Godt nytår.

I ønskes alle et rigtig godt og lykkebringende 2010.
Tak for dejlige kommentarer i 2009, de har bragt mig megen glæde.
Kærlig hilsen
Annette

Den helt sikkert sidste julegave for i år......

I går formiddags blev den absolut sidste julegave, som jeg agter at kreere i 2009 klar og den ligger nu sammen med et par andre gaver under juletræet og venter på besøg den 1. januar.

Gad vide om den passer i størrelsen? Modtageren er vort lille danske gudbarn Isabella på godt 1 år, der lige nu er på besøg hos farmor og farfar i Holland sammen med sin storebror, danske mor og hollandske far.

Egentlig er mit bekendtskab med Isabellas mor en lidt sjov historie.

Vi flyttede begge til Holland i 2002 med et par måneders mellemrum og mødte hinanden hos vor første hollandske arbejdsgiver. I begyndelsen var det begrænset hvor meget vi så hinanden, da der på daværende tidspunkt var en del danskere på stedet. Men efterhånden flyttede de hjem til Danmark og tilbage var Isabellas mor og jeg, der begge var flyttet til Holland på grund af en hollænder. Ingen af os var ovenud lykkelige for vor arbejdsplads og det hjalp det altid lidt, når vi kunne læsse lidt af hos hinanden, uden kollegerne forstod hvad vi talte om.

På et tidspunkt blev der en stilling ledig i Isabellas mors afdeling og vi var rørende enige om, at den skulle være min ☺ Jeg kom til samtale og fik at vide, at jobbet var mit og vi var glade.

Men afdelingschefen, der gav mig tilsagn om jobbet, havde glemt at tage Centerchefen i ed og man fandt ud af, at jeg skulle blive hvor jeg var, da det ikke var muligt at få en anden dansktalende!

Jeg var temmelig sur over den beslutning og begyndte at se mig omkring på jobmarkedet. Skæbnen ville så, at Isabellas mor på et tidspunkt have lagt sit CV ud på nettet og hun blev ringet op af en arbejdsgiver der spurgte om hun var interesseret i at skifte job. Det var hun ikke, da hun og hendes mand havde taget beslutning om at flytte hjem til Danmark, men hun kendte en anden dansker som måske var interesseret – mig! Jeg fik jobbet.

Hvad jeg synes er lidt sjovt er, at Isabellas mor er samme alder som min datter og jeg har samme alder som hendes mor.

Vi holder stadig forbindelsen ved lige og vi blev meget beærede, da vi blev bedt om at være gudfar og gudmor til lille Isabella.

Jul i Danmark......

Hvad kan man ønske sig mere, dansk julemad med alt hvad der i følge traditionen hører til.

Den første gave pakkes ud lidt før tid......

Vores morgenvækningsfe......

Fætter og kusine "diskuterer" julegaverne under familiejulefrokost i min svigersøns familie,

en dejlig dag hvor vi også var inviterede til at deltage.

Traveturen 2 juledag førte os bl.a. forbi dette......

Den kælkebakke vakte lykke....

Tusinde tak for alle jeres dejlige julehilsener og så skal der læses blogs.

Glædelig jul.....

I ønskes alle en rigtig

Glædelig Jul

samt

Alt godt for 2010.....

Så stopper produktionen.....

Men det blev egentlig også til mere end forventet.

3 par benvarmere. 2 par til mit dejlige barnebarn, lavet på bestilling af hendes mor. Et par skulle være sorte og de voldte ikke problemer, da der fandtes utallige rester af sort uldgarn i garnkurven, men det andet par skulle være pink med sølv! Nu er garnforretninger ikke noget der findes på ethvert gadehjørne hernede og jeg kunne kun få pink garn uden sølv. En dag da jeg gik rundt i Turnhout kom ideen, sølvbroderigarn det måtte kunne strikkes sammen med pink garn! Og ja, det det lykkedes da også, men det var et pokkers arbejde at dele broderigarnet, foruden jeg havde fået købt for lidt. Jeg håber, at de bliver en lille smule tilfredse med resultatet. Det sidste par benvarmere er til mit lille danske gudbarn.

1 lille babytrøje i lyseblå til mit gudbarns lillebror, der dukker op her i begyndelsen af det nye år, jeg mangler at sy knapper i, men den skal først afleveres i juledagene, så mon ikke nok det nå´s.

1 trøje i lilla til gudbarnet, delene er lige blevet vasket og ligger til tørre inden sammensyning og hækling af kant.

1 par lilla bukser til mig selv! Da jeg i sommer købte hvid hørlærred til gardiner i stuen købte jeg 5 ekstra meter, man ved jo aldrig….. En dag farvede jeg i vildskab de 5 meter hørlærred lilla og nu har jeg et par meget lilla bukser. Sidst jeg havde bukser i den farve var engang i slutningen af 60´erne og de var overstrøede med små blomster, det er disse ikke……..

1 nederdel til barnebarnet. Gad vide hvad de siger til det deroppe i det nordjyske? Det meste af nederdelen består af lilla stof, men en flæse samt et lille indsat stykke imellem delene er fra en gammel Jackpot nederdel, som jeg ikke har kunnet nænne at smide ud.

1 grå trøje til mig selv af garn jeg har haft liggende de sidste 15 – 20 år og ikke har fundet anvendelse for før nu.

Så er vinteren kommet til Holland.....

Faktisk så kom den allerede natten til torsdag, hvor man i Friesland fik op til 1½ meter sne, både der og i den vestlige del af landet havde trafikken store problemer, hvilket gav den 5 største kø på vejene nogensinde, køen var på 657 km.

Jeg var i torsdags nordpå i landet og der var stor forskel på, hvor der var sne. Her i Brabant var der om morgenen ingen sne overhovedet, i provinsen Gelderland var der en del sne og nordpå i Overijssel omkring Hengelo og Oldenzaal var der heller ikke sne. Men i løbet af dagen flyttede sneområdet østpå og da vi nåede Brabant omkring ved 18 tiden, da var der sne og der var rigtig meget af den. En tur der normalt tager ca. 45 minutter tog i torsdags godt og vel 3 timer.

Holland er ikke gearet til sne og da slet ikke i de mængder der daler ned fra himmelen i disse dage. Torsdag bedyrede myndighederne, at man var godt forberedte, men alligevel var det få steder der var saltet. På de steder hvor der var meget sne var der lange køer på grund af glatte veje, mange uheld og biler der var efterladt i vejsiden. Men også sneplovene forårsagede køer, idet de kørte midt på motorvejen og ikke lod biler komme forbi.

I byerne bevæger man sig med fare for liv og lemmer, da der her ikke er nogen lov for at man skal rydde sit fortov – kun en moralsk lov. Jeg så i fredags, at det stedlige politi ryddede sneen væk udenfor hoveddøren, men på fortovet fik sneen lov til at ligge.

Da jeg kom til Holland og så hvor tæt huse beliggende nedenfor digerne, de faktisk er på diget, for nogles vedkommende tror jeg ikke der er mere end 1 meter imellem dige og hus, da spurgte jeg min mand hvad de stakkels mennesker, der boede i husene gjorde når sneen lagde sig mellem dige og hus, idet der ikke ville være mulighed for at åbne døre og vinduer pga. sne. Min mands grinede lidt overbærende og sagde at jeg skulle tænke på, at vi var i Holland hvor man ikke får så megen sne som i Danmark. Men i disse dage må det være et stort problem at være bosiddende i et hus beliggende nedenfor et dige.

Både i går og i dag har det sneen kraftigt, netop nu er det stilnet af og det er utrolig smukt udenfor.

Breda søndag eftermiddag......

Det er efterhånden blevet til en fast tradition, at vi tager til Breda den søndag i december, hvor der er ”Kerstmanifestatie” i Grote Kerk. Vi plejer at mødes med medlemmer af min mands familie over et glas Glühwein, for at ønske hinanden en god jul og da der samme dag er søndagsåbent i forretningerne om eftermiddagen, plejer vi også at få klaret et par julegave indkøb og således også i går.

Udflugten plejer at starte i Sint-Antoniuskathedraalen, hvor forskellige kor og orkestre spiller dagen igennem. Vi kommer for at høre seniororkestret SONG fra Nieuw Ginneken, hvor min mands herlige og snart 80 årige onkel spiller med.

I går var vi der lidt før tid og nåede at høre et par numre fra et kvindekor, der sang sange af den netop afdøde sanger og skuespiller Ramses Shaffy, det lød utroligt smuk i kirkens gode akustik.

Hvert år kommer jeg til at se på kirkens prædikestol, hvor foden illustrerer den hellige Antonius liv. Arbejdet er flot udført, ingen tvivl om det. Men jeg tror ikke, kunstneren har været uden humor, for æselet har det skønneste skælmske udtryk, som det desværre ikke er lykkedes mig at fange. Hver gang jeg ser det æsel, kommer jeg til at tænke på en eller anden tegneseriehest, jeg kan bare ikke huske hvilken.

Vi nåede at få kigget efter lidt julegaver inden turen gik videre til Grote Kerk, hvor samme kor og orkestre plejer at spille og når vi nu er af sted, så plejer vi at tage Oom Bert´s orkester begge steder. I år var sad der endda musikanter og spillede udenfor i tårnet lige under klokken, det må have været en kold affære. Jeg ved ikke, om de kan anes hvis der klikkes på billedet til forstørrelse.

I Grote Kerk er der i dagens anledning bygget små boder op overalt, hvor forskellige foreninger fortæller og viser deres arbejder, der er alt fra udsalg af hatte til damer og herrer, maleriudstilling (kirkemotiver), slægtsforskningsforening for Breda og omegn, hjemmelavet sæbe, lys og juledekorationer, talekursus for udlændinge, Grote kerks venner mv. Det hele er altid lidt hyggeligt og som regel plejer jeg at løbe ind i tidligere kolleger der, men ikke i går.

Inden julegavejagten begyndte, blev vi enige om at det var kaffetid og det lykkedes os efter et stykke tid, at få et bord på "Colonie" på Grote Markt. Det er et skønt sted, hvor man ikke kan blive færdig med at se alt det der er på væggene.

Jeg kan huske første gang vi fik kaffe på "Colonie", da fik jeg et stykke chokoladekage, der var som at høre englene synge og en kaloriebombe af format, selvfølgelig. Hvert år prøver jeg om det kan lykkes at få den kage igen, det er ikke lykkedes endnu og substitutterne er nu heller ikke så ringe. På grund af kulden blev kaffebestillingen ændret til Irsk kaffe, det var nu ik´så ring´.

Det hollandske bagværk er meget luftigt, uanset om vi taler om brød eller kage og jeg er mest til brød og kage, der er mere fast og med mindre luft. I går var substitutten et stykke chokolade/trøffelkage, som jeg egentlig havde bestemt jeg ville tage et billede af, men glemte alt om det før tallerkenen var tom ☺

Det lykkedes os at få fundet en enkelt julegave, samt at få kigget på en del og min mand købte en julegave til sig selv. Alt i alt en herlig eftermiddag.

Lørdag i Oberhausen.

I går, lørdag var vi af vore naboer inviteret med til julemarked i Oberhausen, der ligger ca. ½ times kørsel fra den hollandske grænse og jeg skal love for, at vi var kommet til hollandsk julemarked i Tyskland.

Selve julemarkedet ligger i forbindelse med et enormt indkøbscenter Centro, som jeg faktisk lige har fundet ud af er Europas største indkøbs- og fritidscenter. Vi er enige om, at selv om indkøbscentre absolut ikke hører til vore favoritter, så var dette enorme center bestemt et besøg værd en anden gang ☺

Vi var tidligt på farten, da fruen fra naboparret er gangbesværet og rollatorbruger, hun har derfor brug for lidt ekstra plads for at komme rundt. Det gav os på vejen fra parkeringen, der for at det ikke skal være løgn består af 14.000 gratis parkeringspladser, mulighed for at nyde det utroligt smukt pyntede Centro indkøbscenter.

Julemarkedet var fint nok, der var ca. 150 små hytter der indeholdt alt hvad hjertet kunne begære af tysk/østrigsk juleudsmykning, blandt andet inden for løvsavsarbejder, kunstige blomster, rigt dekorerede stearinlys m.v. samt selvfølgelig mad og drikke. Vi plejer som regel hvert år at være af sted til et julemarked, men holder os til de mindre byer og selv om udbuddet er mindre, så passer kemien bedre til os. Vort indkøb plejer at begrænse sig til et par glas Glühwein m. Amaretto og så at gå rundt og se hvad folk finder på at købe ☺ Gårsdagens indkøb var ud over Glühwein, 2 stk. sæbe, et med citron og et andet med melon samt et tysk brød.

På dette julemarked var hovedsproget så absolut hollandsk, inde i selve indkøbscentret var det dog blandet med tysk.

Frokosten blev indtaget på en restaurant på promenaden uden for Centro og det endte med at blive et godt gedigent tysk måltid, hvor der i hver portion var mad til en hel familie. Jeg er ikke helt sikker på, hvad det egentlig var vi fik, jeg tror måske griseskank! Det var solid kost med svær som på en dansk flæskesteg og heldigvis var mine medrejsende ikke de store salatspisere, så den fik jeg lov til at spise alene.

Da vi efter frokosten igen skulle igennem julemarkedet for at komme tilbage til parkeringen var folk vågnet op, det var som jeg husker Jomfru Ane gade om lørdagen i mine unge dage. Man stillede sig med ansigtet i den retning man ville og så blev man bare skubbet frem, der var absolut intet hensyn at spore med hensyn til nabofruen og hendes rollator. Og jeg fatter ikke hvad der får folk til at medbringe deres hunde til et sådan gedemarked, men selvfølgelig så behøver man jo ikke at trave en tur med den 4 benede ven senere på dagen.

Udfordring.

Tina, helt nede i Israels land har givet mig en udfordring der gav mig lidt at tænke over.....

Skriv 3 ting, du husker som var det i går:

• min datters fødsel
• første møde med min mand
• natten mellem 31 juli og 1 august 2002, hvor jeg rejste til Holland for at blive....

Skriv 3 ting, du ikke kan lide:

• vold
• overdreven egoisme
• snobberi

Skriv 3 ting, du godt kan lide:

• at min ex-mand er vores bedste ven, det er en gave.
• ferier og forlængede weekends i Danmark, hvor min lille danske familie bor.
• den måde mit liv former sig nu, jeg nyder hver dag og føler mig utrolig priviligeret

Skriv 3 blogs du besøger dagligt:
Den er svær, det er ikke hver dag jeg når at se blogs og når jeg gør, så tager jeg hele runden for at se hvad bloggerne har bedrevet i de dage jeg mangler.

Skriv 3 sange du hører for tiden:
Det er også en af de svære, for jeg holder utroligt meget af stilhed, derfor hører jeg sjældent musik, men blandt favoritterne hører:

• In the Dutch Mountains med the Nits.
• Great gig in the sky med Pink Floyd
• Oerend hard med Normaal

3 TV-programmer, jeg følger med i:
Det er ret begrænset hvad jeg ser af TV og jeg følger ikke med i diverse serier, som kører i næsten alle europæiske lande. Når jeg endelig ser fjersyn, så er det mest:

• Nyhederne over Holland.
• BBC har en serie (nå ja, det er jo godtnok en serie) der hedder "Coast", den handler om den engelske kyst´s historie.
• TV-makelaar, hvor man som regel besøger et historisk hjem.

3 blogge, jeg udfordrer:

• Bistels brenneri
• Kom så i gang
• MissMuffin.
  

Vi snupper lige et til....

Min mand og jeg besluttede for et stykke tid siden, at vi ikke ville give hinanden gaver til Sinterklaas, da vi har købt en stor og vanvittig dyr fællesgave der først bliver leveret i begyndelsen af det nye år (mere om den når den engang ankommer, for den kan ikke beskrives, den skal ses).

Da vi tog den beslutning blev jeg lidt stresset, for så skulle et projekt, som jeg har rodet med siden efteråret 2006 være færdig til i går aftes. Det har kostet mig utallige dag/nattetimer foran computeren at få det klart og det hele skulle gøres uden husherren opdagede hvad jeg havde gang i, men det lykkedes ☺

I går aftes var jeg i stand til at overrække et digert værk på 51 tætskrevne sider med en del billedmateriale = 12.765 KB om min mands fars familie fra perioden 1585 og frem til lige efter 2 verdenskrig.

Lykkeligvis er der indenfor de sidste 2 – 3 år sket en revolutionerende udvikling på internettet hvad angår slægtsforskningsmateriale. Det gør unægteligt tingene lettere, at man kan sidde hjemme bag computeren og finde oplysningerne i stedet for som i begyndelsen, hvor man måtte af sted til de forskellige regionale arkiver. Det tog mig også lidt tid at finde ud af opbygningen på de hollandske arkiver, da oplysningerne skulle søges andre steder end jeg var vant til fra Danmark, men takket være internettet er det nu kun i specifikke tilfælde jeg er nødt til at besøge arkiverne.

Da jeg i 2006 begyndte på projektet var jeg sikker på, at hvis jeg skulle skrive det på hollandsk, så ville jeg bruge mere tid på at stave- og grammatikkontrol end på at skrive selve historien og da det kun ville være min mand der forstod det, hvis jeg skrev det på dansk, så blev det skrevet på engelsk. Også ud fra den betragtning, at hvis der var andre i familien der var interesserede i at læse historien, så ville det være rimeligt let at oversætte fra engelsk til hollandsk.

Da en stor del af materialet naturligvis var på hollandsk og hjemmet råder over Gyldendals de røde på Dansk/Hollandsk og Hollandsk/Dansk, så har det været et projekt i sig selv at skulle slå ikke-kendte ord op, først fra Hollandsk til Dansk og derefter fra Dansk til Engelsk. Men sjovt har det været og jeg har lært utrolig meget om den – for mig – spændende hollandske historie.

For resten, i forbindelse med Gyldendals røde ordbøger på Dansk/Hollandsk/Dansk, der kan jeg fortælle, at den Dansk-Hollandske udgave er 4,5 cm tyk, men sjovt nok så er den Hollandsk/Danske 5, 5 cm tyk. En historie som jeg ynder at fortælle med jævne mellemrum i hollandsk selskab, da jeg mener at det må være åbenlyst for enhver, hvorfor det ikke er let at lære det hollandske sprog, når sproget indeholder mange flere ord end det danske sprog ☺

Sinterklaas avond.

I går aftes skete det endelig, flere måneders forberedelser rundt i de små hjem samt i forretningslivet kulminerede Sinterklaas aften.

Hos os begrænsede forberedelserne sig til rengøring, julepyntning, bagning af tyske lebkuchen (smagen er ok, men udseendet ligner noget der ikke kan gøre for det), fabrikation af cornflakestoppe (efter Vibekes opskrift), indkøb af nogle enkelte gaver og for min mands vedkommende fabrikation af diverse digte.

Vi fejrede aftenen sammen med vore hollandske børn og deres kærester. Først gik vi ud at spise på en lokal restaurant og da alle var mere end mætte, gik vi hjem for at fortsætte aftenen.

Som på en juleaften i Danmark, er også Sinterklaas aften et gaveorgie, spisning af diverse lækkerier og hygge. Med hver gave følger et hjemmekomponeret digt, der læses op af modtageren inden der pakkes ud og de er fantastiske til at digte i min familie, jeg er målløs af beundring over hvad de ”sådan bare lige” har rystet ud af ærmet.

Min meget unge og skønne bonussvigerdatter havde ud over de forventede gaver lavet et digt til alle (inklusive hende selv), digtet beskrev en begivenhed og gaven var chokolade der havde samme form som begivenheden. Mit digt handlede om, at jeg tog til Oss for at købe sko (svigerdatteren er leder af en skoforretning) og da jeg ikke lige fandt de sko jeg var på udkig efter, købte jeg støvler i stedet for, men da svigerdatteren ikke synes jeg skulle gå julen i møde uden nye højhælede sko, så fik jeg et par sko af chokolade.

Min gave fra børn og svigerbørn var speciel udsmykning til juletræet, som jeg havde ønsket mig. Jeg har en ide om, at jeg gerne vil fylde juletræet med minder, bl.a. har jeg ting fra mine bedsteforældre, mine forældre, fra da min datter var barn samt julefigurer købt under ferier og jeg vil gerne udbygge den samling. Det passer ikke helt til den hollandske standard indenfor juletræspynt, da man her som regel vælger en farve og holder alt pynt i nuancer indenfor den valgte farve. Jeg har prøvet det, men det virker altså ikke for mig, for jeg må have alt det gamle pynt der overhovedet ikke passer sammen med noget som helst på træet. Jeg fik i går aftes 4 figurer som bonusdatteren og bonussvigerdatteren møjsommeligt havde malet og signeret samt 2 skønne, skønne glasengle.

Samme svigerdatter medbragte også den hollandske julekage ”Arretjescake”, der kan sammenlignes med den danske kiksekage og er en bombe af format.

En dejlig aften med hygge og snak til omkring midnat.

Gaver fra Sinterklaas.

Sinterklaas er ensbetydende med gaver og natten til fredag var der nogle der havde taget det bogstaveligt!

Overalt i Holland findes de forhadte ”flits paalen” der tager de nydeligste foto´s af biler, der overskrider den tilladte hastighed (lykkeligvis har jeg altid undgået dem, men jeg deler adresse med en der af og til har fået tilsendt et foto ☺).

De gamle kameraer som stadig findes er med film og der ses glimtet når der bliver flitset, dog er ikke alle operative på en gang og på forskellige radiostationer meldes ind, hvilke der er aktive. Men nu har man opfundet nye digitale ”flits paalen”, disse giver ingen indikationer og det er først i det øjeblik at girokortet lander i postkassen, at man finder ud af at det gik for stærkt.

Natten til fredag havde Sinterklaas og hans zwarte Piet hjælpere været på spil, idet adskillige ”flits paalen” i Amsterdam, Eindhoven, Groningen, Hilversum og Tilburg (ialt 250 stk) var indpakket som gavepakke og på pakken var der sat et mærke fra Sinterklaas. Sjov ide, som politiet stadig ikke har fundet ophavsmændene til.

Erindring og glæde....

Jeg ved ikke hvor parret stammer fra, men så langt tilbage jeg kan huske var de en del af min mormor og mormors julepynt. Senere flyttede de ind hos mine forældre og nu bor de i Holland.
Det er en særlig glæde hvert år når de pakkes ud.

Vaccination.....

De hollændere, de hollændere…….
Jeg undrede mig for et stykke tid siden, da jeg læste at man i Danmark kun skulle vaccineres 1 gang mod mexicansk influenza plus den normale influenzavaccination, idet jeg vidste at min mand, der tilhører en af risikogrupperne pga. diabetes, var tilsagt til 2 vaccinationer ud over den normale.

Men hernede vælger man som oftest en anden løsning end alle andre europæiske lande og det gjaldt også i forbindelse med vaccination mod mexicanske influenza, hvor alle i risiko grupperne skal vaccineres 2 gange.

I forrige uge opstod der så pludselig tvivl i Rijksinstituut voor Volksgezundehid en Millieu (RIVM), da WHO meldte ud, at 1 vaccination imod ”mexicogriep” var nok. I fredags meddelte minister for folkesundhed Ab Klink, at alle der tilhører risikogrupperne skal vaccineres 2 gange, altså man holdt sig til den oprindelige plan. Hvad skulle man også gøre med de enorme mængder af vaccination der i henhold til dagspressen er indkøbt?

Ud over de forskellige risikogrupper har voksne og børn i børnefamilier med babyer der er for små til at blive vaccineret samt alle børn i alderen fra 1 til og med 4 år også været indkaldt til vaccination og når 2. vaccinationsrunde starter den 14. december så får de anden omgang.

En enkelt gang har jeg hørt en journalist har vovet at spørge hvorfor dog 2 vaccinationer når alle andre lande nøjes med en enkelt og det yderst videnskabelige svar var, jamen man kan jo aldrig være for sikker!

Rundt i landet.....

Jeg får løbende chancen for at komme med rundt i Holland, Belgien og Tyskland og i sidste uge, da stormen rasede over det meste af Europa, var jeg med i den del af Holland, der kaldes det grønne hjerte (Het groene hart). Området ligger i den vestlige del af landet og dækker dele af provinserne Noord-, Zuid Holland og Utrecht. Det er forholdsvis tyndt befolket, grønt, grønt og atter grønt med græssende køer og får, vandløb både på marker og i landsbyerne, med andre ord rendyrket hollandsk idyl.

I området findes der også et utal af gamle vindmøller, hovedparten er smukt restaurerede og lavet om til beboelse og i under stormen var der enkelte der fik lov til at arbejde.
Jeg beklager billedkvaliteten, men fotograferingen foregik under kørselen.

Få dage efter jeg var flyttet herned, var jeg på besøg i min første hollandske mølle i Oirschot og mølleren synes, at det var sjovt at have en dansker på besøg, så vi fik den udvidede guidede tur og jeg tror egentlig, at det var det møllebesøg der pirrede min interesse for møller, idet vi siden har besøgt en del.

I provinsen Zuid Holland findes en af Hollands helt store turistattraktioner ”Kinderdijk”, det omfatter 19 møller beliggende på rad og række, en af møllerne er indrettet som museum og der kan sejles rundt i området, så alle møllerne kan ses udefra. Det ser flot ud, ingen tvivl om det, men der er nok lidt for meget turist over det efter min smag.

Hvert år afholdes der Mølledag, hvor man kan besøge en del af de istandsatte og arbejdende møller. Man bliver vist rundt af entusiastiske hobbymøllere, der ofte selv har deltaget i restaureringsarbejdet.

Hvad jeg finder utroligt interessant er den måde man tidligere brugte møllerne til at kommunikere med hinanden på, før opfindelse af telefon, bil mv. Herunder de mest brugte former for kommunikation, som dog ikke er ens overalt i landet, da der også inden for det område findes dialekt ☺

(Billedet er tyvstjålet fra internettet)

1. Glædestilstand.
Hvis mølleren var glad, for eksempel i forbindelse med en fødsel, så ville han lade alle se det og satte derfor møllevingerne så de ikke stod helt i midten, men en smule mere til venstre.

2. Sorgtilstand.
Hvis der var dødsfald i møllerens familie blev vingerne sat ikke helt i midten, men en smule mere til højre. Ofte blev denne vingestand brugt i 6 uger. Hvis et medlem af kongehuset døde, blev møllen holdt i denne tilstand til og med bisættelsen.

3. Kort pause.

Hvis mølleren holdt fri i et par dage, lod han på denne måde bønderne vide, at de ikke behøvede at køre vejen til møllen. Møllevingerne stod fuldstændig ret og dannede et kryds.

4. Lang pause.

Hvis mølleren holdt fri i et par uger, blev vingerne sat på skrå og lignede et x. Af og til ser vi møllevinger i denne tilstand.

5. Alarm- eller hastetilstand.
Hvis der er skete et eller andet alvorligt i nærheden af møllen, f.eks. en stor brand eller lignende satte mølleren vingerne som vist på billedet, samtidig blev der sat et stykke klæde på hver møllevinge. De omkringboende vidste så, at der var sket et eller andet alvorligt og hastede afsted til møllen.

6. Festtilstand.

Denne stand blev ikke brugt overalt i Holland. Ved specielle lejligheder som f.eks. et bryllup blev vingerne udsmykket. Enkelte steder bruges udsmykningen stadig på Møllens dag.

Hvor er det dejligt.....

Hvor er det fantastisk og meget, meget dejligt.....
Denne buket fik jeg i dag og vi har ikke engang noget der skal fejres.

Ørnen.

Det er da utroligt, at en smule dansk fjernsyn kan få en til at sidde op den halve nat!
En af vore Tv-kanaler viser udelukkende kriminalserier og jeg opdagede midt på ugen, at de sender den danske serie ”Ørnen”.

Det tog lidt tid at finde ud af hvad de sender hvornår, men i går lykkedes det. Fra 23 – 24 sendes et nyt afsnit i serien, det bliver genudsendt næste dag fra 11 – 12 samt 16 -17 og jeg var altså lige nødt til at skulle se det nye afsnit inden sengetid. Det er lidt sjovt, men dejligt at høre dansk tale og se hollandske undertekster.

Frygten var totalt ubegrundet, han ankom til tiden…...

I går eftermiddags skete det så, Sinterklaas kom til Holland, nærmere bestemt til Schiedam, hvor han som vanligt ankom til med dampskib fra Spanien medbringende alle sine zwarte Piet hjælpere. Hvert år skabes der i medierne en smule panik omkring rejsen fra Spanien og i år sejlede dampskibet for langsomt.

Ovenstående kræver måske lidt forklaring, det gjorde det i hvert fald for mig, da jeg i sin tid stiftede bekendtskab med begrebet Sinterklaas.

Saint Nicholas, Sankt Nikolaus, Sint Nicolaas eller som han kaldes i daglig tale her Sinterklaas blev født i år 270 e. Kr. i Pataras i Lilleasien. Han var biskop i Myra, der ligger i det nuværende Tyrkiet, hvor han døde 6. december 340 e. Kr. Der findes en del historier om Sint Nicolaas´s gode gerninger (og nogle få knap så gode), men allerede før år 1000 var han en af både den østlige og vestlige kirkes mest ærede skikkelser.

I middelalderen udviklede Sint Nicolaas´s dødsdag 5. december sig til at være en fest for børn, hvilket den stadig er hernede. I de lande hvor Sinterklaas fejres, findes der forskellige traditioner for hvordan festlighederne afvikles og i enkelte lande fejres Sinterklaas først d. 6. om morgenen. Den hollandske version indebærer, at Sinterklaas hvert år på en lørdag midt i november ankommer med dampskib fra Spanien til Holland sammen med sine hjælpere. Hvorfor lige Spanien fremgår ikke helt tydeligt af historien, nogle mener det skyldes at Sint Nicolaas var skibsfartens skytshelgen, andre mener at traditionen er kommet til Holland med spanske søfarere.


Mange hollandske byer fejrer Sinterklaas ankomst til landet med stor fest, optog og festivitas (klik på billedet for forstørrelse), men intet overgår den by der er valgt til at være den officielle ankomstby.

I perioden fra Sinterklaas ankomst til landet og frem til Sinterklaasaften den 5. December, besøger Sinterklaas og hans sorte hjælpere alle hollandske børn. Sinterklaas rider på en smuk hvid hest "Amerigo", der har evner ud over det sædvanlige, idet den er i stand til at gå på hustage og tagrygge. Gaverne leveres nemlig, som vi kender det fra julemanden, gennem skorstenen og grunden til zwarte Piet altid er sort skyldes selvfølgelig, at han må tage den hårde tur ned gennem skorstensrøret. Alle de børn der igennem året har været søde får en lille gave, det kan være chokoladebogstaver, chokoladepenge, spekulaaspoppen (spiselige dukker der er lavet af en dej, der minder om den danske brunkagedej), pebernødder med skumfigurer eller andre små gaver, der ligger i børnenes sko når de vågner om morgenen. Sinterklaas kan også finde på at besøge forretninger, idet børn kan aflevere sko hos supermarkeder som Albert Heijn (vores Superbrugs).

Pakkeaften er her Sinterklaasavond, altså den 5. december og det er selvfølgelig hovedsagelig børnenes aften, men også voksne giver hinanden gaver og med de voksnes gaver følger et digt. Efter den store aften drager Sinterklaas tilbage til Spanien, hvor han opholder sig indtil næste år i november.

Holland har egentlig ikke mange traditioner i forhold til Danmark, men det er mit indtryk at Sinterklaasavond er en af de traditioner der fastholdes. Den 24. december er almindelig arbejdsdag her og der findes ingen traditioner hvad maden angår.

Hvilken aften vi fejrer, er altid lidt afhængig af hvilken dag i ugen den falder, i år passer det fint at fejre d. 5 da det er en lørdag, andre år har det været den 24.

I går var vi på årlig indkøbsraid i Tyskland og var oppe frygtelig tidligt for at komme af sted i god tid. Tidligere da vi boede tæt ved den tyske grænse foretog vi mange af vore indkøb i Tyskland, men siden vi flyttede vestpå begrænser turene sig som regel til et par gange om året og er egentlig mest for hyggens skyld.

Hollænderne drager i stor stil til Tyskland for at handle, dog ikke i samme antal som ved den danske grænsehandel, men det hollandske sprog er det mest fremherskende i gadebilledet i Kleve, der er byen hvor de fleste hollændere handler ind. Vi spiste morgenmad i Kleve i går, da man i Tyskland kan få morgenbrød der er en del mere lækkert end det man kan købe her. Sjovt nok så hedder de rundstykkelignende boller som man kan bestille hos bagerne her også Duits brood.

Da indkøbene var overstået kørte vi på digerne langs med Rijn (Rhinen) mod vest.

Vejret havde på forunderlig vis ændret sig fra trist småregn til smukt solskinsvejr med en temperatur på omkring 13 grader.

I Nijmegen lykkedes det mig at overtale husherren til en travetur. Tidligere tog vi ofte til denne smukke gamle universitetsby, der har et utal af fantastiske gamle huse. For mange danskere er byen kendt som udgangspunkt for den årlige Nijmegen march, hvor en del danske soldater deltager hvert år.

Egentlig tror jeg, at vi begge havde glemt alt om Sinterklaas ankomst til landet, men få minutter efter vi havde forladt bilen befandt vi os midt i optoget med Sinterklaas på ”Amerigo”, mange zwarte Piet i store og små udgaver, der alle var fulde af narrestreger samt ledsagende musik.

Da festlighederne var overståede gik vi lidt rundt i byen, der som enhver anden hollandsk storby på en lørdag eftermiddag var fyldt med mennesker.

Jeg kan ikke få nok af den slags bygninger ☺

Turen endte med tidlig aftensmad på en vidunderlig skøn restaurant/café ”De Waagh”, som vi tidligere af og til kom på. Det er en fantastisk smuk gammel bygning fra 1612 og det lyder måske lidt overdrevet, men jeg er meget vild med det sted. Der er fyldt med smukke gamle ting og i restauranten ligger det gamle klinkegulv der er blevet slidt igennem mange generationer.

Nogle gange kan jeg godt komme lidt i tvivl om, hvilken indretningsstil jeg finder smukkest. Er det køligt, hvidt, smukt, rent og minimalistisk eller et det et sammensurium af gamle ting og sager som kan fortælle om generationers liv og levned og når vi af og til er i "De Waagh", så er jeg ikke spor i tvivl om mine præferencer. Alt i alt en vidunderlig dag.