mandag den 31. august 2009

Indkøb.

Det skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg er ret vild med Belgien og belgierne ☺ og da mit barnebarn – via sin mor - spurgte, om ikke lige mormor kunne køre til Turnhout for at hente nogle flere farveblyanter af den slags hun havde fået da de sidst var på besøg, så stod mormor på spring.

For et er at jeg er vild med Belgien, noget andet er at jeg er meget vild med Dille og Kamille hvor farveblyanterne var købt og noget helt tredje er, at jeg er rigtig meget vild med at gøre noget for mit barnebarn ☺

Men jeg var jo på forhånd godt klar over, at et besøg hos Dille og Kamille ville føre mere med sig en lige præcis nogle farveblyanter, for det er en utrolig dejligt forretning som jeg ikke rigtig ved lige præcis hvad jeg skal sammenligne med af danske forretninger, for de har lidt af hvert af en hel masse forskellige ting.

Dagens besøg endte jo selvfølgelig også med op til flere uundværlige ting.

Og så er skal der endelig læses blogs, da jeg er bagud og slet ikke ved hvad der rør sig ude i den store verden.

Elsemarie´s prålkage.

Så er den her......


Passer til en form af str, 30 x 40.
Bages ved 200 grader i 30 min. på nederst rille.

Dej af: 25o g smør, 200 g sukker, 4 æggeblommer, 2 dl mælk eller kaffefløde, 15o g mel, 3 strøgne tskf. bagepulver.

Marengsdej af: 4 æggehvider, 300 g sukker(melis) 2 tskf. vaniljesukker, 100 g hakkede nøddekerner.

Fyld/creme: 4 dl. piskefløde, 4 dl, cremefraiche(18 %)

Frugt: Friske jordbær eller frugter fra dåse, skæres ud i skiver og lægges på kagen så de dækker helt.

Smør og sukker røres skummende, og efterhånden piskes æggeblommerne i. Melet blandes med bagepulver og røres med en ske i skiftevis med mælken i dejen. Dejen smøres ud i en smurt form.
Nu piskes marengsen: Æggehvider piskes meget stive, og heri røres lidt efter lidt sukkeret, marengsdejen smøres ud på den ubagte kagedej, og derover drysses de hakkede nøddekerner.
Kagen bages og afkøles.
Når kagen er kold kommes cremen på, og derefter fordeles de valgte frugter på en kreativ måde. Kagen kan med lethed laves dagen før, og stå koldt til den serveres.
- o -
Jeg vil lige bemærke, at min dej absolut ikke lod sig smøre udi formen, den var ret tynd og da marengs´en skulle smøres ud på den ubagte kagedej, da gled den fint og elegant ned og blandede sig med dejen og jeg var sikker på at alt var ødelagt. Men af en eller anden uforklarlig årsag lå marengsen stor og flot ovenpå, kagen da den var bagt.
Jeg delte dejen i 2 forme og satte den ene i køleskabet til næste dag hvor jeg pyntede den. Den anden har jeg som et forsøg sat i fryseren og glæder mig til at se hvorden den er når den bliver tøet op. Rigtig god fornøjelse, kagen smagte vidunderligt.

Det hele blev perfekt ☺

Det par som vi havde besøg af i går kommer helt oppe nordfra (Twente), de er et skønt pust i hverdagen og til trods for nu gudskelov veloverstået svær sygdom er de positive, glade og ganske vidunderlige at være sammen med. Det sker ofte når vi er sammen, at drengene (som kender hinanden fra deres soldatertid, der ligger omkring 35 år tilbage i tiden) siger til hinanden ”Hvorfor bor vi dog ikke noget tættere på hinanden?” ☺

I Twente taler man hollandsk med den sjoveste dialekt og hver gang vi er sammen finder vi faktisk ud af, at der er rigtigt mange lighedspunkter imellem deres dialekt og det danske sprog, hvilket selvfølgelig gør at jeg er lidt ekstra vild med de mennesker ☺

Min veninde fra Danmark fortalte, da de var her for et par uger siden, om en kage ved navn ”Elsemarie Prålkage” og hun bemærkede, at det var en kage som ENHVER dansk husmor skulle have mulighed for at lave! Jeg nåede at få opskriften og gik i gang med ”Elsemarie” lørdag eftermiddag. Under forberedelserne blev jeg en anelse bekymret, for i opskriften stod at dejen skulle smøres ud i formen inden marengs massen kom over, den dej som jeg stod med den lod sig bestemt ikke smøre nogle steder, den kunne kun hældes ☺
Nå pyt, gik det galt kunne jeg stadig nå at hente et eller andet hos Albert Heijn.

Kagen var bare helt, helt vidunderlig og det bliver bestemt ikke sidste gang den bliver lavet, tusinde tak Ulla.
Normalt elsker jeg at lave mad til gæster, for så kan jeg få lov til at afprøve opskrifter som vi ikke normalt springer på i hverdagen og eksperimentere, men efter kritik over maden fra gæster har jeg haft en lidt besynderligt forhold til gæstemad, Skal jeg fortsætte som jeg plejer, elske eksperimenterne, nyde at stå i køkkenet og give pokker i deres kritik eller skal jeg være lidt mere tilbageholdende i mine eksperimenter? I går valgte jeg en mange gange gennemprøvet ret fra Danmark ”Amerikansk hønsestuvning” med ris, flutes og salat og så den tidligere omtalte Annes dessert.

Da jeg blandede de famøse makroner i fløde/kvarkmassen smagte det hele selvfølgelig helt forkert i forhold til normalen, men efter 3 timer i køleskabet, så ændrede det sig og massen kunne lige så godt have været lavet med danske makroner. Alt var perfekt gæsterne blev ved med at rose maden og jeg nød det.

En skøn, skøn eftermiddag og aften med massevis af snak og grin. Håber vi snart ser dem igen.

lørdag den 29. august 2009

Anne´s dessert med modifikation.

Det kan til tider være lidt af en blandet fornøjelse at bruge en mad- eller bageopskrift fra et land og lave maden i et andet land ☺

Jeg har en dessertopskrift som jeg har lavet et utal af gange i Danmark, den er utrolig nem og kan laves på forhånd og den har jeg besluttet at morgendagens gæster skal udsættes for. Men der er bare lige det lille problem, at desserten blandt andet indeholder 150 gr. knuste makroner og min beholdning af importerede makroner er sluppet op.

En tur til et par af Brabant´s største byer viste, at de stadig ikke har udvidet assortimentet til også at opfatte makroner, så jeg var tæt på at opgive og finde på noget andet til dessert.

Men på vej hjem tænkte jeg, hvor svært kan det dog være? Med adgang til internettet er jo næsten al information inden for rækkevidde og ganske rigtigt, der var et utal af makronopskrifter lige til at gå i gang med. På en af opskrifterne stod endda, at den var god for udenlandsdanskere som ikke kunne få makroner ☺

Nu står makronerne så og "blomstrer" på køkkenbordet, de hverken smager eller ligner makroner. De smager nærmest som kokosmakroner uden kokos og jeg ved ikke rigtig hvad de egentlig ligner.

Vi får se hvordan resultatet bliver i morgen når de er blevet knust og blandet med chokolade, piskefløde (som i øvrigt indeholder sukker hernede) og vanillekvark, det kan godt være at Anne´s dessert får en ny dimension ☺

torsdag den 27. august 2009

Tussen kunst en kitsch.....

I går så jeg hos en af mine medbloggere den skønneste, skønneste vase og det inspirerede mig til at tage et par billeder af en af mine skatte.


Bukettens oprindelse kender jeg ikke, den stod gennem hele min barndom og ungdom i "den pæne stue" hjemme hos mine forældre, det vil sige den stue hvortil der kun var åbent om søndagen, ved højtider og når der var gæster. Så vidt jeg husker fik jeg lov til at se på buketten, men altid med påbud om ikke at tabe den.


Da min mor som den sidste af mine forældre døde i 1991 overtog jeg buketten.

Jeg har altid forestillet mig, at der i bukettens hulrum skal ligge små pastelfarvede pebermynte- pastiller, men så langt er jeg ikke nået endnu ☺☺

mandag den 24. august 2009

Så skete det endelig.....

Det har stået lidt sløjt til med blomstring siden mine kaktus flyttede udenlands. En enkelt blomst blev det til i 2003, men det er også alt. Men nu ser det endelig ud til at de har fundet sig til rette.....



Jeg orkede ikke at blive siddende oppe til den var helt foldet ud, men når det sker så ligner blomsten små strimler af silkepapir og den er meget smuk.

søndag den 23. august 2009

Så er cyklen indviet.....

Efter nogle hyggelige og sjove timer sammen med vore kaffegæster, som var min mands tante og onkel på hhv. 76 og 79, var der lige tid til en hastig oprydning inden den nye jernhest skulle afprøves.

Vi nåede blandt andet omkring Breda og da vi cyklede over Groote Markt var der et par stole fra Restaurant "De Colonie" som skreg efter os, de mente at vi trængte til en Hoegaarden pause, men vi var standhaftige og cyklede videre.

Vi nåede at cykle 28,9 km og turen tog 2 timer og 15 minutter. De sidste 5 - 8 km føltes som 50 km. (mindst) og der var mange vandpauser undervejs, for der var en vis legemsdel der var vant til en helt anden type sadel end den der sidder på den nye cykel.

Men jeg overlevede da og er vældig tilfreds med investeringen.....

Visit

Så er bollerne klar til dagens visit...... de passer ganske vist overhovedet ikke ind i - de for mig indviklede regler for hollandsk selskabelighed - men jeg har bestemt, at de skal have dem alligevel.

Hvis man inviterer "op de koffie" så er det ensbetydende med, at man inviterer folk til at dukke op rundt 11 om formiddagen. Traktementet er så 1 - 2 kopper kaffe og dertil får man, hvis det er hverdag en lille småkage og på søndage måske et stykke æbletærte. Senere bydes der på et eller andet drikkeligt og det kan være alt fra juice, sherry, vin eller øl. Inden gæsterne forlader matriklet kan man evt. byde dem suppe eller brød med forskellige slags salat.

Gæster må finde sig i, at traktementet er lidt anderledes end de er vant til når der også bor en dansker her på matriklet ☺☺

Hav en rigtig god søndag.

lørdag den 22. august 2009

Cykler.....

Fredag eftermiddag i Hasselt.......


Vi fandt dog forklaringen på de mange cykler, biler og mennesker senere..... Der var festival i byen......Pukkelpop

Integration.

I dag er jeg nået et skridt videre i integrationen i det hollandske samfund! Jeg har stridt imod med hænder og fødder igennem meget lang tid, men i dag måtte det ske.

Min dejlige cykel som jeg fik i 1988 har trofast holdt mig ud igennem alle årene, den har kørt mange kilometer og jeg har elsket den højt og det gør jeg stadig. Da den blev introduceret hernede i sommeren 2002 vakte den en del opsigt, men det kunne jeg ikke tage mig af, jeg har aldrig brugt det med at følge mængden og har ikke noget imod at fremstå som en lille smule aparte ☺

De første tegn på at det lakkede mod triste tider var omkring 2004, hvor et par af gearene pludselig ikke virkede mere, den lokale cykelmekaniker som fik cyklen til hovedeftersyn meddelte, at der desværre ikke var nogen hjælp at hente hvad angik det højeste gear. Af og til glemte jeg, at det ikke virkede og når cyklen blev belastet så takkede den over.

Indenfor det seneste par år har jeg haft lidt problemer med at stige ombord på cyklen bare nogenlunde elegant hvis mine bukser var for stramme og det er hændt en enkelt gang at jeg simpelthen er væltet under påstigning, fordi det kneb med smidigheden. Kjole og meget vide bukser gik stadig fint, men regntøj og cowboybukser var en anelse besværlige.

Min mand har gennem alle årene sagt ”Nu køber vi altså en rigtig hollandsk cykel til dig”, men jeg har ikke villet give mig. Jeg synes ikke de hollandske cykler er ret kønne, de virker tunge og klodsede og styret er meget bredt. En del kører rundt på bedstemor cykler som kan fås i forskellige farver og sådan en har da været inde i overvejelserne, men jeg synes at 3 gear var for lidt, når jeg nu skulle skifte.

I foråret investerede vi i et cykelstativ til bilen, da vi synes det er rart at kunne tage cyklerne med, når vi er af sted på udflugter. Men da min cykel ikke er standard i forhold til de hollandske, så skulle min cykelkurv som var monteret på bagagebæreren samt sadlen på min mands cykel demonteres for at få plads til begge cykler. Alt for besværligt, så vi har ikke været af sted med cykler endnu.


Farvel.....

For godt og vel en måneds tid siden var jeg i styrtende regn på vej hen for at handle, det var samme dag som de første sommerferiegæster skulle ankomme og jeg havde travlt. Heldigvis var jeg ikke nået ret langt da kablet til håndbremsen på forhjulet knækkede, selvfølgelig kunne jeg stadig bremse på baghjulet - men der var bare et lille men, jeg fandt lynhurtigt ud af, at jeg af en eller anden underlig årsag altid har bremset på forhjulet, altså med venstre hånd og da det ikke kunne lade sig gøre længere, har der været optræk til et par uheld inden jeg pludselig kom i tanke om, at det altså var højre hånd der skulle bremses med.

Goddag......

I dag har jeg endelig givet mig og denne nydelige damemodel er nu indlemmet i vor cykelbeholdning. Jeg må indrømme, at man sidder bedre på den nye end på "raceren" og den belastning som mine håndled har været udsat for på de meget lange cykelture, den slipper jeg for i fremtiden. Men jeg kommer til at savne min "racer".....

onsdag den 19. august 2009

Varmebølge......

Temperaturen her i det sydlige har i dag været over 31 grader og i morgen lover meteorologerne 33 - 36 grader.

mandag den 17. august 2009

Hvor er livet dog vidunderligt - del 2.....

Jeg var så fascineret af, at jeg var i stand til at tilføje en video til mit indlæg at jeg glemte at skrive at vi har filmet springvandet i Ronse i Belgien.

Hav en god aften.....

Hvor er livet dog vidunderligt.....

Jeg har netop tømt strygekurven og solen skinner.......

Så kom der endelig gang i pindene igen......

Jeg har været så sløv gennem hele sommeren hvad strikning angår og jeg tror det skyldes, at det ikke er det mest sindsoprivende og inspirerende strikketøj jeg er i gang med. Garnet blev købt sidste efterår i Eindhoven og målet var en ”Liselotte”, den blev også strikket, men var forkert, helt forkert. Jeg tror garnet var for tungt til modellen og jeg var på forhånd klar over, at jeg aldrig nogensinde ville komme til at bruge den., så enderne blev aldrig hæftet og den lå bare i strikkekurven.

Hver gang jeg havde lyst til at gå i gang med et nyt projekt, så dukkede det blå garn op foran mig og gjorde opmærksom på sig selv, men jeg vidste bare ikke hvad det skulle bruges til. Der er blevet lavet mange forskellige strikkeprøver indtil jeg til sidst besluttede mig for at gå i gang med 3 eksemplar af min ”Gemme mig i” trøje i halvpatent

Men det tager tid for garnet er så irriterende, det var det også da Liselotte blev strikket og det er ikke blevet mindre irriterende i mellemtiden, det deler sig i små tråde og skal hele tiden holdes øje med. Men nu har jeg sat mig for, at den SKAL være færdig inden ferien, så jeg kan komme i gang med noget mere spændende.

Men det er ikke fordi jeg har siddet med hænderne i skødet, der er blevet tilføjet lidt lapper og rosetter på mit bomuldsgarnsrestetæppe

søndag den 16. august 2009

Det var en lørdag aften.....

I går aftes holdt vi forsinket fødselsdags middag for vore hollandske børn og deres kærester.

Tidligere foregik fødselsdagsmiddagene selvfølgelig herhjemme og husmoderen ☺ stod i køkkenet en hel dag for at lave mad der passede til alles smag – en er vegetar (hvor fanatisk afhænger lidt af menuen), en spiser ikke grøntsager - kun kød, en anden spiser helst hollandsk mad (og der må ikke være skygge af fedt på kødet) og den sidste person spiser hvad der bliver sat foran ham (han elsker danske frikadeller). Dette indebar altid, at der skulle forberedes 4 – 5 forskellige hovedretter plus desserter og for et par år siden besluttede vi (vistnok mest på foranledning af husmoderen), at nu skulle det være slut vi inviterer dem ud for at spise.

Hvor vi plejer at spise afhænger lidt af hvad vi nu synes er mest praktisk og da det er let for os at tage toget til deres hjemby Oss, så ingen behøver at køre gjorde vi det i går. Vi havde på forhånd spurgt hvad de havde lyst til at spise, de kunne vælge mellem hollandsk, græsk, italiensk, joguslavisk, kinesisk samt en spændende ny restaurant med fransk køkken. De valgte italiensk eller græsk og endelig i går lykkedes det at få 6 travle kalendere til at passe sammen.


Uheldigvis er der lige nu byfest (Kermis) i Oss og da det er Brabant´s andenstørste ændrer byen sig fra at være stille og rolig til et sammensurium af mange, mange forskellige forlystelser der er spredt over hele midtbyen, larm, råb, skrig, druk, glæde og utroligt mange mennesker overalt.

Bordet blev bestilt hos "Da Antonio", en lille italiensk restaurant midt i byen, hvor vi tidligere af og til kørte forbi hvis vi var sent hjemme fra arbejde. Ejeren og fruen (der begge er italienere) står selv i køkkenet, de hygger om gæsterne og menukortet består af dejlige originale italienske retter til priser for hver pengepung.

Aftenen startede godt, vi fik hovedretterne serveret indenfor, men da der var uhyggelig varmt bad vi om at få desserten og kaffen udenfor, hvor man havde udvidet de normale 2 – 3 borde til en større fortovsrestaurant og så skred stemningen.
Betjeningen udenfor var en anden end indenfor, de var sure og virkede som om de ikke gad være der, desserten var frossen og måske er jeg gammeldags, men jeg vil altså gerne have en serviet når jeg får noget at spise, men det lod sig ikke gøre. Ved siden af vore 2 sammensatte borde sad 2 familier, de skreg og skrålede og hilste alle de forbipasserende som de nu kendte (og de kendte mange) med høje råb.

Vi forlod Da Antonio efter desserten og valgte at tage kaffen et andet sted i byen lidt væk fra byfestområdet.
Efter kaffen travede vi en tur igennem byen for at bese scenariet, men indrømmet der gik ikke længe før vi 2 gamle var enige om at tage toget hjem og lade de unge feste. Vejret var fantastisk, da vi nåede hjem ved midnatstid var temperaturen på 24,7 grader.

fredag den 14. august 2009

Det danske sprog er en svær en.....

Jeg hører til den generation, der har terpet dansk retskrivning gennem folke- og realskolen til hudløshed og igennem alle skoleårene var det et af mine bedste fag, sammen med det at lære at skrive med en smuk håndskrift.

Jeg husker tydeligt, når vi havde fået opgaver for i ”På egen hånd”, at min mor kontrollerede det jeg havde skrevet og hvis det ikke var perfekt, så måtte det laves om inden sengetid, da tingene skulle være i orden, før de blev afleveret til lærerinden.

Senere har jeg endda frivilligt taget ekstrakurser i dansk, både fordi jeg synes det var interessant, men givetvis også fordi jeg på forhånd var sikker på, at jeg ville få en god karakter.

Hvad sker der så nu, hvor der kan gå en del dage mellem jeg taler dansk og mit skrevne dansk begrænser sig til e-mailkontakt med min datter, familie og venner samt mine indlæg og kommentarer på bloggen?

Til min store fortvivlelse bliver mit danske dårligere og dårligere og det var en ting jeg havde sat mig for, det måtte bare ikke ske. Jeg vil blive ved med at tale et ordentlig dansk og min barndoms dialekt skal blive ved med at være den der tales, hvis jeg for eksempel taler med ældre familiemedlemmer, men jeg oplever tiere og tiere at jeg må søge efter ord og i værste fald at der en enkelt gang kan snige sig et engelsk/hollandsk ord ind i samtalen. Af og til når min mand spørger om en oversættelse til dansk af et hollandsk ord, så kan jeg ikke komme i tanke om det danske ord og må have fat i Gyldendals de røde ordbøger (vi er enige om, at det er en af de bedste investeringer vi nogensinde har gjort).

Det skrevne dansk volder også problemer, stavekontrollen bliver som regel altid brugt ved e-mails og hvis jeg har skrevet et indlæg på bloggen, så bliver det kontrolleret op til flere gange før jeg trykker send og alligevel sniger der sig ofte en fejl ind. Tit skriver jeg indlægget i Word og kopierer det ind i bloggen og håber så, at det er nogenlunde i orden.

Jeg bliver så vred på mig selv over mine fejl, men tænker også af og til hvorfor nu det? Hvem er det egentlig jeg vil imponere med, at jeg stadig kan skrive/tale korrekt dansk? Er det et eller andet, som ligger dybt i mig/os, at vi er blevet opdraget til at det bare skal være i orden? Er det et eller andet med Gitte Nielsen? Er det Janteloven som jeg er lidt bange for ”Hun skal da ikke tro hun er noget, bare fordi hun er flyttet til udlandet”?

Det var så dagens sure opstød og nu til noget helt andet.
Billederne er fra Edam (den med osten), det er en vidunderlig smuk by (hvis man er til gamle byer og det er jeg) beliggende lidt nord for Amsterdam. Det hører med til den ultimative drøm at få lov til at bo et sådan sted, men huspriserne er også derefter ☺☺
I Edam oplevede jeg for første gang at spise på det der kaldes Huiskamer restaurant (stue restaurant). Det var en helt speciel og herlig oplevelse at sidde i andre (ukendte) menneskers stue og spise en udsøgt middag. Der var 3 små runde borde i stuen og da vi ikke havde bestilt bord på forhånd, måtte vi dele bordet med et par tyske gæster, der ikke synes det var så herligt som vi gjorde. De havde hørt, at når man gik på Huiskamer restaurant, så var det meget socialt og vi har givetvis ikke været sociale nok ☺☺

torsdag den 13. august 2009

Du godeste......

......sikken et brød.

Jeg så hos MissMuffin den anden dag opskriften på et græsk landbrød og det er lige blevet hevet ud af ovnen. Jeg glæder mig utrolig meget til at smage det.

Tidligere bagte jeg meget, men da jeg flyttede til Holland blev der i en periode sat en stopper for festlighederne. Det tog mig nogen tid at finde ud af, hvad de forskellige meltyper hed på hollandsk, bruge tørgær i stedet for frisk gær og undgå selvhævende mel.

Hollænderne bager ikke meget selv og hvis det endelig sker, så er det mest med "hæld vand i og bag" produkterne, som jeg ikke er så stor tilhænger af. De kan være fine nok i en håndevending, men jeg bryder mig ikke så meget om alle de tilsætningsstoffer som er kommet i melblandingen.

Vi har fået en baby.......

Jeg troede, at dette billede var blevet slettet ved en fejl, men pludselig i dag dukkede det frem.....
Sådan kan man altså lade den øvrige verden vide, at man har en lille ny baby i huset.... hvis man altså bor i Holland.

tirsdag den 11. august 2009

Vi bliver flere og flere :-)

Vi haler ind på dem i antal de hollændere, det går ganske vist lidt langsomt, men......

Jeg har længe været vidende om, at der i vores by også bor en anden dansker. Jeg kender ham ikke personligt, men fik kendskab til ham engang jeg bestilte en bog hos den lokale boghandel og da de bad om mit navn kom der gang i snakken. Pigen der tog imod min bestilling var svigerinde til danskeren og senere da vi var til fest hos naboen, fik jeg at vide at den unge mand som foretager det årlige eftersyn af vor varmekedel og airconditionanlæg og som er naboens svigersøn, han er kammerat med samme dansker.



I dag fik jeg kendskab til 2 andre danskere, de bor ganske vist i Oosterhout som ligger knap 10 km. fra hvor vi bor, men hvad betyder det når det drejer sig om landsmænd :-)

Da jeg på laboratoriet skulle opgive mit navn spurgte den søde unge laborant om jeg var svensker? Et er at der ofte bliver sagt Tschüss når jeg siger farvel, det har jeg ligesom vænnet mig til, men nu også svensk :-).

Det viste sig, at laborantens far var dansk, født i Bording og bosiddende i Holland i mere end 20 år. Vi fik os en sludder om det hollandske sprogs mysterier og det faktum, at hun synes det var herligt, når hun af og til var nødt til at oversætte noget for faderen. Samme far havde fundet ud af, at der i Oosterhout også boede en anden dansker, som han kun kendte af navn.

En ekstra lille krølle på historien er, at det faktisk var i Oosterhout at jeg startede min kariere på det hollandske arbejdsmarked, uden at kunne ret mange hollandske ord. Det var et herligt sted, international atmosfære, nyt byggeri beliggende tæt ved Wilhelminakanalen og da jeg endelig havde fået tiltusket mig til en plads med udsigt over kanalen, da skulle virksomhende flyttes til en anden by :-(

Dagens billeder er fra Bronkhorst - Hollands mindste by - med ca. 155 indbyggere. Tiden er stået stille i byen der ligger i provinsen Gelderland, alle huse er smukt renoverede og intet nymodens byggeri har fået lov til at slå rod blandt de mange gamle huse og gårde.

mandag den 10. august 2009

Det store apparat......

Så er hvad min søde læge kalder det store apparat sat i gang!

I morgen tidligt skal jeg på laboratoriet for at få taget blodprøver for alverdens ting (allergi, rheuma og blodspejl) og senere i morgen til røntgen på Twee steden ziekenhuis i Tilburg for at få diverse legemsdele foreviget og jeg håber at de finder ud af hvad der er galt. Det der startede med en gigantforkølelse og som senere af lægen blev kategoriseret som en bi- og pandehulebetændelse vil bare ikke forsvinde, vi kører nu på 7. uge og jeg orker næsten ikke længere.

Men på den anden side set, så er der også lyspunkter i situationen, for hvor jeg normalt godt kan være vågen mange gange i nattens løb, så har jeg i de forløbne 7 uger været i stand til at sove (hvis ikke lige det er en af de nætter hvor jeg løber oppe og pudser næse konstant), jeg sover dybt, hårdt og i henhold til min mand alt andet end lydløst.

Det er lidt sjovt at komme på byens laboratorium, selve bygningen ser ud som om den faktisk godt kunne have været født som garage til et af byens store smukke patriciervillaer, i hvert fald er de bygget sammen ”garagen” og villaen. Stedet åbner klokken 08:30 og man skal helst være der 8 – 8:10, da det faste klientel plejer at møde meget tidligt og benytte sig af lejligheden til at sludre lidt med andre ventende.

Når man bliver lukket indenfor bænker man sig og skal så selv holde øje med hvem der er foran en og når vedkommende er klar med blodprøverne, så er det ens tur. I venteværelset er der et skilt hvorpå der står at diabetes patienter har forrang, da de skal møde fastende, men jeg har flere gange været ude for at diabetes patienter der er i gang med en god snak de lader andre komme foran, det hele er lidt hyggeligt.

Nok om sygdom, solen skinner, der er varmt og vi får nyt køleskab i dag, yes.

lørdag den 8. august 2009

Køleskab

Nu har vi pause efter at have ”slidt” hele formiddagen, det vil sige min indsats har mest begrænset sig til at kigge på og vaske af, det har været min mand har stået for føringen af værktøj.

Efter mange spekulationer er vi blevet enige om at investere i et nyt køleskab og det har affødt lidt værktøjsbrug fra gemalen. Da vi købte vor lejlighed var der næsten nyt indbygget køleskab og indbygget fryser, de står hver for sig og i bordhøjde. Vi blev enige om, at det kunne vi godt leve med da fryseren var samme størrelse som den vi havde tidligere, men køleskabet det har godt nok været på vej ud af vinduet adskillige gange i løbet af de knap 4 år vi har boet her.

Jeg ved ikke hvem der har opfundet det køleskab, men han/hun har ikke været særlig praktisk anlagt, da man kun kan komme til de 2 grøntsags skuffer nederst i køleskabet hvis man flytter alt på nederste hylde. I det daglige er det gået, men når vi har haft gæster har vi været nødt til at inddrage kælderen til opbevaring, da der er en smule køligere der.

Der er gået en del spekulationer forud for indkøbet (mest fra min side), skulle vi nu købe et køleskab i bordhøjde igen, eller skulle vi gå i gang med det helt store projekt for at få et højt køleskab eller kølefryseskab? Vi er egentlig ret godt tilfredse med vort køkken, det er praktisk og let at holde og hvis vi skulle have andet end køleskab i bordmodel, så skulle køkkenet indrettes helt anderledes og da man i sin tid ikke har lagt trægulv under køkkenøen, så skulle der også udvises stor kreativitet med hensyn til trægulvet, hvis da ikke det skulle skiftes i både stue og køkken.

Vi orkede bare ikke at skulle i gang med det projekt, som et nyt køkken og gulv unægtelig vil være, så derfor får vi på mandag nyt køleskab i bordhøjde, men denne gang med optimal udnyttelse af pladsen og jeg glæder mig forfærdentlig meget til det.

tirsdag den 4. august 2009

Sikken et 1½ døgns tid.

Min barndomsveninde og hendes mand ankom til campingpladsen søndag eftermiddag og vi cyklede ud for at modtage dem medbringende frisklavet kaffe og hjemmebagt kage. Det var rigtig, rigtig dejligt at se dem igen og i løbet af få sekunder gik snakken som den altid har gjort.


Min barndomsveninde er et herligt menneske med begge ben solidt plantet på jorden, hun siger mange kloge ord, hun har et realistisk syn på tingene, er ikke bange for at sige sin mening, hun er meget befriende at grine sammen med og så er hun den eneste som har været i stand til at sætte ord på tanker, som jeg har gået og tumlet med og jeg ikke har villet/kunnet involvere andre i (jeg har husket at fortælle hende hvor meget jeg har savnet hende i løbet af de sidste 7 år). Det betyder ikke at vi altid har været lige enige om tingene, men jeg mener at det er netop hvad der betegner et godt venskab.


I løbet af det halvandet døgn de var her - inden de drog videre til Frankrig - da nåede vi at grine meget, at spise et par gode middage sammen alle 4, drikke rødvin, at spise morgenmad sammen 3 af os, at køre rundt i Brabant, at spise i frokost i den by hvor vi boede før samt at få snakket en hel del, det har været så dejligt og jeg har nydt hvert sekund.


Men da vi var på vej hjem fra seight seeing i går, da havde jeg (vi) en for mig rædsom oplevelse, hvor jeg er dybt taknemmelig for at de var med i bilen.

Da jeg i en stor rundkørsel i Tilburg (hvor jeg kører næsten dagligt) ville skifte bane og havde blinket en rum tid for at få alle biler væk så jeg kunne komme over i den anden bane, kommer der en lille rød Susuki Alto kørende ind foran mig og jeg rammer dens højre bagdør. Nu var farten heldigvis ikke stor, men alligevel så ser det højre hjørne på Audien ikke særlig pæn ud.


Det var en rædselsfuld oplevelse, jeg mente bestemt at jeg overholdt alle færdselsregler, men min modpart påstod at det var min skyld. Min venindes mand skyndte sig at fotografere rundkørsel, kørebaner, skader på bilerne og gudskelov for det, for få minutter efter uheldet var sket dukkede først en bil op med en dame til at give support af den anden bilist og kort derefter kom endnu en bil med 2 herrer som ekstra support.


Jo mere modparten samt de tilkommende hjælpetropper påstod at fejlen var min, jo større blev min tvivl selvfølgelig, men heldigvis havde jeg jo 2 gæve danskere med i bilen, som var i stand til at fortælle mig, at jeg var uden skyld og at jeg havde kørt som jeg skulle.


Hver gang jeg forsøgte at sove i nat, blev jeg meget vågen så snart hovedet ramte puden og tankerne myldrede rundt: Ville de 2 små børn som modparten havde siddende på hhv. forsæde og bagsæde i bilen kunne sove i nat? Var det min skyld? Var min koncentration blevet afledt af et eller andet? Havde jeg gjort noget forkert? Havde jeg sagt noget forkert? Var det forkert, at jeg ind i mellem snakkede med min venindes mand på dansk, hvilket selvfølgelig gjorde modparten mistænksom?


Men igen i nat var min veninde den frelsende engel (uden at hun ved det) idet hun kom med en stor pose "Søndag" til mig og de blev i nattens løb gennempløjet på kryds og tværs, der blev læst kriminal noveller og lavet Soduko indtil det lidt efter 5 i morges hvor det endelig lykkedes mig at falde i søvn i et par timer.

lørdag den 1. august 2009

Bagerbrød

Jeg så tidligere i dag hos en medblogger et billede af 2 poser fra Håndværksbageren, uhmmm.

Engang tilbage i 70 – 71 gik jeg til undervisning i hollandsk og som lærebog brugte vi en bog der hed ”Hollandsk uden besvær” og i den står: "Som dansker vil man gerne have frisk morgenbrød til morgenkaffen, men står De tidligt op, må De nøjes med gårsdagens brød – for ifølge hollandsk lov må der ikke sælges frisk brød før efter klokken 10 om formiddagen og om søndagen er det endnu værre, for da har alle bagerne lukket!"

Så galt er det nu ikke, man kan sagtens købe frisk brød om morgenen og min mand siger, at det har man kunnet så lang tid han kan huske tilbage, men bageren åbner først kl. 8 og har stadig lukket om søndagen.

Hos de fleste hollandske bagere kan man få noget der minder om de danske rundstykker – harde broodjes. Men enten skal man være tidligt i forretningen eller så skal man bestille, da der ikke bages mange af dem. Jeg har en ide om, at de måske ikke hører til blandt favoritterne hos hollænderne.



Det er mit indtryk at hollændere mest spiser hvidt brød, men i henhold til min mand er det dog mest børnene, men om lørdagen er det ikke usædvanligt at se kunder der køber 4 – 5 bløde hvide brød og samme antal poser med bløde boller af hvedemel. Hos os gør vi i weekenden mest i morgenbrødsboller, der købes forbagt og sættes i ovnen 8 – 10 minutter, da de derved får en hårdere skorpe.

Som så mange andre steder i verden så kendes rugbrød under samme form og konsistens som det kan købes hos bagere/supermarkeder i Danmark ikke. Man kan købe frisisk rugbrød, men det er mere fugtigt og indeholder sirup, i begyndelsen købte jeg det af og til, men det brækker let og smager en del anderledes end det danske.

Man kan få utallige former for mørkt brød hos bager og supermarked, men alle er utroligt lette og hvor jeg i det daglige af og til kan savne en skive dansk rugbrød med noget gods i, så har min mand store problemer med det, hvis vi har provianteret rugbrød eller rugmel fra Danmark, da 1 skive dansk brød mætter som 4 - 5 skiver af det hollandske.

De hollandske bagere laver fantastisk flotte kager og tærter og for min mor der elskede flødekager, da ville Holland have været et sandt eldorado.


Men det er ikke noget jeg betraget som et problem at der er den forskel, det gør det hele sjovere når vi kommer til Danmark og jeg kan svælge i håndværkere, rugbrød, af en til en morgenkage, en træstamme eller romkugle samt alle de andre ufornuftige ting :-)