hvor en meget speciel lille dames 4 års fødselsdag skulle fejres.

Den motorvej, åååh hvor vi glæder os til den er færdig. Det er fint nok med det lille ”Wir bauen für Sie”, men du godeste hvor er det dog træls at turen forlænges med ca. 2 timer hver vej på grund af byggeriet med udvidelsen. Jeg har en ide om, at når de er færdige med udvidelsen, så begynder de at renovere den side af vejen som i dag benyttes. Nå, men egentlig skulle jeg skamme mig da vi kommer der 3 – 5 gange om året og har tiden til at sidde i kø, hvis jeg kom på de kanter hver dag så ville jeg gøre et ihærdigt forsøg på at finde alternative ruter. Fly har været inde i billedet under planlægningen, men den livlige import/eksport som foregår i forbindelse med hvert Danmarksbesøg, den må jo i så fald opgives.

Vi nåede frem til lidt sen aftensmad mandag aften og da min svigersøn er en gudbenådet kok, så er det altid med stor glæde, at man sætter sig til bordet hos ”ungerne”. Denne gang var det noget med laks, tomater med fyld og en hel masse andet som jeg med skam må melde at jeg ikke længere kan huske.

Fra vi ankom og til vi kørte hjem igen torsdag formiddag, var det en stor fest selv om fødselaren var lidt småsyg med feber og forkølelse.

Begge forældre havde taget fri fra arbejde tirsdag og onsdag og til morgenbordet tirsdag kom morfar med rundstykker, en fantastisk flot hjemmebagt kagekone og gaven fra os alle 3 – en cykel.

Senere kørte vi alle til Kattegatcentret, idet dagens fødselar havde udtrykt ønske om at se fisk. Vi har et par gange været med i Nordsøcentret, det barn har altså et eller andet med fisk og vand og selv om Kattegatcentret var mindre, så synes jeg at det er sjovere for børn, da der var en del ”rør ved……..” bassiner, som både barnebarnet og hendes far synes var herligt. Om aftenen inviterede forældrene alle os bedsteforældre ud for at spise.

Onsdag morgen stod huset på den anden ende idet 16 børnehavebørn + 2 pædagoger (det hedder de måske ikke i dag) ville indfinde sig til frokost. Der blev lånt små borde og stole fra familie, venner og bekendte. Det var et fint arrangement som stod i sundhedens tegn, nøøøøj hvor de hyggede sig de unger og det var sjovt at betragte den måde pædagogerne løste konflikter på.

Hvad der også var sjovt at se var, da alle de små kom ind i huset da gik drengene straks efter hvad der nu måtte være af drengelegetøjs lignende ting og pigerne satte sig med dukker eller tegnede. Senere var der dog en enkelt dreng som godt ville være med til at køre med dukkevogn. Nu er det jo en del år siden jeg sidst har haft børnefødselsdag, men jeg troede at det skel helt var forsvundet, men det var egentlig dejligt at se.
Torsdag morgen var der bedsteforældredag i børnehaven og det nåede jeg også at deltage i en times tid sammen med farmor inden turen gik mod syd.

Ind i mellem alle ovenstående aktiviteter nåede min mand også at få et indblik i dansk kagekultur!

Hvis jeg som barn var heldig at være på besøg hos mine bedsteforældre i Brovst den dag Indremission holdt basar, så var det en stor begivenhed. Der var fiskedam og forskellige tombolaer, yderligere fik vi på dagen smørrebrød og lagkage, der var fabrikeret af missionens dygtige damer.

Selv om den hvide lagkage ikke var meget anderledes end den min mor lavede når der kom gæster, så var det noget specielt med den missionslagkage. Den blev lagt sammen med kagecreme tidligt om morgenen, for så senere at blive pyntet med hvid glasur, kagekrymmel og fløde.

Da jeg på et tidspunkt fortalte en veninde som jeg har kendt siden vi gik i folkeskole, at man ikke kunne købe færdige lagkagebunde hernede, sagde hun at næste gang vi kom til Danmark så ville hun lave en missionslagkage til os, for sådan en skulle min mand prøve at smage.

Lagkagen var dejlig, den var skøn og lige præcis som jeg huskede den, men jeg tror der er sket et eller andet med vor hang til søde sager siden sidst, for den var godt nok sød og utroligt mættende.

Breda

I skarp konkurrence med Den Haag og Maastricht blev en af vore nabobyer Breda i den forløbne uge kåret til den hollandske by med det bedste centrum inden for kategorien større byer. Nogle af kriterierne for valget var tilkørselsforhold, restaurant- og cafeliv, opholdsklima og for Breda´s vedkommende fremhævede man, at den stadig havde lidt landsbyagtigt over sig.

Det fik mig til at tænke på mit første møde med Breda, som ikke just faldt heldigt ud.

Da vi i 2005 bl.a. på grund af mit daværende arbejde, begyndte at snakke om at flytte vestpå mente min mand, at det var en god ide at vi først så hvad Breda havde at byde på, idet hans familie igennem mange generationer havde boet der og han havde sammen med sine forældre boet i byen indtil han var 6 år.

Glade og forventningsfulde drog vi en sommerlørdag af sted mod Breda, som måske skulle danne ramme om vor fremtidige hjem. Vi parkerede i nærheden af banegården hvor det vrimlede med skumle eksistenser og på vej mod byens park ”Falkenberg” passerede vi et par coffeeshops (et sted hvor man legalt kan købe og ryge cannabis).

I parken lå der overalt junkies med løsgående hunde (noget som jeg har det skidt med, jeg kan ikke lade være med at tænke på hundenes ve og vel), der var mennesker som så ud til at være i gang med en eller anden lyssky handel og en del kanonfulde unge mennesker.

Vi nåede dog helskindede igennem parken og travede en tur i byens centrum, som var fyldt med mennesker på lørdagshandel. Lidt senere kom til vi forbi en gruppe af ældre lurvede mænd med klirrende plastposer som var i første stadie af en større slagsmål og vi snakkede lidt om, at det måske ikke lige var stedet for os.

Sidst, men ikke mindst en ejerlejlighed som vi hjemmefra havde besluttet os for at kigge lidt nærmere på, den viste sig at have et par huse der var besat af husbesættere som nærmeste naboer. Efter den tur blev vi enige om at Breda nok ikke lige var stedet for os.

Siden vi i slutningen af 2005 flyttede til området har jeg lært en hel anden side af Breda at kende. Det har vist sig at være en hyggelig by med en rig og spændende historie og kulturliv, mange smukke huse, interessante forretninger, restauranter og cafeer, det er en by som vi ofte cykler til og bevæger os rundt i med stor glæde og vi har tit snakket om, at hvis vi den sommerlørdag havde parkeret et andet sted end vi gjorde, så havde vi måske boet i Breda i dag.

Endelig weekend......

Efter en hektisk uge med en del forventede og - i særdeleshed - uventede aktiviteter er det endelig weekend og det være sig en weekend uden planlagte aktiviteter, hvor jeg dog glæder mig.

Der skal læses blogs, måske skrives et par indlæg, slappes af, traves et par ture (selv om vejrguderne ikke lige viser sig fra deres pæneste side), strikkes lidt mere babytøj til veninden, læses osv. osv.

Hav en rigtig god weekend.

Til fryseren.....

Ind imellem alle mulige andre aktiviteter blev der tid til at bage MissMuffins "Salling-look-alike" gulerodsbrud samt grovboller. Selv om jeg ikke har smagt dem endnu, så tror jeg at grovbollerne bliver en engangsforteelse, de virker temmelig kanonkugleelastikagtige.

Hav en rigtig god aften

Ferie 2005 - del 5

Første del af ferien nærmede sig sin afslutning, vi manglede kun et enkelt planlagt stop undervejs mod nord og det skulle senere vise sig - på flere måder - at blive en interessant oplevelse.

Det begyndte med en fjernsynsudsendelse om kirkebyggeri i middelalderen og om forsøgene på at bygge ”ind i himmelen”, katedralen i Beauvais blev nævnt som eksempel og den ville vi lige have med undervejs.


Biskop Milan de Nanteuil besluttede i 1225 at bygge verdens største gotiske katedral i Beauvais. Koret, der med en bredde af 48 meter var det største i verden blev færdigt i 1272, men allerede i 1284 styrtede den højeste af buerne ned. I 1563 til 1569 blev den enorme spids (150 m) sat på kirken, for så at styrte ned i 1573 og derefter blev det ambitiøse projekt opgivet.





Selv om biskoppens drøm ikke blev til noget (ambitiøst at drømme om et sådan projekt, når man tager datidens hjælpemidler i betragtning) og at der overalt i kirken er sat enorme træstykker i spænd for at holde det hele falder sammen, så er katedralen intet mindre end utroligt imponerende.

Støtter af træ....

Inde i kirken lød der gregoriansk kormusik og akustikken gjorde det til en skøn, skøn oplevelse. Senere fik vi navnet på forretningen hvor CD´en med koret var købt og vi styrtede af sted for at købe den inden middagslukningen. Den måtte med hjem (egentlig utroligt, når jeg tænker på vort øvrige musikudvalg, men der er jo ikke noget galt med at forny sig engang imellem ☺).

Katedralen var ikke fantastisk smuk indvendig som den i Albi, ej heller utrolig smuk udvendig som den i Reims, men den havde et eller andet over sig som det var svært at løsrive sig fra.

Tænk hvor mange fødder der igennem århundreder har slidt dette dørtrin.

Efter en dejlig frokost var tiden inde til at søge nordpå, men på vej tilbage til bilen måtte vi lige inden om kirken igen.

Nu lød der ikke gregoriansk korsang, nej en organist og trompetist var i gang med at øve til aftenens koncert. Jeg har ikke ord for at beskrive hvor smukt det var, trompetisten var fantastisk, akustikken suveræn og der var en stor klump i halsen da vi sad og lyttede. Jeg havde bare lyst til at tage en ekstra overnatning for at blive og høre den koncert, meeeeeen…… der ventede en meget vigtig 4 års fødselsdag i Danmark et par dage senere.