Bryllupsrejse…..

Alt imens jeg forsøger at blive opdateret med, hvad der er sket i blogverdenen (jeg har lang vej endnu og har konstateret, at enten følger jeg for mange blogge eller også er jeg for nysgerrig ☺), må det vist være tid, til at fortælle lidt om vores korte, men meget hyggelige bryllupsrejse.

Bryllupsrejsen har været samtaleemne i det lille hjem, i lige så lang tid som brylluppet, eneste forskel var, at her kunne vi heldigvis selv bestemme. Husbond var mest til en Berlintur, men med 5 dage til rådighed og ca. 700 km´s kørsel hver vej, synes jeg ikke, at det var det særlig  praktisk. Jeg var til gengæld rigtig meget stemt for en Parisertur med hurtigtoget Thalys, hvilket ikke lige tiltrak husbond, kompromis = 4 dage i Brugge.

Vi har været der før, men kun på 1-dagsture og på dage, hvor alle forretninger, der ikke lige præcis var bestemt for turister, var lukkede.

Så megen skønhed på et sted, det kan man næsten ikke rumme.

Hotellet “Relais & Chateaux Hotel Heritage” lå midt i centrum, lidt luksus er jo aldrig af vejen og på ens bryllupsrejse, må det være tilladt ☺. Bl.a. blev den kommende dags vejrudsigt hver nat stukket ind ud døren, så vi vidste hvilke beklædningsgenstande, vi skulle iføre os ☺. Om aftenen når vi returnerede til hotellet, efter spisning ude i byen, var der tæppet af og alt gjort klart til natten. Fint nok det hele, men ved nærmere eftertanke, tror jeg ikke at det er noget jeg ville kunne blive afhængig af ☺.

Hotellets parkering kostede den nette sum af 22 € pr. døgn, et P-hus i centrum kostede 12 € pr. døgn (men det var altså fyldt, da vi ankom til byen) og sidste mulighed var, at parkere ved stationen, hvor vi under tidligere besøg havde parkeret, prisen var der 7,50 € pr. døgn. Da hollændere i henhold til husbond, har ord for at passe lige så godt på deres penge som skotterne og jeg er 100% nordjyde, så var der ikke megen tvivl i vores sind om, hvor Golfen skulle opholde sig i dagene.

Der blev travet og travet og travet igen, hold da op hvor gik vi meget i de 4 dage, selv i regn travede vi. Normalt hører det med traveture bestemt ikke til blandt husbonds favoritter, men jeg tror, at han hjemmefra havde besluttet ikke at brokke sig, for han holdt flot ud i alle 4 dage ☺.

En stor del af de attraktioner, som vi forinden havde snakket om at besøge var lukkede, men det betød ikke noget, vi kunne sagtens få tiden til at gå alligevel i den smukke by, der stammer helt tilbage til romertiden.

Denne fik mig til at tænke på “Sukkernes bro” i Venedig, bare i miniudgave.

Det blev til et enkelt museumsbesøg i Brugge museum, hvor der dog var reduceret udstilling pga. ombygning.

Og selv om har set den tidligere, så skulle vi som alle andre turister, lige omkring Michelangelo´s statue af Maria med Jesusbarnet ☺.

Vi nåede skam også at få kaffe og en vidunderlig kage i det Engelske Thehus, hvor vi har været engang tidligere. Du godeste for nogle kager de serverer, totalt glemt var alt om diabetes, da vi var der ☺.

Da fruen gerne ville se vand, altså ikke bare kanaler, men rigtigt hav ligesom “hjemme i Danmark”, blev hjemturen lagt omkring Knokke-Heist. Jeg forestiller mig, at det om sommeren må være lige så tæt pakket med turister som i Scheveningen, hvor man bedst slipper for bekymringer, hvis man tager motorcyklen. Selv om vi var uden for sæsonen og vejret ikke viste sig fra sin allerbedste side, da vi var i Knokke Heist, så var der lige nogle butikker (af den prisklasse, hvor man nøjes med at kigge vinduer), som jeg lige måtte have med.

Da regnen tvang os tilbage til bilen, kørte vi lidt rund i området omkring Knokke Heist og det fik mig til at tænke på, hvor forskelligt vi ser på tingene. Husbond så kun de pragtfulde og afsindigt dyre biler der stod parkerede i villaernes indkørsler og jeg så kun villaerne ☺.

Sidste stop på hjemturen var Breskens, hvor vi fik lidt at spise på en café, der havde direkte udsigt til disse havuhyrer.

Senere travede vi en tur på havnen, hvor vi så denne chokoladebrune sigøjnerpige hænge og fryse på en fiskekutter ☺.

ØV, ØV og atter ØV.

Indtil jul var sukkersyge/diabetes II noget, som husbond havde og som vi i begyndelsen tog rigtig meget hånd om via kost, daglige traveture osv. Men efterhånden som indkøb/kost/motion blev en vane, har det ikke fyldt særlig meget i vor verden. Jeg skal da godnok lige love for, at det har ændret sig, ØV! Jeg ved godt, at jeg ikke skal klage, der er langt værre ting end diabetes, men jeg synes godt nok, at tingene begynder at gå lige stærkt nok. Som jeg har været inde på før, fik jeg konstateret diabetes mellem jul og nytår og planen var, at jeg skulle starte med en "observationsperiode" på 3 måneder, for at se om jeg skulle i tabletbehandling. Allerede efter 1 måned startede tabletbehandlingen, for 14 dage siden blev den ene daglige tablet udvidet til 2 og i går blev dosis sat op fra 2 x 500 mg. til 2 x 850 mg. Det er jeg altså ikke helt vild med. Egentlige klager synes jeg ikke jeg har udover træthed i varierende grad, ofte hovedpine og at jeg hurtigt mærker, når jeg har for mange bolde i luften på en gang. Lige præcis det, at lade nogle af boldene ligge til senere, det kræver en enorm tilvænning fra min side. Nå, men der er ikke noget at gøre ved det og i samme øjeblik, at strygetøjet er nystrøget på plads i skabene, hopper jeg på jernhesten, idet den daglige motion er yderst vigtigt for en diabetiker, siger de, der nu har forstand på den slags ☺. En god dag til jer derude i Blogland med hilsen fra et solbeskinnet Holland.

Åbent hus rute….

I går var vi ude og se på huse, rigtig mange huse. Altså ikke til os selv, men til bonussønnen og hans søde kæreste, der har besluttet sig for, at nu er det tid til at hoppe på ejerboligvognen.

I hele Holland var 52.000 boliger åbne for kig og vi var med i statistikken for en lille del af de  130.000 boligbesøg, der var i dagens løb. Det er også dagen, hvor det var ejerne (og ikke ejendomsmæglerne), der viste frem og fortalte det positive og til min store overraskelse, også det negative, der var at fortælle om den bolig, som de gerne vil af med.

Noget andet, som jeg blev meget overrasket over, var at ejerne af de huse vi så, pånær 1 allerede havde forpligtiget sig til anden side, de ville alle i nybyggeri, der heldigvis ikke var klar endnu. Det ville jeg aldrig turde, tanken om at stå med 2 dyre huse, det ville jeg ikke vove at gøre.

Et enkelt hus, et tidligere udlejningshus fra en boligforeningen, der var blevet opkøbt, givet en hurtig omgang maling, smækket et nyt køkken og bad ind i og nu sat til salg for en svimlende sum. Hold da op for en gang makværk, aldrig har jeg set noget lignende, arbejdet var så sjusket udført, at de egentlig burde skamme sig over, at vise det frem.

Det var en herlig dag, hvor vi så smukke og velholdte huse, hvor unge mennesker havde gjort det ypperste for at skabe et flot hjem, vi så ældre huse, hvor mennesker havde boet igennem mange år og nu måtte forlade pga. alder eller helbred.

Da bonussønnens kæreste desværre måtte arbejde om eftermiddagen, var bonusdatteren med som stand-in og det er sjovt at se hvor forskelligt vi kigger på huse, men der er selvfølgelig også næsten 30 års aldersforskel imellem hus.

Jeg håber, at det vil lykkes de unge mennesker at finde det rigtige hus, hvor de helt sikkert vil skabe et smukt hjem.

Endnu mere forår.

Undskyld, men……

I går eftermiddags, da jeg cyklede til Tilburg fulgte dette syn mig et langt stykke ad vejen.

I en vandkunst midt i Tilburg centrum padlede dette kærestepar rundt, de var sultne, men desværre var der kun garn i cykeltasken, da jeg kom forbi.

Hvad kan man dog forlange mere?

I stedet for at blive hjemme og prøve at indhente noget af det forsømte på bloggen, tog jeg med på landevejen tirsdag/onsdag og det kniber stadig lidt med at få armene ned af bare benovelse.

Begejstringen over at skulle op tirsdag 03.45 og i går 03.00 var til at få øje på, men når så dagene viser sig, at være vidunderlige forårsdage, så gør det ligesom slet ikke så meget.

Allerede da vi kørte fra Ardennerne i fredags, stod forsythiagrenene i fuldt flor og vi så af og til en enkelt påskelilje, men da vejret har budt på fuld sol og blå himmel hver dag siden da, er der sket meget i naturen. Nu blomstrer påskeliljerne, tulipantræer og selvfølgelig forsythia samt mange andre buske overalt og det hele er så smukt.

Jeg hørte i går over belgisk radio, at man i går formiddags havde set den første svale og det har for mig altid været tegn på, at nu har vi forår.

Jeg håber, at det dejlige vejr også snart kommer til Danmark. Her har de lovet, at vejret fra i morgen vil blive ringere, men man har da lov til at håbe, at de tager fejl hos KNMI oppe i De Bilt.

Bryllup del 2 ☺

Vi havde besluttet os for at holde et meget lille bryllup og først fortælle vore børn og svigerbørn om det, når vi alle mødtes i Ardennerne, derfor var vi kun vore 2 vidner med ægtefæller og os selv til selve højtideligheden.

Vore vidner var Franks faster samt Walter fra Amersfoort, der som dreng kom til min morfar og mormor efter 2. verdenskrig, for at blive fodret op og som jeg har kendt, siden jeg var lille pige. De mødte op sammen med ægtefæller til en kop formiddagskaffe, inden vi drog af sted til rådhuset.

At vi var anderledes end alle andre par, der bliver viede her i kommunen fremgik også af ”giftefogedens” beklædning ☺. Hun fortalte os, da hun besøgte os i ugen før vielsen, at hun normalt viede folk i toga, en sort frakke, der minder lidt om en dansk præstekjole. For os behøvede hun ikke at trække i stadsen, hun måtte sådan set komme i, hvad hun havde lyst til. Frank mente, at han ville få associationer til en dansk præst og den hvide præstekrave, der for ham er en mærkværdig klædningsgenstand, der ikke kendes her, hvis hun var i toga. Så derfor mødte hun op i civilt tøj.

Vi mødte op sammen med vore vidner og blev vist ind i rådhussalen, hvor det var lykkedes “giftefogeden” og hjælper, at skabe hyggelige rammer for begivenheden, der blev overvåget af et legemsstort maleri af Dronning Beatrix.

“Giftefogeden” holdt en lang og god tale, hvor hun sørgede for at involvere vore vidner, det gjorde godt for os begge og efter 30 minutter var det overstået.

Da naboer og andre fik kendskab til, at vi var blevet gift, var det allerførste spørgsmål fra alle af hunkøn ”Hvordan ser din ring ud” og de står måbende, når jeg fortæller dem, jeg ikke har en vielsesring! Der er flere årsager til det, for det første kan jeg ikke tåle hverken det hollandske guld eller sølv. Jeg har fået flere smukke ringe af Frank og når jeg bærer dem, får jeg efter 2 – 3 uger små røde blærer, der klør så jeg er ved at blive vanvittig. Min tanke var, at jeg nok var blevet allergisk overfor guld/sølv, hvilket irriterede mig. Et par måneder før vielsen fik jeg den ide, at gå med min fars vielsesring og min tidligere vielsesring, for at checke om det virkelig stod så galt til. De ringe havde jeg ingen problemer med overhovedet, hvad så? Skulle vi haste til Danmark og håbe på, at vi i løbet af et par dage kunne få ringe og få ændret størrelse osv. ? Inden vi nåede videre i planlægningen meldte Frank ud, at han faktisk ikke kunne fordrage at gå med ring og at der nok ikke ville gå særlig lang tid, inden hans ring lå i natbordsskuffen. Det afgjorde sagen for os begge, ingen ring! I stedet fik jeg et utrolig smukt ur, der har en størrelse, som passer fint til min alder ☺☺☺.

“Giftefogeden” havde skrevet en rigtig god tale, hvor hun involverede vore vidner og deres betydning for os og efter ca. 30 minutter var det hele overstået.

Efter vielsen drog vi i samlet flok til en restaurant i nærheden, hvor vi spiste lækker mad og hyggede os med vore gæster. Vi havde været lidt spændte på, om de 4 gæster kunne finde nogle fælles samtaleemner, det viste sig overhovedet slet ikke at være noget problem ☺. Alt i alt havde vi en dejlig dag, til trods for de 4 måneders bøvl og problemer, der gik forud for dagen.

Bryllup del 1 ☺

I vores kærestetid, der har varet ca. 10 år, har emnet bryllup været oppe og vende utallige gange. Men henset til vor høje alder ☺, så springer man jo ikke lige ud i noget vildt og vi har haft utallige for/imod snakke tværs over spisebordet.

I efteråret besluttede vi os - nu skulle det være - vi ville giftes og kommunen blev kontaktet i begyndelsen af november. Og det var så starten på knap 4 måneders fægteri med det hollandske bureaukrati og al den problematik der opstår, når den ene del af et par kommer fra udlandet og oven i købet tidligere har været gift. Flere gange undervejs sagde vi til hinanden, det her har vi bare ikke lyst til at bruge al vor energi på. Men på en eller anden måde er det lykkedes det altid den ene part at få ny energi og gåpåmod, når den anden part opgav.

Det vil fylde utallige sider at beskrive de oplevelser, vi har haft undervejs, så jeg nøjes med et ”kort” referat ☺. Først og fremmest, lad mig straks advare, hvis en fraskilt udlænding skulle få den ide at gifte sig i Holland, så skal vedkommende være udstyret med en engleagtig tålmodighed, en god bred ryg til at klare de uforskammetheder, der måske kommer undervejs samt have en enorm energi. Selv ikke de fra-dansk-til-hollandsk oversatte dokumenter (vel og mærke oversat af en beediget oversætter) kunne kommunens medarbejdere finde ud af. Jeg ville gerne hjælpe, men min hjælp var ikke velkommen, i stedet kontaktede kommunen et hollandsk rådgivningsbureau, der vidste lige så meget (læs: lidt) om officielle danske papirer som kommunen. Et par gange oplevede jeg, at de kommunale medarbejdere sad og skændtes om mine papirer bag reolerne, mens jeg troligt sad og ventede. Jeg havde undervejs også undersøgt, hvilke papirer EU foreskriver, at der skal bruges i et tilfælde som vores, men vort lille kommunekontor påstår, at Holland har særstatus indenfor EU på vielsesområdet og at de kan forlange lige præcis, hvad der passer dem. Da jeg hørte det, tænkte jeg, det skal jeg nu have undersøgt om det virkelig passer, men senere orkede jeg ikke.

Tanken om at opgive en vielse i Holland var nærliggende, da jeg var af den overbevisning, at det i Danmark ikke ville være så kompliceret at blive gift. Men da vore vidner begge er oppe i årene og vi jo er bosat i Holland, ja så kæmpede vi videre. Men undervejs forstod jeg bedre, at de amerikanske soldater, der var stationerede i Tyskland, drog til Sønderjylland for at blive gift med tyske piger, i stedet for at vælge Holland ☺.

Det var næsten ikke til at fatte det, den dag kuverten med de legaliserede dokumenter fra det danske Udenrigsministerium dukkede op og vi kunne aflevere dem hos kommunen, dog puslede tanken, er de mon tilfredse med dette eller ?

Hernede kan man kun vælge borgerlige vielse, mange vælger dog at få en kirkelig velsignelse efter den borgerlige vielse, men en kirkelig vielse findes ikke. For nogle år siden kontaktede vi præsten ved Den danske sømandskirke i Rotterdam, da vi så det som en mulighed, men da vi er på hollandsk jord, skal kirken også følge hollandske regler og kirken kan ”kun” give en velsignelse.

Den borgerlige vielse foretages ikke af borgmesteren, men af en person i jobbet som ”giftefoged”. I vort tilfælde en sød dame, der havde vielsesjobbet som bijob samtidig med et deltidsjob som kontorassistent. Hun lagde megen vægt på at fortælle os, at hun skam officielt udnævnt og havde aflagt ed osv.

I Holland koster det, på alle andre tidspunkter end lige præcis mandag kl. 9 og torsdag morgen kl. 9, penge at blive gift. Prisen er afhængig af hvilket tidspunkt man vælger og så vidt jeg husker er fredag eftermiddag den dyreste dag. Yderligere er det normalt, at man køber en ”trouwboekje” (giftebog), hvor vielsen indføres i og så vidt jeg ved med plads til billeder og kommentarer fra vielsen samt data for eventuelle børn. Den er skam heller ikke gratis, alt afhængig af indbinding koster den her i kommunen mellem 12 – 32 €. Min mand havde imidlertid fundet ud af, at man også kan få en international vielsesattest og det var der ligesom mere brug for i vort tilfælde. Det tog lidt tid for kommunen at finde ud af, hvad det nu var for noget og efter at husbond med sine mere end 25 års lærererfaring, havde fået rettet alle stavefejlene den kommunale medarbejder havde lavet på det, der skulle blive til den internationale vielsesattest, lykkedes det. Da papiret koster 12,50 € ville vi også have et uden stavefejl!

Endelig var det hele faldet på plads, alt papirarbejdet var i orden og ondertrouwdagen, hvilken vil sige den dag, hvor den forestående vielse er officiel, var bag os.

?????

Gad vide hvad der lige skete der?
Mine fugle er forsvundet og erstattet af sokker?????

Operation sok!

Takket være husbond lykkedes min måske lidt besynderlige ide, med at strikke sokker til alle deltagere i Ardennerweekenden. Han valgte nemlig turistisk rute til Stoumont, det tog heldigvis tog lidt længere tid end motorvejen og sidste sok var klar, kort før vi nåede til huset ☺.

Mens strikkeprojektet var i fuldt sving tænkte jeg flere gange, at det var en smal sag at strikke 10 par forskellige sokker, men hvordan i alverdens riger og lande overbeviser jeg de unge mennesker om at bruge dem? Men det viste sig overhovedet slet ikke at være noget problem, alle løb rundt i sokker af besynderligt udseende ☺. Jeg hørte endda en lille fugl synge om, at svigersønnen måske kommer med en bestilling til vinter ☺ ☺ ☺.

Tilbage igen…..

Efter et par hektiske måneder med et aktivitetsniveau, der gjorde at tid og overskud til blogning ikke var til stede, er jeg nu tilbage i den elektroniske verden. Der har været fuld gang på hjemmefronten siden november og i særdeleshed siden nytår…..

• Frank og jeg er efter 10 års kæresteri (eller hvad det nu hedder i vores alder) blevet gift.
  Fra vi tog beslutningen i efteråret 2010 og indtil bryllupsdagen, har vi flere gange været ved at opgive det hele pga. papirnusseri/tværeri fra kommunens side. Men det hele lykkedes til sidst og vi havde en skøn dag sammen med 4 dejlige mennesker. Referat følger ☺☺.

• Vi har været på en kort, men skøn bryllupsrejse til smukke Brugge. Referat følger ☺.
  
• Frank har rundet et skarpt hjørne, sådan rent aldersmæssigt. Han havde ønsket at blive fejret i Ardennerne med børn, svigerbørn og børnebørn omkring sig og vi er netop vendt hjem efter en dejlig uge i bjergene. Referat følger ☺.
  
  
• Blodsukkertallene er hoppet op og ned og diabeteseksperten besluttede sig for, at det var bedst at starte tabletbehandling med 1 tablet pr. dag og det er allerede blevet udvidet til 2 pr. dag. Jeg regner med og håber på, at der bliver lidt styr på tallene, når roen sænker sig over det lille hjem.
  
• Ind i mellem har jeg passet lille Roxy og selv om hun bliver større og nu kan holde sig indendørs, så finder hun stadig på de utroligste ting, den skønne lille trold.

• Takket være Jens Drejer blev jeg gjort opmærksom på bogen ”Det helbredende køkken” og min datter havde den med, da hun og børnebørnene var på besøg.
  Jeg nåede at få lavet et par af middagsretterne, inden vi drog af sted på bryllupsrejse og ferie i bjergene og vi var begge meget begejstrede for maden. Husherren starter som regel med at kigge underligt på det er serveres og udtale ”Jeg vil ikke vide hvad jeg spiser” ☺. Det forandres efter de første smagsprøver til ”Det smager godt, hvad er det vi spiser?”. Jeg glæder mig til at følge den 4 ugers kur, selv om der er ingredienser fra bogen jeg ikke kan finde hernede.
  
• Mens der var allermest stress i det lille hjem, lykkedes det mig at tage årets første lange cykletur, 28,90 km. Tilburg tur/retur. Det var afsindig koldt på vej dertil, men på hjemvejen var der fuld sol og medvind, hvad kan man forlange mere?