torsdag den 29. juli 2010

Kirkegården.....

Hjemme igen, nogle timer og 27,33 km senere.....men jeg undgik regn ☺.

Siden jeg i foråret fotograferede de hvide statuer udenfor kirkegården Heikese Kerk på Bredaseweg i Tilburg, har jeg tænkt på, at jeg ville ind og se kirkegården samt fotografere.
Men senere har jeg spekuleret på, om man egentlig kan tillade sig det? Nok at gå indenfor og kigge, men at fotografere?
Jeg kan godt lide at gå på kirkegårde og har ofte fotograferet, men det har altid været i forbindelse med slægtsforskning, her havde jeg absolut ingen undskyldning. I eftermiddags besluttede jeg mig for, at det ikke kunne skade og hvis der kom nogle og brokkede sig, så lod jeg bare som om jeg var turist og ikke forstod et eneste ord hollandsk.
Lige umiddelbart så kirkegården ikke anderledes ud end andre kirkegårde i katolske lande, måske lidt mere velplejet.

Men efterhånden som jeg kom rundt opdagede jeg gravstene formet som de rene kunstværker.

Mon de hvide sten der ligger i den kile, der er hugget ud i stenen skal symbolisere livets kilde?
På grund af solen kunne jeg ikke få et bedre billede af den opretstående plade bag gravstenen, men det er en meget smuk glasmosaik.

Navnet på afdøde samt dato for fødsel og død stod på jernbåndet, der var naglet fast til stenen.

Forskellige sten, 2 i granit og 2 i beton sat sammen og med en smuk mosaik på den ene. Det er ikke lige den form for gravsten jeg kender fra Danmark.

Gad vide hvilket metal denne er lavet af? Det virkede som om pladen var irret og det lille bundt pinde ovenpå lignede kobber.

På kirkegården i Oss er der foto af den afdøde på en stor del af gravene, men her var der kun nogle enkelte gravstene med foto.

Nu lysner det heldigvis....

Heldigvis ser det ud til at lysne ude i horisonten.
Det har hele dagen været min plan, at jeg ville cykle til Tilburg, men himlens farver har siden i morges varieret i næsten alle nuancer inden for mørk grå.
Turens mål er biblioteket, da jeg er gået tør for læsestof. Men på den anden side set, det har også været fint at vente, for i mellemtiden har jeg fået vasket 2 hold vasketøj, støvsuget, ryddet op, lagt tøj sammen, været i bad, opdateret min viden om hvad der sker rundt i blogverdenen og nu sidder jeg lige og venter på det sidste hold vask, før jeg springer på jernhesten ☺.

Arbejdstempo....

Jeg havde lovet min hollandske bonusdatter og hendes kæreste at hjælpe med at male i deres nye hus og i dag var første "arbejdsdag". Arbejdstempoet er godtnok et andet end det jeg er vant til, når jeg maler herhjemme ☺. Der har været mange indlagte pauser, frokosthygge og en travetur med de langbenede indlagt i dagens program, men hvor har vi dog hygget samtidig med at vægge i stue og entré nu er klar.

Der er også blevet tid til at nusse med de langbenede ind i mellem.

Dejlige Timo, der stadig tror at han er hvalp og gerne vil sidde på skød og blive nusset, hviler ud efter traveturen.

mandag den 26. juli 2010

Solcremen var ikke lige i tankerne.....

Så er jeg her igen.....

Sidste uge bød på lidt af hvert, bare ikke blogning ☺. 2 af ugens dage var jeg med rundt i Holland, Belgien og Tyskland og det lyder måske besynderligt, men jeg synes det er stort, når jeg i løbet af en og samme dag kører forbi Atomium i Bruxelles og domkirken i Køln, plus det løse.

Nu vi er ved Atomium, så besøgte vi det for et par år siden, lige efter det var blevet renoveret. Jeg har drømt om at se den besynderlige bygning, der i øvrigt blev bygget til Verdensudstillingen i 1958, siden jeg engang først i 60´erne fik et postkort fra min far med Atomium som motiv. Men jeg blev egentlig skuffet, da jeg endelig stod inde i "bygningen", bevares det var en fantastisk udsigt, men det var også det hele.
Nå, men tilbage til solcremen! Det var ikke lige den jeg havde i tankerne, da vi lørdag morgen ved 8 tiden kørte hjemmefra og det resulterede altså i, at jeg der næsten aldrig bliver rød, i går var rødere end rød på arme, hals og i hovedet. Intens brug af "efter-sol-produkt" gør nu, at farven heldigvis er ved at ændre sig til sommerbrun med aftagende rød på samme steder ☺. Men i forhold til den pragtfulde dag vi havde i lørdags, så er den røde farve en mindre detalje.
Formiddagskaffen blev indtaget hos Walter og Gre i Amersfoort og derefter blev cyklerne losset af bilen. Walter guidede os ud af Amersfoort og vi cyklede langs med Eem floden og Veluwemeer til Spakenburg.
Spakenburg er ikke ukendt territorium for os, det var blandt andet her, jeg i sin tid spiste min første "Hollandse Nieuwe".
En "Hollandse Nieuwe" er en specialitet. Det er en sild (ofte fanget i dansk eller norsk farvand), den er fanget i maj/juni og skal have et fedtindhold på minimum 16%. Efter fangsten bliver silden renset for alt, på nær bugspytkirtelen, denne skal forblive i fisken, idet den indeholder enzymer der modner fisken. Derefter saltes silden og ligges på tønde. Efter lagring rengøres silden og serveres med finthakket løg og spises traditionelt ved, at man holder den i halen og lader den glide ind i munden. Lige nu smager en "Hollandse Nieuwe" umådelig dejligt, men når vi kommer senere på året, har jeg lidt svært ved at spise dem, da de er for fede for mine smagsløg.

Det var skønt cykellvejr, vi kunne ikke have ønsket det bedre, blå himmel med små hvide vattotter og afstanden mellem Amersfoort og Spakenburg var præcis 20 km. Herover ses cykelbåden fra Eemlijn, som vi senere skulle sejle retur med til Amersfoort, undervejs cyklede vi om kap med båden - vi vandt.
Cyklerne blev sat ved fiskehandleren, hvor vi lige skulle have en "Hollandse Nieuwe", før lørdagens marked blev udforsket.
Spakenburg ligger nu ved indsøen Veluwemeer. Der er altid fyldt med turister og et besøg kan så absolut anbefales. Byen stammer helt tilbage fra det 15. århundrede og var tidligere en vigtig fiskeplads, hvilket stadig kan ses på huse og røgerier. Det spændende gamle skibsværft, der stadig bygger de traditionelle hollandske træbåde, ligger midt i byen og til hverdag kan man følge skibsbyggeriet fra gaden.
Spakenburg er også kendt for, at en del kvinder stadig går rundt i byens traditionelle folkedragt, jeg prøver hver gang at fotografere dem, men har fået at vide, at det ikke er velset. Lørdag lykkedes det første gang at få et dårligt billede af et par af byens damer, der stod og snakkede sammen på markedet.

Om det stadig gælder ved jeg ikke, men tidligere var tjenestefolk fra Spakenburg i meget høj kurs, idet de var kendt for at være ekstremt flittige. Hvis det lykkedes et herskab at få en tjenestepige fra Spakenburg, så kunne man være helt sikker på, at man også havde fået en god og flittig medarbejder, hvilket blandt andet det hollandske kongehus tidligere nød godt af.
En anden specialitet fra Sparkenburg er deres brød, hver eneste hollandsk by har i ugens løb 1 - 2 markedsdage og uanset hvor man er i Holland, så kommer brød/kagevognen altid fra Spakenburg og kvaliteten er helt i top. På markedet fandt jeg nogle spændende kager og spurgte om ikke de havde dem med til Brabant, for jeg mente ikke tidligere at havde set dem. Svaret var, vi har prøvet, men brabanderne vil ikke spise dem ☺.
Der var utroligt mange mennesker til lørdagsmarkedet og min mand sagde på et tidspunkt, at hvis alle de cykler vi så rundt omkring, de skulle med cykelbåden, så kom det til at knibe med pladsen, derfor blev det ikke til de store markedsindkøb, men i stedet afsted til molen.
Vi havde aftalt, at mødes med Walter og Gre (der tog bussen til Spakenburg) på den yderste spids af molen i Spakenburg, hvorfra båden skulle sejle. Walter, den tidligere danske feriedreng, er nu en uhyre aktiv pensionist, han arbejder blandt andet 2 af ugens dage som frivillig på cykelbåden og det var egentlig grunden til hele lørdagens program kom i stand.

Hold da op for en sejltur, det første stykke af turen sejlede vi ad Veluwemeer, der skiller provinserne Flevoland og Gelderland og senere sejlede vi via Eem floden til Amersfoort.
Undervejs lagde båden til forskellige steder, landsbyen Eemdijk var en af dem. Men vi lå og ventede på afgang kom 3 drenge 7 - 8 år gamle og spurgte, om de måtte springe ud fra båden og forklarede, at de ofte fik lov til det af skipper, men vores skipper sagde nej - ØV.

Under et andet stop, jeg husker ikke om det var Baren eller Soest, kom et ungt par ombord med en lille pige ombord. De satte sig ved siden af vort selskab og kort tid efter gik snakken. Den lille pige hed Anna og det viste sig at hendes mormor stammede fra Aalborg og var draget til Holland som helt ung og boede i Amersfoort. Annas mor havde tilbragt alle sin barndoms og ungdoms ferier i Danmark og kendte bl.a. Blokhus rigtig godt. Familien havde haft et sommerhus i Slettestrand, der ligger lige ved siden af Tranum strand, hvor min familie har haft sommerhus i godt og vel 50 år. Yndige lille Anna på 3 år havde en børnebog der hed "Den lille gris", hvilket hun udtalte på perfekt dansk. Hvor er verden lille ☺.
Forrige sommer, da vi besøgte Walter og Gre var vi på sejltur i kanalerne i Amersfoort (en tur, der i øvrigt også kan anbefales) og pludselig siger min mand, prøv lige at høre, snakker de ikke dansk? Og jo, vi delte båd med et par fra Hjørring samt deres hollandske værter. Hvor jeg dog nyder sådanne små øjeblikke ☺.

Undervejs på turen sørgede Walter for at bidrage med lidt lærdom om livet på vandet, et emne vi ikke kender meget til. Men det er dejligt at høre om deres erfaringer fra 33 års sejlen rundt i på de Europæiske floder.
Sådan en gad jeg godt at have ☺.

Koppelbrug i Amersfoort.
Jeg lærte undervejs, at der skal gå 3 minutter fra brovagten ringer til lukning af denne bro og indtil den må lukkes og ved den følgende bro skal der gå 2 minutter imellem ringning og åbning. Dette gøres af hensyn til brandvæsenet. Samtidig skulle der sejles uhyre langsomt imellem de 2 broer, men årsagen til det er en helt anden ☺. Brovagten, der i øvrigt var en rigtig hyggelig fyr, skulle cykle mellem de 2 broer og for at undgå, at han skulle styrte afsted, sejlede båden langsomt. Det blev til lidt råben frem og tilbage mellem brovagten og besætningen, på et tidspunkt truede brovagten med, at hvis ikke vi opførte os pænt, så åbnede han ikke for os ☺.
Ankomst til Amersfoort havn, hvor vi lagde til ved 6 tiden. Fra havnen cyklede vi til Walter og Gre, hvor middagen stod på "Alt (og jeg mener alt) godt fra havet" Uhmmmm. Vi var alle 4 enige om, at det havde været en dag, som vi kunne tænke tilbage på med stor glæde.
Den kommende uge skal der læses blogs, jeg er utrolig meget bagud og det irriterer min store medfødte nysgerrighed, at jeg overhovedet slet ikke aner, hvad der er sket rundt i Blogland den sidste uges tid. Jeg er ganske vist også kommet til at love mig ud til at hjælpe med at male et HELT hus indvendigt i løbet af de kommende par uger, men mon ikke nok jeg når det hele ☺.

tirsdag den 20. juli 2010

Dejligt gæstebud fra Danmark......

Weekenden bød på et dejligt gæstebud fra Danmark.

Lørdag var vi på shopping i Breda. Det blev ikke til de store vilde indkøb, og dog..... der blev indkøbt 2 par skønne, skønne sko, der skulle med i kufferten til Danmark ☺. Kaffen og en uhyggelig lækker kaloriebombe af en chokoladekage blev indtaget på "Colonie" på Grote Markt.

Lørdag aften spiste vi hos drengene i "De Provence" i Oud Turnhout. Vi kan rigtig godt lide at komme hos dem, maden er i top, priserne rimelige og betjeningen herlig, især efter vi har lært dem lidt at kende. Men desværre - lige præcis denne gang, hvor vi havde danske gæster med - levede maden ikke helt op til forventningerne. Den ene peberbøf var sej som sålelæder, vi klagede og fik en ny, men den var ikke meget bedre. De 2 andre peberbøffer var ok (den ene suveræn og den anden middel) og jeg havde bestemt ikke noget at klage over, jeg fik muslinger kogt i hvidvin.

Jeg har fået lov til at publicere ovenstående billede, hvor vi indtager aperitiffen i haven bag "De Provence".

Søndagsturen gik nordpå - langs med Maas - til fæstningsbyen Woudrichem.

Der findes rundt i Holland en del vidunderlige gamle fæstningsbyer, hvor man (i hvert fald jeg) ikke kan blive træt af at vandre rundt og bare kigge, Heusden, Naarden, Gorinchem, Geertruidenberg, Willemstad, Ravenstein, Woudrichem, bare for at nævne nogle få af dem.

Woudrichem har med sin beliggenhed ved floderne Maas og Waal og på randen til provinsen Zuid Holland en uhyre strategisk position, hvilket den også led under både i 1400 og 1500 tallet, hvor den blev overfaldet en del gange. I 1815, efter det i 1813 endelig var lykkedes at få franskmændene smidt ud af Holland, blev Woudrichem definitivt en del af Brabant (Noord Brabant).

En enkelt forretning var åben for at imødekomme turisternes trang at give penge ud ☺. Et par yndige ørenringe blev indkøbt for at komme med til Danmark ☺, jeg faldt for det skønneste hvide fad med blå blomster, men var alligevel for nærig til at købe det, hvilket jeg måske har fortrudt en lille bitte smule ☺.

Hvor må det være dejligt at sidde på bænken og se på skibstrafikken på Maas floden.

Idyl i Woudrichem......

Sjældent har vi set på brune mennesker som ombord på denne båd....

Woudrichem er en lille by med bare 4300 indbyggere, men ikke desto mindre var den i 2006 i stand til at fejre 650 års jubilæum som købstad.

Bag en af Woudrichems kanoner skimtes borgen Loevestein, en fantastisk gammel borg bygget mellem 1357 og 1368, den er et yndet udflugtssted for skolebørn på udflugt.

Denne lille enøjede skønhed lå og hyggede sig i middagsheden.
Det har været en dejlig weekend, hvor har vi hygget og snakket, jeg er helt sikker på, at mandfolkene vil sige, at der var nogle der snakkede mere end andre, men pyt....... ☺.

onsdag den 14. juli 2010

Hvor er det dog trist.....

Selv om dette indlæg kommer med nogle dages forsinkelse, er det ikke mindre velment.

Hvor er det dog trist at læse, at jagten på ussel mammon kan få mennesker til at opføre sig som griske dyr. Jeg tænker i dette tilfælde på den frygtelige behandling, som schæferen Ever har været udsat for og som vi har kunnet læse om på Lones blog. Schæferen sad lukket inde i et alt for lille bur i et meget varmt sommerhus, uden adgang til vand i de fleste af døgnets timer og blev ikke luftet.
Hvor må både sommerhusejeren og ejeren af hunden, kennellen "Mai Tuk" have en dårlig smag i munden. Jeg kan kun håbe, at kennelejeren bliver frataget muligheden for at drive kennel, men det er sikkert et naivt håb, for så vidt jeg har forstået, er der i denne verden ikke mange sanktionsmuligheder overfor dyremishandlere. FØJ!!!!!
Gudskelov, lykkedes det ved et par pigers utrættelige arbejde med at råbe myndighederne op at få Ever ud af buret og sommerhuset, men desværre er den nu i kennellen.

lørdag den 10. juli 2010

Rapport fra træskolandet.........

Endelig......
Første gang i meget lang tid får vi lidt luft. Det øser ned udenfor, ikke bare lidt, men rigtig meget og samtidig lyner og tordner det. Vi har ventet på det med længsel, da vore dagtemperaturer de sidste uger har ligget mellem 30 - 35 grader, enkelte dage endda højere og nattemperaturerne har været mellem 20 - 24 grader. En af vore naboer klagede sin nød her til morgen, da jeg mødte hende, de har i de sidste mange uger ikke været i stand til at få temperaturen i soveværelset under 28 grader om natten, til trods for alle mulige forholdsregler for at holde varmen ude.

Jeg har været på landevejen et par dage i denne uge og faldt over denne underlige bygning i Hasselt i Belgien. Det viste sig, at være det nye provinshus for provinsen Limburg.

Og ja, fodbolden synger på sidste vers, vi mangler bare den (for nogle) allervigtigste kamp i morgen aften. Selv John Körmelings "Draaiend Huis", der står midt i rundkørselen Hasseltrotonde i Tilburg, er blevet dekoreret.

Selv om jeg selvfølgelig efterhånden skulle have vænnet mig til det, så undres jeg stadig over den begejstring, der findes overalt i Holland under dette VM. Halvfinalen blev set på TV af 12,3 mill. mennesker! Det er en meget stor procentdel af den hollandske befolkning, der tæller 16. 607.357 mill. mennesker.

2 katolikker Eric van den Berg og Frank Bosman har kontaktet alle de hollandske kirker og præster med et forslag om, at lade alle Hollands kirkeklokker ringe, hvis Holland vinder over Spanien i morgen aften!
I henhold til dagspressen blev der i Juni måned født næsten dobbelt så mange børn med navnet Wesley, som normalt. Det lyder måske lidt besynderligt, at børnene har navn allerede ved fødslen, men her skal man indenfor 24 timer efter barnet er født henvende sig til myndighederne med oplysning om den veloverståede fødsel og barnets navn. Fodboldspilleren Wesley Sneider er årsag til de mange børn med navnet Wesley!

Hvis det hollandske elftal (ellevetal) vinder i morgen aften, er det planen, at holdet tirsdag skal sejle en fastlagt rute gennem Amsterdams kanaler. Dette vækker ikke begejstring hos de 9 husbådsejere langs ruten samt 4 i nærheden af ruten. Årsagen til husbådejernes bekymring er, da Holland i 1988 vandt Europamesterskabet, da sejlede det nationale fodboldhold en lignende tur i kanalerne og begejstrede fodboldfans sprang ombord på husbådene, resultatet var store skader på bådene og enkelte sank pga. den store vægt fra menneskemængden. I torsdags havde samtlige de berørte husbåde langs med tirsdagens planlagte rute besøg af myndighederne, beboerne blev informeret og bådene blev undersøgt. Man har ligeledes bebudet store bøder for skader på bådene og hvordan man så lige vil finde ud af hvem der har forårsaget skaderne, det melder historien ikke noget om.
Nå, lad os se om der bliver noget rundtur i kanalerne, for Paul har bebudet spansk sejr. Jeg så i den danske dagspresse, at historien om Paul også er nået Danmark og at I endda har jeres helt egen Paul. Men allerede efter Hollands første VM kamp dukkede historen om blæksprutten Paul fra Oberhausen, der var i stand til at forudsige hvem der blev kampens vinder, frem i dagspressen. Underlig nok, så er Paul meget mindre interessant hernede efter den sidste forudsigelse end han tidligere har været, man vil meget hellere lytte til undulaten Mani fra Singapore, idet den har forudsagt at Holland vinder ☺.
En fortsat rigtig god weekend.

onsdag den 7. juli 2010

Tusinde tak til jer alle.....

Tusinde tak allesammen.
Hvor blev jeg glad for jeres fødselsdagshilsener og hvor er det dejligt at være blogger.

Tasken blev indviet allerede i går, den er nøjagtig lige så dejlig, som jeg havde forventet, at den ville være. Utroligt, at man skal blive 57 år før man springer ud i noget så vildt ☺. Siden jeg i sin tid begyndte at slæbe rundt på en taske (omkring 20 års alderen), har jeg kun haft sorte lædertasker i mappefacon, eneste variation var størrelsen. Hvor er jeg dog glad for, at jeg skrev denne på ønskesedlen☺.
Lene, den hvide dims så jeg på et tidspunkt i et blad og jeg synes det var en fantastisk opfindelse. Jeg har ofte spurgt i køkkenudstyrsforretninger hernede - uden held. Selvfølgelig har jeg glemt alt om dimsen, når vi har været i Danmark (der er jo så meget, der er vigtigere ☺). Tilfældigvis huskede jeg at vise min datter udklippet, da de var her sidst. Og hvad havde den dejlige pige sendt i pakken sammen med Margrethe skålene (som vi fandt ud af faktisk bliver lavet i Holland!!!!!!), dimsen. Jeg spiser tit dåsefrugt sammen med frisk frugt til morgenmad og står altid og fægter med en kniv eller gaffel for at åbne dåsen, det er slut nu. Den findes hos www.brixdesign.com og jeg har lige set, at de har forhandlere både i Canada og Holland ☺.
Vores lille by har fejret fodboldsejren - hele natten! På et tidspunkt måtte vi lukke vinduet, for det gik absolut ikke stille af sig. Jeg havde sådan set forventet lidt mere jubel over sejren her hos os, men jeg aner en vis bekymring for at finalemodstanderen bliver Tyskland. Nå, vi får se søndag aften, hvor min mand og vore gæster skal se kampen, mens jeg "vimser" rundt med kolde drikke til de trængende og nok heller ikke kan lade være med at kigge lidt med ☺
En rigtig god dag til jer alle og igen tusinde tak for alle jeres dejlige hilsener.

tirsdag den 6. juli 2010

En rigtig dejlig dag....

Sikken en dejlig dag.....
Morgenbordet var dækket, der var hentet "rundstykker" og det bugnede med gaver både fra Holland og Danmark.

Formiddagen blev tilbragt i den nordlige del af Belgien. Turens første stop var Mol, hvor vi travede en lang tur i det skønne vejr.

Vi kiggede blandt andet indenfor i byens katolske kirke Sint-Pieter en Pauwel.

I kirken var der udstilling af malerier med religiøse motiver, alle malet af 3 lokale kunstnere. Dette er malet af Koen Pennick.

"De Wederkomst" af Davide Meindersma.

Endelig.... årets første muslinger, de har været ventet på med længsel. Og de blev spist på min yndlingsrestaurant "De Provence" i Oud Turnhout, et sted vi besøger med jævne mellemrum.

Muslinger kogt i hvidvin og tør hvidvin til......bedre kan det næsten ikke blive.....Uhmmmm.

Det varer et par dage inden de bliver til vin....

De 2 unge mænd der ejer restauranten havde åbenbart hørt et eller andet....

I dagens anledning må vi altså lige have et par fodbold billeder med...........

Lige nu står det 3 - 1 til Holland, så der er helt sikkert fest i gaden ☺.