Glimt fra den skønneste weekend med veninden, som jeg har kendt siden 5. klasse og hendes mand, som jeg har kendt næsten lige så længe.

Der blev vekslet mange ord i løbet af weekenden. Husbond påstod, at munden ikke stod stille på os i mange sekunder. Under dække af at sidde og fumle med sin mobiltelefon, tillod husbond sig at optage vores snak, så vi bagefter kunne høre, hvem af os der snakkede mest. Det blev han ikke overdreven populær på ☺.

Gæsterne modtages med kaffe og engelsk frugtkage ☺.

Gaveregnen fortsætter! Det skønneste sæt fra Uno blev mit i weekenden. Det har allerede været i brug og er bare så dejligt i sommervarmen.

                                

Der er sket lidt med hårfarverne siden dengang i 1968, hvor vi står hhv. til venstre og højre. Men sjovt nok, så har vi lige så meget at grine af nu som dengang ☺.

Lørdag nat oplevede dele af Holland det værste uvejr i mange år. Vandet sejlede gennem gaderne i mange byer. Vennerne, der boede i campingvogn på campingpladsen fortalte, at mange af teltcampisterne måtte sove i bilerne, da alt var drivende vådt. Hos os stod parkeringskælderen under vand, men vi sov fra det hele og havde hverken hørt regn eller torden ☺.

Glimt fra søndagsturen….

1. Baarle Nassau, den lille belgiske enklave i Holland. Også kaldet den mærkværdigste landsby i hele verden.

2. Mens vi venter på færgen over Waal! Færgeprisniveauet er en kende anderledes her end i Danmark. Her koster det 2,35 € for bil inkl. passagerer at komme med færgen. Enkelte færger er endda gratis ☺.

Søndagsfrokosten blev indtaget på “De Lingehoeve” i Oosterwijk i provinsen Gelderland.

Det er så skønt, at være sammen med mennesker, der har kendt en i så mange år. Man kan være lige præcis den man er, man behøver ikke at lade som om, man er bedre, dårligere, dummere, klogere, grimmere eller pænere end man er, for de kender én til hudløshed ☺.

Søndagens aftensmenu var uovertruffen…..en bøfsandwich! Jeg ved ikke, hvor mange år det er siden jeg sidst har smagt en sådan, hvor var det dog godt. Husbond fik udvidet sit kendskab til dansk mad, idet han ikke tidligere har stiftet bekendtskab med denne delikatesse ☺.

Tak for besøget, vi glæder os allerede til I kommer tilbage om 2 år.

Fødselsdagsgaver…..

I forbindelse med jul og fødselsdage ved jeg aldrig, hvad jeg skal finde på at ønske mig, men det er jeg sikkert ikke alene om. Selvfølgelig er det et utal af ting, som jeg godt kunne tænke mig, men enten synes jeg de er for dyre eller for tåbelige at ønske sig eller har jeg selv købt dem, inden vi når til jul/fødselsdag.

Forud for min fødselsdag, har jeg siden det tidlige forår skrevet ønskeseddel, idet der givetvis ville komme forespørgsler. Listen er blevet rettet til et utal af gange, da prioriteringerne ændrede sig undervejs.

Gavebordet var dejligt, meget dejligt, alle gaver var ting, som jeg havde ønsket mig, selv om de ikke nødvendigvis var skrevet på ønskesedlen.

Jeg fik mit smukke nye kamera, det med et væld af finurligheder, som jeg givetvis lærer hen ad vejen, hvis jeg ikke tager mig sammen til at læse den 260 sides manual. Desuden fik jeg et memory kort med plads til en hel feries billeder plus lidt mere og en fin lille taske (som er en hel del bedre end tasken til mit gamle kamera). Mine omgivelser snakkede spejlreflekskamera, men nej, det er altså ikke noget for mig. Jeg kender mig selv godt nok til at vide, at jeg skal have et kamera uden for mange dikkedarer (det er fint nok, at de er på kameraet, for hen ad vejen tilegner jeg mig som regel mere viden) og det må ikke være større, end det kan ligge i min taske, så jeg altid kan have det med mig ellers kommer der desværre ingen billeder.

En opremsning af de øvrige gaver vil føre for vidt, men en gave skiller sig ud.

Gaven, et smukt armbånd fra Skagen design, er helt og aldeles vidunderlig. Det var ikke skrevet på ønskesedlen (men jeg havde siden det tidlige forår tænkt meget på, om jeg skulle ønske mig det) og samtidig så kom den fra helt uventet kant, lykke er…...

MOARRRRR, gør noget……………………..

Du må da kunne forstå, at det er alt for varmt at være kat i 36 grader. Jeg har prøvet at være ude på terrassen, der er for varmt. Det samme gælder på min sofa på værelset, selv om vinduet står åbent. Og jeg har ikke lyst til at ligge på badeværelset helt alene, selv om du har lagt en pude til mig derude.

GØR NU NOGET, MOARRRRR!!!!!!!!!!!!!!!!!

Og hvad har billedmaterialet så med en meget, meget varm søndag aften udi det hollandske at gøre?

For at være helt ærlig, ikke det fjerneste……..

“En ven, er en der viser os vejen og går med os et stykke”

Her er varmt, rigtig varmt, klokken er 21.30, temperaturen er på 31,5 grader og børnene leger udenfor. Men vi skal ikke klage, bestemt ikke, vi har ventet så længe på den varme. Men den virker godt nok lidt overvældende, nu hvor den endelig er her.

Billedmaterialet? Jo, en af mine fødselsdagsgaver var et nyt kamera, som jeg er utrolig glad for. Lige her og nu arbejder jeg mig igennem quick guiden på 40 sider og det kommer måske til at vare et par dage, før jeg springer ud i den rigtige manual, der er på intet mindre end 260 sider. Hvilket vil sige, at det er “learning by doing” og det kan jo være, at Frank bliver så træt af alle mine mislykkede billeder, at han læser manualen og giver mig et lynkursus i, hvad jeg bør vide (bare sådan lige til en start)☺ ☺.

Tilbage til billedmaterialet, det er fra svigermors midlertidige plejehjem, hvor vi var på besøg i går. Hun er bare så glad for at have skiftet sit franske hjem ud med et hollandsk plejehjem, hun stråler, hilser og snakker med alle. Hvor er det dejligt at se.

I formiddags, da morgenmaden var taget af bordet, fruen dappede rundt i morgenkåbe og husbond havde strakt sig på sofaen, fik vi det dejligste uventede besøg. En af mine gamle klassekammerater fra realen, der senere blev en af mine kolleger ved militæret og hans kone, som jeg gik på handelsskole med, dukkede pludselig op og så blev der snakket nordjysk. Hold da op, hvor var det dejligt at se dem igen. Husbond plejer som regel at lære et par nye nordjyske ord, hver gang vi er på besøg/har besøg ”hjemmefra”, i dag nøjedes han med at holde ørerne stive, for at følge med. Jeg kunne godt se, at husbond fik mere ud af det, når Kurt snakkede end når Annette og jeg snakkede ☺.

Besøg fra Danmark………

Hvor var det dejligt, at de orkede at tage turen herned til min fødselsdag, de danskere ☺. Vi nød i fulde drag at have dem her og håber, at de også har nydt dagene.

En af de danske gæster, min datters svigermor, havde ikke tidligere været i Holland og derfor havde min datter, husbond og jeg tænkt store tanker udi turistattraktioner, der skulle vises frem på en årstid, hvor tulipanmarkerne ikke gør meget væsen af sig. Vi var omkring møller, bl.a. Kinderdijk, hvor der står ikke mindre end 19 gamle møller på rad og række, en anden mulighed var sluser, men hvilken størrelse skulle vi besøge og hvor var det bedste udsyn over aktiviteterne på en stille søndag? 

Pludselig kom min datter med ideen, en sejltur i Amsterdams kanaler! Selvfølgelig skulle vi det og jeg tillod mig at tilføje, at en tur omkring De Wallen (Rosse Buurt) måske også var en ide!

Af sted det gik mod Amsterdam efter det fælles morgenbord. Vi plejer som regel at parkere ved Arena (Ajax stadion) og tage metroen derfra. Der er altid ledige p-pladser (måske ikke lige hvis Ajax spiller på hjemmebane), det koster intet at parkere der i forhold til i centrum og man slipper for jagten på en p-plads.

Jeg ved godt, at jeg aldrig får husbond lokket med til det, men jeg ville altså ikke have spor imod at bo i et af disse ☺. Måske det sorte i midten med de små vinduer eller de brune yderst til højre ☺.

Kristian, mindste barnebarnet var ikke helt på toppen. Under morgenmaden fejlede han intet,  men da vi nåede Arena var han træt, sagde ikke ret meget og ville helst bæres af mor eller far.

Her pynter jeg mig med lånte fjer. Det var Karoline, der synes at en bil med hår og pigge, den måtte hun fotografere ☺.

Amsterdam var varm, meget varm og vi blev på det kraftigste frarådet, at tage børnene med på en sejltur, idet temperaturen i båden let kunne overstige 40 grader. Derfor fandt min datter, børnebørnene og jeg en café, hvor vi kunne sidde og kigge på mennesker, indtil de andre var færdige med at sejle.

Nu var caféens placering desværre ikke særlig velovervejet, vi sad på Dam, det var sommer, fantastisk godt vejr og mange turister, så i samme øjeblik vi havde slugt den sidste dråbe i kaffekoppen, begyndte tjeneren at cirkle omkring os, for ligesom at fortælle, at enten måtte vi foretage yderligere bestillinger eller også var det ud! Kristian var i mellemtiden faldet i søvn og det var næsten umulig for min datter at gå rundt med ham på armene. Men heldigvis varede det ikke mange minutter, før sejlerfolket dukkede op og det hele gik i rask fart tilbage til banegården. Undervejs nåede vi en enkelt gade i Rosse buurt og Karoline på snart 8 havde af mor fået en pædagogisk forklaring omkring det faktum, at damerne stod i badetøj midt i byen i stedet for at ligge på stranden.

Vi havde planlagt, at vi skulle spise på hjemvejen, den ikke tidligere hollandsfarende skulle udsættes for en uitsmijter så stor som et stegefad  (den med æggene i overflod, skinken og osten), men da lille Kristian havde bedst af at komme hjem så hurtigt som muligt, blev det i stedet take away – kinesisk/indisk rijsttafel! Det viste sig, at den lille mand havde meget høj feber, så der var ikke noget at sige til, at han var mat i sokkerne. Men gudskelov var han frisk igen mandag morgen, da den lille familie lagde kursen mod nord.

I dagene op til fødselsdagen havde min hals drillet lidt, men ikke mere end hvad et par sugetabletter og Iboprofen kunne holde i skak. Det gik fint indtil søndag aften, hvor en god gammeldags sommerinfluenza holdt sit indtog, For søren da, hvor var jeg skuffet! Karoline og morfar blev et par ekstra dage hernede og jeg havde så mange planer for, hvad Karoline og jeg skulle foretage os i de dage. Vi skulle ud og køre med tog, vi skulle spise is på torvet i enten Tilburg eller Breda (det endda selv om jeg ikke er vild med is) og vi skulle på tøseshopping. Men et er teori, noget andet den barske realitet. Og realiteten blev, at Karoline tegnede, legede med katten og så hollandsk børnefjernsyn (hun sagde, at det ikke gjorde så meget, at hun ikke forstod hvad de sagde, fordi hun kendte serierne fra Danmark), mens jeg halvsovende rullede mig sammen i sofahjørnet med læssevis af papirlommetørklæder og vandflaske…. ØV, ØV og atter ØV!

Der var i hvert fald én i husholdningen, der var godt tilfreds med at planerne blev ændret og vi måtte blive hjemme. Misse havde haft et par hårde dage, mens Kristian også var her, den var lidt utryg ved hans hurtige bevægelser. I de få dage Karoline var her sammen med morfar, ænsede katten knap nok vi andre, Karoline var den helt store kærlighed og i dagene efter hun var taget hjem gik katten utrøsteligt rundt og kaldte på hende ☺.

Karoline og morfar kørte torsdag morgen og derefter foregik livet mest på sofaen med lidt praktisk arbejde ind i mellem. Et besøg hos lægen i tirsdags resulterede i en eller andet mirakelkur, som desværre har den bivirkning, at man bliver rødere end rød, hvis man opholder sig i solen. Jeg spurgte lægen, om det ikke ændrede sig til brun hen ad vejen, men i henhold til ham, så ville jeg blive og forblive rødere end en kogt krebs.  Så mens resten af Holland hygger sig udenfor i det dejlige vejr, har jeg endelig tid til at skrive og læse blogge ☺.

Den er godtnok blevet guldrandet, den dåbsattest…..

Så er det lille hjem igen tilbage i de kendte folder, alt ligner sig selv, vasketøjsbunken er væk, det samme gælder desværre også blomsterne og helbredet begynder at nærme sig normaltilstand. Sidst, men så absolut ikke mindst, der er stille, meget stille, der savnes børnesnak og trippende børnefødder ☺☺.

Jeg havde en fantastisk 60 års!!!! fødselsdag, det hele var perfekt og jeg kunne ikke have ønsket mig en finere dag. Jeg var omgivet af alle mine kære og vejret var ovenud fantastisk.

Egentlig havde jeg slet ikke tænkt på at fejre fødselsdag, selvom det aldersmæssigt er en milepæl (jeg fatter det stadig ikke, 60 år!!!!). Jeg vidste, at den lille nordjyske familie var nær egen ferie og forventede derfor ikke, at de orkede at tage turen til Holland. Men det ville de gerne og husbond tog en førerbeslutning om, at der skulle holdes fest ☺. Pludselig fik vi travlt med at finde lokaliteter og få invitationer sendt ud og lykkeligvis kunne alle komme (på nær et par, men de kommer snart, meget snart ☺).

De sidste 14 dage inden fødselsdagen skulle matriklen selvfølgelig endevendes og festkjolen skulle syes, hvilket indebar, at der ikke var tid til blogning eller lignende aktiviteter. Men alt lykkedes og festdresset blev nogenlunde som jeg havde forventet mig, at det skulle være.

Og så blev der pudset……

De første danske gæster dukkede op natten mellem torsdag og fredag, de var godt brugte efter køreturen, der fulgte efter en lang arbejdsdag, men hvor var det godt at se dem igen. Ikke mindre dejligt var det at se de sidste danskere, der kom fredag eftermiddag.

Lørdagens morgenbord blev lidt kaotisk, idet min søde bonussøn og hans dejlige kæreste  pludselig dukkede op. De kom direkte fra ferie i Sydfrankrig og havde kørt hele natten. Men alle 10 fik en plads og noget at spise. Midt under måltidet blev der ringet på døren og ind kom Frank med en vase med 60 roser, ja det er ikke engang løgn, 30 røde og 30 hvide roser, fantastisk! Jeg fik ganske vist 50 røde roser af ham til min 50 års fødselsdag, men ikke på noget tidspunkt, havde jeg forestillet mig, at han kunne finde på at gøre noget lignende til min 60 års fødselsdag. De var bare så fantastisk flotte og sikken en vidunderlig gave at få.

Festen blev holdt på vor yndlingsrestaurant “De Provence” i Oud-Turnhout/Belgien hvor Gert, der ejer restauranten, havde sørget for fantastiske rammer for festen. Der var dækket op til os i gårdhaven under store beduintelte. Alt var perfekt og det hele blev lige præcis så afslappet, som vi gerne ville have at det skulle være.

Jeg blev udsat for flere overraskelser undervejs, overraskelser som gjorde, at det rigtigt gik op for mig, at det faktisk var mig det hele handlede om ☺. Husbond overraskede totalt, da han pludselig stod med guitaren, for derefter at syge og spille Leonard Cohens ”One of us cannot be wrong”, da var tårerne tæt på. Ikke mindre rørt blev jeg, da min datter stod op og holdt en fantastisk tale for mig, hold da op hvor blev jeg glad og vildt stolt over, at hun er min ☺.

Festen startede med kaffe m/petit fours kl. 3, senere fik vi amuse med champagne, tomatsuppe serveret ”Uit de moor”, hvilket såmænd bare vil sige, at den bliver serveret fra en gammel kedel ☺. Derefter var der barbecue med alt hvad hjertet kunne begære af kød og salater, sidst chefkokkens dessert og kaffe.

Som tidligere nævnt var det en fantastisk dag og hvor er jeg glad for at husbond bestemte, at  der skulle holdes fest.

Gavebordet, ja det var fantastisk, fyldt med dejlige ting og sager, som jeg alle havde ønsket mig. Nogle gaver havde jeg udtrykt ønske om, at jeg ønskede mig og andre var det et længe næret ønske, der blev opfyldt. Ikke én eneste ting skal byttes, jeg er simpelthen bare så glad for det hele.

Der herskede stor aktivitet på legepladsen der hørte til restauranten, et hit for de små.